Warning: array_flip() [function.array-flip]: Can only flip STRING and INTEGER values! i bladkarrusel_get_content() (linje 66 af /var/www/vhosts/gymsko.dk/httpdocs/sites/all/modules/custom/bladkarrusel/bladkarrusel.module).
Likviditet er blevet et mantra for gymnasiernes ledelser, når de – igen – skal begrunde, hvorfor de akkumulerer store overskud, samtidig med at lærerne, der i forvejen føler sig stressede...
Ifølge reglerne skal gymnasielærere i pædagogikum i første år af deres ansættelse. Men det sker ofte ikke i praksis. Det viser en evaluering af pædagogikumordningen, som Danmarks Evalueringsinstitut...
På nogle skoler skal lærerne rykke tættere sammen efter sommerferien. Flere steder er der meldt fuld tilstedeværelse ud, og lærerne er begyndt at overveje, hvor de skal finde ro til fordybelse og...
Det er vigtigt at få trukket linjerne mellem arbejde og fritid op, så det hele ikke flyder sammen. Lars Bo Jonassen underviser i samtidshistorie og dansk på Handelsskolen København Nord i Hillerød....
Når arbejdet udføres hjemme ved hans eget skrivebord, får Kaj Alstrup den fred og ro, han har behov for. Han underviser i dansk og psykologi på VUC Fyn og foretrækker at forberede sig hjemme, hvor...
Gymnasieskolerne står over for nye udfordringer, når flere lærere skal være mere til stede på skolen. For at få en beskrivelse af, hvordan man skaber en god proces, når man skal til at indrette...
Hvorfor skal vi have en ungdomsuddannelseskommission? Det skal vi, fordi søgningen til ungdomsuddannelserne er blevet fuldstændig skæv, i forhold til hvad samfundet har brug for i de kommende år...
Navn: Carsten Hansen Alder: 52 år Skole: EUC Syd Fag: Matematik og teknologiDrama fra Norge til Afrika Jeg vil anbefale Brobyggerne af Jan Guillou, der er den første roman i en...
Møder mellem ledelse, lærere og elever, hvor alt fra et nyt bordtennisbord til udvikling af undervisningen bliver diskuteret, er hverdag på Roskilde Gymnasium. Skolen har den fjerdebedste...
Som en del af elevtrivselsundersøgelsen har eleverne på Roskilde Gymnasium givet lærerne point for deres faglige dygtighed, deres evne til at motivere og skabe variation i undervisningen. For lærerne...
Det er ikke nødvendigvis studenterne med det højeste karaktergennemsnit, der kommer til at klare sig godt i fremtidens samfund. Eller dem, som vælger den rigtige videregående uddannelse i første hug...
Inden Terese Kokseby og Malene Friis satte sig op i flyveren med kurs mod Cairo, havde de gjort sig en del tanker om det land, de nu skulle besøge. Ingen af dem havde været der før, og nu skulle de...
Hvorfor skal Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) hjælpe lærerne i andre lande? ”For at lære af forholdene i andre lande og følge den uddannelsespolitiske udvikling. Vi laver også...
Klokken er 3 om natten. Vi befinder os i en minibus på en støvet landevej mellem oasebyen Fayoum og Egyptens hovedstad Cairo. Chaufføren er langskægget og iført den traditionelle egyptiske klædedragt...
Børn, der i dag er 9-10 år, kommer til at arbejde frem til omkring 2070 og kan forvente et pensionistliv frem til 2090’erne. Verden, som vi har kendt den siden Anden Verdenskrig, ændrer sig...
Seneste kommentarer
kære jens chr hansen
det er et relevant spørgsmål - hvorfor var GL repræsenteret på Folkemødet? Det var vi i år bl.a fordi vi ville vurdere, om det er relevant for GL at deltage i Folkemødet. I Hovedbestyrelsen vil vi i efteråret drøfte, hvorvidt GL også fremadrettet skal være repræsenteret.
Det har du ret i. Vi deltog på folkemødet i mange debatter om gymnasiet kontra erhvervsskolerne og forsømte ikke at tale om de gymnaisale uddannelser + EUX som et eksempel på en god samtænkning med både svendebrev og gymnasial toning.
Debatten mangler nuancer, synes jeg. Overalt i medierne (fex i p1 torsdag d. 13.06) skitseres kløften ml gymnasiet og erhvervsskolerne og overalt i medierne (også i dette; desværre) er 'gymnasiet' synonymt med stx, altså det almene gymnasium. Handelsgymnasier og tekniske gymnasier tilbyder eleverne en ganske god del af det, der også tilbydes i det almene gymnasium, men også andet.
Hvorfor skal det også være via en licensstrukturer? Det gør det ikke særlig attraktivt for gymnasierne at anskaffe e-bøger, når de ikke kan beholde dem, som de kan med de fysiske. Jeg tror forlagene er overdrevent forsigtige her og ikke særligt imødekommende over for kundens behov
Det almene gymnasiums fornemste opgave vil og må altid være at kvalificere unge mennesker til en AKADEMISK videregående uddannelse.
At denne målestok så ikke passer til de alt, alt for mange elever i sektoren, der ville være bedre tjent med en erhvervsuddannelse af et mere praktisk tilsnit er en anden snak - det skisma kan vi som lærere ikke løse, for man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Hvad, Marie Krarup nok ikke har forestillet sig, er at Kina nok ikke stiller op til den salgs skolesammenligning uden kontrol ovenfra.
Krarups fokus er vist mere rettet på mennesker, der ikke lige gør...
som senest beskrevet i pressen. Total doof.
Det er jo fint, at Kuhlman bygger nyt og flot i krisetider, det har svineavlerne altid gjort, bare spørg landbrugets organisationer. Hans argumentation, at når elevtallet falder, får de dejligt megen plads, er helt håbløs! Hvad skal de så bruge pladsen til? Jo da, det kommer OGSÅ lærerne til gode, som han siger - for så skal vi vel 'fise den af' ,alene, med det par minutters forberedelse, vi har brug for, i den nybyggede idrætshal til 27 millioner - eleverne er der jo ikke!
Sandt er det, at undervisningen var mere inspirerende og på et fagligt højere niveau før gymnasiekatastrofen i 2005 - - men det er desværre kun den halve sandhed.
Måske er problemet, at hunden fodres med sin egen hale: på gymnasieskolerne må kun
undervisere primært uddannet fra universitetet undervise eleverne, det ' giver en slet - eller en ren teoretisk kobling -
til erhvervslivet.
Måske havde Antorini en mission her:
lad andre kompetencer bryde den
selvsupplerende lukkede sløjfe.
Multietnificering er godt for Danmark og danske gymnasieelever har stor nytte af at få multietnificeringens mange goder proppet ned i halsen, for det vil hjælpe dem til at overleve i en globaliseret og multietnificeret verden.
Word up! Jeg klapper ikke hælene men hænderne sammen for dit indlæg, Christine!
Stor ros til Christine Halse. Det er som talt ud af virkeligheden. Især hendes pointer omkring "ensretning". Det er blevet langt mindre attraktivt at være gymnasielærer grundet de sidste 12 års reformer. Undervisningen er blevet så stjerne-funktionalistisk og pragmatisk, at det ganske enkelt ikke er til at holde ud. Jeg kan se CH har baggrund i det almene gymnasium.
Karsten Aaen: Du skulle nok prøve at gense udsendelserne - og måske tage noter undervejs.
Det ligger dig åbenbart uhyre meget på sinde, at eleverne under ingen omstændigheder stilles til individuelt ansvar for hvad de kan.
Min farmors bror var lærer. Engang udtalte han (i 1970erne) "Det drejer sig ikke om at vide alting. Det drejer sig om at vide hvor man kan få alting at vide." Og dengang har han vel været omkring 65-70 år. Og han havde som sagt været engelsklærer i mange, mange år. Og en dygtig en, tror jeg. Og hvorfor kommer jeg til at tænke på det? Jo, fordi Marie Krarup opstiller en (falsk) modstiling mellem de gode gamle dage og så dagene nu....
Hvorfor er Egelund dog udpeget som formand? Den mand er en katastrofe for det danske uddannelses-system. Og manden tror åbenbart at han ved alt om det danske uddannelses-system, baseret på 1 års undervisning i folkeskolen for over 40 år siden (1970-1971). Derefter har han i mange år fløjet fly, været luftkaptajn.
UFATTELIGT - at det håbløse taxametersystem ikke er nævnt EEN ENESTE GANG i en sådan artikel . . .
Igen - igen stikkes hovedet i busken og problemet sovses ind i floskler, store ord og fedt flæsk. Vi har alt, alt for mange elever i STX - men systemet, læs de håbløse 95% og taxameteret, dikterer jo vor (økonomiske) virkelighed . . .
Man burde kontakte Holger Danske på Facebook eller Twitter !
Sammenhængen er knap så simpel, som Marie Krarup antyder. Ja, kompetencer uden viden duer ikke - hvis det da overhovedet findes. Omvendt er viden uden kompetencer til at anvende den helt ubrugelig. Med mindre der da opstår en åbning på fremtidens arbejdsmarked for professionele Trivial Pursuit spillere.
Lad os lige få lidt facts:
http://kinablog.dk/2013/05/22/9-z-mod-kina-danskere-kmpede-mod-kinesisk-eliteskole/
Til Finn: Jeg ser ingen modsætning mellem faste rammer og variation i undervisningsformerne.
Det lyder rigtig interessant. Rigtig god initiativ.
Variationen kunne eleverne måske opfordres til selv at stå for. Selv kunne jeg ofte ønske variation i form af f.eks. en klasse med lutter velforberedte, friske og engagerede elever, der ikke mener, det nødvendigvis alene er lærerens ansvar at skabe indhold og mening i timerne og som gik i kødet på enhver udfordring med krum hals.
Forsøget i Køge demonstrerer med al ønskelig tydelighed betydningen af nytænkning: Ethvert nyt tiltag er bedre end det gamle. Forudsat, lærerne er begejstrede!
Derfor skal man til stadighed forandre undervisningen: PC, smartboard, dataloggere, videoafleveringer, iPADs, CL, skal afløse hinanden i en lind strøm. Så begejstres lærerne og elverne føler sig udvalgt.
Eller også skal man slå koldt vand i blodet!
Malene Nyborg Madsen foreslår, at man lader eleverne arbejde med "problemstillinger, der tager afsæt i virkeligheden". Jeg savner en uddybelse af, hvad "virkeligheden" betyder.
Jeg tænker jo ikke: Hmm, skal jeg i morgen vælge at præsentere eleverne en kunstig, uvirkelig Pontoppidan-novelle? Eller skal vi hellere tage en rigtig, ægte virkelighedstime, hvor vi -øh- løser et eller andet VIRKELIGT problem?
Jeg tror, vi har svaret på, hvorfor drengene flygter fra gymnasiet !
Det er ganske rigtigt, at gymnasiet både lider af fag- og "pensum"-trængsel, der har flere negative konsekvenser. Men der kan findes udveje, jf. nedenstående uddrag fra evalueringen af udviklingsarbejdet i 3.j. på Køge Gymnasium.
8. Er formålet med udviklingsarbejdet blevet indfriet?
PRAGTFULDT - at eleverne synes, at undervisningen er for ensformig !!!!!
Det er nemlig den benhårde virkeligheds kolde realiteter, at man ikke bare kan zappe væk, når det bliver kedeligt og kræver "knofedt", læs en målrettet og længerevarende indsats for nu at få LÆRT noget.
"... en ny eksamensform, der skal kombinere billedkunst og fysik på C-niveau i 1.g. "
Javel. Deltager man i en konkurrence om, hvor langt man kan få det faglige niveau ned?
Må jeg minde om at fra 1986-1994 cirka. var alle i Danmark og i Vesten dybt benovede af ---- Japan. Efter den østasiatiske økonomiske krise, ja så blev der stille....Indtil Kina nu her omkring 2010-2014 er svaret på alting! Men Kina har store, eller vil få, store økonomiske problemer i løbet af bare 2-3 år, måske 4-5 år.
Glimrende indlæg. Her en meget sigende! artikeloverskrigt fra b.dk
http://www.b.dk/nationalt/de-siger-man-skal-gaa-paa-uddannelse-for-at-blive-til-noget-0
Er man da ikke noget i sig selv, som menneske, længere...
Åbenbart ikke...
Kære Palle Bo Nielsen,
Hovedbestyrelsen har besluttet at evaluere GL’s OK13-strategi og -forhandlinger. Det er hovedbestyrelsens vurdering, at det er vigtigt, at der sker en grundig evaluering, netop med henblik på at den kan anvendes fremadrettet, også i forhold til kommende overenskomstforhandlinger. Evalueringen vil blive forelagt GL’s repræsentantskab i efteråret, og det vil forinden være muligt at debattere evalueringen på skolerne.
Gorm Leschly
Sagen er ganske enkel. Når man skal være på arbejdsstedet så mange timer, skal man have anvist en arbejdsplads udstyret med de redskaber, man skal bruge for at udføre arbejdet, korrekt belysning, ergonomisk korrekt bord og stol osv. - fuldstændig som alle andre kontorarbejdspladser. Det fremgår af arbejdsmiljølovgivningen, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at gå ind på Arbejdstilsynets hjemmeside og studere AT vejledning 35 (som intet har at gøre med almen studieforberedelse :-)).
Hvad ved Morten Østergaard egentlig om hvem og hvor meget de unge betaler i husleje hjemme! Har han lavet en undersøgelse på det? Jeg ved, at i vores omgangskreds betaler alle de unge husleje for at bo hjemme. Jeg syntes Morten Østergaard skulle tage at holde din mund så længe han ikke ved hvad han taler om..
Jeg må hellere lige præcisere at jeg mener at eleverne stadig skal bedømmes individuelt, i hvert fald noget af tiden. Men for at kunne gøre det, må prøveformerne ændres...
Man behøver jo ikke at vente, når man ligeså nemt som at klø sig bag øret kan afprøve f.eks. nedennævnte, der er gratis:
http://www.myhours.com/personalAccount_demo.asp
Men der er mange andre tidsregistreringssystemer. Prøv bare at klikke ind på "Google" og søg på "tidsregistrering".
Mvh.
Sigrid
Vi skal kende vores plads. Hidtil har vi haft arbejdsbetingelser, som ikke sømmer sig for vores stand. Fokus har som hos ledere og eksterne konsulenter været på opgaven, mens vi naturligvis som helt almindelige lønmodtagere må bringes til at forstå, at vi alene aflønnes for anvendt tid. Derfor skal det i sagens natur kunne kontrolleres, at den tid anvendes, som vi aflønnes for.
Sagen er, at de ikke tænker. Det handler om tvang, disciplinering og i sidste instans om misundelse.
Det er et radikalt opgør med den fleksibilitet og selvbestemmelse der altid har præget gerningen som (gymnasie) lærer.
Og som berettiger at vi vil gå for en løn som ligger langt under den vi kunne opnå ved privat ansættelse.
Det er vist VUC'erne generelt, der har sat sig for virkelig at udnytte de nye muligheder til det yderste. Hos os forlyder det, at der er bestilt skurvogne (såkaldte 'pavilloner') til opstilling på græsplænen, og der skal vi så sidde, så folk kan komme forbi og se, at vi arbejder. Om der er et bord til hver, vides endnu ikke.
Og hvad lærer pigerne så af dette? Jo, de lærer at drengene er de kloge, og at det (kun) er drenge, som kan lære fra sig. Og de lærer dermed (eller rettere medlærer) at en dreng og en mand er autoriteten indenfor den kemiske videnskab! Og derfor lærer pigerne jo også i sidste instans at det er manden som bestemmer, ikke sandt....
Spændende. Her er et andet eksempel på digitalt medieret samarbejde - fra historie: http://www.oerestadgym.dk/nyheder/elever-skriver-wikipedia-artikler
Og hvad med de lærere (som f.eks.mig) der ikke kan holde til at sidde sammen med så mange mennesker, f.eks. 4-6 mennesker på et meget lille område (cirka 24-30m2). Igen og igen ser vi at skoler mv. kun tror der findes ekstroverte lærere, og igen og ser vi, at vi introverte er der ingen, der tænker på. En ekstrovert kan nemlig godt sidde sammen med 4-6 andre personer og forberede sig.....det kan introverte sjældent.
Overvågning er jo det eneste som det her handler om - det handler om at alle skal kunne ses af alle. Og at lederen skal kunne gå rundt og kigge ind og se om der foregår den rette undervisning i lokalet!
Evnen til samarbejde er vigtig. Det er også vigtigt at være i stand til at lære af andre og bruge andres erfaring. Men hverken jeg eller andre elever kan tænke for den enkelte elev. Det er en fatal fejltagelse at tro, at man kan opnå en form for kollektiv forståelse/viden som kan projiceres over på enkeltindividet. Det er den anden vej det går.
Randomopgaver
http://rettestrategi.wordpress.com/modul-6-random-opgaver/
Selvfølgelig skal vi ikke droppe individuel bedømmelse. Samarbejde er fint, men til syvende og sidst skal eleverne bedømmes på det de selv kan.
Jeg ved godt at prøver i Moodle kan tilpasses så snyd bliver sværere. Men pointen er at elever samarbejder om individuelle opgaver, uanset om det er prøver, rapporter eller andet, og at vi er nødt til at forholde os til denne arbejdsform...
Hvorfor indstiller du ikke moodles Quiz, så eleverne enten ikke får nogen feedback eller kun pointsummen,når testen afsluttes. Feedback kan de så få senere. Desuden er det en overkommelig opgave at lave individuelle test i netop moodle, hvis blot man opbygger en passende stor bank af spørgsmål, eller i opgaver hvor eleverne - ud fra givne oplysninger - skal beregne en eller anden størrelse, lade moodle generere tilfældige tal indenfor givne intervaller.
Super god initiativ :-)
Jeg har prøvet noget lignende, men ikke så konsekvent som 5-6 timer i streg og heller ikke til eksamens repetition. Gleder mig at høre hvordan det er gået :-)
Har du prøvet at introducerer Google+? Jeg kan sagtens se fordelene, men jeg kan også se ulemperne. Undersøgelser viser tydeligt at FB er en hvis ikke den mest afgørende distraktionsfaktor.
Matematikerne og cand.scient'erne i fysik, kemi og biologi har alle dage haft kronede dage i gymnasiet, også da jeg gik i gymnasiet (var samfundssproglig) i 1980erne.
Og jeg tror at den nye overenskomst betyder at især humanisterne får kronede dage ;) ----- allerede nu ser jeg mange stillinger med dansk og engelsk ;) rundt omkring. Og det skyldes selvfølgelig at en stor del af underviserne i dansk og engelsk går på pension! i de her år.
En sejr for den sunde fornuft!
Et bravo til rektor Lars Ebbensgaard fra Lemvig.
En solidarisk mand, der tænker på sine medarbejderes trivsel, mens de egocentrerede "fortolker" Moderniseringsstyrelsens direktiver således at nu har I bare at møde klokke dit og gå klokken dat og få registreret (og kontrolleret) alt. Så ned med Big Brother og op med folk, der kan tænke selvstændigt.
De 20 ekstra timer om året extra at arbejde er fornuftigt set i denne sammenhæng.
Jeg har brugt FB til lektiehjælp og eksamenslæsning i tre år ... Det fungerer ganske fint. Eleverne er gode (og hurtige) til at hjælpe hinanden med svar. Ydermere er det en hjælp for den som gerne vil have hjælp, at vedkommene skal formulere sit problem på skrift - en klassisk win-win :o)
Hverken jeg eller andre i hovedbestyrelsen har på noget tidspunkt været i tvivl om, at det nye arbejdstidssystem ikke er hverken vores eller medlemmernes kop te. Ingen ønskede det, ingen talte for det, og ingen troede, at vi kunne undgå det.
Til Christian Alnor,
Skønt, at nogle ledere har det fornødne mod til ikke at følge det nye sort og til ikke lader sig diktere af mod(erniserinsstyrels)ens luner!
Men dannelse og kompetencemål behøver vel ikke udelukke hinanden?
Jeg elsker bare bannerreklamen til denne artikel: "So last season".
Ja, Hvad SKETE der på det møde i marts. Hvorfor kan det pludselig ikke hedde "lokalaftale", men "fælles forståelse" o.l.? Hvorfor må rektorerne ikke udnytte deres ledelsesret fuldt ud?
Hvorfor skal Moderniseringsstyrelsen bestemme over den enkelte skole?
Jeg kender billedet som beskrevet. Der er tale om en klar forringelse af gymnasielærernes vilkår i Grønland, og jeg mener at GL skal være meget skarpere på dette område. Jeg har arbejdet i Nuuk efter "gammel ordning" og det var OK. Med en flad skat på 42% gik det, men flypriserne til DK var dyre + de almindelige dagligvarepriser.
Og hvorfor kopierer alle rektorer ikke dette?
Jeg er noget forundret over, at Moderniseringsstyrelsen har set sig nødsaget til at understrege og fremhæve overfor ledelserne på gymnasierne, at tidsregistering SKAL tages alvorligt. Læser man Bilag 5 efterlader det ikke nogen tvivl om, at det er et ledelsesansvar at indføre en systematisk, gennemsigtig tidsregistrering til dokumentation af de ansattes arbejdstid.
Det er lettere surrealistisk at være medlem af en fagforening der så åbenlyst modarbejder medlemmernes interesser. Vi burde være lykkelige over at mange rektorer har til sinde at ignorere den forbistrede tidsregistrering, der vil forringe vores arbejdsglæde og føre til stadig mere kontrol med og ledelsesindblanding i vores måde at forvalte vores arbejde på.
Efterhånden har jeg umådelig svært ved at finde argumenter for fortsat at være medlem af GL.
Godt gået - til fælles bedste!
JEG
@ Per
Så vidt jeg forstår, så påviler det skolens ledelse at overvåge den enkelte undervisers tidsforbrug. Den enkelte underviser har således ikke "initiativpligt" ifht. ledelsen med hensyn til tidsforbruget. Ydermere forventes det vel, at der løbende følges op på den enkelte undervisers tidsforbrug (fx hver måned)...?
Michael, jeg er meget enig i, at spørgsmålet om kvaliteten bør indgå i overvejelserne om gymnasiets fremtid. Kernen i konflikten på folkeskole-området er netop, at mindre forberedelses-tid vil gå ud over kvaliteten, og det samme må være sagen i gymnasiet.
"tage nogle flere møder, som de tidligere fik løn for, men som de nu ikke får løn for" ..... Vi lader lige billedet stå et øjeblik....
Det håber jeg, at Jens Boe godt selv kan se ikke holder nogen steder. Vi kan jo trods alt ikke pålægges at arbejde gratis!
Men så skriver J. Jensen : "gymnasiet får fremover dét, den betaler for, og ikke mere.."
Man må håbe, at Erik Jylling får ret i, at de enkelte rektorer "påtager sig lederskabet for en god proces".
Det er alene de fattigeste der rammes af disse nye regler. De såkaldte Cafe-penge er alene et udtryk der kan anvendes i forhold til de unge hvis forældre tjener meget og ikke kan mærke at de ikke længere modtager unge yndelse og som bor i ejerbolig og derfor heller ikke rammes af nedsættelse af boligsikring mv.
De mindre rige (eller fattige - når vi i Danmark en gang får en officiel fattigdomsgrænse) rammes rigtigt hårdt af denne reform.
Hele problemet med tidsregistrering og tildeling af arbejdsopgaver er at forberedelse ikke er et enten-eller!
Alle lærere kan forberede en undervisningstime på fem minutter, men alle kan også sagtens bruge 5 timer. Det hele handler om kvaliteten af det man vil levere. Hvis jeg nu bare skal registrere min arbejdstid, så vil jeg da endelig have tid til at alle timer meget bedre forberedt end i dag.
Hvor bruger man eksamen med internetadgang internationalt? Hvor er de positve forbilleder til denne form ? Pt oplever vi massive problemer med snyd i det daglige. I mine sprogfag bruger jeg mere og mere prøver med papir, blyant og røde ordbøger for at kunne give eleverne en retfærdig karakter!
Jeg bliver rigtig vred når man læser at ministeren mener at der ikke er ret mange hjemmeboende som betaler noget for at bo hjemme. Vi er jo ikke alle beboere på strandvejen i København, hvor poderne bruger hele su på fest og øl i weekenden. Der er altså rigtigt mange som er nødt til at aflevere nogle af pengene derhjemme for at det hele kan løbe rundt. I vores tilfælde lever vi 2 voksne og tre børn (13, 15 og 18 år) af min mands løn som kommunalarbejder.
Igen den sædvanlige teatertorden fra forurettede GL-medlemmer.
Er I nu helt sikre på, at det er en god ide, at GL er helt alene i verden? Det giver ikke nogen mening at tale om, at vi ikke skal være medlem af AC. Det eneste der sker, hvis vi går solo, det er, at vi bliver totalt marginaliseret. Ih hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten!
Mon ikke GL skal overveje medlemskabet af AC?
Eller i hvert fald alternativt (igen) forklare, hvorfor vi skal være medlemmer af AC?
Med både underskrift på hans aftale og anbefaling at stemme JA, må man have en meget speciel moral og holdning hvis man bliver sidende efter 85% af "hans" medlemmer har stemt NEJ !!!.
Eksamen skulle gerne vise hvad eleverne selvstændigt kan præstere.
Dette bliver grundlæggende brudt ved netadgang.
Der er tale om en begrebsmæssig forvirring, hvis man tror at kunne tillade netadgang til eksamen. Ingen aftagere som jeg har hørt om, vil have tiltro til at det kan fungere uden snyd.
Det er en ommer!
Det er klart at formanden aldrig skulle have underskrevet en "aftale", som slet ikke gavner os. Nu skal han tage konsekvenserne og forlade formandsposten, fordi et nej betyder at han ikke har gjort sit arbejde rigtigt og derfor har han ikke længere gymnasielærerenes tillid.
Jamen det er da altsammen glimrende initiativer i den virkelighed, vi befinder os i som gymnasielærere - men i mine øjne er det blot symptombehandling.
Mon formanden tager konsekvenser af at have anbefalet et ja og modtaget et massivt NEJ - situationen må opfattes som et mistillidserklæring fra medlemmerne
Og de positive sider er ....... ??
Der står, det ikke har ændret eleverne præstation, at de arbejder, som de er vant til.
Jeg plejer at lade eleverne vælge mellem om de vil lave film eller screencasts. Kun de, der kan redigere film, vælger det. De andre finder hurtigt ud af hvordan man laver screencasts. Det eneste jeg gør, er at henvise dem til screencast-o-matic.com, resten finder de selv ud af.
Jeg tror, det er en rigtig god ide med en disposition/manuskript til en sådan video. Det store problem med disse er, efter min mening, at det er så usigeligt kedeligt at se dem igennem. Det er noget nemmere at rette et manuskript.
Jeg er ved at eksperimentere med at lade eleverne aflevere en video i stedet for en rapport. Idéen er, at træne elevernes mundtlige formidling. Jeg har allerede gjort mig nogle erfaringer, bl.a. at det er vigtigt, at eleverne laver en disposition / manuskript. Denne kan afleveres og kommenteres af læreren.
Der er en del tekniske udfordringer, og eleverne skal undervises i, hvordan man redigerer, gemmer, og distribuerer videofiler, der jo typisk bliver meget store.
Jeg er 25 år og er blevet nød til at flytte hjem igen men det betyder skam ikke at jeg bor gratis! Jeg betaler 2500 af mine 2800 kr i husleje! Jeg synes det er grotesk at jeg også skal rammes! Man burde måske kigge på hvor meget den individuelle betaler i husleje og skære individuelt! Det er sjovt nok ikke alle forældre som har råd til at understøtte økonomisk! Slet ikke efter man fylder 18 år og børnetilskuddet ryger! Min mors boligsikring er også røget efter jeg er flyttet ind!
Det kan godt være, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, men hvad skal man ellers gøre, når man som medlem af GL ikke har indflydelse på overenskomstresultatet?
Når man som hos information (http://www.information.dk/telegram/456143) og i diverse andre medier skal høre om, at GLs forlig formentlig kommer til at danne grundlag for folkeskolelærerne, er det da klart man ønsker at vise sig uenig.
Kære Michael Jørgensen,
Jeg har haft to ansættelser i private virksomheder, før jeg blev gymnasielærer:
Det ene sted var en forsknings- og produktudviklingsvirksomhed, og her udfyldte man ugesedler, fordi man, som du skriver, kunne fakturere kunder for beløbet.
Det andet sted fremstillede vi produkter, der kunne oplagres og sælges, og her registrerede vi ikke arbejdstid. Vi blev målt på de økonomiske nøgletal: udgifter-indtægter o.l.
@ Michael Jørgensen og andre.
Michael har gode erfaringer fra det private hvor man registrerer arbejdstiden. Ja, det vil jeg da gerne tro - og hvorfor så det? Fordi i det private registrerer man den tid et stykke arbejde tager - og lader kunden betale for det pr. og efter regning.
Kære Karen Groot Terkelsen.
Som yngste barnebarn af den enestående, hjertevarme Frede sidder jeg her med tårer i mundvigene, som på grund af dine ord er kommet væsentlig tættere på mine ører.
Dybt taknemmelig hilsen fra Maja
Jeg er igen enig med Lars Bjarne Nielsen og vil blot gentage at tidsregistrering lægger op til en "alles kamp mod alle", hvorimod åbne årsplaner, som jeg taler for, peger i den modsatte retning.
Angående OK13 er jeg som sådan ikke så meget modstander af grundprincippet om at gøre op med timetælleriet. Dette kunne fungere fint nok såfremt der er en fornuftig tidsramme. Problemet er at der lægges op til kontinuerligt at skære i den tidsramme via taxameteret.
Om det er vigtigt at de på C-niveau skriver rapporter ved jeg ikke, men det er vigtigt, at vi får givet eleverne et godt redskab, hvor de nemt og overskueligt for sig selv kan få overblik over et forsøg, så de er klar til eksamen, hvor det eksperimentielle jo fylder en del.
@Michael,
Jeg er enig i, at det vigtigste er, at vi er med til at definere vor arbejdsplads. Jeg mener, at opgavefordelingen skal være præget af åbenhed, klarhed og forudsigelighed.
Åbenheden skal sikre, at alle ved, hvad og hvor meget de andre er pålagt
Klarheden skal sikre, at principperne er ens for alle og kendt af alle.
Forudsigeligheden skal sikre mod vilkårlige ændringer. Opgaverne skal være kendt i god tid i forvejen.
@Kasper Lauest og Lars Nielsen,
For mig handler det slet ikke om tidsregistrering. Det handler om, at vi som arbejdstagere også er med til at definere den arbejdsplads vi arbejder på. Og hvilken arbejdsplads ønsker vi? Hvilken kultur og værdier ønsker vi, at arbejdspladsen skal basere sig på?
De holdninger jeg har givet udtryk for, er hvad jeg forventer af min arbejdsplads, af min leder, af mine kolleger, og af mig selv.
Jeg er 100% enig med Lars Bjarne Nielsen. Det er grotesk naivt at tro at tingene kommer til at foregå som Michael Jørgensen forestiller sig.
@Michael Jørgensen
Du skriver at ledelsen ikke kan underkende tidsregistreringen, men det kan de vel godt, hvis du har brugt en masse tid på opgaver, du havde fået at vide, at du ikke skulle udføre.
Eksempelvis kan ledelsen sige: Mød op i klasselokalet i x antal timer, og forbered dig resten af tiden, op til et timetal på 1680.
@Michael: Du siger altså, at den nye overenskomst belønner den langsomme lærer og straffer den hurtige?
Konsekvensen må jo være, at vi kræver bonusordninger efter, hvor mange klasser, vi kan klare næste gang. DET bliver hyggeligt (Og her skal pictogrammet for ironi indsættes!)!
Der er nogle som opfatter den nye overenskomst som udtryk for dyb mistillid fra staten. Men systemet med tidsregistrering bygger på stor gensidig tillid og tilhørende ansvar.
Som jeg ser det, så findes der i dag to slags lærere: Dem som reelt arbejder mindre end det timetal, der står på deres årsopgørelse, og så dem som reelt arbejder mere. Den nye overenskomst vil medføre en omfordeling af opgaver, så lærere fremover kommer til at arbejde den samme tid.
@Anders. Ledelsen kan ikke underkende tidsregistreringen. Hvis du har brugt 50 timer sidste uge, så er det et faktum, som ikke står til diskussion. Ledelsen kan overhovedet ikke stille spørgsmål til de opgjorte timer. Derimod kan ledelsen prioritere og fordele dine opgaver. Men det er ikke meget anderledes end i dag.
@Gorm Leschly,
Jeg er med på det tekniske. Det, jeg ikke kan forstå, er, hvordan denne overenskomst kan sikre, at vi rent faktisk får den overtid (eller merarbejde), vi skal have. Hvad gør jeg, hvis min ledelse ikke 'godkender' min tidsregistrering og mener, at jeg har brugt for megen tid på mine opgaver? Hvordan har I sikret vores retssikkerhed?
Lars Bjarne. Det er faktisk ikke nyt for mig at hævde den holdning i offentligheden. Det har jeg gjort i årevis. Prøv blot a gå tilbage i gymnasieskolens ledere/GL mener.
andersKjældgaard. Nej overtid kaldes nu merarbejde, som også skal honoreres med en plusfaktor på 50 fortrinsvis afspadsering.
Er overtid/overarbejde de facto afskaffet med denne overenskomst? Det kan være, at Gorm Leschly kan afklare...?
@Gorm: Der er kun flertal i befolkningen for afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale, fordi man ikke har forstået, at den er det offentliges sikring af, at der er tid til at forberede god undervisning.
Det skal være vore repræsentanters opgave, din bl.a., at sælge den holdning i den kommende tid: Aftalt forberedelsestid er ikke et privilegium eller en velerhvervet rettighed, men en kvalitetssikring!
@Kasper: Jeg mente hovedbestyrelsen, ikke repræsentantskabet.
@Kasper Lauest. Jeg synes, du ikke skal melde dig ud af GL. Stil op til hovedbestyrelsen i stedet. Du har præcist formuleret problemerne. Jeg har selv arbejdet i en privat virksomhed, hvor tidsregistrering var nødvendig for at fakturere kunder og rekvirenter. Selvfølgelig stod der 37.5 time hver uge på timesedlerne, med mindre kunden havde accepteret overarbejde. Og man skrev jo ikke mindre på. Det sker bare ikke!
@Michael
Ledelsen HAR ikke pengene. Den økonomiske ramme er givet politisk. Hvis du går til ledelsen og klager over at du arbejder for meget og du rent faktisk overtaler ledelsen til at udbetale overtid, eller afspadsere, så er det dine kolleger det går ud over. Derfor vil det være langt mere solidarisk at operere med åbne årsplaner, så lærerne kan sammenligne deres egen årsplan med deres kolleger og se om det ser rimeligt ud.
@Kasper. En anden ting. Du skriver: "Når ledelserne så konstaterer at der arbejdes for meget, hvilket som bekendt VIL blive det de konstaterer, jævnfør punktet ovenfor. Hvad er det så lige at GL forestiller sig at ledelsen kangøre udover at konstatere at medarbejderne ikke arbejder effektivt nok?"
@Kasper. Jeg synes denne debat er meget vigtig.
Det er paradoksalt at GL vælger at kæmpe for folkeskolelærerne, men ikke for deres egne medlemmer. GL fremstår endnu en gang som en temmelig forkølet og svag fagforening...
Betyder den nye overenskomst, at overtid de facto er afskaffet? Har GL en holdning til dette?
KÆRE GL.
1000 tak for den støtte, som I har valgt at yde os som lille-lockoutet-lærerforening. Den er uvurderlig! Tak! Repræsentantskabet, som var samlet ekstraordinært i går i anledning af lockouten, klappede højlydt og længe - vi er, helt enkelt, jer meget taknemmelige!
...og et sidste meget vigtigt punkt:
@Gorm
Jeg har lige et par tekniske fagforeningsspørgsmål, jeg gerne vil have afklaret.
1) Der står at tidsregistreringen skal indføres med mindre der laves en lokalaftale. Betyder det at man kan lave en "lokalaftale" om ikke at have tidsregistrering, hvis det er det lærerne ønsker på en given skole? Eller vil GL insistere på at tvinge overvågningen ned over hovedet på alle skoler, om lærerne ønsker det eller ej?
@Gorm
Intet sted skriver jeg at den gamle aftale er problemfri eller sikrer imod besparelser.
Angående rektorerne synes jeg først og fremmest det er problematisk at du antager at de er "fjender" her. Jovist har de under OK13 optrådt som en art fjender, men til hverdag er der ikke nogen grund til at tro at rektorerne ikke, akkurat som os, ønsker bedst mulige økonomiske rammer til sektoren og den bedst mulige kvalitet i undervisningen.
@Michael.
@Kasper: Du skriver selv, at "Den økonomiske ramme er givet eksogent.". Hvorfor er du så meget imod tidsregistrering? Jeg er enig i, at vi vil blive presset på vores forberedelsestid, men hvad har det med tidsregistrering at gøre?
@Gorm.
Kernecitat fra dit indlæg: "Besparelsesdagsordenen er jo blevet et generelt vilkår for den offentlige sektor og vil jo være der - uanset arbejdstidsregler - også for de gymnasiale uddannelser. Tidsregistrering eller ej."
- man skal bare passe umanerligt meget på ikke at brænde sit eget lys i begge ender ved at investere FOR meget af sig selv i sit arbejde, der jo primært er UNDERVISNING.
Jeg synes Kaspers kommentar "Der er en verden til forskel på at tidsregistrere fordi man selv finder det meningsfuldt, som du gør, og så at tidsregistrere for at andre kan holde øje med hvor meget du arbejder" er yderst interessant og rammer en central problemstilling lige på sømmet. Heri ligger nøglen til, om tidsregistrering bliver en succes eller en fiasko.
Hej Kasper Lauest.
Latterligt - jeg er led og ked af GL. I repræsenterer ikke mig. Og jeg står bestemt ikke alene med den mening.
Det virker fuldstændig tåbeligt af GL, at sige ja tak til den nye arbejdstidsaftale for derefter at støtte dem, som kæmper imod en lignende aftale.
Tænk at I vil tillade jer at bruge MINE penge på noget sådant!
@Peter. Der er en verden til forskel på at tidsregistrere fordi man selv finder det meningsfuldt, som du gør, og så at tidsregistrere for at andre kan holde øje med hvor meget du arbejder. Det ses ligeledes i mange andre sammenhænge, hvor det der virker på frivillig basis, har den modsatte effekt på tvangsmæssig basis.
Jeg har i et stykke tid registreret min arbejdstid. Jeg kan varmt anbefale det. Det har netop givet mig den adskillelse mellem arbejde og fritid som jeg i mange år har manglet. Det er min erfaring at da jeg først gik i gang var det ikke så svært at mærke hvornår jeg er på arbejde og hvornår jeg ikke er.
Det har også været rart at holde lidt øje med arbejdstiden som sådan. Nogle uger har jeg fx arbejdet 45 timer, men så er det jo fint at se at ugen efter er det kun 32.
Hvornår begynder GL for alvor at kæmpe for deres medlemmers sag? Hvorfor skal vi hele tiden være så flinke og konfliktsky?
Enig!
Så hvad gør vi??
Nej, nej og atter nej.
GL har begået et selvmål af historiske dimensioner med denne insisteren på tidsregistrering. En registrering der har to helt afgørende problemer:
1) Den gør livet surt for os selv.
2) Den yder absolut INGEN beskyttelse imod det "grænseløse" arbejde som Gorm Leschly hævder.
"...om opgaven skal løses i mindre omfang." Se, det var en spændende ko:-)
Hvis ikke det er muligt at varsle og gennemføre en sympatistrejke så synes jeg at GL må afsøge mulighederne for at lave andre typer aktioner på vores arbejdspladser. Vi bør hjælpe de andre lærere med at få folk til at forstå hvorfor man ikke kan "normalisere" vores arbejde og hvad konsekvenserne bliver når man gennemtvinger det alligevel.
Jeg er AVU-lærer på et VUC og en af de mange lockoutede lærere, der af arbejdsgiver er blevet låst ude fra min ellers gode arbejdsplads. Det er rigtig vigtigt for vi lærere også at kunne stå sammen med hf-kolleger i hverdagen, når konflikten er ovre. Derfor er jeg meget positiv over for at GL støtter, så det kan ses. Dette er jo en fælles konflikt på den lange bane.
Tak for svar. Det var endelig en god nyhed :-) Lone
kære Lone. En enig Hovedbestyrelsen har netop besluttet at give 10 mio kr til de lockoutede lærere og støtte deres kamp (som også er vores) for den danske model.
Kære Gorm - forhandlere / bestyrelse
Hvis vi ikke kan gå i sympatikonflikt, vil jeg igen slå til lyd for, at den konfliktkasse, vi i årevis har spyttet i, bliver brugt fuldt ud på folkeskolelærerne. De kæmper den kamp, vi selv burde have kæmpet - også selv om jeg fuldt ud forstår argumenterne for, at vi under alle omstændigheder ville være blevet kørt over.
Da hovedformålet jo er at spare på de offentlige udgifter, er det selvfølgelig meningen, at der skal fyres en del gymnasielærere. Hvad ellers?
Der er sikkert rigtigt mange, der er villige til at erklære sig enige i Olesens holdninger. Men alligevel kan man ikke helt frasige sig interviewets - såvel som kommentarernes - lidt bitre bismag af uddannelsessnobberi.
Vi har de elever, vi nu engang har. Og det hjælper altså ikke, at drømme sig tilbage til en fjern guldalder, hvor et mindretal af befolkningen tog gymnasiale uddannelser. Og alle elever var gode til matematik.
Det er utvivlsomt en korrekt udlægning fra Annette.
Der hvor filmen knækker for mig er, at det overhovedet var muligt for Leschly at forpligte samtlige gymnasielærere, uden nogen kunne stille noget op.
Hvorfor var der ingen nødbremse i form af løsrivelsesklausul, som det tidligere har været tilfældet?
Som tysklærer må jeg - desværre - give Morten Olsen 110% ret i iagttagelser. Fag, hvor man ikke kan undvære en høj grad af faglighed og dermed også en høj grad af arbejdsdisciplin, bliver i gymnasiet ofte uofficielt fravalgt af den elevgruppe, der burde være et andet sted.
Rigtigere ville det nok være at begrænse adgangen til de gymnasiale uddannelser gennem en særlig eksamen ved afslutningen af 9. klasse. En eksamen som krævede mere end folkeskolens afgangsprrøve, som bl. a.indeholdt en mere abstrakt matematik, et fungerende tysk, og den lille latinprøve (med latinske tekster og grammatik som i Mikkelsens blå).
Man kunne passende kalde en sådan adgangsgivende eksamen til gymnasieskolen, erhvervsgymmasiet og HF for en mellemskoleeksamen.
*At kunne være med til at sikre en markant livslønsforbedring for mine unge kolleger, synes jeg peger fremad. Stem ja!
Det ville være dejligt, hvis flere gymnasieskoler bakkede folkeskolelærerne op !!!
Selvfølgelig bruger Corydon GL's ynkelige optræden under OK13, hvor GL's topledelse bortforhandlede aftale og forhandlingsretten for næsen af medlemmerne.
Det ville da være mærkeligt andet!
I spillet omkring OK-forhandlinger gælder alle tricks.
Her er politik og faglig kamp kædet sammen som ærtehalm. Heri er intet nyt og dette burde ikke have overrasket nogen i GL.
Hvis der bliver et OK15 for GL's vedkommende, vil GL stås svagt, hvis ikke GL-toppen skifter kurs.
Kære Karen og dem, der kendte hende.
Hej Bjarne. Jo da . Nu har vi oplevet tre oK forhandlnger med en samme dagsorden, hvor arbejdsgiver ha forsøgt at få os ind i en talkrig ioffentligheden om hvor meget vi underviste, forberedte os , havde med osv. Fra ang fil gang optrappede de "talkrigen" -senest ved at Rigsrevisionen lavede sin "undersøgelse" som stort set bekræftede alle de tidligere undersøgelser.
Til Gorm,
Er der slet ikke nogen ting, du vil gøre anderledes næste gang?
Efter sådan en tur her ville det virke voksent og produktivt med en grundig analyse og udpegning af områder, der skal gøre mere ved en anden gang. Vi har f.eks. et problem med en svag gennemslagskraft for vore holdninger og synspunkter i offentligheden. Og dens mening kan være afgørende.
Så: Er der slet ingen ting, der skal gøres anderledes?
@Bjarne
Og hvis nu ledelsen rent faktisk skulle vælge at kigge på folks tidsregistreringer, så kunne det jo nemt medfører at de ansætter en ekstra medarbejder i ledelsen... som selvfølgeligt skal have en løn der passer dertil.
Midlerne til denne ekstra medarbejder findes ved effektiviseringer blandt lærerne. Kunne du ikke lige undervise et hold mere?
@Per Rasmussen & Bjarne Lund Pedersen
Bare fordi vi registrerer tiden, betyder det jo ikke at ledelsen skal bruge en masse tid på at kigge på det vi har skrevet ned.
Her er hvordan jeg forestiller mig samtalen med ledelsen vil forløbe:
Lærer: Hej rektor! Jeg har registreret hvor meget tid jeg har brugt på mine opgaver, og jeg er allerede nu 3 ugers arbejde over årsnormen. Se selv her!
Til Palle Bo
Det lyder let - meget let. Med den strategi havde du jo så "solgt" den ene halvdel af lærerne nemlig de unge. Jeg bemærker at du helt forbigår den problemstilling jeg ridsede op i anden del af mit indlæg. Skal den "respektable fagforening " ikke tænke på de unge
Om en fagforenings (GL) opgaver (svar til Gorm Leschly).
Hvad GL burde have gjort ved OK 13:
1. GL burde have foretaget en vurdering af det eksisterende styrkeforhold mellem arbejdsgiversiden (Finasnministeriet) og lønmodtagersiden (AC/GL).
2. GL burde have haft antennerne ude og lyttet til de signaler, som lød fra forskelligt hold (og som omtalt i medierne), at arbejdsgiversiden denne gang for alt i verden ville have afskaffet GL' s arbejdstidsregler.
Jeg vil opfordre til at vi ikke bare registrerer hvornår vi arbejder. Jeg mener vi skal registrere hvad vi laver - til hver detalje. Lad os overdynge ledelserne med tal i en sådan grad at de indser at det havde været langt lettere at vende tilbage til den gamle overenskomst.
Det har været planen at blive fri for tidstællerriet, hvor klogt er det så, at forsøge at presse mere ud af lærerne indenfor den samme arbejdstid, det vidner vel allermest om den IQ, der er tilstede i finansministeriet.
Til Gorm
Selvom man ikke er en del af AC – gruppen, så kan man stadigvæk godt opnå samme lønniveau ved en overenskomst forhandling – det er jo ”bare” at pege på deres lønresultatet. Det er jo kutyme i løndannelsen i den offentlige sektor, at længden på uddannelserne afgør, hvor meget der skal i lønningsposen.
Jeg tror som tidligere nævnt heller ikke et uddannelseskartel kun have ændret på det forløb vi har været igennem. Det helt særlige denne gang har jo været alliancen mellem arbejdsgiver, regering og folketing om at få afskaffet lærernes arbejdstidsaftaler. Når modparten er så fastbesluttet på at gå hele vejen via lockout for at komme igennem med deres krav er det for alvor svært. Lige så snart lockouten realiseres er arbejdstidsaftalerne i realiteten væk.
Hej Mogens. En væsentlig grund til at være i et akademisk fælleskab og en AC forhandlingsaftale er at sikre gymnasiale lærere et akademisk lønniveau/på den akademiske skala. Det har der ikke været uenighed om at vi skal.Vi har et fint uddannelsespolitisk samarbejde med de andre underviserorganisationer i DUS - danske underviserorganisationers samråd. Her deltager GL sammen med en anden AC organisation DM.
Viser hele forløbet omkring OK13 ikke at alle lærere i dette land skal stå sammen i et uddannelseskartel, så politikerne mv. ikke kan spille os ud mod hinanden. Og tidsregistrering?
Er vi tilbage i 1950erne på fabrikkerne eller hyr?
Til Gorm
Jeg er student fra 1984; vi havde matematik i 1. og 2.g. Og biologi i 3.g. Jeg ved ikke helt hvorfra den med at matematik har sneget sig ind alle vegne kommer fra.
Og hvorfor skal man have tre fremmedsprog for at lov til at tage matematik på B-niveau, hvorfor må man ikke ikke have to fremmedsprog og så matematik B? Og man vel stadig vælge biologi på B-nievau hvis man vil....
Forøvrigt koster de billigste apper kun 7,-kr ;-)
Der findes programmer, så det er muligt at tage noter direkte sammen med den tekst, du vil tage noter i - hvilket OGSÅ er oplagt at bruge, når man skal rette opgaver fra eleverne.
Teksten skal laves om til PDF, men det er jo heller ikke noget problem.
Der findes ingen nemme eller gode løsninger, når overenskomsten skal implementeres. Alle regner med, at ledelsernes udvidede ledelsesrum vil blive særdeles anvendelig i forbindelse med besparelser (effektivisering til fordel for eleverne) og de kommer vær sikker på det! Gymnasielærerne arbejder for lidt og har for meget ferie!
For min skyld er det sådan set i orden, at meget sprogligt orienterede elever kan vælge mellem naturvidenskab b eller matematik b. MEN at elever der i forvejen har matematik på b-niveau nu kan slippe for et naturvidenskabeligt fag på b-niveau - efter devisen, "at nu har de jo matematik b" (som vupti er et naturvidenskabeligt fag) er hinsides enhver form for logisk tankegang. Det gælder fx elever med samfundsfag på a-niveau, som via deres studieretning alligevel har matematik b.
Palle Bo
Det lyder jo meget simpelt - lige indtil man begynder at overveje hvad der skal med i regnearket... Det skal vel registreres når
- samfundsfagslæreren læser avisen?
- når dansklæreren læser en bog?
- når idrætslæreren løber en tur?
- når mediefagslæreren ser en film?
Det er jo ofte nogle af forudsætningerne for at kunne levere den undervisning, eleverne får.
Det lyder jo enkelt....
Men, hvor går den øvre grænse for, hvor meget man må forberede sig eller bruge på at rette opgaver? Kan vi selv bestemme vores eventuelle overtid?
Det er godt!
Så kommer det frem i lyset, at moderniseringsstyrelses kampagne om at lærerne laver for lidt, underviser for lidt, osv., bare var en fed løgn!
Jeg har prøvet at bruge min iPad til så meget som muligt, men der er enkelte steder, hvor jeg bliver sat lidt af. Det er muligvis bare en vanesag,men fx ift. tekstarbejde, synes jeg nogen gange, det er en ulempe, kun at have den ene skærm. Jeg har læst og taget noter til teksten i iAnnotate, men har så min lektionsplan (med uddybende noter og perspektiveringer) i et Word-dokument vist i Dropbox bagved, med det resultat, jeg jeg står og bladrer frem og tilbage mellem de to.
Ja! De kunstneriske fag har lige præcis en meget stor berettigelse i en verden, der råber på kreativitet, innovation, skabertrang og menneskelig indsigt. Der må og skal større fokus på, hvilke kompetencer disse fag styrker hos eleverne.
Jeg har bl.a. drøftet dette med to direktører i det private erhvervsliv, og begge lytter begejstret, når jeg fortæller om elevernes udvikling i løbet af et år med dramatik - den slags ansatte kunne de godt tænke sig at få på lønningslisten.
Det lyder jo besnærende simpelt. Men der er nogle uafklarede spørgsmål. For det første, jeg går ud fra, at hver lærer får sit eget personlige dokument til at registrere I, for det indeholder jo potentielt personfølsomme oplysninger, som ikke kommer kollegaerne ved.
Hvor bliver det dog bøvlet og rigidt!
http://www.rektorforeningen.dk/files/pdf/Program_-_OK13_Konference.pdf
I forlængelse af ovennævnte indlæg fra Henrik jensen udtalte Rene val Laer, bestyrelsesformand for Professionshøjskolen Metropol i dagbladet Politiken tirsdag 12. marts i anledning af Arbejdstilsynets rapport om arbejdsforholdene på skolen:
Kære Hans Jørgen. Det er sjovt at diskutere, når man er uenige. Det er vi bare slet ikke! Jeg deler til fulde den opfattelse af gymnasieelevers gennemsnitlige it-kompetencer, som du giver udtryk for i din kommentar. Det var også det, jeg sagde på Systimes konference om klasseledelse den 13.3.
De havde en leder fra Metropol som oplægsholder så det lover ikke godt. De har massive problemer med arbejdsmiljø så jeg håber ikke de har taget notater.
Jeg sender en taknemmelig hilsen. Bizart og hyggeligt på samme tid - det er en vidunderlig skolekarakteristik, som jeg vil benytte fremover.
Mange venlige hilsner fra din gamle rektor.
Han var en af de store lærere i dansk, dannelse og idéhistorie. En af dem hvis ord jeg stadig bærer med mig. Levende, her 20 år efter. Æret være hans minde.
Hvad skete der på rektorkonferencen om OK13 i onsdags?
Vores rektor kom tilbage og var nu pludselig fuldstændigt uinteresseret i at indgå en lokalaftale, som vi ellers var i gang med at forhandle. Tilsyneladende uden at have forståelige argumenter.
Er det et generelt billede?
Har rektorerne mere eller mindre aftalt, at det gør man ikke?
Har de monstro fået et tilbud, de ikke kunne afslå? Måske endda via SMS?
Dorte Ågård siger: "Lærerne er blevet kyst og har spekuleret på, om de har ret til at forlange noget omkring computerne, når de ved mindre om it end eleverne." Denne opfattelse af elevernes it-viden er blevet gentaget så mange gange, at det næsten er blevet en sandhed. Det er muligvis sandt, at mange elever ved mere om it end mange lærere, men at alle elever ved mere om it end alle lærere er noget vrøvl. Faktisk bliver jeg ofte forbavset hvor uendelig lidt de ved om it.
Jeg hilser GL's deltagelse i de fælles demonstrationer med andre offentligt ansatte 20. marts velkommen.
Kan man være cand.mag. 'kun' i kunsthistorie?
"Dermed underkender man den danske model". Ja, den har GL så været med til at underkende ved, gennem formanden, at lægge os fladt ned og acceptere en mindre lønstigning (for nogle, andre får 0 (nul) og 400 kr. mere til pensionen) til gengæld for at opgive arbejdstidsaftalen.
Men, men, det er da bedre at bakke lærerne op gennem demonstration end ikke at bakke lærerne op gennem demonstration.
Ang. GL's støtte til folkeskolelærerne under arbejdsgivernes lockout.
Da forhandlingerne i Forligsinstitutionen mellem KL og DLF ikke ser ud til at føre nogle vegne, er det på sin plads, at GL og andre fagforeningerne støtter folkeskolelærerne i deres kamp for gode og tålelige arbejdsvilkår.
I 70'erne var sproglaboratorier den store modedille, og alle skoler skulle have et. Jeg mener, argumenterne er de samme, og det var da også min erfaring som elev, at det var godt at høre egne fejl og blive rettet osv. Træning ER godt.
Men en ting, der ret systematisk glemmes i artikler om nye metoder, er, at ALLE nye metoder er bedre end de gamle. Forudsat, at lærerne er begejstrede. Jeg tror, det hedder "Rosenthal-effekten".
Det er ikke eleverne der skal definere hvilke IKT-systemer med mere der skal anvendes i undervisningen. Det er lærerens opgave at definere læringsrummet, som man inviterer elevernes til. Det er en myte at tro, at flertallet af eleverne er digitale specialister. Jeg betragter dem mere som funktionelle analfabeter. De ved meget om lidt, primært facebook og tekstbehandling.
Hvordan skal vi på HHX glæde os over en ny overenskomst, som kun kan finansieres gennem besparelser. I denne forbindelse må jeg påpege, at HHX ikke på nuværende tidspunkt har de samme økonomiske rammer som STX. Det vil betyde at vi fx i forbindelse med valgfag har de samme læreplaner, den samme overenskomst men vidt forskellige arbejdsforhold. Det er jo ikke noget nyt for os. Men jeg frygter, at det bliver endu vanskeligere at gennemføre en tidssvarende og moderne undervisning.
Det er meget vanskeligt at måle effekten! Først og fremmest fordi man ikke kan måle effekten på samme elev. Man skal ligeledes huske på, at de elever vi sidder med, har gået i folkeskole i 9 år! Her har de tilegnet sig rutiner og adfærd, som i grunden burde afkodes først. Desforuden må en indsats overfor de såkaldte gymnasiefremmede koordineres med hele lærerteamet.
En god nyhed.
Jeg håber, repræsentantskabsflertallet kan samles om at lægge en strategi for de næste overenskomstforhandlinger med genindførelse af en arbejdstidsaftale som hovedpunkt!
Det kræver selvfølgelig, at GL til den tid har en ledelse, der helhjertet støtter en sådan aftale.
At læse, at Repræsentantskabets afstemning var så klar, og at GL støtter lærerne er opløftende læsning - endelig. Tak for det.
Også selvom det intet nytter i sidste ende.
En meget positiv nyhed, og jeg håber der bliver tale om en meget stor økonomisk støtte. Vi burde have kæmpet side om side med folkeskolelærerne.
Først følte jeg vrede og frustration over overenskomsten. Og nu også skam i forhold til folkeskolelærerne.
Deres kamp er den samme som vores, og hvad skal vi bruge vores strejkekasse til nu?
Jeg er enig med Troels Gaihede.
HJÆLP GL
Har GL tilsvarende nogen strategi for, hvorledes man vil støtte de marginalt ansatte GL betalende medlemmer (årsvikarer mv) der som et resultat af det forhandlede tillæg (uden medfølgende bevillinger) bliver de reelle tabere i denne overenskomst. Fint med tillæg men det skal findes inden for det eksisterende budget. Signalerne er allerede klare...
Jamen så vil den lokale rektor jo bare være ca 78 år, når gymnasiedelen starter. Det er da helt normalt. Og med resultatløn og resultatløns resultatløn til ham kan der spares mange lærerstillinger inden han bæres ud, ikke?
Per
Ja det er en eklatant fejl at GL ikke havde sikret sig en klausul ift arbejdstid og aftaleret.
Og vi ville ha stået meget stærkere ved siden af folkeskolelærerne, der ikke har indgået aftale og som kæmper bravt i medierne, internt i organisationen og i forhandlingerne.
Gorm skulle ikke ha indgået den aftale og repræsentantskabet og hovedbestyrelsen skulle ha sikret at vi kunne stå udenfor AC ift arbejdstidsaftale og aftaleret.
@ Hans-Henrik
Når en industrimedarbejder får mere i lønposen, så har virksomheden flere muligheder for at hente pengene...
- Umiddelbart kan man øge prisen. Når produktionsomkostningerne stiger er det letteste at hente pengene hos forbrugeren. Den mulighed har vi ikke - "prisen" på vores vare er fastsat gennem taxameterstyringen, og den rokkes der ikke ved.
Skræmmende læsning, at man som betalende medlem af GL skal tages som politisk gidsel i en sag langt fra alle er enige om.
Hvordan kan man finde på at indgå i et forhandlingsfællesskab uden nogen som helst form for kattelem til at komme ud i tilfælde af en total katastrofe - som f.eks. fjernelse af selve vores aftaleret???
En styrket fagforening - man må slå sig på lårene...
Omvendt kan man undre sig over studieretningsgymnasiet kun er rigtigt studieretningsgymnasie for de naturvidenskabelige. Hvorfor skal de sprogligt interesserede/begavede have så mange naturvidenskabelige fag, men de sprogfagene bliver nedprioriteret på de naturvidenskabeligeretninger. Jeg mener, at man generelt burde man skære antallet af fag i gymnasiet ned og gøre studieretningerne endnu mere profilerede.
Hvor plejer lønstigninger at blive hentet? Hvordan får en industriarbejder mere i lønningsposen. Vel nok i de eksisterende budgetter.
Jeg fristes til at tro, at mange nej-sigere ville være jublende glade, hvis lønnen var sænket f.eks. 10%. Det kunne jo løse jeres bekymringer! Er det, hvad I foreslår eller???
Er realiteten ikke, at den enkelte lærer har fået mere i løn, men at sektoren som sådan, ikke får ekstra midler tilført? Altså skal lønstigningen findes i de eksisterende budgetter - og her kræver det vel ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan det kommer til at foregå?
"Det har til gengæld vakt opsigt i de andre organisationer, at vi har fået så mange penge [...]". Hvor er de? Ikke i Taxameterordningen og dermed er de betalt af os og vores elever via effektiviseringer.
GL’s medlemmer udgør kun ca. 10 % af alle AC medlemmerne, så vi fylder ikke så meget i AC regi. Men man kunne jo appellere vores AC kollegaer (og alle andre) via facebook, om at et nej til OK13 vil bevare kvaliteten i undervisningen i de gymnasiale uddannelser
I følge Lars Goldschmidt fra DI skal Danmark fremover leve af:
1. Udødelighed (medicinbranchen) (biologi/biotek)
2. Bæredygtig byudvikling. I 2050 vil 80 % af jodens befolkning på 9 milliarder mennesker bor i byer, som ikke er bygget endnu (kernestof i naturgeografi)
3. Bæredygtig energi (kernestof i naturgeografi)
Jeg kan ikke udtrykke mig bedre end Finn Fuglsang, så jeg erklærer mig bare 100% enig!
Vedr. Antorinis syn på mat: Hvis man stiller et tåbeligt spørgsmål, kan man heller ikke vente at få et ordentligt svar. At det er godt at have et "matematikredskab" klar til videre studier er vel oplagt,og at Antorini selv ikke havde tænkt sig at studere noget, der involverede anvendt matematik, er vel ikke motiv nok til at forholde andre i klassen den viden.Undervisningen har garanteret også involveret mange eksempler på anvendelser.
Kære Lars,
jeg kan ud fra dit indlæg forstå, at du er biologilærer. Men jeg kan ikke forstå din slutning fra, at biologifaget er obligatorisk til at flere - endda automatisk - vælger matematik?
Mvh
Som gammel rotte i gamet, der underviser på 22.år, må jeg bare konstatere, at vi i de seneste 20 år har gjort danske unge to år mere umodne og dermed også tilsvarende mere ansvarsløse og uselvstændige.
Med en gammel Mat-Bio studentereksamen,
kunne man komme ind på biologi studiet på KU i 1981. Den gang havde man ikke matematik på bioloistudiet.
Men pga almindelig lobbyvirksomhed har matematik nu sneget sig ind alle vegne i gumnasieskolen.
Fint med mig, MEN hvis man tror, at vores elever bliver bedre til at gennemføre/blive optaget på en længerevarende uddannelse af den grund, et man naiv.
Helt enig med Andersen og Oddershede! Finder det meget svært at få lektielæsning til at fungere i timerne.
Da matematik ikke er naturvidenskabeligt fag vil forslaget betyde mindre naturvidenskab i gymnasiet.
Det vil derfor være bedre at gøre biologi obligatorisk for alle. Hvis biologi samtidig inkluderes i adgangskravene til universiteterne på lige fod med fysik og kemi, så vil eleverne automatisk vælge mere matematik.
Hej Peter. Vi fik ikke en lægeordineret overenskomst. Jeg står fuldt inde for, som jeg har sagt og skrevet her og flere andre steder, at jeg fredag morgen traf den beslutning, jeg vurderede var den rigtige for GLs medlemmer, i den givne situation.
Som du ved var den oprindelige tidsplan, at AC forhandlingerne skulle gå ind i den afgørende fase fredag/lørdag , og dermed var det rigtigt at indkalde repræsentantskabet til fredag eftermiddag.
Hej Gorm
Hvis din fremstilling her er korrekt, giver det lige anledning til to hurtige spørgsmål:
1) Hvordan har man så skullet forstå, at du HELE vejen igennem forløbet har understreget, at vi denne gang - i modsætning til ved overenskomstfornyelsen i 1999 - ville kunne få en såkaldt 'lægeordinæret' overenskomst; med mindre da vi SELV bad om det?
og
Kære Gorm
Dit svar er da faktuelt korrekt; men det gør det endnu mere nødvendigt med en grundig evaluering af hele OK-13 processen.
Hvordan blev der informeret, og på hvilket grundlag blev der truffet beslutninger i forløbet.
Hilsen fra
Ronald
Hej Ronald Du ved jo godt at dette ikke er korrekt!
Hvis du skal forhandle videre selv uden for ACs forhandlingsaftale og en såkaldt" klausulering " skal du afklare det før du er på AC bordet dvs senest ved afslutningen af GLs egne forhandlinger. Det er da korrekt at vi kunne forhandle videre selv hvis jeg forlod AC bordet - men ikke uden fortsat at være omfattet af ACs forhandlingsaftale og afstemningeregler.
Hej Palle Bo
Som NEJ-siger i HB forstår jeg til fulde din frustration over OK 13-forløbet.
Jeg vil gerne på det kraftigste protestere mod brugen af ordet "lønforhøjelse" i forbindelse med overenskomsten. Der er ikke tale om lønforhøjelse, men at vores løn nu udbetales i kroner, i stedet for i aldersreduktionen.
OK-forhandlinger?
GL har ført forhandlinger, fordi den som fagforening har forhandlingsretten. Jeg må konkludere, at jeg aldrig tidligere har set en så tydelig sammenkædning af den lovgivende og den udøvende magt med for mig at se mange negative konsekvenser. Hvor blev magtens tredeling af?
Palle Bo - ja jeg synes du gentager dig selv. Men jeg savner en argumentation for og en sandsynliggørelse af at der ville komme et bedre resultat ud af at GL havde valgt strategien at være frigjort fra eller stå uden for AC fællesskabet. Ingen i GLs HB eller Reprræsentantskab eller på de mange skolemøder vi deltog i i efteråret foreslog at det var den vej GL skulle gå. Du argumenterer som om at hvis vi blot var uden for AC og mobiliserede medlemmerne så ville alt have været bedre.
Kære Palle Bo.
Tillad mig at citere fra Gymnasieskolens interview af Gorm Leschly:
"Hvad vil du sige til de medlemmer, som er skuffede over aftalen, og som har kritiseret din rolle i forløbet?
Replik til Gorm Leschly.
Det er muligt, at jeg gentager mig selv, men jeg tillader mig alligevel endnu en gang fastslå mine pointer.
GL's fremgangsmåde op til og under OK13.
Kære Bjarne Corydon!
" Der er ingen – hverken lærerne eller eleverne – som er tjent med, at højtuddannede vidensarbejdere er underlagt rigide arbejdstidsregler, der fastlåser arbejdstiden i kasser og akkorder. Indførelsen af normale arbejdstidsregler er en afgørende forudsætning for at kunne anvende lærernes tid bedst muligt til at give eleverne den bedst mulige undervisning. "
Kære Palle Bo
GL på bagkant med udviklingen?
På baggrund af Endre Szöcs indlæg, må vi konstatere, at ingen forud for OK13-forhandlingerne i GL's Hovedbestyrelse (HB) tilsyneladende har fundet det rigtigt, at udmelde GL af forhandlingsfællesskabet for stærkere at kunne fremføre sine egne synspunkter på arbejdstidens tilrettelæggelse.
Som bekendt adskiller gymnasielærernes arbejdstidstilrettelæggelse sig kendeligt fra alle andre akademikere, som ikke underviser.
Angående mediestrategien:
Se hvad Anders Bondo kan komme i medierne med, midt under en overenskomstforhandling .
http://politiken.dk/uddannelse/ECE1906214/laererformand-advarer-kommuner-mod-lockout-det-er-for-dumt/
Nej, GL bryder ikke sine egne love ved at indgå i AC’s forhandlingsaftale. Generelt gælder det for fagforeninger i Danmark, at man typisk indgår i nogle forhandlingsfællesskaber for at få den fælles styrke, der ligger heri, men heraf følger så også, at man må afgive noget kompetence.
I mange år var det sådan, at AC’s forhandlingsaftale var bindende, når den var indgået.
"Med OK13 kan finansministeren enten vælge at sænke taxametertilskuddet eller holde det i ro (hvilket med den årlige inflation og lønstigninger alt andet lige vil være det sammen som en besparelse), da ledelserne på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner jo ikke længere kan bruge argumentet om, at udgifterne til undervisning er centralt fastsat. Her vil tiden til forberedelse og retning af opgaver jo være et oplagt sted at spare, da man så i sidste ende kan ”undvære” nogle lærere.
Til Gorm
Jeg er da enig i at det skal i mødegås af AC/GL - og det har da også haft sin virkning med Finansministerens seneste udtalelse. Men det ændrer da ikke på at 'skaden' er sket - Moderniseringsstyrelsen har fået sendt deres signal til uddannelsesinstitutionerne.
Tænk at en socialdemokratisk finansminister står til noget nær rekorden, når det gælder luftig og demagogisk snak... Så har man set det med.
Jeg opfatter det sådan at alle vi gymnasie lærere som hidtil har ment at vi fik for lidt for at rette elevernes stadigt stigende antal og (i omfang) afleveringer nu får mere rette tid. At det så vil betyde mindre antal undervisnings lektioner med eleverne er nok en utilsigtet effekt.. :-)
Mig bekendt er der ikke i aftalen ændret ved at vi stadig skal arbejde 37 timer om ugen.
Til PalleBo
Du har da ret til at vurdere hvad du vil. Jeg er uenig i dine vurderinger. Jeg har her i en lang række svar fremlagt mine argumenter for mine vurderinger og handlinger i vores forhandlinger. Jeg vil da altid mene at den enkelte står bedre hvis TR er med i en snak med ledelsen end hvis hun er alene. Men jeg har ikke argumenteret for at den enkelte skal indgå aftaler med ledelsen som en konsekvens af den ny overenskomst ( den er dog ikke vedtaget endnu!).
Ja OK13-forløbet og denne artikel understreger, at der i visse forhandlingssituationer egentlig ikke er tale om forhandlinger. Når den ene part har absolut magt til at gennemtrumfe sin dagsorden, og gør det, så føler man sig mildest talt taget ved næsen, når man står på modsatte side af bordet. Alene af dén grund burde GL have istemt et klart og rungende nej til aftalen.
Gorm Leschly insisterer åbenbart i sin manglende vilje og evne til at indse, at han og HB-flertallet burde have opgivet forhandlingsfælleskabet med AC, da det ikke var muligt at tvinge AC til at forsvare GL's særlige arbejdstidstilrettelæggelse (den centralt fastsatte forberedelsesfaktor).
Det var en eklatant fejltagelse, som ingen medlemmer af GL bør tilgive HB-flertallet.
Det var da godt, men jeg forstår stadig ikke, hvad det er for "rigide arbejdstidsregler i kasser og akkorder" over for " normale arbejdstidsregler"
Til Steen
Kære Bjarne Svendsen
Jeg hælder til at tro, at du slet ikke har en ven, som er gymnasielærer. Årsagen er, at især dit seneste indlæg nærmest afspejler had mod gymnasielærere som sådan.
Jeg er ked af at høre, at du har så fejlagtigt en opfattelse af, hvad en arbejdsdag består af. Synes du også, at præsten kun arbejder 1,5 time om ugen, under gudstjenesten? At lægen kun arbejder, når han skærer med skalpellen? Nej vel!
Kære Bjarne Svendsen
Jeg vil gerne invitere dig til at overtage mit arbejde en måneds tid, med alt hvad det indebærer af planlægning, gennemførelse af forløb, evaluering og opgaveretning. Hertil kommer møder, skoleudvikling og øvrige elevrelaterede opgaver. Derefter skal du være meget velkommen til at mene at vi kun arbejder halvdelen af den tid vi får løn for!
Til Gorm
Moderniseringsstyrelsens brud eller 'halvbrud' på overenskomstaftalen må være et rigtig godt argument for at trække GL fra forhandlingsfællesskabet i AC. Og det er både et argument for GL og AC. Det er et brud på aftalen som næsten kun gælder GLs område - jeg vil mene af de andre der får fjerne aftaleretten og 'muligheden' for aftale, også bør trække sig, men det må de selv afgøre.
Hvad mener du om det Gorm - og andre?
Vh. Steen
Kære Pedersen
Min ven arbejder det han får løn for. Han får bare i forhold til andre dobbelt hyre...
Gik i VGTs realklasser (2.+3.real) fra 71-73.
Mine to bedste lærere var ligeledes Gam og Vaaben, som vi havde i de samme fag.
Velskrevet artikel, Anders.
m.v.h.
Nis
Mistillidsvotum til HB(-flertallet).
På baggrund af de sidste mange kritiske indlæg her på bloggen om OK13 og Gorm Leschlys forsøg på at bagatellisere de praktiske konsekvenser af indholdet i OK13 vil jeg tillade mig at fremsætte et mistillidsvotum til HB-flertallets varetagelse af forhandlingerne om OK13.
Jeg skal kort begrunde hvorfor.
Jeg kender ikke nogen eksempler på at nogen har vundet noget i forligsen .At en evt forligsskitse således skulle kunne "være mildere" vil jeg tvivle på. Og hvis den ikke passer Finansministeriet kan de jo bare sig nej og så lockoute os, som jeg havde klare indikationer på igennem hele forløbet på at de ville. Du skal være opmærksom på at en forligsmand ikke kan lave noget mæglingsforslag hvis parterne ikke er enige.
Jeg forstår ikke argumentet om at alt alligevel var tabt, så derfor kunne GL blot lægge sig flat på maven. I flere tråde skriver I (Gorm m.fl.) noget i retning af at alternativet var vi var endt i forligsinstitutionen med samme afskaffelse af arbejdstidsaftalen som resultat. Hvor i alverden véd I det fra?? Forligsinstitutionen er altså ikke underlagt Finansministeriet eller Moderniseringsstyrelsen! Så en forligsskitse ville formentlig have været mildere.
Hej Krista
Til elendigheden kan man så tilføje, at væk er også bestemmelsen om maksimalt undervisningstimetal, ligesom de 50 timer i paragraf 9 er historie. Så jeg er helt enig med Ronald: Den gamle aftale er - med alle dens mange problemer - langt bedre end den nye. Og det er for mig en ringe trøst, at vi nu har de samme dårlige vilkår på tværs af uddannelserne.
Det gælder om at stå sammen nu på de enkelte lærerværelser, på tværs af disse og i vores fagforening.
Kommentar til Jeppe Kragelunds indlæg 18. februar.
Om aftaleretten blev solgt eller er tabt er ingen leg med ord.
At GL nu i praksis har givet afkald på/fået frataget sin ret til at indgå
bindende aftaler med forhandlingsmodparten - Finansministeriet - er ikke mindre end en katastrofe.
Hvad stiller GL op som en centralt forhandlende organisation uden en faktisk fungerende aftaleret?
Hej Krista
Jeg er helt enig i din sidste konklusion: det er mere end nogensinde vigtigt at stå sammen - både centralt men i endnu højere grad på den enkelte skole.
Kære Bjarne. Modstyrelsen har forløbet sig.Se ACs svar på GLs hjemmeside og vores kommentar. Op med humøret. Der er tale om et fejltrin fra M som nu får nogle ting præciseret i aftalen som de ønskede at fortie eller forholde rektor M.fl
Hilsen
Gorm
Jeg må indrømme jeg er i chok. Efter nu at have læst skrivelsen til rektorer og bestyrelser et par gange, er jeg ved at miste enhver tro på et aftalesystem. Hvad ligner det at udstikke retningslinjer for hvordan rektorer og bestyrelser må tolke en aftaletekst? En ting er den dobbeltrolle det offentlige tydeligvis havde i forhandlingerne, men at man ligefrem trumfer resten af det hjem, man ikke kunne få i forhandlingerne, på denne måde har intet med arbejdsmarkedspolitik at gøre.
Ronald og Peter, mener I at den gamle AC arbejdstidsaftale havde været bedre end denne?
Jeg er dybt foruroliget over at høre udtalelser om udmelding af GL! Det er da nu vi alle har brug for en kompetent fagforening, der kan ruste og støtte TR lokalt og der er brug for engagerede gymnasielærere, der bakker op om deres TR.
Kære Kasper
Jeg satte mig lige til tasterne for at spørge til "brevet" (til rektorerne om ikke at lave aftaler) og ser, at der allerede er blevet spurgt til det.
Men nu har GL altså en mulighed for at komme på banen. Dette er aftalebrud, så vi må 'frit' kunne kræve at få centrale arbejdstidsaftaler med i næste overenskomst, for vi er ikke bundet af denne aftale længere.
Kære Gorm.
Aftaleretten blev IKKE SOLGT - den BLEV TABT…
Kære Ole Olsen (og andre)
Aftaleretten blev IKKE SOLGT - den BLEV TABT…
Kære Lars
Kære Peter
Ja selvfølgelig. Det jeg mener er at man nu kan kræve at få sin arbejdstid på skolen og derved synliggøre den. Det vil være en fordel for nogen men hindre ikke andre i at aftale med sin ledelse også at arbejde hjemme.
Kære Gorm
Jeg er med på, at arbejdstiden (på skolen) skal være sammenhængende. Men hvad nu hvis jeg får en hjemmearbejdsdag (tidligere kaldt skemafri) - så må jeg vel selv bestemme om arbejdstiden skal foregå i een, to eller flere etaper (så længe tiden bliver registreret)?
Gorm:
Så du siger, at alliancen med AC sikrede os fordele, vi ikke kunne have fået alene?
Det kan være, men det virker utroværdigt, at man ikke kan ikke se tilbage og finde et eller andet, man ville kunne gøre bedre en anden gang. Kritik plejer jo normalt at være et akademikerspeciale! Når jeg tænker tilbage på pædagogikumbesøgene. Uanset hvor godt, det var gået, så ......!
Og det ville være rart med åbenhed om sådanne ting.
mvh
Lars
Til NanaKjær
Det er korrekt at den såkaldte seniorordninger eller aldersreduktionen er væk for alle der på nuværende tidspunkt er under 58 år. De som pr marts 2012 er 58 og ældre har fortsat retten til at vælge denne ordning til eller fra. Og hvis denne gruppe af lærere vælger at udnytte retten til aldersreduktion får de iøvrigt også det nye tillæg på 72500kr plus pension
Godt brølet, Lone Kalstrup!
Til Bjarne
Ja vi kunne godt forudse FMs angreb. Vi havde jo Rigsrevisionens rapport og et helt Folketing (minus Enhedslisten) som bakkede Corydon og Antorini op i kravet om en anden lærerarbejdstiden.
Vi vidste også godt at DJØF og andre AC organisationer ikke ville gå i konflikt kun for GL. Vi vidste også godt at FM ville presse rektorforeningen til offentligt at støtte FM osv osv....
Jeg har også nogle spørgsmål
1. Hvad er det reelle indhold i " Den daglige arbejdstid på skolen skal foregå i sammenhæng"?
Hvordan skal dette forstås i praksis?
2. Har man i GL talt om måder til løbende registrering af arbejdstid?
Hvordan vil GL opruste til næste overenskomst? Hvad er der tilbage at sælge ud af (uden ironi), og hvordan kan et lignende overenskomstforløb i medierne, en lignende mediefadæse, undgås næste gang? Det sidste er nøglen til fremgang.
Jeg skal ikke have en "sammenhængende arbejdstid" planlagt af ledelsen! Jeg vil have en fleksibel arbejdstid, jeg selv har indflydelse på.
Og en helt anden ting, Gorm: Nu har jeg læst debatten og dine og andres indlæg om OK13. Jeg savner at se en kritisk analyse fra dig og andre forhandleres side. En analyse, der munder ud i, hvilke fejl, der er begået og hvad, der skal gøres bedre næste gang.
Hva' mæ' seniorerne ??!
Netop Bjarne - og det har de ret til efter den nye aftale! Det kræver jo at ledelsen skal tilrettelægge deres arbejdstid sammenhængende og søge for at de har en arbejdsplads, som lever op til lovgivningens krav til en sådan. Det ville være en god med at udfordre ledelsen på i "i den nye tid". Jeg har på fornemmelsen at ledelsen tror at den bare kan gøre som den plejer og har fået lov og ret til det. Men det er en misforståelse,pg det skal vi til at forklare den,
@Bjarne Hansen:
Hvorfor bliver lærerne ikke bare på skolen 37 t./ uge, så ville de aldrig have arbejde om aftenen og i weekenden?
Til Pallebo
Til Erik Dahl
Et klart nej til afskaffelsen af aftaleretten var for mig at se den eneste mulige vej til at sikre kvalitet i undervisningen, samt at støtte op om et sundt samarbejdende lærerkollegie.
Til Lars Perdersen
Uanset afstemningsresultatet vil jeg godt påtage mig at forklare en rektor, at denne arbejdstidsaftale ikke indgået med vores gode vilje, men efter et hidtil uhørt pres fra Finansministeriet støttet af et stort flertal i Folketinget. Hvis en rektor alligevel ikke vil samarbejde med lærerne, vil han heller ikke gøre det efter en lockout, som afsluttes med et regeringsindgreb. Her vil han vel bare hævde, at han handler i overenstemmelse med et overvældende flertal i Folketinget.
Mht strategien i forhold til medierne, så undrer jeg mig når jeg læser sådan noget som dette:
"Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker ikke at udtale sig midt i overenskomstforhandlingerne. Men han har tidligere sagt til deres fagblad, at regeringen bør stå ved, at forslaget handler om at spare og effektivisere." (fra http://avisen.dk/gymnasier-regeringens-plan-vil-koste-job_205133.aspx)
En tilføjelse.
Ved de sidste overenskomstforhandlinger var forberedelsestiden også i fokus. Derfor forstår jeg ikke, at HB havde dette i hukommelsen og indsatte en klausul.
Jeg forstår de politiske vilkår men finder, at HB, som ikke underviser synderligt men nok efter næste GL-valg, burde have kæmpet lidt bedre på den front.
Hej Jeppe,
når jeg nu selv skal forhandle forberedelse, rettereduktion osv. med min rektor, som jeg finder ganske fornuftig, hvad skal jeg så med GL?
Jeg forstår udmærket din forklaring om hetzen og folketingets diktat. Vi skulle hamres i jorden.
Men hvad skal jeg med GL nu. Jeg er forsikret i MA. Hvad skal jeg med GL?
GL er vel nu bare en "dyr sy-klub på Vesterbrogade".
@Thomas. Det er jeg helt enig i. Vi kan meget nemt lave discount-uddannelse i Danmark og spare en hulens masse penge. Det svarer dog til at save den gren over vi selv sidder på i det lange løb.
Jeg er 100 procent enig med Lone. Din skarpsindighed er stærkt savnet i Hovedbestyrelsen.
Jeppe Kragelunds og HB-flertallets fejlagtige antagelser.
Jeppe Kragelund anfører en række begrundelser for at acceptere OK13:
Kasper: Jeg har præcis samme frygt som du har.
Til Lone
Jeg deler helt dine synspunkter!
Jeg tror der netop er kommet mange gode argumenter for de nyuddannede for ikke at blive gymnasielærer. Hvorfor vælge samme arbejdsvilkår som i det private til en lavere løn og uden karrieremuligheder?
Hvis ikke der var problemer med at rekruttere kvalificerede lærere før (og det er der på mange gymnasier) så er der det for alvor nu.
Lønstigningen gælder kun 94 % af gymnasielærerene, for den finansieres ved at fyre de resterende 6 %. Skal jeg klappe?
Åh, jeg glemte rent:
Og man forsøgte sig med en alliance med rektorerne. Var der nogen, der mærkede opbakningen derfra?
I øvrigt så undskyld slåfejlene ovenover:
de tallerede klart ~ det allerede klart
ende kæmpede ~ end kæmpede
Det er da muligt, at det ikke kunne være gået anderledes.
Men jeg bliver voldsomt provokeret af, at GL fratager sine medlemmer muligheden for at takke nej ved en urafstemning uden at skulle have opbakning fra resten af AC.
Selvfølgelig skal vi først og fremmest skyde efter Corydon og folketinget med deraf følgende konsekvenser ved næste valg, ---- ha - ha!!
Angående samme forhandler og arbejdsgiver: Muligvis en ny situation for stx/vuc, men det er bestemt ikke en ny situation for erhvervsgymnasierne.
Hilsen
Jørgen Andkær, OTG
Det som det efter min bedste overbevisning kommer til at betyde er at den til enhver tid siddende regering fremover kan beskære gymnasietaxameteret ved hver finanslov med de typiske 2% om året da vi skal "effektivisere" i samme takt som den private sektor. Det bliver så rektorernes ansvar at sørge for at dette sker, og det kan som bekendt reelt kun ske på to måder:
1) Ved at øge klassekvotienterne
2) Ved at reducere forberedelsestiden
Jeppe, det er svært at følge din argumentation. Der er vist ingen, som har udtrykt mistanke om, at GL på forhånd havde ønsket dette resultat, og der er vist heller ikke nogen, som for alvor havde troet, at det efter lockout eller en tur i forligsinstitutionen havde været markant anderledes. At man på forhånd kunne tænke, at et samlet AC havde bedre muligheder end et GL alene, er det også svært at sige noget imod.
Jeg tilslutter mig til fulde Andreas Höfers indlæg. For mig er den smule lønstigning tilsvarende uendelig ligegyldig, for den vil alligevel blive spist op af (top)skatter, stigning i benzinpriser m.m. og kan derfor reelt ikke mærkes. Dertil kommer, som også nævnt, at det erslut med yderligere lønstigninger de kommende mange år fremover.
Jeg savnede i den grad GLs synspunkter i medierne under forhandlingerne (fra december til nu). Jeg savnede et modsvar ril regeringens spin om unormale forhold. Arbejdstidsaftalerne er ikke et gode for gymnasielærerne. Det er en del af kvalitetssikringen i undervisningen, som regeringen nu fralægger sig kontrollen med. Det synspunkt kom aldrig frem.
Man prøvede at gendrive spinnet om få undervisningstimer, men det kom aldrig til at stå skarpt.
Kære Gorm Leschly
Umiddelbart er der meget, der er svært for almindeligt dødelige at overskue i den nye aftale... så måske har jeg misforstået det??
Men jeg er bekymret for kostinspektortillægget.
Umiddelbart ser det ud til, at KI'erne som er en lille gruppe betaler en stor pris 50-60000 kroner om året - for at alle lærerne kan få et lille løntillæg...
Til Steen
Jeg respekterer dit synspunkt om via en lockout at tømme konfliktkassen for at kæmpe for aftaleretten. Men du havde efter min vurdering ikke ad den vej kunnet bevare aftaleretten. Alle i de danske folketing bortset fra Enhedslisten havde på forhånd tilkendegivet at de ville af med aftaleretten. For enden af en lockout ventede der os derfor et politisk indgreb uden den gamle aftale og aftaleret.
Til Jean Tierry
Til Jean Tierry
Til Gorm
Jeg har jo bare som så mange andre fulgt med fra sidelinjen. Men herfra har forløbet virket meget defensivt på mig.
Det er jo ikke kun os regeringen har valgt at forringe vilkårene for. Det er folkeskolelærerne, der er indgreb på vej mod SUen mm Det er et massivt angreb på væsentlige dele af uddannelsesområdet og fra tre partier, der bryder med mange af deres hidtidige holdninger. Og den regering (samt folketing) er selvfølgelig også til at påvirke.
Ja, men der forsvinder jo så også en del funktionstillæg for de funktioner, der lægges over i de nye mini-mellemlederstillinger. De skal jo så modregnes.
Kære Bjarne
Ja det er svært at stå overfor en modpart der både er abejdsgiver og som lovgiver har næste hele folketinget bag sine arbejdsgiverkravet!
Jeg forstår godt dine synspunkter om fleksibilitet og det kan der jo også blive plads til via gode skoleftaler/aftaler som tilgodeser forskellige læreønsker.
Hej Thomas
Alle de spørgsmål du rejser tager vi fat på nu sammen med fællestillidsrep og TRere. Vi starter på onsdag med at debattere det med netværksformændene. Vi vil lave kurser og worlshops på Repræsentantskabsmødet osv
Jeg bliver mere og mere glad for at vi nedstemte det elendige underenskomstresultat i repræsentantskabet. Samtidig bliver jeg mere og mere utilfreds med at afstemningsresultatet ikke fører til noget. Det er mangel på demokrati, også i GL..
Til Gorm
Jeg har jo bare som så mange andre fulgt med fra sidelinjen. Men herfra har forløbet virket meget defensivt på mig.
Det er jo ikke kun os regeringen har valgt at forringe vilkårene for. Det er folkeskolelærerne, der er indgreb på vej mod SUen mm Det er et massivt angreb på væsentlige dele af uddannelsesområdet og fra tre partier, der bryder med mange af deres hidtidige holdninger. Og den regering (samt folketing) er selvfølgelig også til at påvirke.
To spørgsmål:
Hvad skal vi med AC, når de træder på os på denne måde?
Hvad skal konsekvensen være for vores forhandler(e) af at resultatet blev underkendt af repræsentantskabet?
Jeg kunne godt tænke mig hvis det blev klargjort (her eller i Gymnasieskolen) hvordan forskellige scenarier ordnes. Jeg er overbevist om at vi støder ind i disse:
Til Palle Bo Nielsen
Det var altså en helt speciel overenskomstsituation denne gang. Vi har de sidste to gange været oppe imod den samme dagsorden fra finansministeren. Her lykkedes det os at "slippe af krogen" og lave forhandlingsresultater, som bl,a fastholdt aftaleretten.
Gorm: Bortfaldet af akkorderne kan vel bruges begge veje. Hvis en langsom lærer (måske en ny lærer, måske en særligt engageret lærer som laver meget nytænkende og krævende undervisning, - eller måske bare en doven lærer som er glad for 7-kabale) rent faktisk bruger væsentligt flere timer på skolen end hans norm er med nuværende system. Så vil han vel få en højere løn (betaling for flere timer end nu), - eller hvad?
Kære Gorm
Som en af de yngre lærere må jeg indrømme at det sammenhængende arbejde på skolen absolut ikke er et ønske, der står højt på ønskesedlen. Jeg valgte gymnasielærerjobbet pga. den fleksibilitet der var i tilrettelæggelsen af arbejdet, og den fleksibilitet kan jeg nu se gå fløjten.
Til Daniel Wittrup
Der er vist ingen tvivl om at aftalen (hvis man kan kalde den for en aftale i traditionel forstand) er rigtig dårlig for os.
På længere sigt kan man frygte at vores arbejde bliver SOSU-ficeret: Altså at gymnasielærerarbejdet bliver udført af akademikere, der ikke kan finde andet arbejde. Det får naturligvis betydning for jobbets prestige og lønforhold. Ærgerligt.
Med hensyn til lønstigningen opvejer den knapt den forventede inflation - det er da vist ikke en sejr.
Til Peter Olsen
Der ligger allerede en del information om OK13 på hjemmesiden og der vil komme meget mere op til repmødet. Så ovenstående interview skal selvfølgelig ikke stå som OK information men blot mine vurderinger af forløbet.
Hilsner
Gorm
Til Thomas
Lad os sammen med fornuftige rektorer slås for at bevare vores tradition for ikke standardiseret undervisning. I det hele taget tror jeg på at vi også med denne aftale kan være stærke og få rektorers forståelse for en på mange område fællesinteresse for i samarbejde at sikre gode skoler og attraktive arbejdspladser. Det vil vi i HB arbejde på kan ske i den kommende tid
Hej Jeppe
Det er ikke hver dag, at man ser en så dilettantisk 'analyse'. Hvordan i al verden kan et medlem af en fagforenings hovedbestyrelse forsvare, at man har solgt aftaleretten for tvivlsomme økonomiske fremskridt. Her gik man og troede, at fagforeningsaktivister som dig kendte dansk fagbevægelses historie og mærkesager. Hvor er det dog bare sørgeligt at se din åbenlyse ignorance. Banen er hermed åbnet for videre angreb på fagbevægelsen. Shame on you!
Til Steen Hansen
Jeg synes det er galskab at vi har opgivet det centralt bestemte forberedelsesfaktor og jeg frygter at salamimetoden betyder at skiftende regeringer med skiftede finansministre langsomt men sikkert vil føre os til en situation i stil med den amerikanske hvor der er et helt fast curiculum og hvor alt hvad der ikke står i bogen er irrelevant. Hvor eleverne ikke længere trænes i at være kritiske, kreative og demokratiske!
Hvor skal jeg henvende mig for at få udbetalt min andel af GLs strejkekasse?
Var der nogen som sagde formandsskifte?
Kære Eskil og Andreas!
Jeg er ganske enig med jeres synspunkter, og således også helt uenig med Jeppe. Der er også i GLs hovedbestyrelse stor modstand mod og frustration over den indgåede aftale. Derfor var der også flertal i GLs repræsentantskab for at sige nej til resultatet.
Bliv i GL og fortsæt kampen. Vi er mange, der er enige.
Mange hilsner
Ronald Karlsen
Medlem af GLs hovedbestyrelse
Jeg synes umiddelbart ikke man skal overse nogle af de i det mindste små sejre i denne nye overenskomst.
Med regeringens oplæg, er det tydeligt at vi ikke havde de store mulighed i forhold til lock-out, da regeringen så sandsynligvis havde fået deres krav igennem alligevel.
Kære Eskil og Andreas!
Jeg er ganske enig I jeres synspunkter. Og jeg er ganske uenig med Jeppe.
Hvis det kan være til nogen trøst, så er der også I GLs Hovedbestyrelse stor modstand og frustration over den indgåede aftale. Og derfor var der altså også flertal i GLs repræsentantskab for at sige nej til resultatet.
Bliv i GL og kæmp videre. Vi er mange der er enige.
Mange hilsner
Ronald Karlsen
HB-medlem
Hvis imagepleje er en del af GL's opgave hvordan kan det så være at I ikke har svaret igen på modpartens løgne og manipulationer om at gymnasielærere i gennemsnit arbejder 9 timer om ugen?
Interviewet har overskriften "bedst mulige resultat".
Længere nede i teksten kan jeg læse, at det var formandens vurdering, at det var det bedst mulige resultat.
Hvor
Ja lønstigningen i aftalen er forståelig nok, så kunne I (GL) ikke i stedet prøve at forklare hvad det væsentlige i aftalen - den nu forsvundne aftaleret eller "normaliseringen" - reelt betyder for os gymnasielærere.
Lønstigningerne virker for mig uendelig ligegyldige sammenlignet med min utryghed over at jeg nu i princippet kan komme til at skulle undervise dobbelt så meget med tilhørende ringere forberedelsesmuligheder.
Ja lønstigningen i aftalen er forståelig nok, så kunne I (GL) ikke i stedet prøve at forklare hvad det væsentlige i aftalen - den nu forsvundne aftaleret eller "normalisering" - reelt betyder for os gymnasielærere.
Lønstigningerne virker for mig uendelig ligegyldige sammenlignet med min utryghed over at jeg nu i princippet kan komme til at skulle undervise dobbelt så meget med tilhørende ringere forberedelsesmuligheder.
Det er selvindlysende, at en tænkt overskrift som ”Forkælede gymnasielærere siger nej til store lønstigninger, og bringer studenterhuen i fare” ville skade vores image.
OK-13 resultatet er og forbliver som det er!
Det er imidlertid ikke gymnasielærernes aftale, men Corydons vision for gymnasielærere.
Vi har forsøgt at komme ud af ACs omfavnende storhed uden held efter at GLs repræsentantskab har underkendt aftalen.
Det er da muligt, at det ville være svært at få et bedre resultat, men selvrespekten ville vi have haft i behold.
ACs formand er da også straks ude med meldingen om, at vi ikke kan løsgøre os fra den samlede AC-aftale.
Jeg stemte JA til overenskomsten på vores GL-møde umiddelbart før repræsentantskabsmødet. Der var 44 imod og 2 for!
Jeg kan nu blot henvise til dette interview når jeg prøver at forklare hvorfor. Smukt!
Jeg synes, det er vigtigt, at en fagforening kan lægge den rigtige strategi i en forhandling og knytte de rigtige alliancer. Hertil hører også at få gennemslagskraft i medierne.
Man kan ganske givet ikke vide, HVAD der kunne være sket, hvis taktikken havde været en anden.
Men man kan i hvert fald erkende, at der er sket fejl, og at man skal forbedre sig næste gang. Hertil kræves, at GLs ledelse styrkes. Om det så også kræver en NY ledelse, ved jeg ikke.
Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde.
Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde.
Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde.
Det er fuldstændig urealistisk at tro, at en anden ledelse kunne have skaffet et bedre forhandlingsresultat. Magforholdene er jo sådan at Finansministeren kunne læne sig op ad et historisk stort flertal i Folketinget bag et indgreb overfor lærernes arbejdstidsaftale.
OK13 er en katastrofe for gymnasieområdet, og forhandlerne står med et stort og tungt ansvar for en mislykket taktik:
- Alliancen med rektorforeningen faldt på gulvet.
- Regeringens spin blev ikke gendrevet i pressen.
- Bindingen til AC gav ingen fordele i forhold til arbejdstidsaftalen.
- Forsøget på "at være en del af løsningen" faldt til jorden.
Ja tak, men desværre bliver konsekvensen nok bare, at vi ingen lokale stigninger får de næste par år, da rektor jo også har noteret sig, at vi lige har fået. Så værdien af de større generelle tillæg er tvivlsom.
Hvordan kan denne aftale blive karakteriseret som ”Bedst mulige resultat”?
GL's eksistensberrettigelse som fagforening er på spil.
Efter udgivelse af flere talentløse rapporter om gymnasielærernes arbejdstid er det velkendt, at talbehandling ikke er én af Undervisningsministeriets spidskompetencer. Det er situationsfornemmelse og timing åbenbart heller ikke.
Jan - det var ikke GL som åbnede det bal. Det blev afgørende at der 28. Januar blev underskrevet en aftale for professionshøjskoler og Danmarks Medie- og journalisthøjskole med den arbejdstidsmodel vi nu har fået. Få dage efter fulgte en tilsvarende aftale for Erhvervsakademierne.
Gorm - hvad har du dog lavet! Jeres udsalg af aftaleretten for jo fatale konsekvenser for alle andre aftaler på udannelsesområdet.
Efter jeres knæfald bliver det rigtig svært at beholde bare retten til indgå arbejdstidsaftaler!
Det er dog en trøst at et flertal i jeres repræsentantskab har sagt nej - men skaden er sket. Gorm for s.....
Jan Andreasen, Formand for landets ungddomsskolelærere
Jeg synes hele forhandlingsforløbet mellem AC og Ministeriet afspejler det forkastelige i, at GL fra starten har givet afkald på et selvstændigt forhandlingsforløb.
Nogle i GL's top må have haft på fornemmelsen, at denne gang ikke var lykkens gang - men ulykkens gang.
I årevis har arbejdsgiversiden - Finansministeriet - i forhandlinger med GL - haft som sit hovedpunkt: afskaffelse af forberedelsesfaktoren.
Det er jo ikke første gang, Erik Jylling lufter sin arrogante holdning til GLs arbejdstidsaftale. Og desværre bygger arrogance jo alt for ofte på uvidenhed. Hvis man som han - og mange andre forhandlere - aldrig har stået med de planlægningsmæssige problemer, drift af en skole giver, kan man - hvis man ikke lytter til dem, der ved noget - komme med udtalelser om, at læreres arbejdstid ikke er anderledes end andres - 1924 timer og en god rektor!
Kære Jean
Ja, ja da. Vi kan da sagtens kalde det noget andet. Men det ændrer jo ikke på substansen. At GL på ingen måde har formået at sætte dagsorden i forhandlingerne. Hverken før, under eller - må man formode - efter.
Jeg er ked af at høre at din ven ikke arbejder det han får løn for, for det er vi rigtigt mange der gør.
Skal vi ikke blive enige om at "pigesur" ikke er et udtryk vi bruger i 2013? Jeg har altid stemt nej til den offentlige OK (også som DJØFer), netop på grund af erhvervsskolelærernes dårlige vilkår. Det er meget logisk, at vi stemmer nej til at få dem udbredt til alle andre (i stedet for omvendt at få aftaleret til alle).
Der bliver ikke nye forhandlinger. GL er bundet op på AC.
Hvor er det godt gået. Jeg er gift med en gymnasielærer - han er 60 år - og han arbejder som en hest. Prøver hele tiden på at finde nye metoder og arbejdsformer, så han får alle med.
Det er ubegribeligt at AC formand Erik Jylling efter ”indgåelse” af et ok13 forlig, kan komme med en udtalelse som ”Jeg er tilfreds med, at det via en sammenhængende lønstruktur på undervisningsområdet lykkedes at skabe et resultat på gymnasie- og erhvervsskoleområdet, der har været under pres fra Finansministeriet. Både CFU-forliget og forliget på AC-området er tilfredsstillende, de økonomiske omstændigheder taget i betragtning, men absolut ikke prangende."
Hvordan bliver det til en lønstigning på 7%? Det nye tillæg i forhold til det nuværende undervisningstilæg giver da langt fra 7% på den samlede løn inkl. lokale tillæg. Mister man så desuden vuc tillægget som nogen gør er stigningen vel endnu mindre.
@Lars
Det er vel alle - måske med undtagelse af Enhedslisten.
Jeg underkender på ingen måde, at resultatet vil være en markant forringelse af mine stx-kollegaers forhold.
Men som htx-lærer kan det dog undre mig såre, hvorfor GL så i årevis har nikket ja til overenskomst efter overenskomst med præcis dé vilkår for gymnasielærerne på erhvervsskolerne.
Der tales om en stor del af folketinget/politiske partier, men hvem er det lige mere præcist?
vh
lars
At "sælge aftaleretten for mammon" forstår jeg ikke - men hvad der næsten er værre - det får jo stor betydning for alle de andre lærerområder.
Aftaleretten er hjerteblod for underviserne på landets ungdomsskoler...
9 timers undervisning om ugen, giver 28 timer om ugen til andet arbejde. Det vil sige, at en g.lærer forbereder sig ca. 5,5 time om dagen. Sorry det tror jeg ikke på... Bevares, hvis man er nyansat, sikkert. Men efter et par år, må det beskedne undervisningsniveau som gymnasiet kører på, kunne klares på rutinen. Gymnasiet er ikke længere en eliteuddannelse, med få gymnasielærere ansat i priviligerede stillinger. I dag er gymnasiet en folkeuddannelse.
Kære Stefan Hermann
Når NNS hævder at tage udgangspunkt i nyere dansk skolehistorie, må den også på en eller anden måde forholde sig til lidt ældre dansk skolehistorie. Ellers vil det nødvendigvis munde ud i rodløshed. At tie ældre dansk skolehistorie og arven efter fx Grundtvig og Kold ihjel, medvirker kun til at forfladige initiativet.
Har købt bog og cd, og skal bruge figurer fra cd, men mangler et password pga skrivebeskyttelse til kap 3 fysiologi.
Det er lidt anstrengende. Kan ikke huske koden for 3 år siden. Hvad gør jeg
Jeg forstår ikke rigtig din opfattelse "at GL kaster håndklædet i ringen" fordi vi opfordrer lærerne på skolerne til at diskutere arbejdsgivers udspil med deres rektor. Rektorforeningen har jo ønsket en ny overenskomst. Ønsker alle rektorerne virkelig en arbejdstid uden noget som helst værn eller rettigheder for lærerne lige som Finansministeriet har krævet. Eller er det noget andet rektorerne mon ønsker sig af en ny overenskomst?
Grunden til at Christine skulle lære matematik, er at det den mest efterspurgte kompetence på de videregående uddannelser.
God kommentar af Peter Jensen, dine tal er korrekte.
Og dårlig journalistik.
Hvorfor opfordrer GL sine medlemmer til at "drøfte med ledelsen, hvordan man på den enkelte skole ville løse opgaven, hvis arbejdsgivernes scenarie for arbejdstid blev til virkelighed"?
To spørgsmå trænger sig på:
Hvis vi skal praktisere høj lærerstyring angående hvad computeren skal bruges til, hvordan skal eleverne så opnå selvstændighed i at bruge computeren til at lære med? I historie og samfundsfag er jeg ked af at bede eleverne lukke computeren væk, da jeg gerne ser de søger information på egen hånd på timen.
Man orker næsten ikke at høre det længere. at de små stakkels pus i Gymnasiet KEEEDER sig, når de skal sidde stille i op til tre kvarter med det formål at LÆRE noget.
Som underviser på både HF og STX på bornholm deler jeg fuldstændig Peter Lindhardts frustration.
Særligt på HF møder jeg elever, som er så fagligt svage, at de ikke har en chance for at honorere de krav, der stilles. Hvis "to gange syv" eller "det halve af 18" kræver at man tager fingerne til hjælp, så er der langt til at afstemme en kemisk reaktionsligning! Eller hvis man ikke formår at læse fire siders faglig tekst.
Apropos fordummende.
Kære Lone Nørgaard
Jeg leder virkelig, men kan faktisk ikke finde ét reelt argument, men blot påstande i dit indlæg om hvorfor IT gør eleverne dummere?
Kan du hjælpe mig? Har du noget forskningsmateriale?
Stefan Hermann: "Har de nu fået patent på historie og dannelse?"
Hvem påstår dette?
Nej det iveren for det nye som åbenbart har fået patent.
Som ny lærer bruger jeg enorme ressourcer på at forberede og indsamle materiale. I forhold til de mere erfarne lærere er mit indtryk at de gør det samme - der er et aktualitetskrav der også skal overholdes, og hvad enten man har undervist i 20 eller 1 år er i den sammenhæng underordnet. De erfarne undervisere skal netop også hele tiden opdatere UV-materiale samtidig med IT og pædagogik! Det bliver svært at holde en høj standard i undervisningen hvis forholdene ændrer sig til det værre!
Tak til Christian Kock for at minde os om det newspeak der kommer fra moderniseringsstyrelsen og finansminister Corydon. Det er særdeles interessant, hvordan det lykkedes at formulere en historie om gymnasierne, uden på noget tidspunkt at tage ansvaret for situationen. Vi sidder med en bekendtgørelse, som i den grad flyttede fokus fra enkeltfaglighed til tværfaglighed og samarbejde.
Den kollega, som jeg har skrevet materialet sammen med, er Christian Rix fra Rødkilde Gymnasium i Vejle. Det burde have stået i selve artiklen.
venligst
Peter W
Nå, så kom det endelig! Det tog altså ca. 20 år! Da vi fik gymnasium på Handelsskolen i Roskilde, var det en selvfølge, at det var niveaudeling i fremmedsprog og matematik. Jeg underviste i tysk, fransk og engelsk. Men så kom påbudet om den socialde-mokratiske mindste fællesnæmner, og alle elever - lige meget hvilke forkunskaber de havde, skulle undervises sammen.
Hvor kender jeg godt overvejelserne, Christian Holten, jeg mister selv dagpengeretten 6. febuar og jeg har efterhånden ikke tal på hvor mange ansøgninger, jeg har sendt ud i de senere måneder, ganske uden resultat. Min mand er også arbejdsløs,men er omfattet af seniorjobordningen, så vi sælger andelslejligheden og flytter på en motorbåd for at kunne leve for halvdelen af vores nuværende indkomst. De sociale myndigheder mener jeg "bare" skal låne i boligen og spis mursten!
Er der nogen, som i disse undersøgelser nogensinde spørger eleverne, hvad de selv kunne tænke sig at gøre for at forbedre deres vilje til at følge med undervisningen?
Måske skulle du prøve at søge job på GU-Aasiaat i Grønland
hvis I har mod på at opleve Grønland- Vi søger lærere her til foråret-
Hvor bliver protestråbene af?
Gør dog noget!
Kære Niels Jakob,
Der er et generelt historietab i flere generationer, som sætter sig igennem i disse år. Et historietab, som ikke alene politikerne har ansvaret for, men som trivedes også i det pædagogiske Danmark.
Som søn til en af bogens hovedpersoner, kan jeg oplyse at
Inge Storm holder foredrag om sine oplevelser under krigen.
Interesserede kan skrive til hende på inge@star-game.dk
Kære Stefan Hermann
Mange tak for dit svar.
Der lader til, for mig, at være en langt bedre balance i forholdet mellem historien og det nye i din uddybende kommentar end hvad du giver udtryk for i artiklen. Jeg er ganske enig med dig i, at man ikke bør være slave af historien, men jeg mener at du i artiklen mangler fokus på, at man heller ikke bør være slave af 'det nye' eller af iveren efter forandringer.
Ingelunde. Som den stærke læser vil erfare er der forskel på at være gidsel af og bundet af historien. Billederne på Skive Gymnasium & HF af Mao og Grundtvig var netop udtryk for en ritualisering, en historie, der rummede dels kommentaren til historien (Marx), dels historien selv (Grundtvig; måske burde det have været Madvig?). Dynamik i ritualet frem for alene fasthed og reproduktion.
"Vi mangler en ny ritualisering og dannelse, der ikke er gidsel af fortiden.” skriver Stefan Hermann.
Ritualer og dannelse vil altid være koblet til historien. Hvis de ikke er det, er de højst varm luft og floskler, som det bl.a. kunne ses i Ny Nordisk Skole manifestet.
Mener Stefan Hermann virkelig, at der skal gøres op med historien, at alt det gode i kulturen skal smides ud?
Jeg har det fuldstændig som Tine Vedel Eriksen.
Jeg glæder mig også til de normaliserede arbejdsbetingelser, som naturligvis må forventes at have de positive konsekvenser, som Tine nævner - derudover kan man glæde sig til de mange nye normaliserede arbejdspladser, som skal indrettes på skolerne og ikke mindst den normaliserede planlægning, som vil betyde en jævn belastning hen over skoleåret. Hvor bliver det godt.
Velkommen i mistænkeliggørelsens baggård - i folkeskolen har vi levet med den retorik i årevis - og nu er den så kommet til jer ligeså! Pudsigt så afstemte KL og regeringen er i deres krav til hhv folkeskolen og gymnasieskolerne...
"Overenskomstforhandlinger"? Her må vist normaliseres - ud med den blødsødne forhandlerkultur, lad os få nogle diktater så vi ved hvad vi har at rette (os) efter! I ministerens egen lønaftale bør i øvrigt kun medgå den tid det tager at skrive under på vores aftaler - og hvor svært kan det lige være?
Jeg er noget forundret over den enfoldighed, man lægger for dagen, når man omtaler gymnasielæreres arbejdstid. Hvad pokker laver en dommer, når han ikke sidder i retten og dømmer, eller skuespilleren, når han ikke står på scenen.
Kære Louise. Der er vist ikke meget at sige, vi er helt enige. Mon ikke du skulle prøve at få indlægget optaget i politiken eller anden avis. Her på gymnasieskolen er bliver der jo ikke megen debat ud af dit indlæg. Jeg kender i nemlig ingen der vil være uenig med det du skriver ;-)
mvh
Lone Chortsen
Lektor i Kemi og biologi, Kongsholm Gymnasium og HF.
Hej Jan. Interessant at en gymnasielærer sammenligner gymnasiet med et fængsel og eleverne med indsatte. Spøg til side - jeg tror jeg misforstod din kritik fordi du valgte at udgive den som en kommentar til dette specifikke indlæg i stedet for at henvende dig til Gymnasieskolen. Deres redaktion kan ellers sikkert redegøre for grunden til deres monumentale selvhad og forklare hvorfor de synes gymnasieelevers holdning er relevante for gymnasielærere.
Jeg ser frem til en "normalisering" af vores arbejdstid, hvis det betyder, at vi skal være på arbejdspladsen fra 8-16, have stillet en arbejdsplads til rådighed og have helt fri, når vi er hjemme. Vi slipper så for at skulle bekoste et arbejdsværelse, som for os, i modsætning til andre erhvervsgrupper, ikke er fradragsberettiget.
Forberedelsen er ikke nødvendigvis den vigtigste faktor. Vi er mange som bruger mindst lige så meget tid på skriftligt rette arbejde (matematik for mit vedkommende). Man kan kun reducere denne belastning ved at ændre forholdet mellem timer brugt i klasseværelset og timer brugt på at rette skriftligt arbejde.
Tak! Ja, vi gymnasielærere har meget at kæmpe for - os der har Danmarks mest inspirerende (og meget vigtige og nyttige) job! Synd er det bare, at Helle Heins pointer skrives netop dette sted, hvor vi alle ved, at hun har ret. Det skal jo skrives i Jyllandsposten og Politiken mm., som læses af ministre og andre uden for gymnasieskolen. Lad os stå sammen om at bringe denne diskurs om gymnasielærere ud i medierne....!
Hej Malte : Min pointe er bare, at det er kun et fagblad med et så monumentalt selvhad som GL, der synes, at denne genre er en god ide. Jeg tror fx ikke, at Ugeskrift for Læger rummer patientberetninger eller at Dansk Fængselsforbund har indlæg fra de indsatte! De bedste hilsner Jan Havreland
Helt principielt er elevernes stemme og synspunkter vel også relevante for Gymnasieskolen - såvel som der, principielt, ikke er nogen, der pådutter dig at læse med på ethvert indlæg.
Tak for denne meget brugbare artikel
Helt principielt: Hvorfor skal jeg læse om elevers kommentarer til dit og dat ?!
Niveaudeling er en virkelig god ide. På Borupgaard har vi gennem flere år niveaudelt 4 tyskhold (1 top, 2 mellem, 1 "falske begyndere") med parallel skemaposition. Vi gør meget ud af at dele eleverne på baggrund af deres faglige niveau, men tager også hensyn til også deres ambitionsniveau og eget ønske om placering. Eleverne har også perioder med workshops eller projekter, hvor de er delt på tværs af de niveaudelte hold. Eleverne er glade for konceptet.
Mht. tilstedeværelse synes jeg, I/vi går efter en god løsning. Vi har f.eks. i Svendborg fået ganske gode forberedelsesforhold, og du har helt ret i, at mange flere derfor bruger dem. Bare fasthold kravet om, at det skal være meningsfuldt, så jeg kan gå hjem og spille klaver - hvilket jeg i øvrigt ikke tror min rektor nogensinde ville forbyde mig, han er jo ikke finansministeren :-)
Kære Rune
Jeg bliver provokeret af ministeriets udmeldinger ifbm. overenskomstforhandlingerne. Siden 2005 har vi gymnasielærere knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at redde gymnasiereformen fra totalt kollaps. Indførelsen af nye emner, oppustede læreplaner og tværfaglige forløb kræver, sammen med de høje klassekvotienter, en langt højere forberedelsesgrad end tidligere.
Det er noget pis at lave et forbud.
"Jeg overvejer også, hvad underviserne på teoretisk pædagogikum ville sige til, hvis vi gav vores elever opgaver tilbage med kun en karakter - altså helt uden kommentarer. Hvor er læringen henne i det?"
Samt, ikke at forglemme: hvis den studerende får en ikke-bestået karakter og skal gå om, så må vedkommende ikke få at vide hvad der er forkert og hvad der skal rettes.
Mens USA vånder sig efter endnu et meningsløst skoleskyderi, kan vi herhjemme glæde os over at skolernes detail oplysninger, elevernes navne, og deres placering på skolen – er offentliggjort på hjemmesiden for lectio.dk .
Og firmaet bag Lectio er højt hævet over enhver kritik - Lectio skrev i en mail den 9 marts :
At Noomi misbrugte den tillid og åbenhed, hun priser så højt, er et vægtigt argument for, at den megen kontrol er nødvendig. Jeg synes, det er rystende, at hun har snydt. Er der mon andre steder i hendes uddannelsesforløb, hvor dette har gentaget sig?
Dejligt, at en lærer har gjort så stort indtryk, men efter min mening er der ikke noget særligt frihedsorienteret eller grænsesøgende (på den gode måde) ved i praksis at snyde til eksamen.
Rystende er ordet. Marie Krarup viser her tydeligvis meget lidt forståelse for hvad undervisning i gymnasieskolen er i dagens Danmark. Det almene gymnasium (stx) skal først og fremmest danne eleverne almenmenneskeligt, men også indføre dem i demokratiet. Det er første prioritet. Lærerne må undervise på disse præmisser. I min daglige gang som gymnasieelev, elevrådsaktiv og politisk aktiv, er der tid til det hele.
Jeg arbejder på en folkeskole i en forstad til København.
Jeg har ofte brugt denne vejledningsform både virtuelt og live, fordi det er tilfredstillende at se, at mine anvisninger bliver brugt her og nu - ikke ignoreret som de røde rettelser! Det morsomste er, at mine elever føler, at det er lidt snyd - typisk kommentar: Jeg gør jo bare det, du siger, og så får jeg pludselig en bedre karakter??
Den slags bemærkninger hører jeg aldrig i mit andet fag idræt, når jeg korrigerer detaljer i udspring eller kuglestød!
Det kunne også være spændende at høre fra en person, som havde gennemført gymnasiet og som kom til timerne. Just a thought.
Det er da også bare så ærgerligt, at det som Ministeriet - set fra en gymnasielærers synsvinkel - går mest op i, er elevernes fravær fremfor at fokusere på den dannelse, det netop gerne skulle være at gå i gymnasiet. Kan vi ikke komme af med det fraværstyranni og istedet koncentrere os om at inspirere og lave kvalitet for de unge mennesker? Mvh Pia Vogel
hej John
det er sku noget af en stil du har skrevet, som du nok elsker at skrive, ja selv den dag i dag. og du var god til at skive dem.
hvis du er den John som gik på buddinge skole. så må vi ses over en kop latte.
vh B.H
Vil I ikke godt skrive en sandfærdig manchet? Brugen af ordet "andel" ville gøre underværker :)
Jeg synes det er tankevækkende at eleverne skal forestille at have været på en studietur i en 'krigszone' uden at de har hørt eller fået indblik i den anden side af konflikten, nemlig den israelske side.
Tilsyneladende har eleverne den opfattelse at de danske medier altid fremstiller sagen fra palestinensernes side, mens jeg tror en almindelig daglig tv-avis kigning vil vise det modsatte billede.
Nå, så min tidligere kollega Anders Kloppenborg synes at det er "gammeldags" at tænke i "enheder" på 28 elever? Jeg synes så at det er en smule "gammeldags" at bruge ladede ord som "gammeldags" – uha da! – i en diskussion om en virkelighed som er helt anderledes påtrængende og down-to-earth for den enkelte lærer end der her lægges op til.
I 2007 var kravet til de fleste naturvidenskabelige studier matematik A, fysik B og kemi C. Den kombination havde 44 % af alle studenter fra stx i 2007, dvs. 44 % kunne læse et naturvidenskabeligt fag uden at skulle supplere.
Af artiklen fremgår, at kun 22 % af studenterne fra stx i 2011 kan springe direkte ind på et naturvidenskabeligt studium uden først at skulle supplere.
Ikke mærkeligt, at så mange skal supplere nu!
GLIMRENDE INITIATIV - men kunne man ikke på højeste sted overveje at FLYTTE faget AP fra efterårs- til forårssemestret i 1G ???
Det første halvår af gymnasiekarrieren har 16-årige BØRN (!!!) generelt set to dagsordener: Hvor er den kønneste/ sejeste person af modsat køn i lokalet ? -og hvornår er næste fest ? Mange misser derfor totalt det basisgrammatiske fundament, der så i 3G udløser KA-TA-STRO-FER i f. eks. skriftlig tysk på A-niveau !!!
Sørgeligt at det danske uddannelsessystem endnu engang skal tages til gidsel af det politiske spil. Selvfølgelig er dette en god mærkesag for enhedslisten at lave propaganda om udligning på, men artiklen er jo skrevet absolut uden nogen som helst forståelse for, hvordan forholdene rent faktisk er for eleverne ude i skolerne.
Hvor dejligt. Så kan man måske igen snart møde studerende på universitetet, der ved en smule om dansk grammatik og ortografi?
1: Elever vælger ikke selv deres forældre - hverken de med rige, akademiske forældre eller de med forældre, der hverken har penge eller lærdom.
2: De elever, der tager et ekstra A-fag, står under alle omstændigheder forrrest i køen om uddannelsespladserne - også uden ekstra A-fag. De er nemlig fagligt dygtige og har i forvejen høje snit.
Jeg er ikke sikker på, at ens karaktergennemsnit bliver højere ved at tage et ekstra fag på A-niveau.
Ganske vist bliver det ganget med 1,03, men det er langt nemmere at "score" en god karakter på et fag på C-eller B-niveau end det er med et fag på A-niveau, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig karakter.
Jeg er ikke sikker på, at ens karaktergennemsnit bliver højere ved at tage et ekstra fag på A-niveau.
Ganske vist bliver det ganget med 1,03, men det er langt nemmere at "score" en god karakter på et fag på C-eller B-niveau end det er med et fag på A-niveau, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig karakter.
Kære Axel, jeg beklager naturligvis, at du føler dig stødt over brugen af udtrykket. Jeg vil derfor erstatte det i fremtidige udgivelser. Lad mig samtidig understrege, at hverken jeg eller resten af redaktionen støtter den forhenværende italienske ministerpræsidents "fritidsaktiviteter", jf. de nævnte fester. Brugen af udtrykket kan nærmere ses som en satirisk kommentar til den slags fester - i den tone, vinspalten traditionelt har været skrevet i.
Nu generaliserer du ved at sige at hvis man er klog, er ens forældre rige. Ja, det sker, men det er op til forældrene om de har pacet deres barn til at lave deres ting, følge med, holde et højere niveau end sine klassekammerater. Hvis man er rig er man nødvendigvis ikke klog, og hvis man er klog er man nødvendigvis ikke rig.
Hvordan fandt man timerne til projektet?
I bladet Gymnasieskolen på siden skemafri anmelder chefredaktør Morten Jest i hvert nummer vine, og en af kategorierne ’5 propper’ gives for ”Vinen kan uden videre serveres til bunga bunga- fester”
Jeg synes ikke det er morsomt.
Udtrykket bunga bunga –fester hører til den tidligere italienske politiker, Silvio Berlusconi, den mest korrupte og betændte vi har set i Europa de seneste 60 år. Det centrale i bunga bunga-fester var sex med mindreårige tvangshandlede børn.
Kære kolleger!
Det er dog et prisværdigt initiativ. Hvor er det bare flot både af jer og af skolens ledelse.
Til lykke med det fine resultat.
Mvh.
Else Lund Jørgensen
Aftenens afsnit var ikke kønt at se på. Jeg så 1.g-elever uden nogen synlig voksenansvarlig drikke hård sprut og lave tøjkæde midt om natten i hvad der lignede Rungsted Gymnasiums bygninger.
Det er sådanne episoder, der giver den voksende afholdsbevægelse i Danmark vind i sejlene.
Fantastisk indsigtsfuld tekst, man bliver helt varm om hjertet og samtidig forstemt. Tør vædde på, at vi er jævnaldrende
Jeg synes det her er et fantastisk tiltag! Jeg er selv en meget kvalificeret og erfaren akademiker, der ikke kan finde et job. Noget af det mest frustrerende ved at være uden job er, at uanset hvem man taler med, som er i job, herunder tidligere kollegaer og potentielle ledere i fx.ministerier, uddannelsesinstituioner og kommuner, så er de alle ved at kolapse af en alt for stor arbejdsbyrde og giver udtryk for, at der er massere af arbejdsopgaver - Blot ingen penge.
Super historie, hvis pointe jeg kun kan give bekræfte. Jeg har flere gange bedt min elever om at svare på komplicerede spørgsmål, hvor svaret skulle skrives som en samlet tekst på 15-20 min, og har hver gang oplevet nogle god, faglige og velformuleret svar. Og som du og dine elever konkluderede netop fordi det skete under tidspres.
Hmm - ja det bliver (forhåbentligt) svært at finde en gymnasielærer, som ikke er enig i ovenstående.
Der skal være respekt for tid til forberedelse. Læreren får ikke noget ud af at bruge sin tid med eleverne på skolen. Eleverne får noget ud af det - ja. Men hvor skal vores tid til forberedelse komme fra da? Man kan ikke blive fortrolig med et nyt emne, gennemtænke undervisningen og inddrage diverse materialer (klip: film, dr/dk, taler etc artikler) uden at bruge betragtelig tid. Koordinering med andre fag tager tid f.eks. dansk historieopgaven optakt og retning.
Det kunne være interessant, hvis den enkeltes fag også havde indgået i afstemningen, så man kunne se, om de 15 %, der har stemt positivt for elevers brug af diverse elektroniske medier, har fag, der ligger tæt på eller langt fra hinanden. Ergo, betyder ens fag noget for, hvordan man betragter hele dette spørgsmål?
Er det muligt at afprøve - og evt. anskaffe - programmet?
Godt indlæg
Tak for de gode forløbsbeskrivelser Mette. Du har helt ret i din indledende påstand, den gode it-didaktik fremmer motivationen og sætter fokus på det faglige, som dit eksempel her også illustrerer.
Og så viser du vejen ved at bruge frit tilgængelige programmer, det samler opmærksomheden i klasserummet om det væsentlige her og nu. Der er ikke noget, der først skal installeres.
Brugen af webcam virker unødvendig, da det er lettere og bedre kvalitet bare at kopiere fra en PDF med opgaverne - som skolen jo har lov til at lave og udlevere til eksamen.
mvh Jan B. Sørensen, Aalborg Studenterkursus
Til orientering, den af Niels omtalte konkurrent til "Lectio", kaldet ”LUDUS”, har et helt anden respekt for skolens og medarbejdernes sikkerhed.
I LUDUS er det således den enkelte skole, der helt og alene definerer graden af offentlighed.
Mvh mw
Bliv selvstændig - giv tyskkurser til erhvervslivet!
"Det ærgrer oppositionen. Især fordi der er kommet en række gode anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der har arbejdet med uddannelse i fremmedsprog."
Hmm... Så vidt jeg husker, kom arbejdsgruppens anbefalinger, dengang oppositionen ikke var i opposition. Hvorfor skete der ikke mere allerede dengang?
http://fivu.dk/publikationer/2011/sprog-er-noeglen-til-verden/sprog-er-noeglen-til-verden.pdf
(De nævnte anbefalinger står på s. 29 i rapporten)
Fat det. Der er tale om to forskellige medier. Altså to forskellige sæt af egenskaber og muligheder der skal opdages og udnyttes. Det siger sig selv, at hvis man kun vil vide af det ene går man glip af det andet.
Og Birgitte og Bo Tao (inde i bladet) har jo hver for sig helt ret når de fremhæver bogens særlige kvaliteter. Nu skal vi jo ikke gøre os selv dummere end vi er. Og det er bestemt ikke reaktionært eller maskinstorm at påpege, at vi er både tænkende og sansende.
Professor Palle Rasmussen giver, sikkert ufrivilligt, et godt eksempel på image-problemet for Hhx og Htx, som ofte nævnes i flæng med de øvrige erhvervsuddannelser:
Ja, hvis lederen selv har undervisningserfaring og selv underviser en klasse. Hvis lederen som det så ofte er tilfældet, ikke selv underviser kan det gå galt.
" Kan man udvikle det sådan, så man har ét log-in, der passer til alle portalerne, så man også har adgang til de små?” spørger Kaare Petersen."
Der findes jo allerede Uni-login, som giver adgang til et utal af sites af forskellige typer, bl.a. forlag (fx Alinea). Det er altså muligt, også uden at skulle opfinde en ny dyb tallerken.
Efter min mening tager Lectio-s indehaver deres sikkerheds ansvar alt for let.
Ud over denne konkrete sag, som muligvis kan henføres til en lærers manglende beskyttelse af password, er der et langt mere alvorligt spørgsmål, nemlig Lectio-s manglende hemmelighedsholdelse af basale skoledata.
Der er 645 ledige medlemmer af MA, der står overfor at miste dagpengeretten i begyndelsen af 2013. Jeg synes at det ville klæde Gymnasieskolen også at have fokus på og solidaritet med disse MA-medlemmer. Det er et meget stort problem, som vi i MA går meget op i at afhjælpe.
Ja, det kan vi vel alle blive enige om. Med hvad gør I for at ændre det på politisk niveau?
Karakterer skal naturligvis ikke kunne tastes ind af en elev, som har afluret det login, som læreren bruger gang på gang ude i klasseværelset.
I LUDUS er indtastning af karakterer (modsat Lectio) beskyttet af en signatur, der ikke benyttes i det offentlige rum. Dette mindsker behovet for hyppige skift af adgangskoder.
Er det korrekt, som Martin Holbøl citeres for, at lærere ikke i Lectio kan indtaste afsluttende årskarakterer, som overføres til eksamensbeviset?
Man giver et BARN på 14 år det, der ligner frit valg på alle hylder med en myriade af studieretninger, den ene mere sexet end den anden og - i hvert fald i Københavns-området - stort set frit valg på alle hylder - - og så undrer man sig over, at den halvvoksne, der tre år senere forhåbentlig er blevet en del klogere på sine ønsker til fremtiden, i alt for mange tilfælde må supplere sin gymnasiale uddannelse med et eller flere fag, der liiige manglede i julegaven tre år før i august.
Der er jo intet mærkeligt i alt dette. Da man i sin tid flyttede vejledningen om videregående uddannelser fra gymnasiet til Studievalg var det klart, at der ikke kunne være lige så meget vejledning som før.
Da man lavede e-vejledning var det også klart, at det skulle træde istedet for noget af den personlige vejledning.
Jeg er sproglærer (engelsk), men det står ikke spor klart for mig, hvad vi (lærere og elever) skal med AP. Så har du ikke lyst til kort at skitsere, hvad vi skal med det?
Hvis tonen i mit spørgsmål lyder ironisk, så er det en fejl, for jeg mener det virkelig. Jeg synes virkelig ikke, at det er klart, hvad formålet præcist er.
Min erfaring er, at der er ikke noget udbytte af tværfagligt samarbejde, medmindre at man kræver et bestemt udbytte af eleverne. Man skal samtidigt huske at elevernes udbytte af sådan et projekt i høj grad afhænger af deres faglige forudsætninger. Så, i forhold til bolig-projektet, har jeg mine betænkeligheder ved påstanden om, at alle de involverede elever får et lige stort udbytte.
Jeg er interesseret i at høre lidt mere om videoafleveringer og grundlaget for vægtning, der fører til den givne karakter. Karakterer er jo bestemt ikke pr definition objektive.
Tak fordi du delte din praksis, Casper.
Mvh
Leena Henningsdatter
Fra samvittighedsfuld student til rettighedsbevidst klient!
Hvor ER det godt, at der i det ganske danske land findes 15 - 18 årige børn med en professionel tilgang til deres studier allerede fra gymnasietiden !!
Hold med sådanne elevtyper gad jeg gerne undervise - problemet er bare, at dem er jeg ikke stødt på endnu i mine 21 år i gamet !! Jo, enkeltindivider - men dagsordenen på et gymnasialt hold bliver som regel sat af den laveste fællesnævner.
Som disse kommentarer tror visse gymnasieelever at de selv kan vælge hvad de kan få i de enkelte fag for på den måde at være med til at forme deres karaktergennemsnit.
I klagesituationer er det et imperativ at rektorer ikke farer op og underkender deres undervisere, men sørger for at der et faste procedurer for hvordan en klagesag skal foregå. Det er mine erfaringer at rektorer tackler opgaven meget arbitrært alt efter hvilken lærer der er tale om...
Det er imponerende, at I har fået tilladelse til at benytte tidligere afleverede opgaver til et andet formål end det, de blev afleveret til (at blive rettet af elevens egen lærer).
Jeg har tidligere som censor for tredjeårsopgaver fra UVM fået at vide, at jeg ikke måtte beholde censoreksemplaret af opgaven, hvis ikke eleven udtrykkeligt havde skrevet under på en tilladelse.
”(...)Det er væsentligt nemmere at fordybe sig i noget, når man sidder med en bog eller en længere tekst i hånden, end hvis man har den på computeren," siger Birgitte Darger!
En påstand, ja! Men hvor er dokumentationen?
Mine elever i 3g har netop læst Ibsens "Gengangere" på computerens skærm (80 sider på norsk!). Og det gik fint - også med fordybelsen!
For ti år siden ødelagde vi elevernes ryg med tunge bøger. Nu er det så deres åndsevner vi ødelægger med popupvinduer. Uanset hvor mange bøger vi sender med Camilla hjem, kan vi ikke forhindre hende i at sidde med 2-3 skærme i touchafstand. Det er virkeligheden som vi skal lære vores børn at navigere i. Ja, man kan længes tilbage til dengang det var fantastisk at afbryde kedsomheden ved at åbne en bog. Men sådan er det ikke længere. Vilkårene er andre.
Det plagiatresultalt læreren kan vælge er få vist er anonymiseret, for alle andre skoler end lærerens egen.
Dårlig valgt billede!
De viste trigonometriske formler og rækkeudviklinger er ikke engang relevante på A-niveau (Måske i SRP-sammenhæng)
Men har i ret til at læse og behandle opgaver som er henvendt til en lærer og ikke til offentlig anskuelse? Der må vel være noget fortrolighedskrænkende over dette.
Jeg læste med stor interesse indlægget i Politiken. Det var rystende historier, men det helt overordnede er jo taksameterordningen og selvejet, der får skoler til at opføre sig ekstemt usolidarisk. Men rektorerne burde kunne blive enige om nogle retningslinjer for hvodan og hvornår man kontakter elever på venteliste. Og andre skal man vel ikke kontakte.
Anne-Mette: glimrende spørgsmål. Det er nærliggende og ganske nemt teknisk at udvide systemet til at kunne importere opgaver fra andre databaser. Vi håber at kunne tilføje en sådan funktionalitet i nær fremtid. Mht. lukkede databaser kan vi (netop fordi de er lukkede) ikke importere opgaverne fra dem direkte. Men systemet gør det implicit. Hvis en studerende afleverer en opgave fra en lukket database kommer den automatisk med i lectios database.
Det er en svaghed, at systemet tilsyneladende kun bygger på sine egne opgaver. Checkes internettet som sådan ikke?
Når mine elever i en lang årrække har afleveret opgaver i Fronter, hvorfra jeg rapporterer til Ephorus, ville det være en god idé at kunne importere den enkelte lærers indrapporterede opgaver fra Ephorus eller andre databaser.
Hvordan er udsigterne for, at jeres system vil kunne kontrollere opgaveplagiering fra lukkede databaser som fx studienet.dk?
en god vinkel på projektet ville være at undersøge, om der er tale om dialogbaseret ledelse med tillid til medarbejderne eller om der er tale om kontrolbaseret ledesle med mistillid til medarbejderne. Førstnævnte er motiverende for medarbejderne - sidstnævnte det modsatte...
Er det slet ikke problematisk, at andre (Lectio) end elevernes lærer læser de pågældende opgaver fra de foregående år? Opgaverne er jo ikke er afleveret med viden om, at de vil blive brugt på denne måde, og slet ikke, at opgaverne sågar vises for andre, hvis der er match?
Hvor overraskende at skolerne på den måde jagter ekstra elever. Det anede jeg ikke. Og så en teknisk detalje: Det kan vel aldrig være en anden rektors problem, at eleverne besvarer telefonopkald i undervisningen?! Det må den enkelte lærer da tage ansvar for. Mine elever har da i hvert fald ikke lov til at have mobiltelefoner fremmme i undervisningen.
Jeg ville med glæde arbejde tværfagligt med kollegaer fra fx stx. I forbindelse med dette samarbejde vil man få en del "læring" ud af det. Og som sidegevinst vil man kunne tale om forskellige arbejdsvilkår, som vi undervisere er udsat for. Der er langt flere ressourcer til stx end hhx og disse voldsomme forskelle bliver gang på gang retfærdiggjort med "historien". På stx er rammerne væsentlig bedre end på hhx. .
Hvornår? Uddannelsespolitisk må man vælge. Samarbejde kræver tid og planlægning, og fagligheden bør være på plads, før man kaster sig ud i storstilede projekter. Alt kan ikke være på tværs, noget skal også være i dybden. Politikere, bestem jer for, hvad I egentlig vil. Projekter er gode, tværfaglighed er godt, men der skal være et fundament at bygge på, og man kan ikke det hele.
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er vi meget enige i dine betragtninger, Noemi. Tværfagligheden skal være mere virkelighedsnær. Der skal åbnes op for, at man kan samarbejde både med andre uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.
Der er nogle rammer i dag, som kan gøre det svært for lærerne, at tilrettelægge tværfaglige forløb i samarbejde med andre institutioner. Det skal der laves om på.
Der medgår altså også mere og mere tid med upload og download. Lectio kan mere og mere år for år. Administration og topstyring er vokset i en række år. Gid gymnasiet kunne lave hovedrengøring ved at skelne mellem:
"need to know" og "nice to know"
Du har helt glemt ;-) al den tid vi bruger på registrering, upload og download.Der kommer nye funktioner hvert eneste år i lectio. Tænk hvis der blev skelnet skarpt mellem "need to know" og " nice to know"........ Men vi er en del af New public goverment, der er blevet et monster pga. IT.
Det har aldrig været nemt at bryde den sociale arv - og det bliver bare sværere og sværere. . . . .
Jeg er enig i eleverne skal lære at se diskurserne og framing i tekster, inkl. de tekster læreren har valgt. Det er fx en del af Dansk A..
Men at du alene farer frem mod de diskurser i undervisningen som du anser som fjendtlige mod Dansk Folkeparti, underminere din argumentation, og afsløre dit indlæg som et simpelt politisk indlæg, hvis eneste drivkræft er at bane vejen for partiets politik.
Gymnasiestress handler måske også om, at eleverne MÅ være på i de sociale medier samt være med i timerne. Jeg oplever mange elever, som jeg ikke kan komme i kontakt med personligt, fordi de sidder med ansigtet inden i en skærm.
Mange elever ønsker personlig og nærværende kontakt med læreren men kigger ikke denne i øjnene men ind i en skærm, fordi twitter, Facebook og alt andet er for dem vigtigere.
Super indspark i debatten. Desværre er politikernes og vores modparters fokus alle andre steder end på kvalitet, så de fatter helt sikkert minus, når de læser artiklen. Træls!
Det er en virkelig god artikel, der ved hjælp af sammenligning klart gør rede for, hvad der ligger i lærernes så utroligt omdiskuterede forberedelsestid - hvad mon politikeren vil sige til den ?
Jeg håber da virkelig, at den vil blive trykt i de offentlige medier og lagt ud diverse steder, så ikke kun vi gymnasielærers, der jo i forvejen ved, hvordan tingene hænger sammen, kan se den.
Rikke, problemet er bare at forældrene også er mindst ligeså stressede i mange tilfælde...
Hørt!
Som gymnasielærer oplever jeg som regel at forældrene ikke går i dialog med deres unge menneske og hjælper med at prioritere. Alt for mange er helt fraværende og enkelte overtager fuldstændig styringen. Men generelt undervurderer forældre behovet for dialog. Jeg forstår det på et plan, hvis den unge er meget afvisende, men på et andet plan er det ikke okay. Man skal blande sig i den unges liv og vise en stor interesse. Man skal blande sig længe før læsset tipper.
Ja, det gør jeg også. I Gymnasieskolen er niveauet tårnhøjt, vi har jo en tårnhøj uddannelse, og det stopper jo aldrig. Der er hele tiden noget at lære, noget nyt at opdage (jeg har to fremmedsprog). Sprog bevæger sig hele tiden. Men hvis vi ikke skulle optage 95% af en ungdomsårgang, men 75% og der blev praktikpladser til de andre, så kunne vi holde niveauet.
Til Andreas m.fl.
Stort til lykke til dig, Mathilde. Du er nu nået frem til noget, der rent faktisk kan gå hen at blive noget værd for BÅDE dig OG det omgivende samfund !! Din oplevelse på efterskolen var jo, at det var en etårig forlængelse af sidste års sommerferie uden krav fra omgivelserne - det handlede om tre ting: DIG, DIG og DIG SELV !
" - - vi ved bare, at alle lærer bedst, hvis vi blander forudsætningerne. - - -"
TO spørgsmål:
1 . Jeg ved det ikke - er det bare mig der er dum ????
2. Hvor ved alle, der ved det, det fra ???
Må jeg afslutningsvis lige sige, at jeg HADER floskler og udokumenterede påstande !!!
Super god mulighed for at lade unge inspirere af andre super gode unge. Det viser dem, at man kan når man vil kæmpe for noget. Godt initiativ og inspirerende for os andre lektorer.
Kære Morten Blaabjerg.
Vi kunne ikke være mere enige om kommentarmulighederne: Det skal være let og muligt døgnet rundt. Og det bliver det også meget snart. Indtil da tjekker jeg mange gange om dagen:-) Facebook-login er blot et tilbud for dem, der har lyst til det. Det vil naturligvis også være muligt at kommentere via en bruger-profil, som man selv opretter.
Venligst
Malene Romme-Mølby
Et godt eksempel er den kommentar jeg netop skrev - samt denne her. Der bliver ikke tjekket for kommentarer om natten eller generelt udenfor almindelig arbejdstid?
Det er ærgerligt, for jeg tror egentlig sitet kunne have potentiale til at få en debat, der virkelig flyder frit - men det gør den ikke med den meget "tighte" publiceringskontrol. Det er nettet 24/7 - hvorfor genindføre de redaktionelle filtre, når man her kan slippe for dem?
@Malene, håber ikke at i nøjes med et FB-login - det er fint for de, der anvender Facebook - men der bør være en smidig kommentarfunktionalitet integreret som i (og dermed vi) selv har ejerskabet til og som ikke ekskluderer de der ikke gør. Det bør ikke afgives til FB, dvs. en udenlandsk virksomhed. Det der er vigtigt efter min beskedne mening, er at kommentarer publiceres, så de rent faktisk har en chance for at indgå i en dialog/udveksling af synspunkter, gerne i en trådet form.
Helt enig i kritikken - baseret på et 5 år gammelt pædagogikum.
På hvilke andre kurser kan man f.eks. møde 1½ times monolog understøttet af plastikslides med emnet "Variation i arbejdsformer."?
I mine 5 år som underviser har jeg ikke oplevet, at den teoretiske del af pædagogikum, efterfølgende har kunnet anvendes til noget som helst.
Hvordan kan nogen tro, at alle kandidater har brug for nøjagtigt samme efteruddannelseskursus for at blive bedre undervisere?
Gennemført teopæd for tre år siden, hvor jeg havde 3 centrale ankepunkter som jeg videreformidlede til den ansvarlige fagkonsulent - uden dog at få svar.
I hovedtrækkene gik mine ankepunkter på;
- at teopæd meget humanistisk orienteret og ikke tager hensyn til andre discipliner
- at de 6 workshops har en ganske stor del overlap, hvorfor 2 basalt set kan spares væk
Ikke overraskende kan man konstatere ved at gennemlæse de øvrige indlæg, at den pågældende kritik fra Preben Plith ikke deles af alle - og her er det vel netop, at vi får understreget, at vi alle lærer på forskellig vis!
Jeg har selv været yderst tilfreds med mit pædagogikumsforløb (2010/11) og genkender ikke alle de power points foredrag, som Plith omtaler.
Interessant kritik.
Jeg er som en række andre herinde ikke helt enig i kritikken - og jeg tager udgangspunkt i min egen personlige oplevelse med kurset.
Jeg synes en del af kritikken af pædagogikum er lige lovlig skarp, selvom der er et par kritikpunkter, jeg vil medgive.
Jeg var selv i pædagogikum sidste år, og fik rigtigt meget ud af det, både på den teoretiske og praktiske del.
... både det positive og det kritisable er der allerede sagt en hel del om.
Har lige været på AP1 selv og kan heller ikke genkende kritikken. Meget kunne jeg bruge, ikke det hele, men meget.
Det er værd at bemærke, at der er en del indlæg fra lærere som har været i pædagogikum på ordninger, der nu er historiske, men som alligevel henviser til egne erfaringer i deres pædagogikum, og derfor kritiserer de nutiden på et fortidigt grundlag. Det kvalificerer ikke debatten synderligt.
Jeg er helt enig i kritikken, som også underbygger at de kvantitative evalueringsskemaer der bruges til at evaluere kurserne ikke er meget værd som evalueringsredskab.
Jeg er i gang med Teo Pæd, har netop været på AP1 samt workshop 1 og kan overhovedet ikke genkende det negative billede der tegnes af kritikerne. Den undervisning jeg har fået på kurset indtil nu har rent ud sagt været fremragende - varierende og særdeles anvendelsesorienteret. Jeg er i fuld gang med at implementere mange af de ideer - teoretiske og praktiske - jeg fik fra både underviserne og de andre kursusdeltagere i min daglige undervisning.
Nu vi er ved det politisk korrekte: Du giver dine elever 'negerboller'?
Jeg har lige været på AP1 og er slet ikke enig med kritikken. Jeg kom med en masse skrækhistorier om pædagogikum som det beskrives i artiklen, men oplevede et inspirerende, varieret og ambitiøst kursus, der i høj grad lagde vægt på det praktiske frem for det abstrakt teoretiske.
Helt enig angående kommentar-muligheden. Vores teknikere arbejder stadig på en model, hvor man kan oprette sig som bruger eller logge ind via Facebook og derefter kommentere med det samme. Men indtil da tjekker vi ofte for kommentarer.
Venligst
Malene Romme-Mølby
Webredaktør på gymnasieskolen.dk
Det er en meget god idé synes jeg, hvis kommentarfunktionen på Gymnasieskolen.dk skal blive levende, at kommentarer publiceres/godkendes så hurtigt som muligt. Jeg vil foreslå en model, hvor man udover sit navn også har mulighed for at angive emailadresse, således at en evt. udveksling af kommentarer kan flyde lettere og publiceres umiddelbart efter den er postet - så snart en debattør har fået den første kommentar godkendt.
Helt enig! Teoretisk pædagogikum er en legeplads for udtjente gymnasielærere, der har fået en ny mission i livet med produktion af varm luft til de sagesløse ofre, kandidaterne. .
Det er en fantastisk illustration til artiklen!
Jeg har lige været på AP1 og kan heldigvis ikke genkende PP's fremstilling. Undervisningen var derimod varieret og praktisk orienteret.
"Mange lærere er tendentiøse". Jeg savner dokumentation. Det er snarere en myte skabt i 70'erne af Erhard Jacobsen og siden næret bl.a. af Fremskridtspartiet og arvetageren Dansk Folkeparti.
Jeg kan tilslutte mig væsentlige dele af dette indlægs konklusioner.
Netop bestået pædagogikum og underviser i matematik og afsætning på Aalborg HHX. Jeg er ikke enig i kritikken af teoretisk pædagogikum og kan ikke følge beretningen om ensidige PPT baserede oplæg på de to teoretiske kurser. Først og fremmest har vi i forvejen 6 workshops og 2 fagdidaktiske kurser hvor fokus virkelig er på det praktiske. Derfor udgør de to teoretiske kurser faktisk en balanceret tilgang hvor videns teorierne bliver serveret i en bearbejdet form.
Jeg mener, at der delvist er hold i kritikken. Da jeg var i pædagogikum for fem år siden, blev vi præsenteret for en del dræbende kedelige forelæsninger uden megen variation. Jeg vil dog stadig mene, at langt den overvejende del af kurserne blev holdt at motiverede undervisere, der forstod at sætte diskussioner i gang og sørgede for variation ved hjælp af varierende arbejdsformer som gruppearbejde, kursistoplæg og skøre indfald som walk and talks.
Er meget enig i kritikken.
Det er et par år siden jeg selv afsluttede pædagogikum, og jeg havde præcis samme oplevelse af splittelsen mellem den teoretiske og praktiske del.
Meget af indholdet på AP I og II samt de fagdidaktiske kurser fandt jeg dog interessant, men især de 6 (?) workshops oplevede jeg som spild af tid - og den oplevelse var jeg desværre ikke ene om.
Det hænger ikke sammen, at de praktiske vejledere ikke læser det teoretiske stof. På den måde bliver kandidaten den der vejleder vejlederen.
Lisbeth Jørgensen
Lige et lille pip fra en underviser på teopæd. De evalueringer som foretages efter hvert kursus stemmer ikke overens med det billede, som tegnes af ovenstående artikel, samt et par andre artikler i den sidste tid. Det er ganske få år siden jeg selv var i pædagogikum og kan sagtens nike genkendende til noget af kritikken - især i forhold til stofmængde og undervisningsform.
Helt enig. Det er på tide at debatten om teoretisk pdagogikums vje og vildveje seriøst tages op.
Er glad for at høre fra en kursusleder. Jeg afsluttede pædagogikum sidste skoleår og delte mange af de ovennævnte frustrationer, men samtidig havde jeg også følelsen af, at det måtte være mig der ikke "løb" hurtigt nok. Så tak Preben.
Det lyder både fornuftigt og genkendeligt, det Preben Plith siger. Men det er vigtigt at holde fast i behovet for teori, som han også gør.
Selvrefleksion er i det hele taget ikke IFPR'ernes stærke side. Tænk, hvis en lærer fik kritik for sin undervisning år efter år, men alligevel var 100 % sikker på sin egen fortræffelighed. Det beskriver meget godt Erik Damberg & Co.
Det med karaktererne morede jeg mig også meget over.
Spørgsmålet er, om uddannelseschef Erik Damberg ikke også opfattede pædagogikum som en succes i 2003 :-)
I hvert fald er det lidt morsomt, at han påpeger andres metodiske svagheder, mens hans egen bevisførelse er de høje karakterer.
Jeg tror, jeg vil give begge mine hf-klasser 12, så alle kan se hvor dygtig en lærer jeg er :-)
Kære Karin og Trine
Kære Karin og Trine
Freja Schloss - tør hvor andre tier!
Hej Freja
Det er da glædeligt at pædagogikum er blevet bedre. Da jeg var i pæd. fra 2003-2005 var det mildest talt til dumpekarakter, i hvert fald kurserne i alm. pædagogik. Det var stort set tidsspilde.
Gegen Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens.
Hej Malene
Jeg er enig med mine gymnasiekolleger i hvordan lærerne tænker karakteren. Problemet er at opfattelsen for mange elever er, at man ER sit tal. Men ens identitet og udviklingsmuligheder kan aldrig reduceres til et tal.
Der ligger en fælles udfordring for elever og lærere i at finde dem optimale tilbagemeldingsmetode.
Vh Tine Frank, Nykøbing Katedralskole
På vort gymnasium har vi fester, hvor eleverne IKKE kan gå on and off - forlader de festen, er der ingen adgang mere.
Måske burde vi flytte vore fester til Christiansborg - der må man jo gerne ryge . . . .
Det siges at være en fordel at tænker før man taler - noget tilsvarende gælder tilsyneladende ikke for det at lovgive ???
Hvornår mon leverpostejmad-indtagelsen bliver forbudt i spisefrikvarterene ?
Jeg må bare sige, at Karin Waaben har skrevet, hvad jeg ville sige, hvis jeg blev spurgt. Tak for det !!!
At argumentere mod et indlæg med hahahahahaha - - - det er ikke godt nok i vor verden !!
Fordømmende konservativ er vist du, der ikke kan tåle kritik af den status quo, der herske i vor lille andedam, hvor det handler om at være først med det første, på forkant med alting og helst smide alle børnene ud med badevandet på een gang. Fordybelse og faglighed - nej DET mærke fører vi ikke i den danske gymnasieskole pt.
Jeg tror ikke jeg er den eneste lærer der her er blevet lettere fornærmet over at blive karakteriseret som en person der er "mentalt som børn". Jeg synes også, at det er noget snæversynet at opdele os i "den gamle type lærer" (den dygtige, åbenbart) og "den nye type lærer, som mentalt er som et barn" (den dårlige, og åbenbart den som de fleste ligner).
MVH. Jesper S. P.
Den første kommentar til Marie Krarups meget relevante indlæg kunne være skrevet af en meget ung elev, men er desværre nok netop skrevet af et rigtigt BØVhoved!
Tja, Erik Damberg er ikke åben over for kritik... Det er ellers en dyd.
我同意！
Hahahahahaha..... Kan det formuleres mere fordømmende konservativt?
Kære Malene
I forbindelse med evalueringen af gymnasiereformen vil man så spørge lærerne, hvad de mener om reformen ?
Det bør ikke virke overraskende, at der gives flere 12-taller nu end tidligere, fordi lærerne har skullet vænne sig til, at det siden reformen i 2006 er helt legalt at give topkarakter for en præstation med få "uvæsentlige fejl". Måske netop den enkelte censors tvivl om tolkningen af en præstation med "uvæsentlige fejl" har fået den forsigtige censor til at holde igen.
Det er svært at tage en såkaldt dialoggruppe som denne alvorligt uden at den anden part i dialogen er til stede. Det forekommer mig at være udtryk for endnu et top-Down-initiativ, som der slet ikke er brug for flere af.Derimod er der brug for skolebaseret udvikling, som GL og lederforeningene har afleveret et konkret forslag til hos Christine Antorini. Det er på skolerne man ved hvor skoen trykker og ikke bare på skolens ledelseskontor.
Det er jo blot ét eksempel på, hvordan det lykkes teoretisk pædagogikum at være et glimrende eksempel på, hvad vi som undervisere ikke må gøre.
Jeg overvejer også, hvad underviserne på teoretisk pædagogikum ville sige til, hvis vi gav vores elever opgaver tilbage med kun en karakter - altså helt uden kommentarer. Hvor er læringen henne i det?
Kære Peter.
Vi ville gerne have haft lærere fra HHX og HTX med i vores tema. Vi havde også fundet nogle, men af forskellige årsager blandt andet tidsnød, ville de alligevel ikke være med. Vi mener, at historierne i mere handler om at være lærer, end hvor man er lærer, og håber derfor også, at de appellerer til vores læsere på HTX og HHX.
Gad nok vide, om der også er nye lærere på HTX og HHX, som ville lade sig interviewe? Bare en? De er jo også en del af de læsere, I skriver til.
Påstanden "IT gør elever dummere" svarer til at hævde, at "bøger gør eleverne dummere" eller at "murskeen gør murerlærlinge dummere".
IT er et kommunikationsværktøj, der skal bruges når det giver mening.
Og ja, kommunikationen på Fjæsbogen er som regel halvtomme fatiske hilsner. Men det var de sedler, som du sendte til kammeraterne i gymnasietiden da også! Facebook er bare et andet kommunikationsmedie.
Godt man ikke kan opnå eneret, www.eneret.dk på at udhule undervisernes forberedelsestid !
Jeg har haft biologi på A-niveau i gymnasiet og jeg ville være rigtig glad for at se det som et adgangsgivende fag på fx medicinuddannelsen !!!
Jeg kan ikke se, at fysik skulle være mere vigtigt at have haft end biologi. For mig at se, skal man nok nærmere bruge sin viden fra biologi om nerver, immunforsvaret og hormoner i forhold til viden om magnetisme fra fysik når man er på lægestudiet? ;)
Jeg kan fint tilslutte mig dine betragtninger Mette. Det er den erfaring jeg selv har gjort i min egen undervisning! Det er dog bestemt en udfordring at tænke i IT-integrerede læringsforløb.
Rigtig godt skrevet, Mette!
God konstruktiv pointe- at se potentialet i it og teknik fremfor at fokusere på ulemperne. Uromagerne har jo overtaget på det tekniske felt, så man må komme deres verden i møde, ellers taber man dem. .
Vi bruger
http://www.theappbuilder.com/
http://sandboxgamemaker.com/
http://www.udk.com/
Tillykke med den nye hjemmeside. Det ser fint ud. Vi glæder os til at se mere.
/mads
Hvilket program bruger I til at designe spil med?
Kære Morten og redaktionen iøvrigt
Veldokumenterede oplysninger i artiklen
Tankevækkende at ambitionsniveauet hos gymnasieeleverne er steget.
Synd hvis de lange videregående uddannelser giver en del arbejdsløse akademikere.
Godt at der nu etableres et samarbejde mellem Professionsskolerne og Gymnasieskolerne om en bedre studievejledning.
God ide med mere praktik i undervisningen, og mere orientering om de mellemlange uddannelser
Marie Krarup savner den sorte skole og tror at den vil kunne løse de problemer vi står overfor i den danske gymnasieskole. Jeg er enig i kritikken men ikke enig i løsningsforslaget. Jeg tolker ideen om den sorte skoles renomme som ikke andet en reaktionært snæversynethed.
Jeg synes alle burde læse pointerne i L.H.Schmidts bog Om Respekten og kombinere det med de grundlæggende principper for CL. Kommer man så en god portion IKT oveni, så er vi ved at nærme os noget det kan bruges.
Jeg anvender forskellige former for IKT i min undervisning og min iPad er min trofaste arbejdshest. Det helt afgørende for succesen er to ting:
A. Engagerede undervisere med en klar holdning til læring og pædagogik. Udgangspunktet for succesen er grundprincipperne fra CL og tilsvarende opfattelser og principper.
B. Elever der er indstillet på at udvikle sig og påtage sig ansvar.
Det kunne jeg godt skrive en del mere om!