Giver en kortere skoledag dygtigere elever? Det finder Mulernes Legatskole snart ud af

Der bliver spildt for meget tid. Sådan lyder det fra Jeppe Kragelund, som er rektor på Mulernes Legatskole i Odense. Ifølge ham er for mange elever ikke undervisningsparate, når modulerne begynder, og udbyttet af fjerde modul er begrænset.

På Mulernes Legatskole tror de, at løsningen er flexundervisning, hvor nogle elever kan arbejde hjemme, mens andre bliver undervist i den såkaldte studiezone på gymnasiet.

Rektoren håber, at flexundervisningen vil give et fagligt løft og gøre eleverne bedre til at arbejde selvstændigt.

”Vores elever er forskellige, så det giver god mening, at de ikke allesammen skal have den samme undervisning,” siger Jeppe Kragelund.

Når det nye skoleår starter til august, begynder det første modul klokken 9, og det sidste modul slutter klokken 14.30. Men det er ikke alle elever, som nødvendigvis skal have en kortere skoledag.

Lærerne skal bedømme, om den enkelte elev kan arbejde selvstændigt. Er det ikke tilfældet, så skal eleven opholde sig i studiezonen, som er lagt ind i skemaet både før og efter de fire skemalagte moduler.

Jeppe Kragelund tror, at den korte skoledag vil give en mere konsistent undervisningskvalitet.

”Når man går ind i et undervisningslokale, specielt i fjerde modul sidst på eftermiddagen, så er undervisningen og udbyttet altid begrænset i forhold til de andre moduler,” fortæller han.

Rektoren håber, at den nye måde at indrette undervisningen på vil betyde, at flere af eleverne er forberedte til undervisningen, når modulerne begynder.

”Jeg tror, at vi kommer til at kunne tage bedre hensyn til den enkelte elev.  I dag skal eleverne hjem og læse lektier efter, at de har haft en lang dag på skolen. Nu får lærerne bedre plads i deres arbejdsplan til at hjælpe de unge,” siger Jeppe Kragelund.

“Fedt projekt”
William Calasahan Arvad, som går i 2.g på Mulernes legatskole, tager godt imod forsøget med den kortere skoledag.

”Det er fedt, at vores skole tør kaste sig ud i sådan et projekt – også selvom det er lidt kontroversielt. Så længe vi gør vores arbejde og har gode studievaner, så tror jeg kun, at det kan gavne os elever,” siger William Calasahan Arvad.

Skoledagen bliver kortere, fordi længden på modulerne bliver skåret ned med 20 procent. Modulerne kommer til at vare 70 minutter uden en pause i midten af modulet.

De resterende 20 procent af undervisningen får eleverne i form af flexundervisning, som bliver opgaver læreren let kan efterprøve, om eleverne har udført. Det kan være, at eleven skal høre en podcast eller se en film og derefter svare på nogle spørgsmål. Opgaven kan også være faglig læsning eller quizzer.

William Calasahan Arvad tror, at flexundervisningen vil gøre undervisningen bedre og mere udbytterig.

”Vi har nogle gange haft fysik i femte modul, og det er fandme tungt. Sådan noget er vitterligt spild af tid, fordi man bare lader som om, at man lærer noget. Jeg tror, at jeg kommer til at koncentrere mig bedre – både på skolen og derhjemme,” siger William Calasahan Arvad.

Differentieret undervisning
På Mulernes Legatskole kommer de fra august til at holde ekstra øje med elevernes faglige niveau. For selvom rektoren håber, at det nye tiltag vil blive permanent, så er han også parat til at trække i nødbremsen.

”Vi ser selvfølgelig på elevernes eksamener, og hvis eleverne præsterer dårligere, så kommer vi til at rette ind med det samme. Vi kommer også til at have et samarbejde med Syddansk Universitetet, som skal se på de unges ve og vel,” siger Jeppe Kragelund.

Rektoren fortæller, at det ikke kun er eleverne, som får en anderledes skoledag. Det gør lærerne også.

”Vi ser ind i en mere spændende undervisning for vores lærere, fordi undervisningen bliver mere differentieret. Lærerne bliver 20 procent mere guidende,” fortæller Jeppe Kragelund.

Rektoren fortæller, at både lærere og elever på skolen har været inde over beslutningen.

”Idéen til vores forsøg er blandt andet kommet gennem dialog med eleverne i forbindelse med temadage vedrørende den gode skoledag,” forklarer Jeppe Kragelund.

På skolen har man også taget udgangspunkt i lærernes erfaringer i klasserummet. Forsøget er blevet behandlet og kvalificeret i det pædagogiske udvalg og på flere lærermøder.

Den korte skoledag begynder officielt i det nye skoleår, men efteruddannelse og afprøvning af undervisningen begynder allerede i foråret.