Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger

Jobbet som gymnasielærer tager i høj grad energi fra privatlivet. Sammenlignet med mange andre jobgrupper er gymnasielærere udfordret, viser ny tal om arbejdsmiljø og helbred.

Hvis du som gymnasielærer føler dig stresset, og dit arbejde tager energi fra dit privatliv, så er du ikke alene.

Gymnasielærerne er den jobgruppe, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet. Samtidig er gymnasielærerne nogle af de lønmodtagere, som er mest plaget af stress og symptomer på angst. Og som om det ikke er nok, så hører gymnasielærerne også til en af de jobgrupper, som bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.

Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her er 36 jobgrupper sammenlignet, og på flere parametre ligger gymnasielærerne øverst i negativ forstand.

Tallene skal tages dybt alvorligt, mener Tomas Kepler, formand for Gymansieskolernes Lærerforening (GL).

“Tallene viser tydeligt, at det at være gymnasielærer er et hårdt job med klare psykiske belastninger. Der bliver skåret ned i disse år, hvilket gør det endnu sværere for lærerne at levere det, som eleverne har brug for. Jeg er derfor bekymret for, at problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø og nedslidning af lærerne vil stige endnu mere i de kommende år,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at gymnasielærere føler og reelt også står med et personligt ansvar for mange unge mennesker og deres fremtidsmuligheder. Alle elever er unikke og har behov for at møde lærere, som har overskud til at se den enkelte.

Der bliver skåret ned i disse år, hvilket gør det endnu sværere for lærerne at levere det, som eleverne har brug for.

Tomas Kepler, formand
GL

“Hvis ressourcerne så ikke er der til at levere det, man ved, man burde levere, så bliver man følelsesmæssigt belastet. Med de effektiviseringer vi ser i de her år, skal man som lærer også forholde sig til flere ansigter, og det kræver også mere energi,” siger Tomas Kepler.

Han hæfter sig ved, at gymnasielærerne er den jobgruppe i undersøgelsen, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet.

“Det er en dejlig opgave at være sammen med eleverne, men det påvirker da én. Vi har altid haft høje følelsesmæssige krav, men det NFA’s undersøgelse nu viser, er, at gymnasielærerne føler sig mere og mere følelsesmæssigt påvirkede,” siger Tomas Kepler.

Han mener, at de rum og den tid, gymnasielærerne tidligere havde til at bearbejde de følelsesmæssige belastninger, mangler i dag, fordi der skal ”køres længere på literen”.

“Og så kommer det i høj grad til at gå ud over ens mentale sundhed og privatlivet,” siger Tomas Kepler.

Gymnasielærere i et krydspres
Lignende undersøgelser fra NFA har også vist, at gymnasielærere som jobgruppe er udfordret. De nye tal viser dog en mindre stigning uden den dog er signifikant, oplyser NFA.

Nogle lærere føler ikke kun, at de svigter eleverne, hvis de ikke kan gøre deres arbejde godt nok, men også at de svigter samfundet. 

Pernille Steen Pedersen, stressforsker
CBS

“Tallene kommer ikke bag på mig,” siger arbejdsmiljøforsker på CBS, Pernille Steen Pedersen om de nye tal fra NFA.

Hun er er ph.d. postdoc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, og har blandt andet arbejdet med stress blandt gymnasielærere.

“Gymnasielærere ligger højt i forhold til krydspresset mellem, hvad rammerne giver dem mulighed for og deres egne faglige krav, og det kan indebære en oplevelse af ikke at kunne gøre deres arbejde godt nok. Det kan være med til at give stress,” siger Pernille Steen Pedersen, som har skrevet bogen Slip stress ud af skammekrogen.

Hun hører ofte gymnasielærere sige, at de har valgt jobbet, fordi de har lyst til at være med til at forme unge mennesker, give dem almendannelse, viden og gøre dem til at gode samfundsborgere.

“Nogle lærere føler ikke kun, at de svigter eleverne, hvis de ikke kan gøre deres arbejde godt nok, men også at de svigter samfundet,” siger Pernille Steen Pedersen.  

Hun peger på, at mange lærere kommer til at stå alene i den konflikt.

“Der er meget selvledelse i gymnasiet, og man er ofte sin egen indre dommer. Der er måske ikke den store tradition for at dele, eller at have en fra ledelsen tæt på sig i sit arbejde, og dermed står man mere alene, og man er måske også alene med sin stress,” siger Pernille Steen Pedersen.

Helbredsproblemer og sygefravær
Henriette Bjørn Nielsen er forskningschef for blandt andet det psykosociale arbejdsområde i NFA . Hun siger, at NFA ikke har lavet en særskilt analyse af gymnasielærere.

Men i en kortlægning fra NFA fra 2017 fremgår det, at undervisere som gruppe er placeret blandt de 10 brancher, som har flest symptomer i forhold til stress, søvnbesvær, depression og angst. Samtidig oplever underviserne også større følelsesmæssige krav i deres arbejde end mange andre jobgrupper.

Det kan gå ud over helbredet.

“Vi kan se, at blandt andet dem, der rapporterer et højere niveau af følelsesmæssige krav, også har en større stigning i mentale sundhedsudfordringer som for eksempel stress, søvnbesvær, depression og angst. Og de personer, som har en højere grad af mentale sundhedsudfordringer, har en øget risiko for langvarigt sygefravær,” siger Henriette Bjørn Nielsen.

Hun fortæller også, at jobgrupper, som oplever et højt niveau af følelsesmæssige krav, ofte arbejder med mennesker.

“Når vi er i berøring med andre mennesker for eksempel patienter, klienter eller elever, så stiller det formentlig større følelsesmæssige krav til os, og derfor kan arbejdet måske være sværere at lægge fra sig,” siger Henriette Bjørn Nielsen og understreger, at det i sig selv ikke behøver at være negativt at blive følelsesmæssigt berørt af sit arbejde.