Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Morten Holtum
Stress kan blive så alvorlig, at du begynder at tvivle på, hvem du er, og hvad meningen med dit arbejde er. Stressekspert og filosof Mette Vesterager kalder det eksistentiel stress. Og det kan hun godt forstå, at gymnasielærere kan blive ramt af.
Fokus: Stress
Alvorlig stress rammer Fortsat mange lærere. Nogle Bliver syge af det. Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter. Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer.
Fokus: Stress
Alvorlig stress rammer Fortsat mange lærere. Nogle Bliver syge af det. Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter. Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer.
Ofte taler vi om de konkrete fysiske og psykiske symptomer, når vi taler om stress.
“Dårlig søvn, ondt i hovedet, hjertebanken, tankemylder, vrede og at blive ked af det.”
Mette Vesterager opremser en række af de væsentlige symptomer, når mennesker bliver ramt af vedvarende og alvorlig stress.
“Men vi overser ofte de eksistentielle symptomer, som også er meget alvorlige. Man kan opleve en fremmedgørelse over for sig selv, hvor man ikke rigtig ved, hvem man selv er. Meningsløsheden er en central erfaring for mange stressramte,” siger Mette Vesterager.
Hun er uddannet filosof med tilvalg i psykologi fra Københavns Universitet og arbejder i dag med blandt andet ledelsesrådgivning og stress. Hun har haft mange samtaler med mennesker, som er blevet alvorligt ramt af stress.
“Den eksistentielle krise, som alvorlig stress kan føre med sig, kan være en meget voldsom oplevelse. Den rammer ind i selvforståelsen af, hvem vi er, og det kan være en fortvivlende oplevelse. Nogle mennesker bliveraldrig helt sig selv igen,” siger Mette Vesterager, der har skrevet bogen Stress og eksistens.
Relationer bliver overset
Gymnasielærere bliver også ramt af alvorlig stress, og det har Mette Vesterager flere forklaringer på.
“Mennesker, der arbejder med mennesker, bliver ofte mere stressede. Man har for eksempel på gymnasier ikke altid blik for det relationelle i arbejdet, når man sætter tid af til opgaver. Styringsmekanismerne er ofte rationelle og handler om tal, mål og hvor du skal være hvornår. Men det væsentligste ved jobbet som gymnasielærer er relationerne, og det bliver ofte overset,” siger Mette Vesterager.
Hun peger på, at det kan betyde, at læreren eksempelvis ikke har tid til at yde omsorg for den enkelte elev, løse konflikter og balancere de behov, eleverne har. Det stresser den enkelte lærer.
Arbejdsmængden – antallet af opgaver og hold – betyder også noget i forhold til stress.
“Hvis arbejdsmængden bliver stor, så betyder det også, at du eksempelvis har mindre tid til at løse en konflikt. Hvis du har tid til at tale med en elev, så har du det også bedre, når du går hjem,” siger hun.
Og så betyder arbejdsmængden også noget i sig selv.
“Der har været en tendens til at sige, at hvis man bare kan udleve sin passion, så kan man holde til at arbejde rigtig meget. Men arbejdsmængden kan i sig selv også blive for stor,” siger hun.
Tempoet er skruet op
Mette Vesterager peger også på, at der er nogle strukturer på arbejdsmarkedet, i samfundet og i det moderne liv, som er med til at presse mange mennesker – ikke kun gymnasielærere.
Fakta om stress
Hvad er stress
Stress kan beskrives som en kortere- eller længerevarende tilstand, der er karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Oplevelsen af stress er subjektivog afhænger af forskellige faktorer, herunder egne og miljøbestemte ressourcer, samt hvordan man som individ fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stress.
Følger af stress
Til trods for at stress ikke i sig selv betegnes som en sygdom, kan stressbelastninger have en negativ indvirkning på både livskvalitet og alment velbefindende samt udgøre en risikofaktor for en række sygdomme.
Kort- og langvarig stress
Det er væsentligt at skelne mellem kort- og langvarig stress. Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer, hvor kroppen sættes i alarmberedskab og gør os i stand til at handle. Når stressbelastningen aftager, kan kroppen slappe af igen og vende tilbage til udgangspunktet.
Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke aftager eller forsvinder, så kroppen ikke kan restituere. Langvarig stress vil altid udgøre en belastning for kroppen, der fysiologisk ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Langvarig stress øger risikoen for eksempelvis forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, depression samt forværre prognosen for eksisterende sygdomme.
Kilde Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
“Forandringstempoet er langt højere i dag end tidligere. Vi står hele tiden i nye situationer, og meget lidt er, som det var sidste år. Det betyder også, at vi bruger mange ressourcer på at prøve at forudse, hvad der kommer til at ske. Uvisheden er en meget central del af stress. Den tilstand er med til at øge den eksistentielle stress,” siger hun og uddyber.
“Uvished betyder, at man kan blive i tvivl om, hvordan man skal handle, og hvad man kan stå inde for. Man kan blive ukendt for sig selv, og det er meget belastende at stå i.”
Samtidig med at forandringer sker i et stadigt højere tempo, er vores mulighedsrum blevet større, som Mette Vesterager beskriver det. Der er for eksempel uendelig mange muligheder for at tage nye initiativer, lave ny undervisning, gøre noget mere ved elevernes trivsel.
“Jeg tror, mange lærere befinder sig i en tilstand af, at der hele tiden er nye ting, de burde gøre, og de ser på deres kolleger, der tager nye initiativer. I dag siger man, at man skal gribe mulighederne og se nye muligheder, men vi kan ikke holde til alle de muligheder,” siger hun og fortsætter:
“Måske skal vi blive bedre til at vælge fra i stedet for at vælge til.”
Social acceleration
Samtidig med at mulighedsrummet er blevet udvidet, er vi også ramt af social acceleration, påpeger Mette Vesterager.
“Vi kommunikerer langt hurtigere i dag på grund af den digitale udvikling, og der er en forventning om, at vi giver hurtige svar både til kolleger, elever og ledelse. Det betyder også, at man træffer hurtige beslutninger om forandringer, og i det hele taget at hamsterhjulet kører hurtigere. Det er ekstremt usundt, og vi kan slet ikke holde til det tempo. Men vi får ikke øje på det, når vi er i det,” siger hun.
Mette Vesterager peger på, at stress skal tages meget alvorligt i samfundet og på arbejdspladser.
“Stress fører til mistrivsel, vi bliver syge af det, og stress kan føre til for tidlig død. Nogle får svært ved at koncentrere sig og mister kompetencer. Stress kan føre angst og depressioner med sig. Der er mange gode grunde til at tage stress meget alvorligt,” siger Mette Vesterager.
Hun tilføjer dog også, at mennesker, som har været ramt af alvorlig stress kan få det godt igen, hvis de får den rigtige hjælp.
”Her er det først og fremmest vigtigt at tale med nogen, der har den nødvendige ekspertise, så man kommer frem til at få en dybere forståelse af sine vilkår og valg. Og ikke mindst er det vigtigt, at man i fællesskab på arbejdspladsen arbejder med strukturelle løsninger. Ledelsen har med andre ord et ansvar for at nedbringe stressniveauet,” siger Mette Vesterager og tilføjer:
“Det er vigtigt, at man ikke kun symptombehandler med for eksempel meditation, som er så populært.”
Uvished betyder, at man kan blive i tvivl om, hvordan man skal handle, og hvad man kan stå inde for.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2022
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode