Fremtidens studenter

Kunsten at skabe studenter til fremtiden

Fremtidens studenter skal være globale og åbne over for andre mennesker. De skal være digitale og i stand til at lære nyt, fordybe sig og skifte spor ­hele livet. Det mener ­fire eksperter, som svarer på spørgsmålet: Hvad skal en student kunne i 2029?

2029. Mange job er forsvundet, og nye er opstået. Hastigheden og datakraften i computere er fordoblet mange gange. Verden har måske eller måske ikke fået kontrol over klimaforandringerne.

Fremtiden er uvis, så meget ved vi. Meget skal dog gå galt, hvis studenterne ikke også om 10 år springer ud fra gymnasierne og ind i fremtiden.

Men hvad skal studenterne kunne om 10 år, når de forlader gymnasiet og træder ud i ­verden? Det spørgsmål har vi stillet fire eksperter og menings­dannere med forskellige tilgange til uddannelse. 

Buddene er mange, men flere af dem harudgangspunkt i, at de unge skal agere i en ­mere globaliseret verden med større digitaliering og forandringer i højt tempo. 

Åben over for andre
Stina Vrang Elias er administrerende direktør i tænketanken DEA, som blandt andet arbejder med uddannelse. 

Hun mener, at gymnasiet på flere måder er godt i gang med at ruste eleverne til fremtiden.

“Fremtidens arbejdsmarked bliver endnu ­mere globaliseret, og det at kunne forstå og arbejde sammen med mennesker med en anden kulturel baggrund end en selv bliver vigtigere,” siger Stina Vrang Elias og fortsætter:

“At være åben over for andre kræver, at man er bevidst om, hvem man selv er. De kompetencer tror jeg, at gymnasiet allerede er god til at give eleverne gennem undervisning i fag som dansk, samfundsfag og historie.”

Hun peger på, at en af de få ting, vi med ­meget stor sandsynlighed ved om fremtiden, er, at den hastige udvikling af arbejdsmarkedet vil fortsætte – og at der vil komme mange job­funktioner, som er helt ukendte i dag.

“Det stiller krav til alle mennesker om at kompetenceudvikle sig gennem hele livet. Vi skal ­have installeret evnen hos de unge til at gå i dybden med nyt stof og være indstillet på at skifte spor. Det skal ikke være på bekostning af at være fagligt dygtig. Det er netop vigtigt, at man lærer at overkomme noget, som er svært. Det kan for eksempel være gennem en større selvstændig opgave i gymnasiet,” siger Stina Vrang Elias.

Vi skal have installeret evnen hos de unge til at gå i dybden med nyt stof og være indstillet på at skifte spor. 

Stina Vrang Elias, direktør
Tænketanken DEA

Teknologien forandrer arbejdsmarkedet
Om 10 år vil arbejdsmarkedet efterspørge medarbejdere, der kan anvende teknologi og har en digital forståelse, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og uddannelse i Dansk ­Industri.

Behovet er der allerede i dag, men vil blive endnu større.

”Det betyder ikke, at alle fremover skal ­kunne kode og udvikle software. Men uanset ­branche bliver det nødvendigt at have en forståelse af, hvordan man kan anvende teknologien for at udvikle ens produkter, service og forretning,” ­siger Mette Fjord Sørensen, der nævner ­kunstig intel­ligens som et af de områder, der får stor ­betydning i fremtiden.

Der bliver i det hele taget brug for de såkaldte STEM-kompetencer, forklarer hun. STEM står for Science, Technology, Engineering og ­Mathematics.  

I 2029 vil virksomhederne i høj grad også efter­spørge medarbejdere, der kan tænke kreativt og arbejde tværfagligt og problemorienteret, fastslår hun.

”Det er utrolig vigtigt, at man kan sætte sin egen faglighed i spil med andres. Det er afgørende for at skabe nye idéer. Men det kræver, at man først har et stærkt fundament at stå på inden for ens eget fagområde. Tværfaglighed er en overbygning,” siger Mette Fjord Sørensen.

Hun mener, at gymnasiets allervigtigste ­opgave både nu og i fremtiden er at lære eleverne at lære. Ikke for at bestå, men for at forstå.

”De skal vide, hvordan de tilegner sig ny viden. De skal ­lære nogle metoder, så de kan ­sætte sig ind i komplekst stof. Det får de brug for igen og igen ­både som studerende og i ­deres arbejdsliv,” siger Mette Fjord ­Sørensen.

Verdensborgerskab
Steen Hildebrandt er professor emeritus ved Aarhus Universitet, og så er han formand for 2030-panelet, som arbejder med opfyldelse af FN’s verdens­mål i samarbejde med Folketinget. 

Han mener, at Danmark og resten af verden har brug for studenter, som ud over at mestre en række faglige færdigheder i høj grad også mestrer menneskelige kompetencer.

“De unge skal selvfølgelig kunne matematik og engelsk, og nogle skal kunne kinesisk og alle de andre færdigheder, de lærer i dag. Men derudover har vi brug for, at de unge lærer næste­kærlighed, verdensborgerskab og solidaritet med resten af ­jorden og med mennesker, som endnu ikke er født,” siger Steen Hildebrandt og begrunder sit svar sådan her:

“Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis vi skal redde verden fra katastrofer i forhold til klima, migration og pres på demokratiet.”

Men spørgsmålet er, hvad det nytter, hvis Kina og Indien kommer buldrende og udkonkurrerer lille Danmark?

“Den bekymring deler jeg ­ikke. Vi skal leve af dannelse, ­viden og humanistiske kompetencer og skal ikke konkurrere med Asien om traditionel industri­produktion,” siger Steen ­Hildebrandt. 

Vi har brug for, at de unge lærer næstekærlighed, verdensborgerskab og solidatitet med resten af jorden. 

Steen Hildebrandt, professor emeritus
Aarhus Universitet

Vedholdenhed er afgørende
Det bliver ikke nødvendigvis studenterne med de højeste karakterer, der kommer til at klare sig godt i fremtidens samfund. Det bliver derimod dem, der er virkelig dygtige til noget, og derfor bliver vedholdenhed en af de vigtigste kompetencer, siger fremtidsforsker Anne ­Skare Nielsen.

Dygtige mennesker kan sættes på formel, forklarer hun. De har tilegnet sig nogle teknikker og metoder og oversat dem til deres egen måde at gøre tingene på. Og så har de evnen til at blive ved, selvom der er ­modvind. 

”Det nytter ikke noget, at man fedter rundt og snupper lidt hist og pist. Det tager få minutter at lære teknikken inden for et område, men det tager måneder eller år at oversætte teknikker til egne metoder, som man mestrer. Er man først dygtig til noget, er det meget nemmere at blive omskolet og dygtig til noget andet,” siger Anne Skare Nielsen, der er direktør i Future Navigator.

Det er også afgørende, at studenterne om 10 år er ­gode til at indgå i det, Anne Skare Nielsen kalder ‘dedikerede ­fællesskaber’.

”Ligegyldig hvilken arbejdsplads du havner på i ­fremtiden, skal du kunne finde ud af at arbejde sammen med ­andre. Alt arbejde bliver så komplekst, at det ikke kan løses af en enkelt person. Allerede i dag vil de fleste virksomheder ­hellere ansætte en, der er god til at arbejde i team, end en 12-tals-student, der shiner hele alene,” siger fremtids­forskeren.