Trine Louise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg er nære veninder

Trine Louise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg er nære veninder og hinandens bedste kolleger. De er taknemmelige for at være på en arbejdsplads med mange gode kolleger.

“Elever kommer og går – det gør gode kolleger ikke”

På Greve Gymnasium er der masser af gode kolleger. Her har der altid været en kultur for at være omsorgsfuld og hjælpsom, fortæller Trine Louise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg.

“Er du o.k. – du forlod ­mødet hurtigt?”

En sms flyver fra den ene kollega til den anden på ­Greve Gymnasium. Sådan var det forleden, men episoden er ret typisk for lærerkollegiet, fortæller lærerne ­Trine Louise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg.

“Folk er meget omsorgsfulde. De er altid opmærksomme, hvis man har været væk, eller hvis man ligner en, der har behov for en snak,” siger Trine Louise Vinter, der underviser i spansk og religion. Anne Birgitte Castberg, der har spansk, samfundsfag og ­historie, 
­nikker.

“Alle er også meget hjælpsomme. Vi lærere deler materiale og hjælper i en grad, som nok ikke er normen på mange andre skoler,” siger hun.  De to kolleger har netop hjulpet en ny kollega med eksamensspørgsmål. Rigtig ofte er det også hos kollegerne, man starter, hvis man skal lave et nyt undervisningsforløb.

“Der har altid været en god kultur for at hjælpe hinanden. Nogle gange er det ren overlevelse at nå at forberede sig på grund af arbejdspresset, men så er kollegerne søde til at dele materiale eller hjælpe,” fortæller Trine Louise Vinter.

“Man skulle tro, at nedskæringer presser den del af det gode kollegaskab, men det synes jeg faktisk ­ikke, at det har gjort – tværtimod. Vi støtter og hjælper hinanden, som vi ­altid har gjort,” siger Anne ­Birgitte ­Castberg.

Der har altid været en god kultur for at hjælpe hinanden.

Trine Louise Vinter, lærer
Greve Gymnasium

Vandrelaug og fredagsvin
Men dermed ikke sagt, at nedskæringerne ikke har påvirket det gode kollegaskab på skolen, understreger de to lærere. Lærerne ses mindre i løbet af dagen, fordi de har flere undervisningstimer og til tider undgår lærerværelset.

“Jeg kan mærke, at jeg indimellem ikke orker at gå på lærerværelset. Det skyldes ikke mine kolleger, men simpelthen at jeg har brug for ro efter alle de ekstra timer og elever, som er konsekvensen af nedskæringerne,” siger Trine Louise Vinter.

“Det er måske den eneste ulempe ved at have så gode kolleger; at man ikke kan sidde anonymt på lærerværelset. Men det er jo i bund og grund en fordel,” siger Anne Birgitte ­Castberg.

Lærerværelset er i høj grad rammen for, at lærerne samles på tværs af fag, alder og venskab, fortæller de. Her er der ingen faste pladser.

“Der er en generel oprigtig interesse i hinanden, der både gælder det faglige og det mere sociale. Kulturen er, at man skal investere lidt af sig selv,” fortæller Anne Birgitte ­Castberg. Det sociale fylder meget på ­Greve Gymnasium. Der er blandt ­andet vandre­laug, spilleaftener, fiske­ture, byture, fredagsvin, trivselsfond og nisseleg, opremser de to lærere.

“Men det gode kollegaskab over­lever ikke kun på, at vi drikker vin sammen. Det er jo en arbejds­relation, vi har, hvor det er helt afgørende, om man kan stole på hinanden i hverdagen,” siger Anne Birgitte Castberg og uddyber:

“Jeg oplever, at mine kolleger tager jobbet meget alvorligt og sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde. Det har stor betydning.” Men de høje faglige krav har også krævet en drøftelse blandt kollegerne især efter de seneste års massive besparelser.

“Vi havde en god kollektiv snak om, hvad vi kan forvente af hinanden og os selv, så vi ikke stresser for at leve op til den samme faglige kvalitet som før nedskæringerne,” fortæller Trine Louise Vinter.

Sparring giver tryghed
Trine Louise Vinter og Anne ­Birgitte Castberg har været kolleger siden 2008, men venskabet går ­længere tilbage.

“Vi er måske lidt atypiske kolleger, for vi har kendt hinanden siden 1996, hvor vi læste sammen,” fortæller Anne Birgitte Castberg.

Selvom de ses dagligt, taler de ofte i telefon sammen om eftermiddagen, hvor arbejdsdagen drøftes.

“Jeg bruger især Trine til at sparre om det relationelle. Det kan være en konkret udfordring med en elev, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har tacklet situationen rigtigt,” fortæller Anne Birgitte Castberg og tilføjer:

“Det giver en tryghed, at jeg ved, at jeg altid kan ringe.”

Trine Louise Vinter smiler til hende og fortsætter:

“Det er også vigtigt at have gode kolleger at drøfte sårbare elever med. Jeg ville ikke have lyst til at have ansvar for dem alene.”

 Jo længere tid jeg arbejder her, jo tydeligere bliver det for mig, at det er mine gode kolleger, der holder mig oppe.

Anne Birgitte Castberg, lærer
Greve Gymnasium

Endnu vigtigere i nedskæringstid
Den lille spanskfaggruppe med yderligere fire kolleger bruges også flittigt til at vende stort og småt. Det er lige fra konkrete situationer til karaktergivning eller nye opgaver.

“Midt i travlheden kan det være svært at holde sig fuldstændig opdateret på sit fag, og derfor er det rart, at vi er en lille, nær gruppe, der kan supplere hinanden,” siger Trine Louise ­Vinter.

De to lærere føler, at de i spanskfaggruppen ­bruger hinanden lidt mere end gennem­snittet.

“Måske skyldes det, at vi i fremmedsprogsundervisningen er så afhængige af, at eleverne er trygge, for at de tør sige noget. Relationsarbejdet er så vigtigt,” siger Anne Birgitte Castberg.

Gode kolleger er altafgørende for arbejdsglæden, mener Trine Louise Vinter og Anne Birgitte Castberg.

“I en tid med nedskæringer er der ingen tvivl om, at det at have gode kolleger betyder endnu mere,” siger Trine Louise Vinter.

“Eleverne er selvfølgelig vigtige, men de kommer og går jo – det gør gode kolleger ikke. Jo længere tid jeg arbejder her, jo tydeligere bliver det for mig, at det er mine gode kolleger, der holder mig oppe,” siger Anne ­Birgitte Castberg.