Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Privatfoto og Getty Images
Elever skal lære at lytte til hinanden, for eksempel når der er svære emner på spil i undervisningen. Men ægte dialogbaseret undervisning er svært og kræver træning, fortæller lektor i filosofi Caroline Schaffalitzky.
Fokus: Konfliktstof
Krigen i Gaza er et aktuelt eksempel på, at virkeligheden kan skabe følelser, vrede og tanker, der påvirker eleverne personligt og fagligt. På Mulernes Legatskole og Greve Gymnasium bliver eleverne dannet i at se og forstå verden mindre sort og hvid. Gymnasieskolen sætter fokus på kontroversielle emner i undervisningen.
Kirurgen cykler på arbejde. Hun fryser om hænderne og glæder sig derfor til at få varmen i fingrene, når hun skal operere dagens første patient. Er det i orden, at kirurgen tænker sådan?
Det etiske dilemma er et eksempel på et spørgsmål, som lærere har brugt til at øve dialogbaseret undervisning i grundskolen og gymnasiet.
”Ofte sætter spørgsmålet gang i argumenter for det ene og det andet synspunkt, og der er ikke et rigtigt svar,” siger Caroline Schaffalitzky.
Hun er lektor i filosofi på Syddansk Universitet (SDU) og har siden 2017 samarbejdet med både grundskoler og gymnasier om dialogbaseret undervisning og har præsenteret feltet i forbindelse med teoretisk pædagogikum på SDU.
”Hvis vi skal lære eleverne kritisk tænkning og dannelse, så kræver det også, at de bliver trænet i at lytte til hinanden og være i en ægte dialog,” forklarer hun.
Skal slippe kontrol
I slutningen af sidste år skrev Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) et brev ud til skoler med gode didaktiske og pædagogiske råd i forhold til undervisning om krigen i Gaza. STUK delte i den forbindelse en artikel om dialogbaseret undervisning skrevet af Caroline Schaffalitzky.
Hun mener, at ægte dialogbaseret undervisning er svært, og at det kræver, at lærere er villige til at slippe kontrol i klasselokalet. Samtidig skal eleverne lære og vænne sig til, at i en ægte dialog bliver de ikke bedømt af læreren, og målet er ikke at blive enige eller finde det rigtige svar.
Caroline Schaffalitzky nævner, at både international og dansk forskning viser, at langt det meste undervisning er såkaldt IRE – initiering, respons og evaluering. Det ligner en dialog, men er ofte mere tjekspørgsmål, hvor læreren spørger eleverne og måske lægger op til diskussion, men i sidste ende står med de ‘rigtige svar’.
”Den undervisningsform er eleverne trænet i fra 1. klasse, og når de så kommer i gymnasiet, hvor de ovenikøbet får årskarakterer, er det svært at skabe ægte dialogbaseret undervisning. Eleverne kan for eksempel tro, at det ikke er relevant at lytte til deres klassekammerater,” siger Caroline Schaffalitzky.
Flere elever har stærke holdninger til og følelser på spil i forhold til krigen i Gaza. Der kan sidde jøder i klassen eller elever med rødder i Palæstina, og så er der alle de elever, der bare har stærke sympatier for den ene eller den anden fløj i konflikten, siger Caroline Schaffalitzky.
Hun vil dog ikke anbefale, at man bruger den aktuelle krig i Gaza som emne, første gang man som lærer vil øve sig i at facilitere ægte dialogbaseret undervisning.
Læreren skal lytte
”Dialogbaseret undervisning skal trænes i fredstid. Hvis det skal være ægte dialog, skal eleverne mærke, at man som lærer er helt åben for at lytte til alle argumenter. Kunsten er at formulere ægte åbne spørgsmål, som er interessante at besvare, og hvor eleverne øver sig i at lytte til hinanden og respektere hinandens synspunkter,” siger Caroline Schaffalitzky.
Hun kalder dialogbaseret undervisning for et didaktisk værktøj, som kan være med til at facilitere svære diskussioner. I dialogen er der noget på spil, og det må gerne gå dybere ind og røre noget andet i eleverne, end når de for eksempel har tysk grammatik eller differentialregning.
Metoden er, at læreren faciliterer åbne spørgsmål for eksempel om etiske dilemmaer, om demokrati, bæredygtighed eller meget andet. Og så skal eleverne være klar over, at de må argumentere for deres synspunkter, så længe de er villige til at lytte til deres klassekammerater. Læreren kan stille uddybende spørgsmål, men skal forholde sig åben og derfor ikke sige ”god pointe” til Karl, mens Claras synspunkt mødes med lærerens løftede øjenbryn.
Hvis diskussionen løber af sporet, kan man altid sige: Nu lukker vi den.
Kan ikke bruges til alt
”Hvis diskussionen løber af sporet, kan man altid sige: Nu lukker vi den. Men jeg oplever tit, at lærere bliver overraskede over, hvor gode deres elever er til at formulere deres ideer og lytte til hinandens argumenter, når de først afprøver ægte dialogbaseret undervisning,” siger Caroline Schaffalitzky.
Til gengæld er der mange ting, som ægte dialogbaseret undervisning ikke kan eller skal bruges til, understreger hun. For eksempel tysk grammatik. Men man skal heller ikke lade som om, at man har en ægte, åben dialog, hvis man faktisk mener, at svaret er givet – som når man i historieundervisningen taler om holocaust eller i naturvidenskabsundervisningen underviser i, at øget CO2 i atmosfæren skaber global opvarmning.
”Du skal være autentisk som lærer, og alle mennesker har en personlighed. Hvis du ikke vil slippe kontrollen helt, skal du måske ikke gå ind i et rum med ægte dialogbaseret undervisning. Eller du kan sætte dig som mål, at du vil øve dig på det,” siger Caroline Schaffalitzky.
3 gode råd om dialogbaseret undervisning om kontroversielle emner
- Vælg ikke kontroversielle emner, før du selv har styr på værktøjerne, og eleverne mestrer genren.
- Sørg for, at dialogen handler om åbne spørgsmål med flere mulige svar og begrundelser, hvor du ikke har en agenda. Så er det også lettere at holde sig neutral som facilitator.
- Dialogen skal give mening for eleverne – afbryd aktiviteten, hvis eleverne mister interessen eller overtræder reglerne om for eksempel respektfuldhed, eller hvem der har taleret.
Læs kapitel 3
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode