Når politikere ukritisk peger mod Sverige som forbillede

Hvad sker der, når politikere ukritisk peger mod Sverige som forbillede? Det spørgsmål tog GL’s Arbejdspladsudvalg med sig til Malmø – og svarene var mere komplekse, end den danske debat ofte giver indtryk af. Her følger en beskrivelse af de indtryk, vi tog med os, og et bud på, hvad vi skal arbejde videre med i arbejdspladsudvalget.

Svenske gymnasier har ikke bestyrelser
”Hvorfor blander I bestyrelser ind i driften” spurgte rektoren fra St. Petri Gymnasium i Malmø – og afslørede dermed, hvor fremmed den danske model virker, set fra Sveriges perspektiver. I modsætning til de danske gymnasier og erhvervsskoler er der i Sverige ikke nogen bestyrelse. I Sverige holder de fast i en forvaltningskonstruktion, som blandt andet styrer økonomien. Mange medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne på de danske skoler kunne sikkert godt ønske en lignende konstruktion. Der er i hvert fald stadig et indtryk af, at mange bestyrelser på ungdomsuddannelserne ikke fungerer optimalt. Enten på grund af manglende prioritering fra de udpegede bestyrelsesmedlemmers side eller konstante regnskabsoverskud fremprovokeret af forsigtig eller misforstået budgetlægning.

Større korps i forhold til elevtrivsel og sundhed
En central forvaltning er noget, vi kender fra de danske folkeskoler. I Sverige har man videreført det sundheds- og trivselssystem, som kendes fra folkeskolen, og gjort det gældende for både folkeskoler og ungdomsuddannelser. Det betyder, at svenske skoler generelt råder over et større korps af skolesundhedsplejersker og skolepsykologer, end vi har i Danmark.

På St. Petri skolen var der også en elev-arbejdsmiljø-repræsentant i hver klasse. Samarbejdet mellem ledelsen, medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant og en elevrepræsentant for arbejdet med undervisningsmiljøet er noget, vi arbejder videre med i arbejdspladsudvalget. Faktisk afsøger vi lige nu mulighederne for et samarbejde med DGS for at fremme sådanne tiltag ude på skolerne.

Forskellige lærertyper kan udfordre arbejdsmiljøet
I forhold til de blandede lærerværelser som sandsynligvis bliver fremtiden på den kommende epx-uddannelse, er der også erfaringer at orientere sig mod i Sverige. ”Hold fast i, at rektorerne har været undervisere, hvis de skal kunne få skoler med blandede lærertyper til at fungere,” sagde svensklæreren Fredrik, der også er medlem af hovedbestyrelsen i Sveriges Läkare. Der var, ifølge ham, meget stor forskel skolerne imellem, i forhold til hvor godt de enkelte lærerkollegier arbejdede sammen. ”Rektorernes tilgang er afgørende for, at de blandede lærerværelsers arbejdsmiljø er i orden,” uddybede han. Dette bliver et centralt emne frem mod 2030 for GL og arbejdspladsudvalget, og vi er allerede i gang med at høste erfaringer fra FGU og andre skoletyper, der har fået mere blandede lærerkollegier.

Svenskerne advarer: Pas på privatiseringen
”Det skal I kæmpe imod,” sagde den svenske lærer med et alvorligt blik, og hermed stod det klart, at der bestemt også var advarselslamper tændt på den anden side af broen. Der er nemlig nogle yderst bekymrende tendenser, som vi, ifølge svenskerne, absolut ikke bør lade os inspirere af. De har en enormt stor andel af private gymnasier – og folkeskoler for den sags skyld. Faktisk kan man tjene gode penge på at drive private skoler i Sverige. Et afgørende element i denne udvikling er, at de ikke bruger eksterne censorer i Sverige. Det er altså den enkelte lærer, som tager sine egne elever op til eksamen. Dette har afstedkommet den udvikling, at der kun bliver givet seriøse karakterer på de offentlige gymnasier. Dette billede understøttes af, at de elever, som kommer fra de offentlige gymnasier, klarer sig markant bedre på universiteterne. Man kan simpelthen købe sig til gode karakterer på gymnasierne. Hvis ens barn ikke får tilstrækkeligt gode karakterer på et offentligt gymnasie, skifter man til et privat. Faktisk skifter nogle elever/forældre gerne flere gange mellem private gymnasier, indtil man får de karakterer, man er tilfreds med. Dette betyder naturligvis også total mangel på elevfordeling, hvilket medfører en yderst bekymrende polarisering og ulighed.

Digital chikane og aggressivitet fra elever/forældre er tiltagende
Udover besøget på St. Petri gymnasium fik vi også mulighed for at høre et oplæg og en dialog på Malmø Universitet med universitetslektoren Rebecka Cowen Forssell. Hun og hendes forskningskolleger har i flere år arbejdet med digital aggressivitet og chikane af lærere og ledelse fra forældre og elever. Meldingen fra Sverige er, at dette i tiltagende grad udfordrer arbejdsmiljøet på de svenske skoler og gymnasier. Herhjemme hører vi i disse år meget om, hvordan folkeskolelærerne bruger mere og mere tid på forældrehenvendelser, hvilket tager tid fra forberedelsen. I Sverige fylder det mere og mere på gymnasierne, og måske begynder vi også herhjemme at opleve et tiltagende antal henvendelser rettet direkte mod gymnasielærerne. En uheldig tendens der i ifølge Rebecka skyldes et tiltagende behov for at placere en skyld, uanset om det drejer sig om trivsel eller dårlige karakterer. Her ligger der et forestående arbejde fra GL-Gymnasielærernes Arbejdspladsudvalg. Vi vil forsøge at være på forkant med denne udfordring, før det udvikler sig til svenske tilstande. Helt konkret arbejder GL’s sekretariat med at udvikle en fane på GL’s nye hjemmeside, som kan højne og kvalificere skolernes opmærksomhed på og arbejde med digital chikane.

Besøget i Malmø viser, at Sverige hverken er et skræmmebillede eller et forbillede – men et advarende eksempel på, hvad der sker, når styring, privatisering og trivsel ikke tænkes sammen. Det er erfaringer, GL bør insistere på, at danske politikere forholder sig mere ærligt til.