Fyringer rammer hele lærerværelset

Selv på et godt og velfungerende lærerværelse kommer sammenholdet og det gode arbejdsmiljø under pres, når en fyringsrunde rammer.

Det siger psykologerne Poula Jakobsen og Peter Hjerrild. De er begge tilknyttet Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) og hjælper lige nu gymnasie­lærere, der er blevet fyret, med at ­komme videre.

“Fyringer påvirker ikke kun de lærere, der direkte bliver ramt, men hele arbejdspladsen,” siger Poula Jakobsen, der er privatpraktiserende erhvervspsykolog i København.

Først er der perioden, hvor lærerne afventer ledelsens udmelding på, hvor mange der skal fyres og hvem. Her er usikkerheden og angsten stor, og der kan opstå snak i krogene, forklarer hun.

“Klimaet kan hurtigt blive dårligt. Alle vil overleve. Det kan ikke undgås, at man tænker på sig selv. Der opstår let en opsplitning, fordi nogle føler sig mere truede end andre. Selv på det gode lærerværelse går det ud over sammenholdet,” siger Poula Jakobsen.

Peter Hjerrild, der er psykolog med egen praksis i Aarhus, er enig.

“Det gode miljø kommer under pres. Der er en usikkerhed. I sådan en situation reagerer folk forskelligt. Nogle har brug for at snakke og lave sjov, andre bliver tavse, trækker sig tilbage og koncentrerer sig om deres undervisning,” siger han.

Det kan ikke undgås, at den dårlige stemning på lærerværelset går ud over undervisningen, fastslår Poula Jakobsen.

Lettelse og fortvivlelse
Når der er blevet sat navne på de lærere, der skal afskediges, er miljøet på lærerværelset stadig påvirket. Man skal forsøge at vende tilbage til hverdagen igen. Der er faglige samarbejder, der skal fungere. Men det er ikke altid let, når nogle er lettede, og andre er fortvivlede.

For de lærere, der skal fortsætte med at være på skolen, kan der være en stor bekymring for, hvor stort arbejdspresset bliver fremover, hvad der sker med samarbejdet i ens faggruppe, når nu nogle mangler, og om flere fyringer er på vej, forklarer de to psykologer.

Endnu vanskeligere er det naturligvis for de fyrede lærere. Nogle bliver fritstillet, men mange fortsætter med at undervise skoleåret ud.

“Det er hårdt. De føler sig udenfor i diskussioner, der har med det kommende skoleår at gøre, og de føler sig afkoblet, når de spiser frokost med den sædvanlige gruppe af kolleger,” fortæller Peter Hjerrild.

Selvom det kan være hårdt, råder Poula Jakobsen de fyrede lærere til at holde fast i deres faglige stolthed og passe deres job så godt som muligt.

“Det er rigtigt vigtigt, at man får sluttet på en værdig måde, får sagt farvel til eleverne på en god måde og kan sige til sig selv, at man gjorde, hvad man kunne. Det gør det nemmere at komme videre,” siger hun. 

Nogle bliver sygemeldt
Poula Jakobsen råder de fyrede lærere til at lave en aftale med rektor om, hvordan de kommer igennem den sidste tid på skolen. Måske har man ikke kræfter til at klare alle sine hold, men har brug for at få et reduceret skema. Måske har man brug for at holde fri nogle dage for at komme i gang med jobsøgningen eller gå på nogle kurser. Der vil typisk også være møder om det kommende skoleår, som man ikke behøver at komme til.

“Det vil være absurd og føles som en hån, hvis man skal sidde med til diskussionen af fagfordelingen for det kommende skoleår,” siger Poula Jakobsen.

Men ikke alle kan overskue at fortsætte. Peter Hjerrild vurderer, at omkring halvdelen af de fyrede lærere, han har talt med, er blevet sygemeldt.

“Hvad der er bedst, vil altid være individuelt. For nogle er det godt at prøve at holde fast, for andre er det bedre at holde sig væk. Det kan blive for hårdt at skulle præstere, når man samtidig føler sig udenfor og vraget,” siger Peter Hjerrild.

Når lærerne overvejer en sygemelding, mærker han, hvor stor en loyalitet mange af dem har over for eleverne.

“Mange har dårlig samvittighed over at måtte slippe dem.”

Mange fyringer
Alene i det her skoleår er cirka 200 gymnasielærere blevet fyret indtil videre, viser tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Fyringerne skyldes primært omprioriteringsbidraget, som et flertal på Christiansborg vedtog i 2015, og som har pålagt skolerne at spare to procent om året. I år mangler skolerne således otte procent af deres hidtidige budget. Dertil kommer eud-forliget, som i 2017 fjernede knap fire procent fra de almene gymnasier, samt øvrige besparelser.

Flere steder er et faldende elevtal også en del af årsagen til afskedigelserne.

Også i de første år med nedskæringerne måtte skoler fyre lærere. I dag er der samlet set omkring 1.200 færre lærere på stx, hf og VUC end i 2015. Dog er der i samme periode blevet cirka 500 flere lærere på hhx og htx, viser tal fra GL.

I GL vurderer man, at der kommer endnu flere fyringer i løbet af foråret. Jobudsigten for gymnasielærere er i det hele taget noget dyster. Regeringen vil fortsætte nedskæringerne frem til 2022, og ungdomsårgangene bliver mindre.

Tal om problemerne
De to psykologer mener, at den enkelte skole selv kan gøre meget for at få genskabt et godt miljø på lærerværelset efter en fyringsrunde.

Først og fremmest er der brug for, at lærere og ledere i fællesskab får drøftet, hvordan arbejdsklimaet reelt har det, og hvad der skal til, for at man kommer godt videre. Hvis ikke ledelsen foreslår det, bør tillidsrepræsentanten gøre det.

“Hvordan gør vi det bedst muligt herfra? Det er man nødt til at få snakket om. Men det er en god idé at vente, til det nye skoleår starter. Tingene skal lige have lov til at bundfælde sig en smule,” lyder rådet fra Poula Jakobsen.

Det vil også være godt at få diskuteret, hvad man eventuelt gerne vil gøre anderledes, hvis der kommer flere fyringer, påpeger psykologerne. Ikke kun rent procesmæssigt, men i lige så høj grad i forhold til det kollegiale og miljøet på lærerværelset.

“Det er mit indtryk, at det er relativt få gymnasier, hvor man snakker om, hvordan man vil håndtere fyringer. Det undrer mig. Det ville gøre en forskel,” siger Poula Jakobsen.