Et godt arbejdsmiljø kræver et stærkt kollektiv

At være arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er en mangefacetteret opgave, der kan gribes an på mange forskellige måder. Som AMR har man jo ikke et netværk knyttet til en bestemt fagforening, men i GL’s sekretariat er der sparring at hente, og mange TR-netværk laver også kursusdage for AMR.

Arbejdet som gymnasielærer kræver stærke relationskompetencer og nærvær, og høje følelsesmæssige krav i vores arbejde er en væsentlig faktor for os. Det viser også både Nanna Våbens undersøgelse Gymnasielæreres arbejdsliv under lup og Aalborg Universitets undersøgelse Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejdsliv. Derfor synes jeg, det er vigtigt at høje følelsesmæssige krav er et væsentligt fokuspunkt i arbejdsmiljøarbejdet, og jeg ved, at AMR på mange skoler også er meget optaget af netop det. For os som gymnasielærere er det mere det psykiske end det rent fysiske arbejdsmiljø, som spiller en rolle. Selvfølgelig skal der være styr på laboratorierne og kemikalierne og ingen skal falde i ledninger på gulvet, men med mindre man holder til i meget gamle eller fredede bygninger, viser det sig ofte, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en langt mere kompleks størrelse.

Arbejdet med at sikre en god balance mellem høje følelsesmæssige krav og forebyggende initiativer mod sundhedsskadelige følger er et kollektivt anliggende, der kræver fælles indsats på skolen, og det gælder derfor om at skabe robuste arbejdsfællesskaber og arbejdspladser snarere end robuste lærere. På min skole har vi, inspireret af et oplæg om kollektive coping-strategier fra GL’s arbejdsmiljøkonsulent, arbejdet målrettet med at etablere psykologisk tryghed ved at skabe et miljø, hvor vi som lærere tør udtrykke os, og hvor det er acceptabelt at begå fejl. Vi må som AMR’er ude på skolerne forsøge at arbejde med en fælles forståelse af, at man som gruppe bærer et fælles ansvar for at løse problemerne. Det gælder alt fra forberedelse til samarbejdet i klasseteams. Hvis vi håndterer høje følelsesmæssige krav kollektivt, gør vi hele lærerkollegiet mere modstandsdygtigt over for modgang, og vi kan sammen fremme en konstruktiv kultur, hvor ingen står alene med de udfordringer, der måtte være. Samarbejdet som gruppe gør også, at det bliver nemmere at få et konstruktivt samarbejde med ledelsen, da man kan ytre sig mere samlet.

Her må jeg i den forbindelse slå et slag for, at vi alle bakker op om vores TR’er og møder op til GL/AC-klubmøderne, så vi kan skabe fælles fodslag. Vi står mange steder i en situation, hvor vi er nødt til at arbejde systematisk med vores psykiske arbejdsmiljø, og det kræver alle folk på dæk. Som AMR er vi desuden de eneste, der har ret til at se alle læreres tidsregistrering ved normperiodens udløb. Den information bør selvfølgelig deles med TR, men det er en ret, som vi skal være opmærksomme på, da vi er de eneste, der har den.

Jeg har nu været AMR i et halvt års tid, og jeg forsøger nu at vurdere de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af alle ændringer og nye initiativer på skolen og at se alt igennem dette filter. Det krævede for mig en lidt anderledes måde at tænke på og at forstå hvervet som arbejdsmiljørepræsentant meget bredt. Jeg ser det også som en meget kommunikativ rolle, hvor man kan være med til at sørge for, at der er en meningsfuld og kontinuerlig kommunikation mellem lærere og ledelse, og hvor man kan være med til at sikre, at alle har de nødvendige informationer om stort og småt.

Glæder mig til vi ses til efteruddannelse i Nyborg til februar, vi er i GL’s Arbejdspladsudvalg i gang med at lave et alsidigt program, som jeg håber, I vil synes om!