Få overblikket – Sådan er det gået siden sidste valg

2015

Den nye Venstre-regering med undervisnings­minister Ellen Trane Nørby annoncerer, at der skal indføres omprioriteringsbidrag på to procent om året for hele uddannelses­sektoren. Der bliver ikke sat slutdato for besparelserne.

Partierne bag erhvervs­uddannelsesreformen aftaler at finansiere en del af reformen ved at skære på stx og VUC.

Venstre-regeringen ­vælger at kæde politiforliget sammen med omprioriterings­bidraget til gymnasier i 2016, og Socialdemokratiet ­indgår i aftalen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

2016

Gymnasiereformen bliver vedtaget. Reformen betyder blandt andet færre studieretninger, afskaffelse af AT og et nyt hf, som er mere professionsrettet. Blå og rød blok er uenige om adgangskravet til gymnasiet, og ­resultatet bliver et indviklet system, som ­skoler, elever og forældre den dag i dag har svært ved at forstå. Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag reformen.

Venstre danner ny regering med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, og Merete Riisager (LA) bliver ny undervisningsminister.

– Oppositionen lægger pres på undervisnings­minister Merete Riisager for at gøre noget ved skæv elev­fordeling mellem ­skolerne. Trods et stort flertal uden om ­ministeren bliver der dog ikke ­vedtaget nye fordelings­regler i valg­perioden. I stedet er der ­nedsat en ekspert­gruppe, som skal ­komme med bud på nye modeller for elevfordeling.

2017

– Den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) for unge under 25 år vedtages af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet. FGU’en samler den forberedende indsats for unge i én uddannelse. VUC ­mister dermed almen voksen­uddannelse for unge under 25 år.

Undervisningsministeren ­beslutter, at elever ikke længere skal ­kunne bruge internettet som værktøj til eksamen. Et bredt flertal i gymnasieforligskredsen inklusive ­regeringspartiet Venstre kritiserer beslutningen.

Regeringen ­fremlægger en national ­strategi for fremmedsprog, og Nationalt Center for Fremmedsprog oprettes.

2018

Forligskredsen bag gymnasiereformen beslutter, at et monitorerings­program skal overvåge elevernes skriftlige eksamen i sommeren 2019. Tekniske ­problemer ved general­prøven får dog undervisnings­ministeren til at udskyde overvågningen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) laver overenskomstaftale med de ­offentligt ansatte i staten, og en storkonflikt undgås i 11. time.

Finansminister Kristian Jensen og ­regeringen laver finanslov med støtte fra Dansk ­Folkeparti. Omprioriteringsbidraget føres videre i 2019, det er fjerde år i træk med besparelser. Regeringen annoncerer, at fra 2022 skal pengene fra omprioriteringsbidraget blive i uddannelsessektoren.

Et minut for sent, så er der fuldt fravær. Undervisningsminister Merete Riisager indfører nye fraværs­regler og kræver, at ­skolerne sætter nye synlige mål for at få fraværet ned.

Der indgås en ny ­aftale om erhvervs­uddannelserne, som skal øge ­søgningen til ­uddannelserne. Alle ­partier ­undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag.

2019

Regeringen foreslår en ny ­karakterskala med karakteren 12+.

Et nyt henvisningstaxa­meter bliver vedtaget. Det skal belønne gymnasier, der sender elever ­videre til erhvervsuddannelser. Gymnasieforligskredsen står bag aftalen.