Sammenhæng mellem tid og opgaver skabes ikke med magi

Da der i forbindelse med overenskomstresultatet for tre år siden (OK 21) endelig kom hul igennem set fra lærerside, hvad arbejdstid angår, blev det anset for lidt af en landvinding efter otte magre års ørkenvandring siden den forkætrede OK 13, der var et decideret paradigmeskifte på området.

Det var blandt andet bestemmelsen om en løbende dialog mellem leder og medarbejder, kvartalsvis godkendelse af timeforbruget og drøftelse af arbejdets omfang, såfremt det skulle overstige den normale arbejdstid per uge i gennemsnit.

Det lød jo umiddelbart fint. Men kigger man tilbage på de forløbne tre år, har sandheden været – og er stadig – at ovennævnte ikke fungerer som tiltænkt. Over en bred kam, vel at mærke, for nogle steder går det ganske udmærket.

Således er den generelle oplevelse i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), at mange af medlemmerne slet ikke får den kvartalsvise godkendelse af timeforbruget og de samtaler, de skal have, fortæller formand Tomas Kepler.

”Det, vi hører, er, at ledelserne har svært ved at putte tilstrækkelig med substans ind i samtalerne, så de bliver brugt til det egentlige formål. Som er, at ledelserne tager det egentlige ansvar for det arbejdspres, medarbejderne oplever. ’Det udligner sig nok i sidste ende’, lyder det ofte – som om det er noget, der bare sker magisk! Det er der ikke meget ledelse i.”

Det er der derimod i at erkende, hvad det er for en ledelsesopgave, man står over for, mener GL-formanden. Det at være lærer har ændret sig over tid, der er kommet flere strukturelle benspænd, nedskæringer og flere relationer, som lærerne skal håndtere – for bare at nævne nogle af de mange komplekse opgaver. Det stiller flere krav til ledelsesopgaven, og derfor er der ifølge lærerne nødt til at være en tæt dialog.

Og derfor gik GL til de netop overståede overenskomstforhandlinger (OK 24) med blandt andet en række krav på arbejdstidsområdet, som skulle være næste skridt efter gennembruddet i OK 21. Det lykkedes ikke umiddelbart i et på andre områder – ifølge mange analyser – ellers på papiret nogenlunde succesfuldt overenskomstresultat.

Noget kom der dog ud af det, nemlig en præcisering af formuleringen om jævn arbejdsbelastning i form af en tilføjelse: At samtalerne mellem leder og medarbejder nu også skal indeholde et eventuelt behov for at ændre i medarbejderens opgaveportefølje for at sikre sammenhæng mellem tid og opgaver.

Meningsfuld dialog
Man har fra ledelsesside ikke taget ansvaret for de valg, man selv har truffet, mener Tomas Kepler med henvisning til overenskomsterne fra 2013 og frem.

”Derfor er vi glade for den nærmere anvisning af formålet med samtalen mellem leder og medarbejder, som præciseringen i den nye overenskomst udgør. Det er vigtigt, at vi har fået vores centrale modpart med på det, når vi nu har hørt eksempler på ledelser, som ikke formår eller ligefrem ikke vil tage på sig, hvad drøftelserne skal handle om. Nu bliver de tvunget til om nødvendigt at tage opgaveporteføljen op igen. Nogle gør det jo allerede, som de skal, det skal vi skynde os at sige, og det giver helt klart værdi i samarbejdet på skolen,” siger han.

Tomas Kepler understreger, at man i GL ikke har en ide om, at alt automatisk bliver fryd og gammen fra i morgen, men at der er en tro på, at præciseringen netop kan være skridtet videre fra OK 21. En forpligtelse til at skabe den efterspurgte sammenhæng mellem tid og opgaver. Det handler i bund og grund om at hjælpe de lokale parter med at skabe en bedre skole. GL’s udgangspunkt har været, at man i alt for begrænset omfang har fanget, hvad der stod i teksten i OK 21. Ligger der en kattelem i formuleringen ‘eventuelt’?

“Det mener jeg ikke. Det betyder ikke, at det her er noget, ledelsen bare kan vælge fra. Det er ikke givet, der er behov for at ændre i opgaveporteføljen – men målet om jævn arbejdsbelastning skal drøftes op mod lærerens tidsregistrering og opgaveportefølje, og det indikerer, at ledelsen skal agere i løbet af skoleåret i stedet for at skubbe tingene foran sig indtil årsopgørelsen, og at opgaveporteføljen ikke bare ligger fast ved skoleårets start som et uforanderligt ledelsesudmeldt grundlag,” lyder det fra GL-formanden, som tilføjer, at der dermed også ligger et ansvar hos den enkelte lærer.

”Men hvorfor mon de centrale parter har aftalt sådan en præcisering, som vi ser i overenskomsten? Det spørgsmål må man jo som leder og lederorganisation stille sig selv. Og mon ikke også Danske Gymnasier vil drøfte det her med deres medlemmer?” spørger Tomas Kepler.

Det er der da noget, der tyder på. Danske Gymnasier (DG), altså rektorerne for de almene gymnasier og hf-kurser, har indtil videre været en smule tilbageholdende med udmeldinger om den nye overenskomst – som jo i skrivende stund ikke engang er stemt hjem blandt organisationernes medlemmer, om end et godt gæt vil være et komfortabelt ja, idet for eksempel 96 procent af GL’s repræsentantskab anbefalede det under det ekstraordinære møde i marts.

Desuden har rektorerne midt i den forestående implementering skiftet formand, idet Henrik Nevers af personlige årsager har forladt skuden og overladt roret til den ene tidligere næstformand, Maja Bødtcher-Hansen, der til daglig er rektor på Frederiksberg Gymnasium.

Hun siger til Gymnasieskolen, at hun ser de nye formuleringer som et udtryk for, at parterne udvikler det gode samarbejde om opgaver og arbejdstid.

”Dialog om både opgavernes indhold og omfang er meningsfuldt og i mine øjne med til at skabe tryghed og sammenhæng mellem den enkelte lærer og skolernes samlede arbejde. Den dialog er naturligt nok under udvikling, eftersom vi bevæger os fra en porteføljestyret arbejdstidsforståelse til en mere løbende, knyttet op til tidsregistrering.”

Normal arbejdstid
Sune Funder Kurdahl er tillidsrepræsentant på Grenaa Gymnasium og har som sådan fået et godt indblik i realiteterne, men også han tror på, at præciseringen i den nye overenskomst kan være med til at gøre en forskel. Det kræver dog nok, at lærerne som samlet gruppe ikke giver op på forhånd og siger, ’det her har ingen betydning’.

”Så kan det da godt være, at det ikke kommer til at betyde så meget, som man kan håbe på, men hvis vi i stedet – alle i GL – siger, at nu har vi en ny situation, nu kan man ikke bare forlade sig på, at tingene går op, når året er omme, kan det være, det faktisk ændrer noget,” siger Sune Funder Kurdahl.

Med teksten i OK 21 og de samtaler, der var en udløber af den, har der sikkert været nogle få, der fik justeret deres opgaveportefølje, siger han endvidere. Men for de fleste har det nok handlet om, hvordan man for eksempel ved at ’arbejde smartere’ kunne nå opgaverne. Altså, hvordan læreren selv kan få bragt tidsforbruget ned.

På den måde kan præciseringen i overenskomstteksten måske anses for blot at være en lille tilføjelse, men man kan jo vælge at læse den mere bogstaveligt, mener Sune Funder Kurdahl.

”Fortsætter man bare uændret som nu og tidsregistrerer alt for mange timer, mener jeg faktisk, at det med præciseringen er svært for ledelserne at løbe fra at kigge på, hvilke opgaver og eventuelt hvilke hold der skal fjernes fra en lærers portefølje allerede efter første kvartal. Ingen er interesseret i en masse holdskift undervejs i skoleåret, så derfor håber jeg, at det resulterer i en mere omhyggelig planlægning fra begyndelsen.”

Sune Funder Kurdahl peger samtidig på, at det med den præciserende tilføjelse måske også giver bedre mening at bringe den første linje i spil og se på, hvad der egentlig ligger i formuleringen ’normal’ arbejdstid.

”Man kan jo slå op i overenskomsten og se, at et fuldtidsjob svarer til 37 timer om ugen i gennemsnit. Men mange af mine kolleger arbejder langt over 40 timer om ugen adskillige måneder i træk. Det kan da godt være, at det for de fleste går op i sidste ende set over et helt år, men med den skævvridning, mange er udsat for, kan det slide lærerne op,” fortæller han og undrer sig i samme åndedrag over, at man som gymnasielærer bare accepterer at arbejde langt over 37 timer om ugen.

”Når vi er syge, registrerer vi 7,4 timer om dagen, men når vi arbejder, er det tit meget mere.”

En gammel tommelfingerreglen siger, at man skal arbejde cirka 42 timer om ugen i 40 skoleuger, hvis man skal holde fri i de undervisningsfri perioder. Problemet er dog, at de fleste også arbejder i undervisningsfri perioder, weekender og så videre, forklarer Sune Funder Kurdahl. Derfor burde det være nok at arbejde 38-40 timer om ugen i de 40 skoleuger – i hvert fald nærmere de 37 timer, mener han.

”De færreste møder uforberedte op efter en weekend eller en ferie. Det er der, mange bliver nødt til at indhente det, de ikke når i hverdagene. I perioder med spidsbelastning kan lærere sagtens komme op over 50 timer på en uge. Hvis der så kom en uge bagefter med kun 20 eller 25 timer – men det hører en svunden tid til,” siger han.

Noget skal væk
Han ser ikke ond vilje hos nogen bag OK 21-tekstens manglende udmøntning i virkeligheden – det er nok snarere en konsekvens af et stort krydspres bestående af blandt andet skoleøkonomi, elevernes forventninger og lærerne som dem, der bliver direkte konfronteret med opfattelsen af undervisningens kvalitet. Som det er nu, er det derfor en udfordring, som den enkelte lærer i høj grad selv står med, lyder det. Og lærerne har brugt alle de greb, de har for at effektivisere arbejdet, så Grenaa-TR’en håber på, at præciseringen i overenskomsten kan være med til at skabe et bedre fælles projekt med ledelsen. Ansvaret er i hvert fald i højere grad skubbet over på ledelsens bane.

Sune Funder Kurdahl har kort drøftet den nye tekst med, fortæller han, en lydhør ledelse på sin egen skole, hvor han har gjort opmærksom på, at der her er noget, der kræver større opmærksomhed i forhold til time-/fagfordeling i det kommende skoleår og i den løbende justering af lærernes skemaer.

”Som sagt håber jeg på, at det vil føre til mere omhyggelig planlægning fra begyndelsen, men også så noget skubbes væk fra skemaet, når der kommer noget nyt ind, for eksempel brobygning. Det handler om at få en mere jævn fordeling hen over hele året. Det er ikke et problem at bestige et bjerg, hvis man ved, at dalen er på den anden side. Men vi oplever, at det bare er det næste bjerg, der skal bestiges. Det kan føles som det grænseløse arbejde, og der er ikke fornuft i at arbejde sådan og blot kunne puste ud efter syv-otte måneder. Jeg håber, at den nye overenskomstformulering kan være med til at give lærerne flere ‘normale’ arbejdsuger om året.”