Annonce
Skip to content
Artikel
Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • Kunstig intelligens
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022
  • Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud
  • Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Læsevejledning Lectio Ledelse Lektier
  • Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur
  • Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur
  • Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Nedskæringer Digitalisering Eksamen Kunstig intelligens Besparelse
luk
19. december 2022

Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner

UndervisningUngdomskultur Karakterer Køn
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen
Link er kopieret

Fokus: Køn og karakter

Pigerne klarer sig i gennemsnit bedre karaktermæssigt end drengene på tværs af de gymnasiale uddannelser, stx, htx, hhx og hf. Drengene sakker mere og mere bagud.

Pigers hjerner er i gennemsnit bedre indrettet til at gå i skole og gymnasiet end drenges, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. Vi bør dog få det optimale ud af begge køns hjerner, mener han.

 

Troels W. Kjær har glemt sin hjerne ude i bilen.

Hjerneforskeren rejser sig fra cafebordet og sin kop kaffe og skynder sig ud ad døren.To minutter efter sidder han ved bordet igen med en model af en hjerne i plastic foran sig.

“Der er 100 milliarder nerveceller i hjernen,” siger Troels W. Kjær med en rolig og pædagogisk forklarende stemme, mens han peger på hjernen på bordet.

Hjernen i bilen9

“Hjernen er noget, vi mennesker virkelig har valgt at prioritere. Som voksen bruger vi 20 procent af kroppens energi på hjernen, selvom den kun vejer 2 procent af vores kropsvægt,” siger han om den bløde fedtklump, som han i 34 år har forsket i og arbejdet med.

Han har sagt ja til at mødes og fortælle om hjernen og om, hvilke forskelle mellem piger og drenge og kvinder og mænd der kan være forklaringen på, at piger og kvinder klarer sig bedre i skolen, gymnasiet og det øvrige uddannelsessystem.

“Forskellen på individniveau er selvfølgelig større end gennemsnittet, men ud fra en gennemsnitsbetragtning klarer kvinder sig bedre end mænd i forhold til uddannelse,” siger Troels W. Kjær og overdøver espressomaskinens kværnen på cafeen i Birkerød ikke langt fra hans barndomshjem.

56-årige Troels W. Kjær har forsket og arbejdet med hjernen både som medicinstuderende og i sin professionelle karriere på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital, og han har skrevet bøger om hjernen og hukommelsen. I år er han blevet selvstændig hjerneforsker, konsulent og foredragsholder.

Lad os slå det fast med det samme: Drenges og pigers hjerner er opbygget fuldstændig ens. Men forskellen mellem kønnene er der, og de kan sagtens have betydning for, hvordan vi klarer os i skolen.“

Hjerneforsker Troels W. Kjær
Det mandlige kønshormon har også en indflydelse på, at mange drenge har en lidt større risikoadfærd end piger, fortæller Troels W. Kjær.

Allerede i fostertilstanden producerer drenge mere mandligt kønshormon. Fosteret bliver allerede maskuliniseret inden fødslen,” forklarer Troels W. Kjær.

Det mandlige kønshormon testosteron betyder ifølge Troels W. Kjær, at mænd gennemsnitligt er mere aggressive og har en større risikoadfærd end kvinder.

“Det betyder nok også, at drengebørn er lidt vildere, og at de er mere ‘risk taking’ eller gør mere risikobetonede ting i puberteten,” forklarer han.

I opvæksten bliver piger og drenge også påvirket af miljøet. Forældrenes opdragelse, kulturen, samfundets normer og meget, meget mere.“

Miljøet betyder noget for, hvordan børn udvikler sig, men vores arv bliver ved med at være der. I 1970’erne havde nogle den tro, at hvis man blot gav drengene dukker og pigerne biler, så var forskellene på piger og drenge væk – men det er de ikke,” siger Troels W. Kjær.

Indraettet efter hjerner2

Vores primitive hjerner
Før vi går fra hjernens udvikling fra barn til voksen, så tager vi en afstikker titusinder af år tilbage i tiden.

“Vores hjerner er primitive og er udviklet for mange tusinde år siden. Dengang var drengenes og mændenes opgave ikke at sidde ved bålet og passe børn, men at gå ud og jage dyr og finde tilbage til bopladsen igen. Vores hjerner er endnu ikke udviklet efter det moderne samfund med skole og uddannelse. Drengene er derfor nok lidt dårligere end pigerne til at sidde på deres flade, tage imod en besked og handle efter den,” siger Troels W. Kjær.

Han åbner sin computer og viser nogle slides. På en oversigt kan man se hjernens udvikling fra lille barn til voksen. De steder, som udvikler sig først, er farvet blå, og de ikkeudviklede dele af hjernen er farvet grønne på skærmen.

Det sidste, som får farven grøn, er den forreste del af hjernen. Det er her, frontallapperne sidder, og de udvikler sig og vokser sammen i slutningen af teenageårene. Det giver os et kognitivt kontrolsystem eller på godt dansk fornuft.

“Pigernes pandelapper udvikler sig cirka to år hurtigere end drengenes. Det vil sige, at de hurtigere når et fornuftsstadie, hvor fornuften betyder mere, og det at løbe risiko betyder mindre. Det sker først for drengene, når de er 20 år, mens det sker for pigerne som 18-årige, så det kan sagtens spille ind på den måde, kønnene klarer sig i gymnasiet,” siger Troels W. Kjær.

Jeg synes, det er værd at overveje, hvordan man indretter skole og uddannelse, så de er optimale for alle.
Troels W. Kjær, hjerneforsker

Når han omtaler risikoadfærd, er det ikke nødvendigvis dramatisk og livsfarlig adfærd. Ifølge Troels W. Kjær kan det lige så godt handle om at pjække, skrive af efter en andens opgave eller lade være med at følge med i timen, fordi det nok skal gå til eksamen.

“Alle teenagere har noget risikoadfærd, men piger er nok lidt mere fornuftige og udvikler deres kognitive kontrolsystem hurtigere. Samtidig betyder det mandlige kønshormon også, at drengene i det hele taget har større risikoadfærd,” siger Troels W. Kjær.

Teenagehjernen i følelsernes vold
Før og mens pandelapperne udvikler sig, sker der også i teenageårene en udvikling i det område i hjernen, som hedder amygdala, der ligger i tindingelapperne, forklarer Troels W. Kjær, mens han åbner siden af plastichjernen og peger. Det er her, vores følelser håndteres.

“Når pandelapperne endnu ikke er udviklet, så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold, og så er det, at man for eksempel kan komme til at gøre dumme ting,” siger Troels W. Kjær som en nøgtern konstatering eller forklaring på, hvad der også foregår i en teenagers hjerne.

Samtidig med at der sker ting i teenagernes hjerner og måske i særdeleshed i teenagedrengenes hjerner, som måske ikke altid harmonerer godt med en fornuftsbetonet læringssituation i skolen og gymnasiet, så er hjernens kapacitet og evner til indlæring meget stor i disse år. Vores hjerner har en plasticitet, som gør, at vi kan huske, lære og tænke. Plasticiteten betyder, at vores synapser, som forbinder vores nerveceller og konstant sender signaler, kan blive større eller ligefrem flere, for eksempel når vi lærer noget nyt. Hos teenagere er der mere plasticitet i hjernen end hos voksne.

Topper som 15-årig
Ifølge Troels W. Kjær topper hjernen som 22-årig i forhold til indlæring, og hvad den kan. Derfra går det stille og roligt ned ad bakke.

“Vores matematiske evner – evnen til at tænke logisk og matematisk – topper allerede som 15-årig. Det hænger formentlig sammen med, at matematikken er en meget konkret færdighed, hvor vi bruger den midterste del af pandelappen, mens mere abstrakte færdigheder topper senere, når den forreste del af pandelappen er færdigudviklet,” siger Troels W. Kjær.

Når pandelapperne endnu ikke er udviklet, så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold.
Troels W. Kjær, hjerneforsker

Han forklarer, at drenges og pigers hjerner udvikler sig i nogenlunde samme tempo i forhold til deres evner til matematik og logisk tænkning. Antagelsen om, at drenge skulle være bedre til matematik, hvis der er sådan en antagelse, er ikke rigtig.

Men derimod kan man sige, at mange teenagedrenge måske har større succes i matematik end i fremmedsprog, dansk og andre fag i folkeskolen og gymnasiet, og at det derfor er et fag, de bedre kan lide og bruger mere energi på, forklarer Troels W. Kjær.

“Pigers evner til matematik og logisk tænkning er lige så gode som drenges, men de har måske samtidig mere sprogøre, større interpersonelle kompetencer og klarer sig bedre allround i alle fag, end drengene gør,” siger Troels W. Kjær.

Han taler ud fra en gennemsnitlig forskel for kvinder og mænd. For selvfølgelig findes der også drenge, som er gode til alle fag, og som har det som fisk i vandet i uddannelsessystemet. Laver man en kurve over intelligens, ligger der flere mænd både i bunden og i toppen.

Troels_W_Kjaer_Hjerneforsker
Troels W. Kjær er hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han forklarer, at teenageres hjerner er optimale til at modtage læring, samtidig med at især teenagedrenge først efter gymnasiet kommer i et kognitivt fornuftsstadie.

Troels W. Kjær er ekspert i hjernen, og hvordan den fungerer, når vi husker, lærer og tænker. Han vil dog ikke komme med et færdigt bud på, hvordan skolen og gymnasiet skal indrettes, så de passer optimalt til både drenge og piger. Men han mener, det skal tages alvorligt, at pigers og drenges hjerner udvikler sig forskelligt, at kønshormonerne er forskellige, og at vores primitive hjerner set over et historisk perspektiv først lige er begyndt på indlæring i den moderne verden.

“Hjernen er slet ikke fulgt med den tid med indlæring, som vi kender i dag. Det tager nok 30.000 år. Det kan vi ikke lave om på, og derfor er vi nødt til at tilpasse samfundet til vores hjerner, hvis vi skal have mest muligt ud af den,” siger han og fortsætter:

“Jeg synes, det er værd at overveje, hvordan man indretter skole og uddannelse, så de er optimale for alle. Det tænker jeg, at vi gerne vil, både for den enkeltes skyld, samfundets skyld, og hvis vi skal op på den store klinge, også med hensyn til hvordan vi klarer os i forhold til kineserne,” siger Troels W. Kjær.

Det mandlige kønshormon har også en indflydelse på, at mange drenge har en lidt større risikoadfærd end piger, fortæller Troels W. Kjær.

“Når pandelapperne endnu ikke er udviklet, så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold.

Pige og Dreng

Læs de andre artikler om køn og karakterer:

Kapitel 1:

Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

Kapitel 2:

Dansk Erhverv:  “Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Undervisning Ungdomskultur

    Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

  • Undervisning Ungdomskultur

    Dansk Erhverv: “Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

  • Gribskov-Gymnasium-06-aspect-ratio-348-234
    Pædagogik Undervisning

    Martin og Malene vil hjælpe drengene: De får ikke det ud af gymnasiet, de kunne

Indhold Pigerne rykker fra drengene i gymnasiet

Drengene får generelt dårligere karakterer i gymnasiet end pigerne. Tallene viser det sort på hvidt. Det er ikke nyt, men forskellen er vokset markant. Hvad er årsagen? Passer gymnasiet bedre til pigerne, eller skal drengene bare tage sig sammen? Og er karaktergabet overhovedet et problem? Vi har ledt efter svar hos fagfolk og eksperter.

  • Kapitel 1

    Drengene kan ikke se meningen med at læselektier

  • Kapitel 2

    Dansk Erhverv: “Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

  • Kapitel 3

    Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater