Annonce
Skip to content
Artikel
Skemalæggeren kan også forebygge stress
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald
  • Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer
  • Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn
  • Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital
  • Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Skemaplanlæggeren kan forebygge stress
11. maj 2022

Skemalæggeren kan også forebygge stress

Arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Stress
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen
Link er kopieret

Det kan være meget stressfyldt aldrig at have tid til fordybelse og til at udvikle sin undervisning. Stressforsker Helle Hein peger på, at planlægningen af lærernes tid og opgaver kan blive bedre.

Fokus: Stress

Alvorlig stress rammer Fortsat mange lærere. Nogle Bliver syge af det. Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter. Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer.

Tid er ikke bare tid. Og timer er ­ikke bare timer. Planlægningen af lærernes arbejdstid og rammerne for arbejdet betyder meget for, om den enkelte kan blive ramt af stress.

“Hvis du har brug for fordybelse, men du hele tiden bliver revet ud af den fordybelse, så består dit arbejde ikke af andet end startomkostninger, og du arbejder hamrende ineffektivt,” siger Helle Hein, der er selvstændig stress- og ledelsesforsker.

Hun har forsket i stress blandt akademiske medarbejdere, blandt andre gymnasielærere.

Helle Hein peger på to stressformer, som ifølge hende især rammer gymnasielærere – moralsk stress og boreout.

Hun peger på, at arbejdets tilrettelæggelse kan have stor ind­flydelse for boreout-stress, som kan ramme os, hvis vi ikke har tid til at fordybe os og udvikle nyt.

“Jeg har ofte på gymnasier hørt lærere sige, at de ikke har tid nok, mens lederne siger, at de ikke kan give dem mere tid. Jeg tror dog, noget kan løses ved en bedre planlægning af tiden,” siger hun og uddyber:

“Hvis du har et skema, hvor der aldrig er sammenhængende tid til fordybelse, og hvor du hele tiden bliver afbrudt af en kollega eller et nyt teammøde, så får du en fragmenteret hverdag uden sammenhæng, og det er en af hoved-årsagerne til boreout-stress.”

Helle Hein Stress- og ledelsesforsker
Helle Hein, stress- og ledelsesforsker

Hvis man har mentalt krævende vidensopgaver eller fokusarbejde, kræver det ifølge Helle Hein halvanden times sammenhængende tid.

“Mindre tid end det er en joke. Hvis du skal gøre fremskridt med en kognitivt svær opgave, skal du have tid til at komme ind i opgaven og tid til at blive der. Der er mange andre typer opgaver og arbejde, du kan klare på kortere tid, men det er utilfredsstillende, hvis du aldrig har tiden til fordybelse,” siger Helle Hein, der peger på, at storrums-kontorer og digitale afbrydelser på telefonen og computeren også er et problem for fokusarbejde.

Konsekvenserne af ikke at have tiden til fordybelse og at udvikle noget nyt er, at man er tvunget til konstant at trække på rutinen, bruge standardløsninger og i det hele taget ikke kan bruge sin faglighed tilfredsstillende. Det kan give boreout-stress, forklarer hun.

Det er utilfredsstillende, hvis du aldrig har tiden til fordybelse.
Helle Hein, stress- og ledelsesforsker

Moralsk stress
Moralsk stress og følelsesmæssigt pres opstår på mange arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker. Mange definerer moralsk stress med, at man må gå på kompromis med sin faglighed, og man føler, at man kunne levere noget bedre til borgerne, eleverne eller brugerne.

“En vigtig tilføjelse om moralsk stress er, at det mest stressudløsende er, at man martres af, at nogen lider under det, man leverer,” siger Helle Hein.

Men dilemmaet er, at det, som er følelsesmæssigt belastende ved et job med mennesker, samtidig også er det meningsfulde ved arbejdet.

Helle Hein siger, at nedskæringer på gymnasier og færre ressourcer kan betyde, at flere lærere rammes af stress. Men det er vigtigt, at man i samtalen om moralsk stress ikke kun taler om timer og ressourcer.

“Jeg var ude på en skole, hvor en række lærere led under moralsk stress, og de talte meget om ikke at have tid. Det viste sig, at skolen havde smidt nogle ordblinde elever ud, fordi det ikke gik rent fagligt. Nogle lærere lå vågne om natten og tænkte på, at de havde svigtet disse elever, som nu havde fået ændret deres livsbane,” siger ­Helle Hein.

Hendes pointe er, at moralsk stress på gymnasier også kan opstå, fordi diversiteten blandt eleverne er blevet meget større, nogle elever kan for eksempel have diagnoser og andre problemer.

Læs næste artikel: 

Stressforsker: Stress skal løses i fællesskab

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Fakta_og_tal_III_Header
    Arbejdsmiljø

    Alvorlig stress rammer fortsat mange lærere. Nogle bliver syge af det.

  • Arbejdsmiljø

    Stressforsker: Stress skal løses i fællesskab

  • frida-hansen-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø

    Frida blev sygemeldt: Min krop havde længe sagt fra

  • Arbejdsmiljø

    Når stress får dig til at miste dig selv

  • hovedpine psykiskarbejdsmiljø
    Arbejdsmiljø

    GL om nyt arbejdsmiljø-redskab: Det vil gøre en forskel for lærerne

Indhold Stress

Alvorlig stress rammer Fortsat mange lærere. Nogle Bliver syge af det. Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter. Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer.

  • Artikel 1

    Frida blev sygemeldt: Min krop havde længe sagt fra

  • Artikel 2

    Når stress får dig til at miste dig selv

  • Artikel 3

    Fakta og tal

  • Artikel 4

    Skemalæggeren kan også forebygge stress

  • Artikel 5

    Stressforsker: Stress skal løses i fællesskab

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater