Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner

Allerede i fostertilstanden producerer drenge mere mandligt kønshormon. Fosteret bliver allerede maskuliniseret inden fødslen,” forklarer Troels W. Kjær.

Det mandlige kønshormon testosteron betyder ifølge Troels W. Kjær, at mænd gennemsnitligt er mere aggressive og har en større risikoadfærd end kvinder.

“Det betyder nok også, at drengebørn er lidt vildere, og at de er mere ‘risk taking’ eller gør mere risikobetonede ting i puberteten,” forklarer han.

I opvæksten bliver piger og drenge også påvirket af miljøet. Forældrenes opdragelse, kulturen, samfundets normer og meget, meget mere.“

Miljøet betyder noget for, hvordan børn udvikler sig, men vores arv bliver ved med at være der. I 1970’erne havde nogle den tro, at hvis man blot gav drengene dukker og pigerne biler, så var forskellene på piger og drenge væk – men det er de ikke,” siger Troels W. Kjær.

Teenagehjernen i følelsernes vold
Før og mens pandelapperne udvikler sig, sker der også i teenageårene en udvikling i det område i hjernen, som hedder amygdala, der ligger i tindingelapperne, forklarer Troels W. Kjær, mens han åbner siden af plastichjernen og peger. Det er her, vores følelser håndteres.

“Når pandelapperne endnu ikke er udviklet, så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold, og så er det, at man for eksempel kan komme til at gøre dumme ting,” siger Troels W. Kjær som en nøgtern konstatering eller forklaring på, hvad der også foregår i en teenagers hjerne.

Samtidig med at der sker ting i teenagernes hjerner og måske i særdeleshed i teenagedrengenes hjerner, som måske ikke altid harmonerer godt med en fornuftsbetonet læringssituation i skolen og gymnasiet, så er hjernens kapacitet og evner til indlæring meget stor i disse år. Vores hjerner har en plasticitet, som gør, at vi kan huske, lære og tænke. Plasticiteten betyder, at vores synapser, som forbinder vores nerveceller og konstant sender signaler, kan blive større eller ligefrem flere, for eksempel når vi lærer noget nyt. Hos teenagere er der mere plasticitet i hjernen end hos voksne.

Topper som 15-årig
Ifølge Troels W. Kjær topper hjernen som 22-årig i forhold til indlæring, og hvad den kan. Derfra går det stille og roligt ned ad bakke.

“Vores matematiske evner – evnen til at tænke logisk og matematisk – topper allerede som 15-årig. Det hænger formentlig sammen med, at matematikken er en meget konkret færdighed, hvor vi bruger den midterste del af pandelappen, mens mere abstrakte færdigheder topper senere, når den forreste del af pandelappen er færdigudviklet,” siger Troels W. Kjær.

Han forklarer, at drenges og pigers hjerner udvikler sig i nogenlunde samme tempo i forhold til deres evner til matematik og logisk tænkning. Antagelsen om, at drenge skulle være bedre til matematik, hvis der er sådan en antagelse, er ikke rigtig.

Men derimod kan man sige, at mange teenagedrenge måske har større succes i matematik end i fremmedsprog, dansk og andre fag i folkeskolen og gymnasiet, og at det derfor er et fag, de bedre kan lide og bruger mere energi på, forklarer Troels W. Kjær.

“Pigers evner til matematik og logisk tænkning er lige så gode som drenges, men de har måske samtidig mere sprogøre, større interpersonelle kompetencer og klarer sig bedre allround i alle fag, end drengene gør,” siger Troels W. Kjær.

Han taler ud fra en gennemsnitlig forskel for kvinder og mænd. For selvfølgelig findes der også drenge, som er gode til alle fag, og som har det som fisk i vandet i uddannelsessystemet. Laver man en kurve over intelligens, ligger der flere mænd både i bunden og i toppen.

Troels W. Kjær er ekspert i hjernen, og hvordan den fungerer, når vi husker, lærer og tænker. Han vil dog ikke komme med et færdigt bud på, hvordan skolen og gymnasiet skal indrettes, så de passer optimalt til både drenge og piger. Men han mener, det skal tages alvorligt, at pigers og drenges hjerner udvikler sig forskelligt, at kønshormonerne er forskellige, og at vores primitive hjerner set over et historisk perspektiv først lige er begyndt på indlæring i den moderne verden.

“Hjernen er slet ikke fulgt med den tid med indlæring, som vi kender i dag. Det tager nok 30.000 år. Det kan vi ikke lave om på, og derfor er vi nødt til at tilpasse samfundet til vores hjerner, hvis vi skal have mest muligt ud af den,” siger han og fortsætter:

“Jeg synes, det er værd at overveje, hvordan man indretter skole og uddannelse, så de er optimale for alle. Det tænker jeg, at vi gerne vil, både for den enkeltes skyld, samfundets skyld, og hvis vi skal op på den store klinge, også med hensyn til hvordan vi klarer os i forhold til kineserne,” siger Troels W. Kjær.

Det mandlige kønshormon har også en indflydelse på, at mange drenge har en lidt større risikoadfærd end piger, fortæller Troels W. Kjær.

“Når pandelapperne endnu ikke er udviklet, så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold.