Forsker fik unikt indblik i storspillende gymnasieklasse

Der bliver gamblet og oddset i klasselokalerne, fastslår forsker Johanne Kirkeby på baggrund af et halvt års feltarbejde på et gymnasium. “Det, jeg oplevede, må formodes at ske i andre klasser,” siger hun.

Når eleverne blev sendt ud på gruppearbejde, brugte en del af dem tiden på at spille om penge på deres computer eller telefoner. Og i undervisningen mistede flere af eleverne fokus, fordi de var mere optagede af at spille om penge i timerne. Det opdagede Johanne Kirkeby, da hun lavede sin ph.d. om digitale fællesskaber i gymnasier.

Da tidligere gymnasielærer Johanne Kirkeby, som i dag er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet, begyndte sin forskning, var det eneste fastlagte, at hun ville undersøge den digitale praksis blandt gymnasielever. Problemstillingen var ikke fastlagt på forhånd. Men da hun startede sit feltarbejde på et dansk gymnasium, varede det ikke længe, før det gik op for hende, hvad hun ville skrive om.

”Jeg kunne ved selvsyn konstatere, at der i stor stil forgik gambling i nogle af klasserne på det gymnasium, jeg var ude på. Det var ikke mig, der fandt problemstillingen, det var problemstillingen, der fandt mig,” fortæller Johanne Kirkeby.

”Jeg er ikke interesseret i at sige, om det er positivt eller negativt, men at komme med noget information om den virkelighed, jeg oplevede bagerst i klasselokalerne.”

Gamblerklasse
Johanne Kirkebys feltarbejde bestod i at indgå regelmæssigt i to forskellige klasser på et sjællandsk gymnasium i et halvt år. Den ene klasse var en 1.g på stx, hvor eleverne ikke var fyldt 18 år endnu. Den anden klasse var en 2. hf-klasse, hvor størstedelen af eleverne var over 18 år. Johanne Kirkeby fulgte elevernes digitale praksis i timerne, under gruppearbejde og i pauserne.

Hf-klassen blev på gymnasiet åbent kaldt en “gamblerklasse”.

Læs også: Unges pengespil eksploderer

“Både i klassen og mellem lærerne blev den ene af klasserne omtalt som en gamblerklasse. Vi kan antage, at der derfor blev skabt en fælleskultur. Det var almen udbredt på gymnasiet, at der var mange elever i den ene klasse, der gamblede,” forklarer Johanne Kirkeby.

Undervejs i forskningen oplevede Johanne Kirkeby ikke bare, hvordan der blev gamblet i klasselokalerne. Hun oplevede også de mange former, der blev gamblet på.

Gambling er socialt
“Der var mange typer gambling i klassen. Det var både sportsbetting, slot machines, blackjack og roulette. Men den mest brugte, jeg observerede, var slot machines (enarmede tyveknægte, red.). Blandt kernegruppen af gamblerne i klassen var det noget, de spillede på, både i timerne og også i gruppearbejdet. Hvis nogle havde sat penge ind, så samlede de andre sig om skærmen. Det var en måde at få opmærksomhed på i gruppen,” forklarer hun.

Og netop opmærksomheden og fællesskabet var et grundvilkår for elevernes gambling. Johanne Kirkeby forklarer, at spil blev et samlingspunkt, mere end en mulighed for at vinde penge:

“Tidligere har der været meget fokus på det finansielle aspekt. At unge mennesker gamblede for at vinde penge. Men de her unge mænd var fuldt ud klar over, at de mistede penge på gambling. Det er en udgift.”

Det faktum, at eleverne var klar over, at det var en udgift, tyder på, at det ikke kun handler om penge. Det sociale spiller en væsentlig rolle, for hvordan gambling bliver set eleverne mellem.

Første møde med gambling
De konkrete cases, Johanne Kirkeby arbejdede med, var begge præget af elever, der havde haft deres første møde med gambling, inden de kom i gymnasiet.

“I forhold til min konkrete case havde alle drengene prøvet at spille tidligere, men noget ændrede sig, da de kom i gymnasiet. Gamling blev omtalt som værende en beskæftigelse, som var “over det hele” på gymnasiet. Det blev omtalt som normalt. Så det blev ikke italesat som risikofyldt adfærd eleverne mellem.”

“Selvom de her drenge gamblede meget, så var det ikke noget, de skammede sig over,” siger Johanne Kirkeby og supplerer:

“Flere elever sagde: “Vi siger hver måned “nu stopper vi”, men det stoppede dem ikke. De havde alle en ide om, at det kun var noget, de gjorde lige nu i deres gymnasietid.”