Bekymringen for ‘hvad nu hvis’ kan godt sidde i en

To foredragsholdere droppede et offentligt foredrag om holocaust på grund af truende reaktioner. En rektor med religionslærerbaggrund forstår godt, hvis lærere er mere forsigtige i dag.

De har holdt foredrag om holocaust i de sidste 20 år. Simon Skov Fougt og Stefan Teilmann Laub Nielsen har været ude på folkeskoler og gymnasier og fortalt om et af verdenshistoriens mørkeste kapitler, og de har aldrig oplevet større problemer, end at enkelte elever er faldet i søvn.

Men da de to lektorer fra Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Absalon for få måneder siden på Facebook skrev, at de skulle holde et offentligt foredrag om holocaust i København, blev de mødt af voldsomme reaktioner.

”Vi blev kaldt zionister, og tonen var ubehagelig. De virkede truende,” fortæller Simon Skov Fougt.

Politiet havde på forhånd meddelt, at det kunne være nødvendigt at være til stede under foredraget eller patruljere i området.

”Det var en syret situation. Vi har begge familier, som også følte et stærkt ubehag ved tonen, og det vejer tungere end et foredrag, selvom det er vigtigt at oplyse om holocaust,” fortæller Simon Skov Fougt, som endte med at aflyse foredraget.

Om Simon Skov Fougt

Simon Skov Fougt har holdt foredrag om Holocaust i over 20 år. Men efter ­truende reaktioner på Facebook vil han ikke længere holde ­foredrag offentligt.

Stop for annoncering om holocaust
Han er trist over udviklingen.

”Vi holder stadig foredrag på for eksempel gymnasier, men nu betinger vi os, at skolerne ikke annoncerer det på Facebook eller andre steder,” siger Simon Skov Fougt og fortsætter:

”Demokratiets præmisser bliver udfordret i den slags situationer. Det er en ulige kamp, for du ved ikke helt, hvad du er oppe imod,” siger han.

At politiet tager den slags trusler eller beskeder alvorligt, skyldes desværre også, at der findes mennesker derude, som ikke nøjes med at true.

I 2020 blev den franske underviser Samuel Paty brutalt myrdet i en forstad til Paris af en islamist, som havde fundet ud af, at læreren havde undervist om og vist Muhammedtegninger for sine elever.

En tosse i fjerde led
Brian Linke har tidligere undervist i religion og er nu rektor på Tornbjerg Gymnasium i Odense. Han mener, det er naturligt, hvis drabet på den franske underviser Samuel Paty har sat tanker i gang hos lærere på de danske gymnasier.

”Jeg kender ingen undervisere, som er bange for deres elever, men jeg kan godt forstå, hvis man tænker: Hvad nu hvis en eller anden tosse i fjerde led hører, at jeg har vist en Muhammedtegning,” siger Brian Linke.

Han mener, at udviklingen indirekte kan lægge bånd på lærere eller udøve en form for selvcensur.

”Jeg er nok ikke helt afklaret med, om jeg selv ville have lyst til at vise Muhammedtegninger i en undervisningssituation,” siger han.

Som leder vil han hverken fraråde eller opfordre lærerne til at vise Muhammedtegninger, og de er ifølge ham ikke relevante at vise bare for at vise dem.

”Det er selvfølgelig op til den enkelte at afgøre, om det er relevant,” siger Brian Linke.

Om Brian Linke

Brian Linke har tidligere undervist i religion og er nu rektor. Han forstår godt, hvis drabet på den franske underviser Samuel Paty har sat gang i tankerne hos danske lærere.

Polariseret debatkultur
Et emne, som både er aktuelt og relevant, er konflikten mellem Israel og Palæstina.

Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza gør også indtryk på teenagere på de danske gymnasier.

”I forvejen er debatkulturen i dag langt mere polariseret, og for en 17-årig er det endnu sværere at se en sag fra to sider. Nogle elever har følelser involveret i konflikten, for eksempel hvis de har familie i Gaza. Og jeg tror heller ikke, det er nemt at være elev med jødisk baggrund under denne konflikt. Som underviser skal man nok lige vende skråen en ekstra gang, når man underviser i Israel-Palæstina-konflikten i denne periode,” siger Brian Linke, som har været medforfatter på en bog om netop Israel og Palæstina.

Han hører og oplever, at undervisning i Israels og Palæstinas historie forløber godt også i denne periode. Men der er flere følelser involveret, og det vil ifølge Brian Linke også være noget, som man som underviser har i baghovedet.

”Jeg tror, det havde været nemmere at undervise i konflikten Israel-Palæstina, hvis vi ikke havde oplevet konflikterne om Muhammedtegningerne. Jeg mener ikke, der er noget at være nervøs for, men jeg kan godt forstå, hvis man i baghovedet har tanken ‘hvad nu hvis’,” siger han.