Skole ramt af meget sygdom: Rektor bad medarbejdere om hjælp til håndteringen

Medarbejdere og ledelsen rykkede tættere sammen, da flere kolleger på Virum Gymnasium blev ramt af alvorlige sygdomme.

Når en medarbejder bliver ramt af sygdom, påvirker det også arbejdspladsen. Det har de i voldsom grad oplevet på Virum Gymnasium.

Sidste sommer fik lærer Inger Belling konstateret sygdommen amyotrofisk lateral sklerose – også kaldet ALS.

Læs: Trods alvorlig sygdom fortsætter Inger med at undervise: “På gymnasiet føler jeg mig normal”

Trods sygdommens sjældenhed kendte medarbejderne desværre allerede alt for godt til dens alvorlighed, da de tre år forinden havde mistet en god kollega til samme sygdom.

Mette Kynemund

Rektor, Virum Gymnasium.

Derudover har tre medarbejdere været ramt af andre alvorlige sygdomme og arbejder nu på flekstid, fortæller rektor Mette Kynemund.

“Jeg synes, at vi har været umenneskeligt hårdt ramt af sygdom, og det er simpelthen det værste, der kan ske,” siger Mette Kynemund og uddyber:

“Som arbejdsplads oplever vi forskellige udfordringer som for eksempel nedskæringer – og de er da bestemt møgirriterende. Men det, der virkelig ryster os, er at se en nær kollega blive ramt af sygdom. Det gør forfærdeligt ondt.”

Noget af det første rektor Mette Kynemund gjorde, efter at hun havde aftalt med Inger Belling, hvordan hun skulle fortsætte på skolen, var at spørge medarbejderne, hvad de havde brug for.

“Jeg var helt ærlig og sagde, at jeg ikke vidste, hvordan vi bedst kunne håndtere det. Havde vi brug for ekstra psykologhjælp, professionelt faciliterede rundkredssamtaler eller en helt tredje form for hjælp udefra,” siger Mette Kynemund.

Udover sorgen dominerede især bekymringen over det fysiske arbejdsmiljø.

“Mange undrede sig: Hvordan kan to kolleger blive ramt af så usædvanlig sygdom i et så kort tidsrum? Medarbejderne havde meget naturligt behov for at få vished om, hvorvidt der var noget på skolen, der også kunne gøre dem syge. Var der for eksempel noget skadeligt i vores vægge?” siger Mette Kynemund.

Derfor brugte hun en del tid på at tale med forskere og læger, der heldigvis kunne afvise, at det var arbejdspladsen, der gjorde dem syge.

Plads til at kolleger reagerer forskelligt
Virum Gymnasium har en psykolog tilknyttet fast, som har tavshedspligt, derfor har rektor ikke indsigt i, hvor meget medarbejdere har benyttet sig af det tilbud, men ingen medarbejdere efterspurgte ekstra, eksterne besøg af psykologer eller andre tiltag til at håndtere bekymringerne.

Uddannelsesleder Pia Gars Jensen mener, at der er flere grunde til det, blandt andet at kollegerne taler meget med hinanden på skolen.

Pia Gars Jensen

Uddannelsesleder, Virum Gymnasium

“Inger har tacklet det utrolig flot og været meget åben omkring sygdommen, og hvor vigtig sammenholdet og relationerne er for hende. Det, tror jeg, har gjort, at folk har rykket endnu mere sammen og været gode til gøre plads til at tale og støtte hinanden. For det har naturligvis været meget hårdt for mange,” siger Pia Gars Jensen.

Hun fremhæver desuden rektors generelle håndtering af medarbejdernes sygdom eller andre udfordringer.

“Jeg oplever, medarbejderne har stor tillid til Mette. De er ikke bange for at fortælle hende om sygdom eller andre sårbarheder, men deler det ofte med hende tidligt og ærligt. Det, tror jeg, skyldes den måde, hun altid tager sig tid til en snak og forsøger at finde løsninger med dem,” siger Pia Gars Jensen.

Ledelsen på Virum har haft fokus på, at det kan være forskelligt, hvordan folk reagerer på, at en kollega bliver syg.

“Kollegers reaktioner afhænger både af personlighed og af, hvor tæt de er på Inger. Det skal der være plads til på skolen,” understreger Mette Kynemund og tilføjer:

“Derudover har vi ansvar for eleverne, der også bliver påvirket af det her. Oplevelsen kan sætte gang i bekymringer, for eksempel hvis de selv har et familiemedlem, der er syg.”

I det daglige har det været lærerne, der har talt med eleverne om sygdommen, men skolen og eleverne har også brugt skolens vejledere for at imødekomme de forskellige elevers tanker.

“Men vi forsøger at være opmærksomme på, at det naturligvis kan være meget hårdt og belastende for lærerne at tale med eleverne om en kær kollegas sygdom,” påpeger Mette Kynemund.

At handle når man er magtesløs
Virum Gymnasium har tradition for at samle ind til forskellige velgørende formål, og da Inger Belling foreslog et arrangement til fordel for ALS, bakkede både kolleger og elever op. Det blev til et støttearrangement med lotteri, loppemarked, madboder og koncert, hvor der blev samlet over 100.000 kroner ind til forskning i ALS. Tidligere har skolen samlet ind til Lyserød lørdag, Danmarksindsamlingen og Ukraine.

“Udover at pengene er enormt vigtige for de forskellige formål, oplever jeg også, at frivillighedsarbejdet lærer eleverne om social ansvarlighed. Det er jo også en del af dannelsen,” siger Pia Gars Jensen og tilføjer:

“Samtidig giver det eleverne mulighed for at gøre noget helt konkret, på trods af at alvorlig sygdom og krig kan få os alle til at føle os magtesløse.”

Det var Inger Bellings nære fagkollega Hanne Christensen, der tog fat i tidligere og nuværende elever og lærere og stablede koncertprogrammet på benene.

Efter Inger Bellings sygdom er Hanne Christensen også med som underviser i den musikklasse, som Inger Belling underviser i. Det skyldes, at der rent praktisk er nogle ting, som Inger Belling ikke længere kan på grund af lammelsen, for eksempel at skrive på tavlen. Men Inger Belling var også var bekymret for, om hun ikke vil være rask nok til at følge eleverne til eksamen.

“Vi har været nære kolleger i 25 år og har arbejdet meget tæt sammen i dagligdagen og om musicals og mange andre projekter. Det er naturligvis svært at se Inger syg,” siger Hanne Christensen.

“Men jeg er glad for at være til nytte, for man føler sig magtesløs i forhold til sygdommen. Det føles livgivende at undervise sammen og stadig kunne grine og fjolle sammen,” siger Hanne Christensen.

Hun er også meget imponeret over elevernes engagement til støttekoncerten.

“På trods af baggrunden blev dagen ikke mørk og tung, men lys og en fejring af livet, ligesom det var Ingers ønske. Jeg oplevede, at det blev en hjertevarm eftermiddag blandt andet på grund af det tætte samarbejde mellem lærere og elever. Det var også vigtigt, for vi græder jo rigeligt i hverdagen,” siger Hanne Christensen.