I en konflikt skal eleverne lære at lytte

Mulernes Legatskole uddanner og hjælper sine elever til at kunne diskutere konfliktfyldte emner i klasselokalet. Det sker gennem et projekt om medborgerskab, som lærer eleverne at have forståelse for klassekammeraterne, selvom de ikke er enige.

Karsten Nikolajsen står foroverbøjet over computeren undervejs i samfundsfagstimen. Det åbne Word-dokument, han har klargjort for klassen, indeholder en sætning, eleverne skal drøfte:

”Vi skal sætte skatten op for at kunne betale for Danmarks hjælp til Ukraine.”

Ikke umiddelbart kontroversielt eller ophidsende, men det er første spørgsmål på en tretrinsraket, som skal slutte med diskussionen: “Er Gaza-krigen  ligegyldig for Danmark?”

De 20 elever i 2.k på Mulernes Legatskole i Odenses NØ-kvarter afspejler mangfoldigheden i området. Der er unge med syngende fynsk dialekt og en håndfuld med anden etnisk herkomst end dansk. Det er med andre ord et bredt udsnit af elever fra mange forskellige kulturer og ophav.

”Yes, godt. Vi er klar,” siger lærer Karsten Nikolajsen højt og skriver henholdsvis ‘ja’, ‘nej’ og ‘måske’ på et tredelt whiteboard bag sig.

”Stil jer op foran den tavle, som, I mener, repræsenterer jeres holdning til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal betale til Ukraine ved at sætte skatten op.”

Karsten Nikolajsen kommer spørgsmålet om, hvordan ‘måske’ skal forstås, i forkøbet:

”Det er for eksempel dem, der siger: Det kan tages over skatten, bare det ikke gå ud over min SU.”

”Snak sammen i grupperne. Om et par minutter skal én fra hver gruppe komme med nogle argumenter for, hvorfor I står, hvor I står.” 

Den nuværende krig i Gaza er et eksempel på, at virkeligheden også kan skabe følelser, vrede og tanker, der påvirker eleverne personligt såvel som fagligt. Mulernes Legatskole har med medborgerskab som projekt prøvet at arbejde med, hvordan eleverne og lærerne kan diskutere emner, som kan dele et klasselokale, uden at skabe splittelse. 

Medborgerskabsbegrebet
”Før i tiden syntes jeg, diskussioner var gode, hvis eleverne blev uenige. Nu synes jeg, de er gode, hvis de kan lytte til hinanden,” siger Karsten Nikolajsen og uddyber:

”De skal kunne tale sammen på en nuanceret måde. Være villige til at gå på kompromis med andres sandheder,” siger han, mens han flytter begge hænder fra venstre mod højre for at illustrere en gruppe af elever, der flytter sig fra ét synspunkt til et andet.

”Det er blandt andet medborgerskab for os.”

På Mulernes Legatskole omfatter definitionen af ’medborgerskab’ flere ting – fra forståelse af andres synspunkter og konflikthåndtering til en bevidsthed om egne og andres rettigheder og pligter i fællesskabet.

At skabe en bredere forståelse for, hvordan kultur og social arv påvirker eleverne til at være forskellige i klasseværelserne, er et kardinalpunkt for skolen.

De kulturelle forskelligheder på Mulernes Legatskole kan skabe et splittet klasseværelse.

Medborgerskab klæder derfor eleverne på til, at lærerne kan undervise i emner, der er anset for kontroversielle eller tabubelagte for eleverne. Det kan være undervisning, som tager udgangspunkt i en gammel tekst, hvor ordet ’neger’ bliver brugt. Eller det kan være en samfundsfagstime med 2.k, hvor man i et mangfoldigt klasselokale skal debattere Gaza-krigen.

I løbet af dette skoleår er der 11 såkaldte medborgerskabsindsatser på skemaet. De er spredt ud på de forskellige årgange, hvor eleverne vil møde alt fra indsatser om digital dannelse til at de selv skal stå for en fællestime.

Det er skemalagt som små byggesten undervejs i uddannelsen, der gradvist skal forme eleverne i håbet om at skabe dannede og velovervejede unge mennesker, når de træder ud over skolens dørtrin for sidste gang med studenterhuen på. Uanset om eleverne er tilknyttet hf eller stx.

Uenigheder kan ikke undgås
For at klæde eleverne på til at kunne tale om for eksempel Gaza-krigen, identitet eller religion i undervisningen, uden at bølgerne går for højt, er der indlagt nogle moduler i forløbet, hvor der skal arbejdes med cases. Et af modulerne handler om kontroversielle emner og konflikthåndtering.

”Grundlæggende underviser vi i cases, hvor nogle situationer er eskaleret i et fiktivt klasselokale. De tager typisk udgangspunkt i noget, som vores nuværende elever kan relatere til,” forklarer uddannelsesleder på Mulernes Legatskole Anders Kjeldvig om arbejdet med konflikthåndtering og fortsætter:

”Målet er at få eleverne til at byde ind med, hvordan de mest hensigtsmæssigt får nedtrappet konflikten og forhåbentlig få dem til at tage nogle af de redskaber med videre.”

Anders Kjeldvig er en af en håndfuld ansatte, der har været med til at igangsætte medborgerskabsforløbet. Han håber helt konkret, at det blandt andet styrker elevernes handlekraft, når de møder hinanden både i og uden for klasselokalerne. Specielt i konfliktsituationer.

”Vi forsøger at skabe et fællesskab, der kan rumme uenigheder. Vi er en skole med diversitet med forskellige religiøse, sociale og kulturelle baggrunde, så vi kan ikke undgå, at der opstår uenigheder,” forklarer Anders Kjeldvig, der sidder på et lille kontor med bunkevis af papirer.

Medborgerskabsforløbet belyser også indirekte emner som social negativ kontrol og fordomme. På en skole med en stor mangfoldighed møder store dele af eleverne hinanden med fordomme. Blandt andet derfor er medborgerskabsforløbet vigtigt, da det skal hjælpe eleverne med at være åbne over for at korrigere fordommene. At få dem afkræftet.

Nej til skattestigning
Tilbage i samfundsfagstimen i 2.k er tiden så småt ved at løbe ud. Spørgsmålet om den danske skat og Ukraine er det eneste spørgsmål, klassen når at tage stilling til og debattere i denne time. Gaza-krigen må vente til næste samfundsfagslektion.

Eleverne har inddelt sig under de respektive ’ja-’, ’nej-’ og ’måske’-tavler. Bevæbnet med viden fra medborgerskabsforløbet til at begå sig i en diskussion, hvor eleverne ikke nødvendigvis skal være enige, faciliterer Karsten Nikolajsen en diskussion.

Under ’nej’et’ kan det konstateres, at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, ikke lever forgæves. Langt størstedelen af eleverne har stillet sig her. De unge liberalister mener, at en omlægning af skatten er rigeligt. Der er ingen grund til at hæve den yderligere.