Ligesom skolerne lukker ned i forbindelse med sommerferien, holder gymnasieskolen.dk også pause for de daglige nyheder.
Har året været så hektisk, at du ikke fik læst alle Gymnasieskolens artikler, og leder du efter lidt læsestof, deler vi her årets temaer, større magasininterview, kronikker og mest populære nyhedshistorier fra Gymnasieskolen.
Vil du læse tidligere blade digitalt, finder du dem her.
De 3 mest læste historier
Er man interesseret i, hvilke nyhedshistorier flest kolleger læste i årets første halvdel, så viser en optælling, at det var stress, afskedigelser og matematik, der optog flest læsere.
Årets mest læste historie fortæller, at gymnasielærerne er den jobgruppe, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet. Samtidig er gymnasielærerne nogle af de lønmodtagere, som er mest plaget af stress og symptomer på angst. Og som om det ikke er nok, så hører gymnasielærerne også til en af de jobgrupper, som bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.
Det viste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i februar i år. Her er 36 jobgrupper sammenlignet, og på flere parametre ligger gymnasielærerne øverst i negativ forstand.
Læs: Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger
Flere afskedigelser
En af nedskæringernes hårde konsekvenser – afskedigelserne – har også fyldt på gymnasieskolen.dk.
Det handler årets anden mest læste historie også om.
Gymnasielærer Helle Rodahl Thisted var en af dem, der blev afskediget, og selvom det var en hård tid, valgte hun at stå frem og fortælle sin historie ærligt til gymnasieskolen.dk.
Udover vreden begyndte jeg at vende det lidt indad. ’Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort galt?’ Det var sådan, jeg tænkte lige der.
Læs: Fyringen var et chok for Helle: ”Jeg blev simpelthen så vred”
Kritik af matematik B
Siden gymnasiereformen trådte i kraft, har matematiklærere kritiseret matematik B’s overfyldte læreplan og status.
Derfor handler gymnasieskolen.dk’s tredje mest historie også om det.
En grundig matematiklærer dokumenterede i foråret, at meget tyder på, at matematiklærerne måske har ret i deres dystre forudsigelser.
34 procent af stx-eleverne i 2.g ville dumpe i matematik, hvis deres terminsprøver havde været den skriftlige, afsluttende eksamen. Det viste en rapport, som lektor Klavs Kokseby Frisdahl fra Køge Gymnasium havde lavet blandt 95 stx-klasser med i alt 2119 elever.
Mange matematiklærere oplever, at mulighederne for fordybelse i høj grad er forringet af den nye læreplan. Der tales blandt mange matematiklærere om en betydelig emnetrængsel i den nye lærerplan.
Læs: En tredjedel af stx-elever står til at dumpe matematik
Gymnasieskolen følger naturligvis op efter sommerferien.
Har du verdens bedste kollega?
At have gode kolleger er for mange gymnasielærere ensbetydende med arbejdsglæde. Der er mange fantastiske kolleger ude på skolerne – dem vil vi på fagbladet Gymnasieskolen gerne hylde i en travl hverdag.
Derfor sætter vi en konkurrence i gang, hvor man kan nominere sin gode gymnasielærerkollega. Vinderen får 5.000 kroner til et socialt arrangement sammen med kollegerne.
Brug sommerferien til at sætte pris på en eller flere af dine kolleger. Læs mere her: Har du verdens bedste kollega?
Tip redaktionen
Gymnasieskolen.dk udkommer igen med daglige nyheder fra mandag den 12. august og nyhedsbrev torsdag den 15. august.
Det første nummer af det trykte magasin i det nye skoleår udkommer den 2. september.
Henover sommeren arbejder redaktionen videre med temaer og historier til både magasin og website, derfor modtager vi som altid meget gerne tip til gode historier eller emner, som vi bør se nærmere på.
Vi takker alle de lærere, der er kommet med artikelidéer i årets løb, og sender en særlig tak til dem, der lod Gymnasieskolen fortælle deres erfaringer og historier videre.
Redaktionen ønsker alle en god sommer.
Læs årets store magasininterview ved at klikke på billederne herunder.
Mange flere skal involveres i at skabe et bedre arbejdsliv
Interview med arbejdslivsforsker Janne Gleerup, Roskilde Universitet
Interview med litterat og forfatter Jakob Holm
Interview med sprogforsker Tina Thode Hougaard, Aarhus Universitet
Interview med professor Helen Timperley, University of Auckland
At have gode kolleger er for mange gymnasielærere ensbetydende med arbejdsglæde. Der er mange fantastiske kolleger ude på skolerne – dem vil vi på fagbladet Gymnasieskolen gerne hylde i en travl hverdag.
Derfor sætter vi nu en konkurrence i gang, hvor man kan nominere sin gode gymnasielærerkollega. Skriv til godekolleger@gl.org, og fortæl, hvorfor han/hun er en god kollega. Sidste frist er den 1. september 2019.
Den 12. september kårer og offentliggør vi den allerbedste kollega på gymnasieskolen.dk.
Vinderen får 5.000 kroner til et socialt arrangement sammen med kollegerne.
Vi glæder os til at høre om alle de mange gode kolleger.
Gymnasieskolens redaktion
Læs hele Gymnasieskolens tema om gode kolleger:
Se hele Gymnasieskolens valgtema:
Hvad skal studenterne kunne i 2029?
Læs Gymnasieskolens tema:
Læs hele Gymnasieskolens tema om sårbare unge.
I magasinet Gymnasieskolen bringer vi hver måned en kronik skrevet af en ny kronikør.
Årets kronikker:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode