Artikel
I Herlev er der 5 regler, når der er sex på skemaet
Herlev-Gym-04-scaled-aspect-ratio-348-234

Lærerne Henrik Lomstein og Anne Sofie Svendsen har sammen med to kolleger tilrettelagt seksualundervisningen på Herlev Gymnasium og HF.

I Herlev er der 5 regler, når der er sex på skemaet

Seksualundervisning kan føles utrygt for både elever og lærere. På Herlev Gymnasium og HF tror man på, at forventningsafstemning og klare aftaler er løsningen.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen

Det nye krav om seksualundervisning har skabt grå hår på hovedet af en hel del af landets gymnasielærere og -ledere. For hvordan tackler man bedst et så følsomt emne, og føler lærerne sig overhovedet klædt på til opgaven?

Også på Herlev Gymnasium og HF har man skullet finde en vej, og her var lærere og rektor fra starten klar over, at de nok stod med en ekstra stor udfordring. Skolen vest for København har en bred elevgruppe, og mange elever har en anden etnisk baggrund end dansk.

”Vores elever har meget forskellige grænser for, hvad der er svært at tale om og beskæftige sig med. Vi vidste, at vi ville være nødt til at rammesætte måden, vi taler om emnet på,” siger Mads Glendorf, rektor på Herlev Gymnasium og HF.

En stor del af forarbejdet har derfor handlet om at gøre det tydeligt, hvordan man går til seksualundervisning – både som elev og lærer. Det fortæller lærer Anne Sofie Svendsen. Sammen med tre kolleger sidder hun i den gruppe, der har tilrettelagt seksualundervisningen på gymnasiet i Herlev.

5 regler for seksualundervisningen

For at skabe tryghed har elever og lærere på Herlev Gymnasium og HF aftalt følgende:

  • Alle ved, hvad der skal ske.
  • Man deltager, men har mulighed for at sige fra.
  • Der er respekt for forskelligheder.
  • Diskriminerende kommentarer, som f.eks. homofobi, accepteres ikke.
  • Deltagere eller undervisere taler ikke om deres privatliv eller personlige oplevelser.

”Det har været vigtigt for os at få skabt et trygt rum omkring seksualundervisningen. Derfor har vi sat nogle klare retningslinjer op for, hvordan man opfører sig i klasserummet, og hvordan man taler om køn og seksualitet,” siger Anne Sofie Svendsen, der underviser i historie og religion.

Med mange tosprogede elever er skolens lærere vant til, at mange emner er følsomme.

”Vi er ikke berøringsangste. Vi underviser i krigen i Bosnien, Israel-Palæstina-konflikten, homoseksualitet i islam. Men vi vidste, at vi var nødt til at skabe et trygt rum,” siger Anne Sofie Svendsen.

Ind i fagene
Siden 1. august sidste år har seksualundervisning været obligatorisk på stx, hhx, htx og toårigt hf.

”Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen,” står der i lovteksten.

Men ellers stiller loven ikke specifikke krav til tilrettelæggelse af seksualundervisningen. Der er ingen læreplan eller krav om timetal. De enkelte institutioner har dermed frihed til at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold.

Læs: Gymnasier planlægger lovpligtig seksualundervisning vidt forskelligt

På Herlev Gymnasium og HF tog arbejdsgruppen, hvor der også sidder to elever, hul på arbejdet kort inden sommerferien sidste år. På en række møder i løbet af efteråret fik man diskuteret sig frem til form og indhold.

En del emner var helt klart ’på kanten’ for nogle elever.
Henrik Lomstein, lærer
Herlev Gymnasium og HF

Skolen har valgt, at man både vil have seksualundervisningen ind i den almindelige undervisning og køre workshopper i forbindelse med Uge Sex.

”I år har vi taget seksualundervisningen ind i biologi og samfundsfag. Det er fag, alle vores 1.g’ere og 1.hf’ere har. I biologi har vi kørt temaer om prævention og seksuelt overførte sygdomme, mens vi i samfundsfag har fokuseret på samtykke,” fortæller biologi- og idrætslærer Henrik Lomstein, der også sidder i arbejdsgruppen.

Gruppen fortsætter i næste skoleår. Her er det planen, at man vil finde på nye temaer, og at seksualundervisningen skal ind i religion og engelsk.

”Lyst og følelser kunne helt klart være kommende temaer. Det er emner, vi kun har berørt ganske lidt,” siger Henrik Lomstein.

Eleverne kunne vælge mellem 13 workshopper:

  • Rollespil om samtykke
  • Aseksualitet
  • Erogene zoner
  • Myter om mødommen
  • Digital dannelse
  • Klamydia-modellering
  • Alkohol og grænser
  • Konservativ seksualmoral i USA
  • Kønnet sprogbrug
  • Køn – essens eller konstruktion?
  • Homoseksualitet i antikken
  • Seksualitetens historie
  • Presset til sex

Anne Sofie Svendsen og Henrik Lomstein var spændte på, hvordan lærerkollegiet ville reagere på idéen om workshoppene. Men mange bød ind på opgaven. Kravet var en varighed på 30 minutter – et oplæg efterfulgt af elevernes arbejde med cases og tid til refleksion og diskussion. Ellers var der frit slag.

”Men vores opfordring var: ’Brug nu, hvad I har til en start’. En del havde jo allerede beskæftiget sig med emner i undervisningen, de kunne trække på,” fortæller Henrik Lomstein.

Planen var, at eleverne selv måtte vælge, hvilke workshopper de ville deltage i, men på grund af en misforståelse og mangel på tid, endte lærerne med at placere en del tilfældigt.

”Jeg var spændt. En del emner var helt klart ’på kanten’ for nogle elever, og jeg frygtede, at de ville skabe splid eller tage afstand fra det ved at pjatte sig igennem. Men det gik rigtigt godt,” siger Henrik Lomstein.

Anne Sofie Svendsen er enig:

”Jeg synes, vi fik eleverne til at reflektere og være nysgerrige. Anerkendelse af mangfoldighed er en værdi, der er så vigtig. Vi behøver ikke at være enige.”

Fordel at kende eleverne
Mens nogle skoler har valgt at bruge eksterne folk til seksualundervisningen, for eksempel oplægsholdere fra Sex & Samfund eller sundhedsplejersker, er det på Herlev Gymnasium og HF et helt bevidst valg, at det primært er skolens egne lærere, der skal tage sig af opgaven – suppleret med oplæg udefra.

Det siger loven:

Lovens rammer for den obligatoriske seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser kan læses i § 29 stk. 7 i lov om de gymnasiale uddannelser:

”Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.”

”Vi vil gerne være ambitiøse. Det her er ikke en opgave, vi bare skal have sat flueben ved,” siger Anne Sofie Svendsen.

Det er en fordel, at lærerne kender eleverne, mener Henrik Lomstein.

”Nogle elever er meget frie i den måde, de for eksempel taler om kønsorganer på, og det har andre svært ved at håndtere. Det ved jeg på forhånd, og så lader jeg måske være med at gå for meget i detaljer med nogle ting.”

Som biologilærer er seksualundervisning ikke nyt for ham.

”Men det er jo kun en lille bid, vi tager i biologi. Alt det andet, der handler om følelser, rettigheder og grænser, er mindst lige så vigtigt,” siger Henrik Lomstein.

Man skal ikke nødvendigvis udbrede sig om ens holdning, hvis det får nogle i rummet til at føle sig forkerte.
Anne Sofie Svendsen, lærer
Herlev Gymnasium og HF

Derfor er Henrik Lomstein glad for, at seksualundervisning nu er et krav. Det samme er Anne Sofie Svendsen.

”Jeg hylder det, fordi det kommer fra eleverne selv. Det er elevernes organisation, DGS, der har kæmpet for det i flere år, og jeg synes, det er så vigtigt, at vi lytter til eleverne. Det er dem, vi laver skole for.”

Hun har i de seneste fem år lavet forløb om køn, seksualitet og ligestilling i religion og historie, og hun ved, at flere kolleger har gjort det samme. Det er emner, der virkelig interesserer eleverne, fortæller hun.

”Jeg doserer ikke ligesom Henrik, jeg kører hårdt på. Jeg kan godt lide at bruge kontroversielle tekster og videoer. Men jeg har sagt til mine elever, at de må lægge en anonym seddel i mit dueslag, hvis de synes, jeg er grænseoverskridende. Det er der aldrig nogen, der har gjort.”

Hvornår må man have sex?
For at få skabt et trygt rum omkring seksualundervisningen har det været afgørende at kridte banen op – både i forhold til indhold og måden, man taler om emnerne på, fortæller de to lærere.

De tror, at skolens fem klare regler er hovedårsagen til, at evalueringerne af seksualundervisningen fra både elever og lærere har været positive.

De fem regler blev første gang præsenteret for alle skolens lærere og elever på et møde i midten af januar. Idéen til reglerne fik arbejdsgruppen hos Sex & Samfund.

Efterfølgende diskuterede man reglerne ude i klasserne. Gruppevis skulle eleverne komme med deres tanker og kommentarer på post-it-sedler. Anne Sofie Svendsen samlede alle sedlerne ind, og tre elever lavede til sidst plakater med de endelige regler, som nu hænger i kantinen.

En af reglerne er, at man skal have respekt for forskelligheder.

”Der kan være mange forskellige holdninger til stede i en klasse – til hvem der må have en kæreste, hvornår man må gå i seng med nogen, hvilken seksualitet der er den rigtige og så videre. Men man skal ikke nødvendigvis udbrede sig om ens holdning, hvis det får nogle i rummet til at føle sig forkerte,” siger Anne Sofie Svendsen.

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har man mærket, at kravet om seksualundervisning har skabt bekymring hos en del lærere landet over. Mange føler sig ikke klædt på til opgaven og frygter at havne i en sårbar situation.

På Herlev Gymnasium og HF har flere lærere også været usikre på den nye opgave. Men de klare retningslinjer har hjulpet, vurderer de to lærere. Ikke mindst reglen om, at en lærer ikke skal tale ud fra personlige oplevelser eller erfaringer. Det er til gengæld oplagt at tage udgangspunkt i cases og dilemmaer fra film og bøger.

De understreger, at det ikke er den enkelte lærers opgave at tackle kravet om seksualundervisning. Det skal være et fælles skoleprojekt.

”Et udvalg skal skabe rammerne for arbejdet, og der skal afsættes tid til det. Forarbejdet er nok det allervigtigste,” siger Anne Sofie Svendsen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater