Dansk Erhverv: “Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

Fokus: Køn og karakter

Pigerne klarer sig i gennemsnit bedre karaktermæssigt end drengene på tværs af de gymnasiale uddannelser, stx, htx, hhx og hf. Drengene sakker mere og mere bagud.

​Det er dybt bekymrende, at karaktergabet mellem drenge og piger i gymnasiet vokser, mener Dansk Erhverv. Hos Danske Universiteter ser man ikke det store problem.

Det er et stort problem, at vi har et uddannelsessystem, som i stigende grad passer det ene køn bedre end det andet.

Det mener Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Det er ikke nyt, at pigerne generelt får bedre karakterer end drengene i gymnasiet. Men karaktergabet er vokset markant. I løbet af de seneste 15 år er karakterforskellen mellem drenge og piger firedoblet, viser en analyse fra Dansk Erhverv.

”Det er en ret markant forskel. Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud,” siger Mads Eriksen Storm.

Han påpeger, at det danske uddannelsessystems målsætning er, at alle unge skal blive så dygtige, som de kan, og at der blandt forskere er konsensus om, at der intelligensmæssigt ikke er forskel på piger og drenge.

”De to køn burde altså kunne blive lige dygtige. Men lige nu er der et potentiale hos det ene køn, vi ikke får udnyttet,” siger Mads Eriksen Storm, der kalder det et samfundsproblem.

Mens pigerne har øget deres snit fra 6,6 i 2006 til 7,8 i 2021, er drengenes snit i samme periode gået fra 6,4 til 7,0. Dermed er der i dag en forskel på 0,8 karakterpoint.

Karakterforskellen gør, at drenge i gennemsnit i dag har betydeligt færre muligheder efter gymnasiet end piger. Den gennemsnitlige mandlige student har 65 færre videregående uddannelser at vælge imellem end den gennemsnitlige kvindelige student.

”Det er bekymrende, at vi har et uddannelsessystem, der ikke i tilstrækkelig grad evner at give drengene et godt afsæt for videre uddannelse,” siger Mads Eriksen Storm.

Behov for politisk handling
Tidligere på året nedsatte den daværende regering en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvorfor der er forskel på, hvordan piger og drenge klarer sig fagligt, og komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i folkeskolen og gymnasiet. Ekspertgruppens anbefalinger skal være klar i foråret 2023.

Ifølge Mads Eriksen Storm er det i den grad på tide at få afdækket de bagvedliggende årsager til forskellen på drenge og pigers karakterer.

”Karaktergabet har været stigende i en årrække, men der mangler viden om, hvad der egentlig er årsagen til det. Nogle mener, at drengene er dovne og ikke kan sidde stille. Men jeg har svært ved at se, at de ting skulle have været radikalt anderledes i 2006 i forhold til i dag.”

Han vil have, at ekspertgruppens anbefalinger skal følges op af politisk handling. Han vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at ændre på gymnasiets indhold og undervisningsform.

”Vi må indrette et system, som også motiverer drengene,” siger han.

I det hele taget er kønsskævheden i uddannelsessystemet problematisk, mener Mads Eriksen Storm, der blandt andet peger på, at flere mænd end kvinder aldrig får en uddannelse. Det er et problem for både den enkelte og for samfundet, understreger han.

Brug kvote 2
Hos Danske Universiteter ser man ikke det store problem i karakterforskellen mellem piger og drenge i gymnasiet.

”I forhold til os og optaget er det et mindre problem. Man har altid mulighed for at søge ind via kvote 2, hvor ens karaktergennemsnit ikke er afgørende. Der kan være mange grunde til, at man ikke får så højt et snit,” siger Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg.

Hun nævner, at der politisk er fokus på optagelsessystemet til de videregående uddannelser. I juni lancerede den tidligere regering et udspil til et nyt system. Et mere balanceret karakterfokus og en sundere læringskultur var blandt målsætningerne.

”Karakterer er en effektiv og nem måde at vurdere ansøgere på, men vi vil gerne nedtone det store fokus på snit. Vi diskuterer det lige nu. En mulighed er at udvide kvote 2,” siger Hanne Leth Andersen.

At en ekspertgruppe nu undersøger årsagerne til den stigende karakterforskel i gymnasiet, og hvordan man kan mindske den, hilser hun velkommen. ”Ligestilling og diversitet er vigtigt i uddannelsesverdenen,” siger Hanne Leth Andersen.