“Hvis vi ikke kan tale om krigen i Gaza, har vi fejlet”

Ikke nervøs
Peder Jacob Ellehave sidder i et mødelokale sammen med studievejler Marianne Holgerson Fournier og rektor Mette Trangbæk. De har sagt ja til at fortælle om, hvordan skolen håndterer en aktuel og international konflikt, som påvirker mange af eleverne.

”Jeg tænkte i første omgang, at det var vanskeligt at bruge en igangværende konflikt i historieundervisningen, men Sydafrika havde lige anlagt sagen mod Israel om folkedrab mod palæstinensere i Gaza, så vi gik i gang,” siger han.

Peder Jacob Ellehave fandt artikler og skriftlige kilder fra begge sider af konflikten. Flere elever var overbeviste om, at der var tale om folkedrab, men klassen forstod alligevel, at de skulle arbejde med emnet ud fra de teorier, de havde lært. Og det endte med, at klassen i fællesskab kom frem til, at man på nuværende tidspunkt ikke kan konkludere, om der er tale om folkemord.

”De elever, som havde en meget firkantet holdning fra starten, forstod også, at de er nødt til at arbejde teoretisk med tingene, som vi gør i gymnasiet. Jeg tror, mange elever har flyttet sig og forstået, at man bliver nødt til at se på tingene teoretisk i stedet for at bruge sin mavefornemmelse,” siger han.

Han var ikke nervøs for at tage et aktuelt emne op, som vækker stærke følelser hos eleverne.

”Hvis vi ikke i undervisningen kan gribe fat i kontroversielle emner, hvor eleverne har stærke holdninger og følelser, så fejler vi som gymnasieskole. Vi skal da udnytte, når eleverne brænder for tingene. Nogle af dem, som var allermest aktive i forløbet, var ikke blandt dem, som normalt er de mest udadvendte,” siger Peder Jacob Ellehave.

Påvirket følelsesmæssigt
Studievejler og lærer Marianne Holgerson Fournier sidder og nikker. Hun ved også, at krigen i Gaza har påvirket flere elever på skolen. Enkelte elever har familie, slægtninge eller venner i Gaza.

”Jeg blev opmærksom på, at elever, der normalt ikke havde meget fravær, fik højt fravær. Det viste sig, at flere af dem lå om aftenen og scrollede på deres telefon efter billeder fra krigen i Gaza, og de kunne ikke sove. Nogle af dem havde svært ved at snakke med deres forældre om det, da forældrene også var påvirkede,” fortæller Marianne Holgerson Fournier.

Studievejlederne kunne konstatere, at venner og veninder til elever, som har relationer til Gaza, også bliver påvirket følelsesmæssigt af situationen.

Marianne Holgerson Fournier deltog tidligere i år i et webinar arrangeret af Børne- og Undervisningsministeriet om den aktuelle Israel-Palæstina-konflikt, og hvad den kan betyde for dagligdagen på gymnasierne.

”Sorg blev nævnt på webinaret. Sorg over, at ens familiemedlemmer er til stede i en krigszone, eller sorg over at være påvirket følelsesmæssigt af en krig, mens resten af samfundet tilsyneladende er upåvirkede,” siger hun.

Tankerne førte til ideen om at oprette en sorggruppe på skolen. Sorggruppen er ikke for elever, som ønsker at debattere krigen eller vise deres solidaritet med civile ofre. Den er alene tænkt som en gruppe for elever, som er direkte berørt af krigen på begge sider.

”De, som meldte sig til gruppen, var dog dem, som ville vise deres solidaritet med ofrene, og derfor er sorggruppen ikke startet op endnu. Men vi studievejledere taler med eleverne, og flere siger også, at de taler med andre om krigen,” siger Marianne Holgerson Fournier.

Sorggruppe og indsamling
Rektor Mette Trangbæk nævner også, at det er vigtigt at finde en balance på skolen, hvor alle kan se sig selv i det, som foregår. Sorggruppen skulle derfor også være politisk neutral.

”Vi skal finde en balance i situationen. Jødiske elever skal også føle sig trygge og godt tilpas på skolen. Samtidig skal vi også give de elever, som er opildnede af en sag, lov til at være det. Det er bestemt ikke altid, at eleverne er engagerede i det, som foregår i verden,” siger Mette Trangbæk.

Hun har derfor givet elever lov til at lave en bage kage-indsamling på skolen til de civile ofre i Gaza.

Men Mette Trangbæk valgte at fjerne omkring 20 palæstinensiske flag, som pludselig en dag hang i fællesarealerne.

”Det er en meget kompleks og ømtålelig konflikt med store følelser på hver side, og derfor skal vi som institution ikke tage politisk stilling til den. Vi tillader heller ikke, at der hænger valgplakater med Alex Vanopslagh eller Pelle Dragsted på skolen,” siger hun.     

Hun pillede selv flagene ned, og det gav eleverne mulighed for at spørge hende, hvorfor flagene skulle ned. Greve Gymnasium har tidligere hejst det ukrainske flag.

”Det var en god anledning til at snakke med eleverne om, hvornår noget bliver et politisk statement, og at der på et gymnasium også skal være plads til de elever, som er på den anden side af en konflikt,” siger Mette Trangbæk, som understreger, at krigen i Gaza ikke har skabt ubehagelige situationer eller konflikter blandt eleverne på Greve Gymnasium.