Ekspertgruppe til gymnasielærere: I forventer for lidt af drengene

Landets folkeskole- og gymnasielærere skal øge deres faglige forventninger til drengene. Det budskab gennemsyrer mange af de anbefalinger, som regeringens ekspertgruppe om køn og uddannelse netop er kommet med.

Ekspertgruppens opgave har været at undersøge årsagerne til forskellen mellem drenge og pigers faglige resultater og komme med anbefalinger til, hvordan man kan mindske betydningen af køn i blandt andet folkeskolen og gymnasiet.

Afsættet for arbejdet er, at drenge generelt præsterer dårligere fagligt og får lavere karakterer end piger i både folkeskolen og gymnasiet. Problemet er langt fra nyt. Men karaktergabet er blevet større og større.

Helene Caprani, der er medlem af hovedbestyrelsen for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har siddet med i ekspertgruppen. Hun mener, det er på tide, at man tager problematikken op i gymnasiet.

”Der er ingen tvivl om, at der er nogle kønnede mønstre i gymnasiet. Det har vi et ansvar for at modvirke. Jeg håber, at rapporten vil blive læst og brugt ude på skolerne,” siger Helene Caprani, der til daglig underviser på Midtsjællands Gymnasium.

Maja Bødtcher Hansen, der er formand for Danske Gymnasier, bakker op om de nye anbefalinger.

”Vi har helt klart en udfordring, når det handler om drengene. Det er positivt, at anbefalingerne lægger op til bevidstgørelse, samtale og udvikling ude på skolerne, men også at der bliver efterspurgt endnu mere forskning og viden på området,” siger hun.

Gruppen kommer med fem generelle anbefalinger, der gælder for daginstitutioner, folkeskoler, erhvervsuddannelser og gymnasier. Derudover er der specifikke anbefalinger til hvert enkelt område – fire til de gymnasiale uddannelser.

For lave forventninger
Ekspertgruppens rapport beskriver, hvordan nogle drenge i dag bliver mødt med en stereotyp kønsopfattelse af, hvad en ”typisk dreng” er og med for lave faglige forventninger. Det kan være med til at fastlåse elever i bestemte positioner og betyde, at de ikke motiveres til at leve op til deres fulde potentiale.

Bliver man mødt med lave forventninger fra lærerens side, tror man mindre på egne evner, og det smitter af på tiltroen til, at det kan betale sig at bruge tid på lektierne til i morgen eller på at læse feedbacken i den danske stil.

Hvis man både er dreng, har anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra en svag socioøkonomisk baggrund er man ekstra udsat for at blive mødt med lave faglige forventninger i folkeskolen og gymnasiet, viser forskning.

Læs: ”Vi har forskellige forventninger til drenge og piger”

”Vi er nødt til at arbejde med de stereotype opfattelser, vi bevidst eller ubevidst kan have. Første skridt er at blive opmærksom på, at de findes. Man kan godt selv synes, at man ikke har nogen fordomme, men det har vi alle sammen,” siger Helene Caprani.

Hun håber, at ledelse og lærere og ledelse på den enkelte skole vil tage en fælles diskussion af, hvordan man går til eleverne.

”Hvad er det, man konkret gør, siger og forventer? Det kan også være fint, hvis man for eksempel reflekterer over det sammen i den enkelte faggruppe,” siger hun.

På dagsordenen
I ekspertgruppens rapport bliver de store forskelle, der er mellem drenge og piger i det danske uddannelsessystem, fremlagt.
Allerede i folkeskolen får pigerne bedre karakterer end drengene i de fleste fag. På bare et årti er karakterforskellen mellem drenge og piger mere end fordoblet ved folkeskolens afgangsprøver. I dag er to tredjedele af dem med de 10 procent laveste karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik drenge. Piger udgør omvendt to ud af tre af dem, som har de 10 procent højeste karakterer.

På gymnasierne er forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit også stigende. Karakterforskellen mindskes dog, hvis man udelukkende ser på eksamenskarakterer.

Desuden er der flere drenge end piger, der ender helt uden job og uddannelse, og på de videregående uddannelser er pigerne i de seneste år buldret frem.

Maja Bødtcher Hansen er sikker på, at mange rektorer vil sætte problemstillingen på dagsordenen i fællesskab med lærere og elever, sådan som en af anbefalingerne til de gymnasiale uddannelser netop lyder.

”Alle i uddannelsessektoren er optaget af, hvad det er, der sker med drengene. Jeg tror, at mange skoler vil tage det op, for eksempel på en pædagogisk eftermiddag, så lærere og ledelse får en snak om, hvad det er man oplever, og hvad der er brug for at arbejde med,” siger rektorformanden.

”Men det er også vigtigt at tale med eleverne om det. Få drengenes egen udlægning af det og deres bud på, hvad der skal til, for at de kommer mere på banen og får udfoldet deres faglige potentiale.”

Helene Caprani er glad for, at det i anbefalingerne bliver nævnt, at det er ledelsen, der skal sætte emnet på dagsordenen.

”Det skal ikke være den enkelte lærer, der skal løfte opgaven. Det er et fælles ansvar. Også omkring den her problemstilling er det vigtigt, at man på en skole har fælles værdier og retningslinjer.”

Krav og udbytte skal tydeliggøres
Ekspertgruppen har i alt fire anbefalinger til de gymnasiale uddannelser. En af dem er, at man skal fremme deltagelseskulturen, så drengene bliver mere aktive i timerne.

”Vi har en vigtig opgave i at få stillet krav om, at alle elever skal være med til at skabe undervisningen,” siger Maja Bødtcher Hansen.

Ekspertgruppens rapport beskriver, at en del drenge overvurderer sig selv, når det gælder deres faglige formåen. De ser ikke nødvendigheden af at yde en indsats, tager mindre ansvar for egen læring, end pigerne gør, og har ikke helt forstået, hvad det kræver, hvis de skal klare sig godt i gymnasiet. Også det er dokumenteret i flere undersøgelser.

Læs: Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

På Frederiksberg Gymnasium, hvor Maja Bødtcher Hansen er rektor, holdt man for et stykke tid siden en fællestime, hvor man satte fokus på karakterforskellen mellem kønnene. Her forklarede nogle af drengene forskellen med, at de ikke brød sig om at gøre sig til over for lærerne. Det var et spil, de ikke gad deltage i.

”Det peger på, at der er en diskussion, som vi mangler at tage. Ikke kun på min skole, men nok generelt. Der er en form for distancering til det at blive dygtig fra en del drenges side, som er rigtig ærgerlig,” siger Maja Bødtcher Hansen.

Hun mener, at lærerne er nødt til at tydeliggøre over for drengene, hvad der kræves af dem, og hvad de får ud af de forskellige aktiviteter. At det rent faktisk har en værdi, at de tager noter, læser lektier og er aktiv i timerne. At det gør en forskel, hvis de yder en indsats, og at det handler om deres egen læring. Det er ikke er noget, de skal gøre for lærerens skyld.

”Hvis en del drenge har den opfattelse, har vi et problem. Så er der noget i kontrakten, der er gået skævt.”

Helene Caprani er enig med rektorernes formand. Hun mener også, at lærerne bør være meget opmærksomme på dynamikkerne i drengegruppen. Er der en opfattelse af, at man er sej, hvis man ikke gider at læse lektier, så er der brug for at få skabt et andet læringsmiljø.

”Der er ekkokamre både blandt drengene og pigerne. Men der er en større tendens i drengegrupperne til at forstærke hinanden i, at man ikke skal præstere på daglig basis,” siger hun.

Uforpligtende
Hos Dansk Erhverv har man i flere år haft fokus på det voksende karaktergab mellem kønnene. Uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen Storm kalder udviklingen for dybt bekymrende og et samfundsproblem.

Både folkeskolen og gymnasiet skal give alle elever uanset køn lige muligheder for at blive så dygtige som muligt, understreger han.

”Lige nu er der et potentiale hos det ene køn, vi ikke får udnyttet. Det er en af de største uddannelsesmæssige problemstillinger, at den ene halvdel af befolkningen har det så meget vanskeligere i uddannelsessystemet end den anden,” siger Mads Eriksen Storm.

”I sidste ende handler det om, at vi uddanner halvdelen af fremtidens arbejdskraft dårligere, end vi kunne.”

Han peger på, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet er de unges billet til en videregående uddannelse, og dermed står den gennemsnitlige pige i dag med markant flere valgmuligheder efter gymnasiet end den gennemsnitlige dreng.

Mads Eriksen Storm kalder ekspertgruppens anbefalinger fornuftige og synes, de er et ”godt grundlag for at komme videre”. Men han synes ikke, de er forpligtende nok.

”Jeg er nervøs for, at anbefalingerne bare går i glemmebogen. Jeg savner, at folkeskoler og gymnasier bliver forpligtede på at komme med handlingsplaner og sætte initiativer i gang,” siger han.

Gymnasieskolen.dk har bedt om en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til ekspertgruppens anbefalinger til gymnasiet.

”Det er vigtigt, at både drenge og piger har det godt i gymnasiet og lærer noget. Og tallene viser, at vi har problemer med drengene, der halter lidt efter i uddannelsessystemet. Nu er rapporten offentliggjort, og anbefalingerne kan diskuteres åbent. Jeg har ikke på forhånd besluttet mig for at gennemføre nogle af dem. Men uanset hvad, så er det vigtigt for mig, at gymnasiet ikke bliver til en identitets- og kønspolitisk kampplads,” siger Mattias Tesfaye i et skriftligt svar.