Vi skal stress til livs, og det haster

Andelen af gymnasielærere, der henvender sig med psykiske udfordringer – ofte relateret til stress – til AkademikerPensions sundhedsrådgivning, er relativt den største andel i forhold til de to andre faglige foreningers.

Som gymnasielærere løber vi stadig stærkere, det går ud over kvaliteten af undervisningen, og det går ud over vores mentale velbefindende. I foråret 2026 udgav AC – Akademikerne deres stressudspil. Udspillet danner blandt andet afsæt for AC’s indspil til finanslovsforhandlingerne, som jo er lige på trapperne og er også AC’s holdning til den kommende politiske arbejdsmiljøaftale. GL er repræsenteret i AC, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi også her presser på for at stress tages alvorligt i både finanslov og den nye arbejdsmiljøaftale.

Problemet med stress har været kendt i årevis, og instrumenterne i arbejdsmiljølovgivningen til at komme problemerne til livs er ikke tilstrækkelige. Struktur og incitamenter skal ændres, hvis der skal ske en reel forandring for alle akademikere. For at stoppe stigningen i stress, reducere antallet af stressramte og selvfølgelig mindske antallet af personer, der falder helt ud af arbejdsmarkedet, skal vi på et forskningsbaseret grundlag arbejde med fælles mål sammen med ledere og politikere. Akademikerne har et mål på 20 procent reduktion af stress i 2035. Man er nødt til at reducere, før man kan standse helt. Det vil betyde alverden for den enkelte stressramte, men også være en kæmpe samfundsgevinst, at vi ikke sygemeldes med stress. Langt de fleste arbejdstagere peger på ‘arbejde’ eller ‘arbejde og privatliv’ som grunde til stress. Kun 10 procent svarer ‘privatliv’. Der er altså noget galt med de forhold, vi som akademikere og især gymnasielærere skal arbejde under. Den aktuelle debat om folkeskolen peger i den grad også på en lærerstand, der er presset af for mange og urimelige krav – og vi kan jo som gymnasielærere genkende det pres, et pres, som kan føre til stress. Stress koster ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samfundet 55 mia. kroner årligt, så tidlig indsats og forebyggelse er selvsagt nødvendigt.

AC har flere forslag til at bekæmpe stress, hvor især tre er interessante for os som gymnasielærere.

Anerkend stress som arbejdsskade
Langvarig svær stress, angst og depression skal anerkendes som psykiske arbejdsskader. Antallet af anmeldelser stiger markant, men er svære at få anerkendt. I dag anerkendes kun 7 procent. Der er behov for nye metoder til vurdering af psykiske arbejdsskader, som sikrer nemmere vej til anerkendelse. Et stigende antal arbejdstagere belastes så hårdt af det psykiske arbejdsmiljø, at det anmeldes som en psykisk arbejdsskade. Men selvom anmeldelserne stiger markant, er andelen af anerkendelser fortsat alt for lav og meget få modtager anerkendelse og erstatning. Det er altså nærmest umuligt at få anerkendt, at arbejdet har givet en psykisk arbejdsskade. Det skyldes, at psykiske og fysiske arbejdsskader behandles efter samme metode i arbejdsskadesystemet. Men det er hverken tidssvarende eller meningsfuldt at fastholde, at sammenhæng mellem arbejde og henholdsvis psykiske og fysiske helbredsproblemer kan forstås og forklares ud fra de samme metodiske og videnskabsteoretiske traditioner.

Der er brug for særlige metoder til at fastslå stress og psykisk overbelastning, og der bør være specialiserede psykosociale vurderingsteams i sager om psykiske erhvervssygdomme.

Obligatorisk lederuddannelse
Psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsrelateret stress er et yderst komplekst område. Det handler ikke om én enkelt løsning, men om organisering, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdskultur og psykologiske faktorer. Det stiller store krav til de rektorer og vicerektorer, der har ansvaret for trivslen i hverdagen. Det psykiske arbejdsmiljø skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og både AML og AMR er nødvendige for at sikre det psykiske arbejdsmiljø og forebygge stress på skolerne. Alle ledere i gymnasieskolen bør naturligt få uddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Modernisering af lovgivning og tilsynet med psykisk arbejdsmiljø 
Arbejdsmiljøloven er skabt for at løse problemer med røg og støj, og regler og tilsyn tager stadig ikke tilstrækkeligt højde for andre arbejdsforhold, som kan føre til skader. Derfor bliver reaktionerne fra Arbejdstilsynet væsentligt mildere, når det handler om psykisk arbejdsmiljø. Og derfor virker tilsyn i dag heller ikke forebyggende. Arbejdstilsynet bør oftere kunne give påbud, når det psykiske arbejdsmiljø er for dårligt. Mange ledere gør deres bedste for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Men der er skoler, hvor rammer og krav er for uklare – og med store konsekvenser. Hvis Arbejdstilsynet opdager brud på det fysiske område, er der mærkbare konsekvenser. Modsat forholder det sig, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal der sikres tilstrækkelige ressourcer hos Arbejdstilsynet til at sikre forebyggelse gennem tilsyn. Arbejdsmiljøloven er en forebyggelseslov, men stigningen i stress er et tydeligt signal om, at loven skal opdateres, så den afspejler nutidens arbejdsliv. Det gælder forhold som acceleration og intensiveret og kompleks opgaveløsning, AI og grænseløst arbejdsliv, som jo i den grad passer på os gymnasielærere. Tilsynet med psykisk arbejdsmiljø skal styrkes, så håndhævelse og sanktioner fra Arbejdstilsynet står mål med den reelle sundhedsrisiko, som stress udgør i dag. AC foreslår, at den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse udvides med et modul om psykisk arbejdsmiljø og krav om, at APV skal afdække tid, arbejdspres, intensitet og mulighed for indflydelse – her anbefaler GL naturligvis Professionel Kapital, som er klart bedst til at afdække fx følelsesmæssige høje krav, som jo er særligt relevante for os.

Vi må presse hårdt på, så AC bliver hørt her og også i GL gøre vores for at arbejdspres, der resulterer i stress, bliver et fælles anliggende som tages alvorligt.

Læs stressudspillet sin helhed her.