Udsyn: Onlinesproget er ikke en trussel mod dansk – tværtimod

Onlinesproget er ikke en trussel mod dansk – tværtimod

Sociale medier kan åbne gymnasieelevers øjne for alt det, sproget kan online, men sociale medier fylder ikke nok i danskundervisningen. Derfor har sprogforsker skrevet en lærebog, der skal hente de sociale medier ud af skammekrogen.

Omkring år 2000 gik Tina Thode Hougaard, en tidligere htx-lærer i Vejle, i gang med den første danske ph.d.-afhandling om webchat. Ph.d.-afhandlingen blev afleveret i 2004, samme år som Facebook blev grundlagt. Der er løbet mange opdateringer og delinger over skærmen siden, og i dag er sociale medier en integreret del af medielandskabet. I en grad, så DR i rapporten Medieudviklingen 2018 estimerer, at 15-29-årige tilbringer 1 time og 32 minutter på sociale medier hver dag. Men på trods af de sociale mediers solide tilstedeværelse i vores liv ser nogle dansklærere i gymnasiet stadig onlinesprog som underlødigt.

“Jo mere man som lærer ved om et felt, jo mere kan man påvirke det i positiv retning. Og jo mere vi taler med de unge om, hvor vigtigt det er at interagere på de sociale medier, holde argumentationen højt og deltage i samfundsdebatten, jo bedre mener jeg, at man er lykkedes med sin danskundervisning,” siger Tina ­Thode Hougaard.

Der er for lidt fokus på at se udviklingen som naturlig og for meget på at se den som en forfaldshistorie.

Tina Thode Hougaard, lektor
Aarhus Universitet

Med justeringen af læreplanen i 2017 blev det indskærpet, at elever i dansktimerne også skal forholde sig til nettets tekster. Men når Tina ­Thode Hougaard taler med dansklærere, er det hendes fornemmelse, at sociale medier ikke fylder i klasseværelset. Derfor har hun sammen med to  medforfattere skrevet lærebogen Sprog i sociale medier.

“Træn gerne dansk stil, og brug sociale medier som et omdrejningspunkt. Lad eleverne forholde sig til mange forskellige genrer, hvor de selv bliver producenter. Træn dem i at kommunikere en klar tanke gennem et tweet eller en kommentar på en netavis,” siger hun.

For snævert billede
Sprogforskeren ser ikke sin forskning eller lærebogen som en kamp mod den danske stil. Men når nu hun kan se den voksende rolle, sociale medier spiller i samfundet, er hun ked af den holdning, mange har til dem – at onlinesproget er afvigende, forkert eller ligefrem fordummende. “Sociale medier kan fremme dannelse bare på andre vilkår.”

Hvis sociale medier er fyldt med så meget guld, er det nærliggende at stille spørgsmålet, om nogle dansklærere har et for snævert billede af, hvad sprog på nettet er og kan. Tina Thode Hougaards korte svar er ja. Hun mener, at det har meget at gøre med diskursen om, at sproget på nettet er dårligt. 

“En diskurs, der er nærliggende, hvis den eneste indgang, man har til sociale medier, er, hvad man hører andre sige. Uden første­håndserfaring får man et indskrænket billede af, hvad sproget på de sociale medier er, og hvad det kan bidrage med,” uddyber hun. 

Mere end klassisk prosa
Danskfaget er for mange tæt forbundet med litteratur. For dem trækker det øgede fokus på sociale medier kernestoffet væk fra det litterære. Da Gymnasieskolen spørger ind til Tina Thode Hougaards holdning, opstår der en pause i ordstrømmen.  For hun er med på, at der er mange indsigter forbundet med litteratur, men sprog handler om meget mere end klassisk prosa, korrekthed og grammatik. For hende er de sociale medier scenen, der puster liv i sproget, og hvor enhver kan stille sig op på ølkassen og blive hørt:

“Den litterære samtale kan ­præge vores oplevelser, men det er sværere at være producerende inden for det felt. Ved at bruge de sociale medier bliver man selv kommunikatør, for de sociale medier er netop båret af, at vi alle sammen interagerer, analyserer og kommunikerer via sproget.”

Det danske sprog er enormt stærkt og lige så forandringsparat som andre sprog.

Tina Thode Hougaard, lektor
Aarhus Universitet

Mange kommunikationsformer i dag er interaktionsprægede, men ­Tina Thode Hougaard oplever ikke, at samtaleanalyse fylder ret meget i undervisningen.

“Sprog er vigtigt som kommunikationsmiddel, og nogle gange overser vi, at sprog netop er midlet til kommunikation. At vi skal tale om, hvordan man får sit budskab frem mest hensigtsmæssigt.”

Den medierede kommunikation spiller en vigtig rolle i den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Derfor er det også relevant at se på, hvordan medierne påvirker vores sprogbrug. Men Tina Thode Hougaard ser ingen grund til at være bange for, at de sociale medier vil tygge det danske sprog i stykker.

“Det danske sprog er enormt stærkt og lige så forandringsparat som andre sprog. Der er for lidt fokus på at se udviklingen som naturlig og for meget på at se den som en forfaldshistorie. Selvfølgelig skal man lære at sætte punktum, stave korrekt og kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til den genre, man er i. Det er ikke nyt. Men vi får flere genrer og flere medier, derfor bliver den sproglige bevidsthed nødt til at blive højnet, for det er afgørende, at vi alle lærer at kommunikere i de forskellige genrer og medier.”

Stort demokratisk potentiale
Slår man op på lærebogens første kapitel, står der “sprog er interaktion”. Det er en central pointe, at vi bruger sproget til at forhandle vores identitet og vores oplevelse af verden. Vi har talt om sprog og identitet i mange år. Forskellen er, at vi nu forhandler mere eller mindre hele tiden i onlineuniverset. Tina Thode Hougaard uddyber:

“Samtalen går i stå, hvis ikke du indikerer, at du forstår, hvad jeg siger. Gensidig forståelse er et af grundvilkårene i det at interagere med hinanden. Det vil påvirke vores samfund og vores sprogforståelse og -udøvelse i langt højere grad end før, fordi det nu også bliver skriftligt.”

Den påvirkning ser Tina Thode Hougaard som en demokratisering af samfundet. Når vi både skaber og bruger sproget, rykker vi os væk fra massekommunikation. Og her har den lille havelåge et stort demokratisk potentiale.

“Hvis jeg bruger det samme hashtag som Margrethe Vestager, har jeg en chance for at komme i samtale med hende. Det er en form for interaktion, vi ikke har haft adgang til før.”

Vil man i danskfaget se nærmere på demokratiserende faktorer, kan man for eksempel lade eleverne undersøge, hvordan politikere bruger hashtags op til et folketingsvalg – både hvilke hashtags der dominerer debatten, og hvilken funktionalitet de får.

“Det er nyt for danskfaget at tænke strategisk kommunikation som en del af faget, men kender man logik­kerne og strategien bag brugen af hashtags, ved man også, hvordan man bedst udnytter dem.”

For 10 år siden ville journalister aldrig bare skrive, hvad en filmstjerne eller politiker havde slået op på et socialt medie. De ville ringe og stille kritiske spørgsmål til opslaget, og hvis ingen svarede, ville de ikke skrive artiklen. I dag refererer netaviser ofte direkte til, hvad folk skriver og gør online. Vi har vænnet os til de sociale medier, men vi må ikke overse den enorme impact, de har på vores daglige kommunikation og vores forståelse af samfundet, understreger Tina Thode Hougaard.

 “Med den påvirkning, sociale medier har, er det vigtigt at kombinere viden om dem med alle de andre ting, man allerede gør i danskfaget: at forholde sig til pressen, journalisternes rolle, hvordan man argumenterer, og hvordan vi i højere grad får et deliberativt samfund, hvor vi alle deltager i at forstå hinanden og vores samfundsudvikling.”