Fra svinevalg til skolevalg – Et kontroversielt budskab dukker op i valgkampen

Jeg drikker trods mit virke ikke kaffe og kunne derfor ikke få den galt i halsen, da jeg læste Jacob Marks Facebook-opslag 9.3. 2026. Politikeren skriver, hvad enhver gymnasielærer ved, nemlig at ’god undervisning og pædagogisk aktivitet kræver tid til forberedelse’. Mark fremhæver, at lærernes forberedelsestid har været dalende de sidste mange år, og at der er en sammenhæng mellem manglende tid og kvalitet i undervisningen. Det lyder som en no-brainer, men budskabet kommer alligevel som en hindbærbrus i ørkenen, som Jakob Ejersbo engang sagde, da han modtog De Gyldne Laurbær.

I valgkampen spreder sig blandt flere partier et kærkomment brud med manges års fortrængning af sammenhængen mellem lærerens tid til faglig fordybelse, kvalitet i undervisning og elevernes trivsel i klasserummet. Folketingsvalget 2026 er med andre ord blevet et skolevalg med både lærer og elev i centrum. Partiernes budskaber er primært møntet på folkeskolen, men problemerne er helt genkendelige for en gymnasielærer. Samtidig er Danmarks Lærerforening i overenskomstforhandlingerne (igen) hos Forligsmanden pga. arbejdsgivers manglende vilje til at levere tiltrængte forbedringer på underviserarbejdstid. En udfordring, vi desværre kan spejle os i.

For os, der underviser unge og følger dem i deres formative år, er det efterhånden ligegyldigt, om det er skæbneoverenskomsten i 2013, mange år med nedskæringer i gymnasiesektoren, inklusionen i folkeskolen, mistrivsel, AI, arbejdsgivers stadige modvilje mod at imødekomme vores behov for faglig fordybelse eller den manglende politiske regulering af de sociale medier, der har skabt den nuværende situation på vores uddannelsesinstitutioner.

I en ungdomsuddannelsessektor præget af markedstænkning er effektivitet den målbare succes. Forberedelsestiden er skrumpet og konfrontationstiden i et stadig mere komplekst klasserum steget. Når budskabet om mere forberedelse er kontroversielt, er det fordi, at tid er penge. Det er omkostningstungt.

Man har i årevis talt dannelse ned i en verden, der åbenlyst kalder på åndelig oprustning. Når man til familiemiddagen beskriver svære vilkår, mødes man ofte af onkel Tages fordomme om gymnasielærerarbejdet som noget med lange ferier og korte arbejdsdage. Den offentlige diskurs besværliggør en tiltrængt dialog om kvaliteten i undervisningen. Jeg føler mig faktisk privilegeret, når jeg er sammen med mine skønne elever. Jeg har bare svært ved at se dem i øjnene, når jeg ikke er ordentlig forberedt.

Vi står over for en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne på et efterhånden vakkelvornt fundament. Der er en politisk forventning om udvikling af ungdomsuddannelserne i et omfang, vi ikke har set i rigtigt mange år. Vi skal uddanne til fremtidens Danmark, og vi skal favne end stadig bredere elevgruppe. Samtidig har vi udsultet vores uddannelser på bekostning af kvalitet og elevtrivsel. Et meningsfuldt møde mellem elev og lærer kræver tid til faglig fordybelse. Min forhåbning er, at budskabet gribes og huskes, når valget er overstået.