“Skal du med til mødet? Nå nej, du er her jo ikke næste år”

Det er svært at fortsætte med at undervise og være på lærerværelset skoleåret ud, når man har fået en fyreseddel. Men det gør endnu mere ondt, når ens kolleger får sagt noget uheldigt eller måske ligefrem undgår en.

Det har en del af de fyrede lærere, som Tine Vesth Nielsen møder, mærket på egen krop. Hun er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse og hjælper lige nu en del af landets fyrede gymnasielærere med at komme videre.

“Alle er groggy, når der sker fyringer. Også dem, der ikke er direkte ramt. Alle bliver en part på en eller anden måde, og mange bliver i tvivl om, hvordan de skal opføre sig over for en fyret kollega. Der er en høj grad af forlegenhed og beklemthed,” siger Tine Vesth Nielsen.

“Hvis jeg var dig, ville jeg finde en anden branche”. “Hvis bare du havde engelsk, så kunne man måske gøre plads til dig”. “Skal du med til mødet? Nå nej, du er her jo ikke næste år”. “Det må være så svært at være i, for slet ikke at tænke på den usikkerhed. Jeg ville ikke kunne holde til det”. “Har du overvejet at læse et andet fag?”.

Det er nogle af de kommentarer, de fyrede lærere har fået fra kolleger, og som de har fortalt Tine Vesth Nielsen om.

“Det er jo som regel sagt i en god mening, men virkningen er en helt anden. Omhu er så afgørende i sådan en sårbar situation. Der er brug for, at alle skruer tænkehatten på,” siger Tine Vesth ­Nielsen.

‘Dead man walking’
Nogle af de fyrede lærere fortæller, at de har en følelse af at være usynlige. De har oplevet kolleger, der nærmest kryber langs panelerne på lærerværelset for at undgå dem.

“De siger, at de har det bedst, når de er sammen med deres elever i undervisningen. På lærerværelset føler de sig derimod som ’dead man walking’, og derfor undgår de helst at være der,” siger Tine Vesth Nielsen.

Også psykolog Peter Hjerrild møder fyrede gymnasielærere, der føler, at deres kolleger prøver at undgå dem.

“Det er det dårligste, man kan gøre som kollega. Det er vidt forskelligt, hvad man som fyret har brug for. Nogle vil gerne snakke meget, andre helst ikke. Men alle har brug for at blive set. En god kollega er først og fremmest en, der kigger den fyrede i øjnene og stiller sig til rådighed,” siger Peter Hjerrild.

Han er tilknyttet Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), hvor lærere, der er medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), kan få fem gratis psykologsamtaler. 

Peter Hjerrild understreger, at det er en helt almenmenneskelig reaktion, at vi hellere viger udenom, når noget er svært at snakke om. Det er det samme, der tit sker ved alvorlig sygdom og dødsfald.

“Man er blufærdig og bange for at sige noget forkert, og så lader man desværre helt være med at sige noget,” siger Peter Hjerrild.

Snak om det
Tine Vesth Nielsen er enig i, at en god kollega er en, der stiller sig til rådighed. Man kan ikke ændre på situationen, men man kan altid lytte og vise forståelse. Det kræver ikke så meget, men har en enorm effekt for den fyrede, påpeger hun.

“Det bedste, man kan gøre som kollega, er at tage den fyrede om skuldrene og sige: Det er træls, jeg er klar til at snakke, hvis du har lyst.”

Både hun og Peter Hjerrild mener, at vejen frem er dialog og åbenhed på lærerværelset. De opfordrer til, at man i alle lærerkollegier tager en fælles snak om, hvordan man vil håndtere det, hvis der kommer fyringer på skolen – og meget gerne sammen med ledelsen.

“Hvordan gør vi her? Hvad er det for en kollegial adfærd, vi gerne vil have? Jeg mener, at tillidsrepræsentanten har en vigtig rolle at spille for at få sådan en snak i gang,” siger Tine Vesth Nielsen.