Annonce
Skip to content
Artikel
Dialog skal trænes i fredstid
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Karakterskala

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning AP APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Autoriteter Bæredygtighed Besparelse BNP
  • Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling
  • Elevtrivsel Engelsk EOP Epx EU Eux Fængsler Fagkonsulent Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019
  • Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi Fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie
  • Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk
  • Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon
  • Lokalaftale Lokalløn Løn Magt Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15
  • OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur Praksisfaglighed Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024
  • Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige
  • Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisning Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp
  • Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Kunstig intelligens Eksamen Tidsregistrering Gymnasiereform 2030 Corona Fremmedsprog Elevfordeling OK 13 Uddannelsespolitik
luk
GS02_Konfliktstof_Ekspert_CarolineSchaffalitzky_Banner-aspect-ratio-348-234
15. april 2024

Dialog skal trænes i fredstid

Undervisning
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Privatfoto og Getty Images
Link er kopieret

Elever skal lære at lytte til hinanden, for eksempel når der er svære emner på spil i under­visningen. Men ægte dialogbaseret undervisning er svært og kræver træning, fortæller lektor i filosofi Caroline Schaffalitzky.

 

Fokus: Konfliktstof

Krigen i Gaza er et aktuelt eksempel på, at virkeligheden kan skabe følelser, vrede og tanker, der påvirker eleverne personligt og fagligt. På Mulernes Legatskole og Greve Gymnasium bliver eleverne dannet i at se og forstå verden mindre sort og hvid. Gymnasieskolen sætter fokus på kontroversielle emner i undervisningen.

Kirurgen cykler på arbejde. Hun fryser om hænderne og glæder sig derfor til at få varmen i fingrene, når hun skal operere dagens første patient. Er det i orden, at kirurgen tænker sådan?

Det etiske dilemma er et eksempel på et spørgsmål, som lærere har brugt til at øve dialogbaseret undervisning i grundskolen og gymnasiet.

”Ofte sætter spørgsmålet gang i argumenter for det ene og det andet synspunkt, og der er ikke et rigtigt svar,” siger Caroline Schaffalitzky.

Hun er lektor i filosofi på Syddansk Universitet (SDU) og har siden 2017 samarbejdet med både grundskoler og gymnasier om dialogbaseret undervisning og har præsenteret feltet i forbindelse med teoretisk pædagogikum på SDU.

”Hvis vi skal lære eleverne kritisk tænkning og dannelse, så kræver det også, at de bliver trænet i at lytte til hinanden og være i en ægte dialog,” forklarer hun.

 

GS02_Konfliktstof_Ekspert_Collage

Skal slippe kontrol
I slutningen af sidste år skrev Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) et brev ud til skoler med gode didaktiske og pædagogiske råd i forhold til undervisning om krigen i Gaza. STUK delte i den forbindelse en artikel om dialogbaseret undervisning skrevet af Caroline Schaffalitzky.

Hun mener, at ægte dialogbaseret undervisning er svært, og at det kræver, at lærere er villige til at slippe kontrol i klasselokalet. Samtidig skal eleverne lære og vænne sig til, at i en ægte dialog bliver de ikke bedømt af læreren, og målet er ikke at blive enige eller finde det rigtige svar.

Caroline Schaffalitzky nævner, at både international og dansk forskning viser, at langt det meste undervisning er såkaldt IRE – initiering, respons og evaluering. Det ligner en dialog, men er ofte mere tjekspørgsmål, hvor læreren spørger eleverne og måske lægger op til diskussion, men i sidste ende står med de ‘rigtige svar’.

”Den undervisningsform er eleverne trænet i fra 1. klasse, og når de så kommer i gymnasiet, hvor de ovenikøbet får årskarakterer, er det svært at skabe ægte dialogbaseret undervisning. Eleverne kan for eksempel tro, at det ikke er relevant at lytte til deres klassekammerater,” siger Caroline Schaffalitzky.

Flere elever har stærke holdninger til og følelser på spil i forhold til krigen i Gaza. Der kan sidde jøder i klassen eller elever med rødder i Palæstina, og så er der alle de elever, der bare har stærke sympatier for den ene eller den anden fløj i konflikten, siger Caroline Schaffalitzky.

Hun vil dog ikke anbefale, at man bruger den aktuelle krig i Gaza som emne, første gang man som lærer vil øve sig i at facilitere ægte dialogbaseret undervisning.

Læreren skal lytte
”Dialogbaseret undervisning skal trænes i fredstid. Hvis det skal være ægte dialog, skal eleverne mærke, at man som lærer er helt åben for at lytte til alle argumenter. Kunsten er at formulere ægte åbne spørgsmål, som er interessante at besvare, og hvor eleverne øver sig i at lytte til hinanden og respektere hinandens synspunkter,” siger Caroline Schaffalitzky.

Hun kalder dialogbaseret undervisning for et didaktisk værktøj, som kan være med til at facilitere svære diskussioner. I dialogen er der noget på spil, og det må gerne gå dybere ind og røre noget andet i eleverne, end når de for eksempel har tysk grammatik eller differentialregning.

Metoden er, at læreren faciliterer åbne spørgsmål for eksempel om etiske dilemmaer, om demokrati, bæredygtighed eller meget andet. Og så skal eleverne være klar over, at de må argumentere for deres synspunkter, så længe de er villige til at lytte til deres klassekammerater. Læreren kan stille uddybende spørgsmål, men skal forholde sig åben og derfor ikke sige ”god pointe” til Karl, mens Claras synspunkt mødes med lærerens løftede øjenbryn.

Hvis diskussionen løber af sporet, kan man altid sige: Nu lukker vi den.
Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi, SDU

Kan ikke bruges til alt
”Hvis diskussionen løber af sporet, kan man altid sige: Nu lukker vi den. Men jeg oplever tit, at lærere bliver overraskede over, hvor gode deres elever er til at formulere deres ideer og lytte til hinandens argumenter, når de først afprøver ægte dialogbaseret undervisning,” siger Caroline Schaffalitzky.   

Til gengæld er der mange ting, som ægte dialogbaseret undervisning ikke kan eller skal bruges til, understreger hun. For eksempel tysk grammatik. Men man skal heller ikke lade som om, at man har en ægte, åben dialog, hvis man faktisk mener, at svaret er givet – som når man i historieundervisningen taler om holocaust eller i naturvidenskabsundervisningen underviser i, at øget CO2 i atmosfæren skaber global opvarmning.   

”Du skal være autentisk som lærer, og alle mennesker har en personlighed. Hvis du ikke vil slippe kontrollen helt, skal du måske ikke gå ind i et rum med ægte dialogbaseret undervisning. Eller du kan sætte dig som mål, at du vil øve dig på det,” siger Caroline Schaffalitzky.

3 gode råd om dialogbaseret undervisning om kontroversielle emner

  1. Vælg ikke kontroversielle emner, før du selv har styr på værktøjerne, og eleverne mestrer genren.
  2. Sørg for, at dialogen handler om åbne spørgsmål med flere mulige svar og begrundelser, hvor du ikke har en agenda. Så er det også lettere at holde sig neutral som facilitator.
  3. Dialogen skal give mening for eleverne – afbryd aktiviteten, hvis eleverne mister interessen eller overtræder reglerne om for eksempel respektfuldhed, eller hvem der har taleret.

Læs kapitel 3

“Hvis vi ikke kan tale om ­krigen i Gaza, har vi fejlet”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Simon-Skov-Fougt-jpg-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Læseforsker: Balancen mellem skærm og papir har været skæv i mange år

  • Boeger-elever-laeser-scaled-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Dansklærere tror på U-vending for læsning og ser frem til at købe masser af bøger

  • Mattias Tesfaye
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Ministeren ville ikke ændre et komma – nu tilføjer han en ekstra forfatter

  • IMG_1328-scaled-aspect-ratio-348-234
    Undervisning

    Lærere glade for ny kanon – men én forfatter bliver en særlig udfordring for eleverne

  • Boeger-kanon-scaled-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Her er den nye litteraturkanon – dansklærere fra udvalget er meget tilfredse

Indhold Konfliktstof

Krigen i Gaza er et aktuelt eksempel på, at virkeligheden kan skabe følelser, vrede og tanker, der påvirker eleverne personligt og fagligt. På Mulernes Legatskole og Greve Gymnasium bliver eleverne dannet i at se og forstå verden mindre sort og hvid. Gymnasieskolen sætter fokus på kontroversielle emner i undervisningen.

  • Kapitel 1

    I en konflikt skal eleverne lære at lytte

  • Kapitel 2

    Dialog skal trænes i fredstid

  • Kapitel 3

    “Hvis vi ikke kan tale om ­krigen i Gaza, har vi fejlet”

  • Kapitel 4

    Bekymringen for ‘hvad nu hvis’ kan godt sidde i en

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater