Danske gymnasier lider af et strukturelt problem, som gør hele sektoren til en lyssky forretning
Alt imens vi ensidigt har fokus på, hvilke konsekvenser højere karakterkrav kan have for eleverne, så forsømmer debatten at se på, hvilke strukturelle problemer der ligger bag de gymnasier, hvor der er problemer med undervisningskvaliteten og gymnasielærernes arbejdsmiljø.
Hvad enten man er i det offentlige eller det private erhvervsliv har virksomheder en bestyrelse bag sig. Bestyrelsens rolle er at udstikke kursen for, hvilken retning virksomheden skal bevæge sig i, samt at foretage de nødvendige tiltag der skal til, for at virksomheden forbliver sund. I modsætning til det private erhvervsliv er der i gymnasiesektoren ingen krav for hvem, der må sidde i bestyrelsen. Der er heller intet opsyn med bestyrelserne, hvilket i sagens natur også gør det svært at håndhæve konsekvenser for en bestyrelse, hvis den ikke gør sit arbejde.
I forbindelse med kommunalreformen i 2006, overgik gymnasierne fra at være amtskommunale institutioner til at være statsligt selvejende institutioner. Ønsket var at sikre gymnasierne en central placering i lokalsamfundet, og derfor skulle gymnasierne også have en mere lokalt forankret bestyrelse. Argumentet for ordningen var, at kun en lokalt styret bestyrelse kunne træffe beslutninger, som tilgodeser lokalsamfundet. Men i virkeligheden var beslutningen om en mere lokal forankret bestyrelse også begyndelsen på den faglige ødelæggelse for gymnasierne.
I praksis betyder det, at der på et gymnasium i Jylland sidder et bestyrelsesmedlem, som også sidder i byens kommunalbestyrelse og i regionsrådet. I regionen sidder medlemmet i fordelingsudvalget for de gymnasiale uddannelser. Derudover er samme bestyrelsesmedlem tilmed også bestyrelsesformand for SoSu-Uddannelsen i nabobyen Aabenraa. Sidste sommer besluttede ledelsen på det gymnasium, hvor han er bestyrelsesmedlem at udbyde selvsamme uddannelse på gymnasiet.
Dermed bliver gymnasiet brugt som brink i et lokalt projekt, hvor der er fokus på at ekspandere gymnasiet og ikke at højne og værne om elevernes undervisningskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø.
På et andet gymnasium i Jylland har bestyrelsen besluttet, at gymnasiet også skal tilbyde den 2-årige STX-uddannelse. I forvejen kan man allerede tage en helt almindelig 3-årig stx-uddannelse på to andre gymnasier i byen og i nærområdet er der tre andre uddannelsesinstitutioner, som også udbyder enten den 3-årige stx- eller htx-uddannelse. Sammen gjorde disse fem institutioner indsigelser ved regionsrådet. Deres argument var, at behovet for endnu en uddannelse i byen ikke giver mening, da befolkningsfremskrivningen i byen viser, at der ikke er et behov for yderlige en uddannelse. Samtidig vil en ny elevfordeling sende nogle elever ud til de mindre gymnasier udenfor byen og dermed reducere elevtallet på de større institutioner i byen.
I kampen om at promovere berettigelsen af den 2-årige STX i Vejle, blev et folketingsmedlem, som er bosiddende i byen, hevet med ind i kampen for at støtte op om forslaget. Næstformanden for regionsrådet støttede også op om forslaget, da han til daglig er direktør for Campus Vejle, hvor man netop søgte om at udbyde uddannelsen. Ansøgningen om at udbyde den 2-årig stx-uddannelse blev først behandlet af regionsrådet, hvorefter den endeligt blev godkendt af ministeriet. Både direktøren, som er regionsmedlem og det lokale folketingsmedlem er medlemmer i det samme parti.
Regionsrådet besluttede – ikke overraskende – at støtte Campus Vejles’ ansøgning om at tilbyde den 2-årige stx-uddannelse.
Gymnasiebestyrelser er ikke kun præget af interessekonflikter, men også præget af inkompetence.
Et tredje gymnasium i Jylland landede i landets aviser sidste år, da eleverne klagede over de mange lærerskift, som medførte forringet undervisningskvalitet. Lærerskiftene kom sig af dårligt arbejdsmiljø, men bestyrelsen valgte alligevel fortsat at have tillid til rektor og ledelsen på gymnasiet. Formanden for GL Tomas Kepler mente dog, at bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium havde svigtet og ledelsesekspert Helle Hein undrede sig højlydt over bestyrelsens ageren overfor medarbejderne.
Problemet er den totale mangel på krav til, hvem der må sidde i en gymnasiebestyrelse, hvilket åbner for inhabilitet. Bestyrelserne bliver infiltreret af lokalpolitikere med deres egne agendaer. Samtidig har vi et problem med tilsyn af bestyrelsernes arbejde, hvor den tilsynsførerende myndighed STUK blot forventer, at mødereferater bliver offentliggjorte.
Gymnasiebestyrelser er ikke kun præget af interessekonflikter, men også præget af inkompetence. Som det forholder sig i dag, er der ikke nogen efter- og videreuddannelse for de eksisterende medlemmer eller krav til evner eller erfaring. Derfor kan man heller ikke forvente, at gymnasiebestyrelser kan noget så simpelt som at læse og forstå et regnskab.
Bestyrelsens opgave med at højne elevernes undervisningskvalitet og medarbejdernes trivsel er ikke incitamentet for at holde institutionen i live. Det er elevfastholdelse, fordi elevernes blotte tilstedeværelse udløser penge. I modsætning til private gymnasier er de offentlige gymnasier ikke afhængige af, hvor gode de er til at løfte elevernes fagligt. De er heller ikke afhængige af, om medarbejderne trives – selvom de to unægtelig hænger sammen.
Spørgsmålet man mangler svar på, er: Hvad er konsekvenserne, når gymnasiebestyrelser reelt har carte blanche til at forme nutidens ungdomsuddannelser? Når der er omfattende fit-and-proper regler for bankers bestyrelser, hvorfor er der ikke lignende krav til dem, som skal holde opsyn med vores børns uddannelse?
Hyperlinks:
Politikpapir: Styrker ved gymnasiernes statslige selveje | Danske Gymnasier
Allan Emiliussen, Venstre (regionsyddanmark.dk)
Allan Emiliussen er ny formand for SOSU-skolen Syd | ugeavisen.dk
Tag en SOSU og skab din fremtid | Haderslev Katedralskole (haderslev-katedralskole.dk)
Åben strid mellem Vejles gymnasier om ny ekspres-studentereksamen: ‘Det er et fejlskud’ | vafo.dk
Vejle-gymnasium vil skabe studenter i ekspresfart: ‘Når Aarhus og Odense kan, kan vi også’ | vafo.dk
Regionsråd bakker Campus Vejle op i ønske om ny uddannelse (jyllands-posten.dk)
GL-formand kritiserer bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium: “Den har fejlet” – Gymnasieskolen
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode