Den fleksible skoledag – pro et contra

Gymnasieskolen bragte i den forgangne uge en reportage om et forsøg på Mulernes Legatskole i det kommende skoleår omhandlende en kortere skoledag.

Indlysende er det, at en gymnasieelev ofte har for meget work og for lidt life, når hverdagen efter hjemtransporten står på lektier og opgaver.

Den nuværende nationale timestandard for stx og hhx – og så taler vi slet ikke om htx – er en stor udfordring. En begrænsning af skoledagen, i form af f.eks. en skoledag med start kl. 8.30 og slut senest kl 15, kræver grænser for elevernes adgang til valgfagsblokke og ekstra A-fag, stram styring af og meget lidt luft i elevskemaet, samt begrænsning af pausetiden. Alt sammen prioriteringer der er nødvendige for at sikre, at selv den sidste elev efter genplacering af undervisning ved læreres sygdom mm. sikres en timegennemførelse på tilnærmelsesvis 100%.

Med de nuværende ministerielt fastsatte timekrav er eneste alternativ den mulighed, som Mulernes Legatskole nu tager i brug, nemlig at bytte elevtilstedeværelse ud med de op til 20%, som er hjemlet i bekendtgørelsen for virtuel undervisning.

Spørgsmålet er så, om Muler-modellen reelt er et fremskridt for undervisningen og dermed for elever såvel som lærere. Vi skal her huske, at kravene ifølge bekendtgørelsen for virtuel undervisning er et indhold, der sikrer:

”…at elevernes faglige udbytte og mulighed for at få feedback står mål med den øvrige undervisning…”.

Der er med andre ord tale om undervisningstid, der kræver forberedelse, ligesom den i det omfang den er asynkron medfører efterbearbejdelse fra lærerside.

I forhold til elevernes Work Life balance er det et stort spørgsmål, om en daglig ekstra times læringsaktivitet på egen hånd oven i lektier og afleveringer opvejes af den time, elevernes tilstedeværelse i forsøget er indskrænket. Alt efter ambitionsniveauet og tilgangen i den virtuelle lærerrolle, herunder opgaven at sanktionere elever, der forsømmer den virtuelle undervisning, er det ligeledes spørgsmålet, hvor balancepunktet ved modellen for cost og benefit er for lærernes arbejdsbelastning kvantitativt og ikke mindst kvalitativt. Her er det indlysende, at der åbner sig en række udfordringer angående lærernes mulighed for at have føling med elevers selvstændige opgaveløsning – som bekendt er det en udfordring, der i øvrigt forstærkes af AI.

Det er modigt, når Mulernes Legatskole kaster sig ud i et helskoleforsøg, der rokker ved traditionel tænkning af undervisningens rammer, og det er på mange måder velkomment at afprøve nye tilgange til læringsprocesser og lærerrolle. I den forbindelse er det naturligvis helt afgørende, at forsøget kritisk monitoreres og evalueres med henblik på vurderingen af elevernes læringsmiljø og læringsudbytte – og parallelt dermed at have et vågent øje for lærernes arbejdsbelastning og betingelser for at lykkes i lærerrollen i forsøget.