Vigtigste pointer fra Arbejdsmiljøseminar 2026

GL Gymnasielærerne har nu i 10 år afholdt et årligt arbejdsmiljøseminar i samarbejde med lederne fra Danske Gymnasier. Netop det faktum, at medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter OG ledere er repræsenteret, gør seminaret helt specielt. Her er nogle af de vigtigste indtryk fra årets seminar.

Mangfoldige lærerværelser/personalerum
Et stort tema i disse år er overgangen til epx. I den sammenhæng står vi over for nogle mere brogede lærerværelser med lærere fra gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler. Hvordan får man disse grupper til at arbejde bedst sammen? Det har man stor erfaring med i Struer, og derfor afholdt de et af seminarets mest populære workshops. De vigtigste fokusområder fra Struer er, at der skal være respekt for de forskellige overenskomster, og at TR’erne forhandler lokal løn for sine egne lærere. Derudover skal den enkelte lærer max undervise på to forskellige uddannelser – eksempelvis hhx og stx. Ydermere er det vigtigt, at rektor fordeler sin tid ligeligt på de enkelte afdelinger, og at bygningerne er forbundne. Endelig er det, specielt i overgangsfasen, vigtigt at prioritere sociale arrangementer for alle lærere og personalegrupper. Hvorvidt ovenstående råd fra Struer er mulige at efterkomme på alle fremtidige epx-institutioner, er naturligvis usikkert, men det skal ikke afholde os fra at efterstræbe det.

I GL’s arbejdspladsudvalg vil vi arbejde videre med at udvikle materiale, som kan bruges i forbindelse med fusioner og inklusion af nye faggrupper på epx-uddannelserne.

Inklusion i personalerummet i bredere perspektiv
Arbejdsmiljøseminaret behandlede også andre aspekter af den sammensatte personalegruppe. Karen Christina Spuur gjorde os klogere på det generationelle perspektiv og gennemgik forskelligheden i de forskellige aldersgruppers forudsætninger og forventninger til arbejdslivet. Boomer- og X-generationerne, som er født fra 1946-1979, forholder sig fx helt anderledes til feedback, kritik og autoriteter, end Z- og Alpha-generationerne fra 1996-2025 gør. Vores yngste kollegaer (og vores elever for den sags skyld) tillægger ikke en lærer eller en leder autoritet på samme måde, som de ældre generationer gør. Autoritet er noget, man gør sig fortjent til i de seneste generationers øjne. I forhold til kritik og feedback er tonen ofte også vigtigere end indholdet for de yngre generationer. Koden til at inkludere alle de fire generationer, vi er på arbejdsmarkedet lige nu, er at skabe psykologisk tryghed ud fra en bevidsthed om og en tålmodighed over for de kollegaer, som løser opgaverne anderledes, end vi selv ville gøre det. Ikke overraskende er det også her ledere, TR’ere OG AMR’ere, der skal være rollemodeller i den kultur, man forsøger at skabe.

Inklusion i arbejdsfællesskaber #2
Erhvervspsykolog Sarah Ambs-Thomsen konkretiserede yderligere i sit oplæg om inkluderende arbejdsfællesskaber. Følgende er et par redskaber, som vi hver især kan bruge i dagligdagen: 1) Inkludér proaktivt kollegaer (manglende inklusion kan sidestilles med eksklusion). 2) Find ligheder med dem, der ligner dig selv mindst.

På et mere organisatorisk plan foreslog hun, at man generelt ’tager snakken’ – gerne med brug af dialogværktøjer; udarbejder spilleregler, konkretiserer og evaluerer løbende. Endelig foreslår hun også, at man bruger databaserede interventioner. GL har tidligere udviklet dialogmateriale med fokus på, hvad der nedslider i jobbet som gymnasielærer. Måske skulle vi i APU udarbejde et dialogbaseret værktøj frem mod en fremtid med mere diverse arbejdsfællesskaber?

Læs: Psykolog advarer: “Et mangfoldigt lærerværelse kan være en risikofaktor for arbejdsmiljøet”

Hormoner på arbejde
Seminaret behandlede også et stadig relativt tabuiseret emne – overgangsalder. Et element i arbejdslivet, som kan ramme både mænd og kvinder. Det blev tydeligt, at symptomerne var mange, og at de ofte kan minde om stressrelaterede kendetegn. Derfor er det ekstra vigtigt at få åbnet op for dialogen og finde ud af, hvad der er hvad. I den forbindelse tyder det desværre stadig på, at emnet er tabuiseret. Kvinder har nemmere ved at tale med hinanden om det, men når der er en mandlig kollega eller en leder involveret, bliver åbenheden mere udfordret. En løsning kan være, at mandlige ledere, TR’ere og AMR’ere åbner op og taler åbent om det. Løsningerne er ofte individuelle og i mange tilfælde ikke uoverstigelige. 23% har overvejet eller rent faktisk forladt sit job på grund af gener fra overgangsalder. På den positive front er det dog 68% af dem, som har bedt om et hensyn fra sin leder, som er blevet imødekommet. Gymnasieskolen har interviewet en af oplægsholderne Maja Aagaard, og artiklen kan findes her: Søvnløse nætter og hjernetåge er også arbejdspladsens problem
Derudover tilbyder GL et webinar om hormoner på arbejde d. 16.04.2026, som altså er relevant for både mænd og kvinder. Man kan tilmelde sig her: Webinar: Hormoner på arbejde

Fællesskabets usynlige opgaver
”Det er en af økonomiens tragedier, at det, man så gerne vil vide mere om, er så svært at vide noget om.” Med dette citat indledte økonom og forfatter Emma Holten seminarets sidste oplæg, og det stammer fra overvismand Christen Sørensen. Måske er det årsagen til, at undersøgelser med tal/økonomi ofte optræder uden afsender eller reference i medierne, hvis der skal spares i det offentlige. Det er bekymrende. Ligeledes er det en stor udfordring, at de økonomiske konsekvenser af offentlige besparelser sjældent fremstår tydeligt. Fx refererede Emma Holten til undersøgelser, som viser, at autistiske børn, som har været i et specialiseret tilbud, klarer sig lige så godt i voksenlivet som de børn, der har været mindre hårdt ramt, men som har været inkluderet i almenområdet. Den autistiske elev, som vokser op og har et langt arbejdsliv, er en enorm økonomisk gevinst i forhold til, hvis vedkommende var på understøttelse hele sit voksenliv. Med andre ord betaler det specialiserede tilbud sig i længden.

Emma Holten kalder sig selv feministisk økonom. Derfor var hun også inde på kønsmæssige forskelle. Hun præsenterede undersøgelser, som viste, at det ofte er kvinder, som står for det vigtige praktiske, daglige arbejde på arbejdspladserne, mens mændene ofte undgår disse opgaver. Det kunne også være interessant at dykke ned i for GL og på de enkelte gymnasier.

Et vigtigt samarbejde med Danske Gymnasier
Netop fordi arbejdsmiljøseminaret er et samarbejde med DG og både har deltagelse fra ledere, AMR’ere, SU-medlemmer og TR’ere, har de, som deltager, alle hørt de samme oplæg. Således kan de tage et fælles afsæt, når de aktuelle udfordringer skal behandles ude på skolerne. Dette er en stor kvalitet ved arbejdsmiljøseminaret og årsagen til, at GL håber, at vi også de næste 10 år kan fortsætte med DG-samarbejdet. Andre lederforeninger er sågar også velkomne.

Af:

Allan Ahle – Netværksformand for Aarhus Netværket, TR på Odder Gymnasium og medlem af GL’s Arbejdspladsudvalg

Stine Wolff – Medlem af GL’s Hovedbestyrelse og Gl’s repræsentant i Akademikerpensions bestyrelse

Morten Søding Sørensen – Formand for GL’s Arbejdspladsudvalg og Medlem af GL’s Hovedbestyrelse