Fysikeren: Vi har brug for nysgerrighed

En 9.-klasse fra en lokal folkeskole går ­forbi på en af de smalle gange på Niels Bohr Institutet.

I den gamle bygning i København er elever fra skoler og gymnasier mere end velkomne til at se, røre og lære om fysikkens verden. Måske vil ­flere af dem blive nysgerrige på naturvidenskab og senere vende tilbage og studere på instituttet under Københavns Universitet.

Hvis de vender tilbage, skal de gerne komme med nysgerrigheden intakt og med lysten til at forstå og lære om verden, fortæller viceinstitutleder Kim Splittorff på sit kontor.

“Arbejdsmarkedet og verden ændrer sig hurtigere og hurtigere, og derfor skal du være nysgerrig og have evnen til at lære nyt. Hvis alt pludselig handler om ‘artificial intelligence’, så skal du være nysgerrig for at finde ud af, hvad det går ud på,” siger Kim Splittorff.

Han er ved at udarbejde studieplaner for de fysikstuderende, der bliver kandidater i 2025, og bruger i det hele taget en del af sin tid på at se frem med fysikerens nysgerrige blik på verden.

Hvad vil det for eksempel betyde, når kvantecomputeren bliver en realitet, og vi som mennesker kan løse ­problemer, som vi i dag betragter som uovervindelige?

“Fysikken udvikler sig ­hele tiden. Noget af det nye er for eksempel, at vi nu har teknikken til at kunne se gravitationsbølger. Det svarer på en ­måde til, da Galileo tog sin første ­kikkert for øjet og kiggede ud i universet for første gang. Det åbner for en hel ny verden,” ­siger Kim Splittorff og smiler.

Diamanter i øjnene
Fremtidens studerende skal sætte kikkerten for øjet med den samme nysgerrighed, hvis det står til Kim Splittorff. Og han er optimistisk i forhold til fremtiden.

“Jeg vil gerne rose gymnasiet. De unge, som begynder hos os, er meget nysgerrige, har diamanter i øjnene og selvtillid. Og selvtillid er meget vigtigt, når man kaster sig ud i noget nyt,” siger Kim Splittorff.

Han mener, at det blandt andet skyldes, at gymnasie­lærerne sørger for, at “eleverne kan se sig selv i og føler ­ejerskab til undervisningen”.

“Hvis du ikke føler ejerskab til undervisningen og det, du lærer, så vil det for eksempel også være svært at føle ejerskab over den nye artificial intelligence, som du måske senere skal arbejde med.”

Men hvordan forbereder gymnasierne og universiteterne de unge til en verden, som forandrer sig med stor hastighed?

“Det er vigtigt, at vi ­ikke tror, at eleverne skal være generalister og snuse lidt til det hele som en helgardering i forhold til fremtiden. Tværtimod skal man være rigtig god til det, man er god til, og så vil man opdage, at det, man er god til, kan bruges til mange ting,” siger Kim Splittorff og fortsætter:

“Det er vigtigt, at eleverne lærer nogle helt grundlæggende metoder, og at de for eksempel forstår og kan bruge differentialregning. Differentialregning er opfundet for mere end 200 år siden, men hvis du kan bruge differentialregning, så er det et redskab til at kunne forstå og lave modeller for, hvordan verden opfører sig i bredest mulige forstand. Det er et sprog, som gør det ­muligt at være kreativ i naturvidenskaben.”

Skal bruges til noget
Differentialregning er ­vigtig, fordi den er et redskab til at kunne forstå og undersøge ­verden, og det er den tilgang, vi fortsat skal have til ­fremtidens undervisning, fastslår Kim ­Splittorff. 

“Jeg vil gerne slå et slag for, at de ting, vi lærer i gymnasiet og på universitetet, skal være operationelle, så vi kan bruge dem til noget. Det kan for eksempel være svært at lære matematik uden at bruge det til noget, og derfor er det godt at træne matematikken i fysik og kemi,” siger han og påpeger, at når man lærer noget nyt, forstår det og får ejerskab til det, så kan det også ende i nye erkendelser og begejstring.

“Hvis du forstår, at når æblet falder til ­jorden, har det noget at gøre med, at månen drejer om jorden, og når du så forstår det ved hjælp af ­differentialregning, så kan det være, at du tænker, at du kan bruge den viden til noget andet. Det er sjovere, end hvis du lærer differential­regning, fordi du skal kunne det til en prøve,” ­siger Kim Splittorff, som ønsker sig et uddannelsessystem med mere fokus på processen og ­mindre på produktet.

“Vi skal skabe et frirum, hvor det handler om at blive klogere og lære noget, ikke fordi vi skal til en prøve, men fordi det er spændende,” ­siger han.

Han håber på, at han om 10 år fortsat vil tage imod nysgerrige studerende med diamanter i øjnene. Mulighederne er gode.

“De pædagogiske principper og digitaliseringen udvikler sig hele tiden og har gjort det i flere år. Det er ikke et spørgsmål om, at nye undervisningsformer og teknologi vil revolutionere fremtiden – det har de allerede gjort. Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan kvantecomputeren fungerer, så kan du på ingen tid finde ud af det ved at finde en lille video på ­Youtube. Du kan komme langt, hvis du er nysgerrig og vil ­bruge tiden på at dyrke dit ­talent,” ­siger Kim Splittorff.