67-årig lærer: Der er stadig meget, jeg vil nå

På trods af sine 67 år og 37 år som gymnasielærer føler Claus Seidelin Jessen langtfra, at han er færdig. Der er stadig metoder, der skal prøves af.

“Jeg synes, at det er spændende at finde nye måder at formidle matematik og fysik på. Jeg har en meget eksperimenterende tilgang til min egen praksis. Det er nok derfor, at jeg stadig synes, at det bliver ved med at være spændende og nyt,” siger han.

Claus Seidelin Jessen har primært undervist på forskellige gymnasier, men lige nu arbejder han på HF & VUC København Syd, hvor han har været i fire år. Han har også prøvet kræfter med jobbet som ekstern lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og som fagkonsulent i Undervisningsministeriet.

De skiftende arbejdspladser skyldes, at han leder efter svar på forskellige spørgsmål, forklarer han.

“Jeg har nogle opgaver, jeg vil løse. Nogle spørgsmål, jeg vil have svar på. Både hvordan eleverne lærer bedst, og hvad der er relevant for mine fag. Deres indhold og fremtid. Det er drivkraften i mit arbejde,” siger Claus Seidelin Jessen.

En spændende rejse
Undervisningsområdet har gennemgået store forandringer i de årtier, hvor Claus Seidelin Jessen har været en del af det. Udviklingen har haft positiv betydning for hans motivation for sit arbejde. Han fortæller, at både elever og teknologien har “udviklet sig voldsomt”.

“De to ting kombineret gør, at det jo er et helt andet job nu, end da jeg startede.”

Der er blandt andet kommet matematikprogrammer, som han har skullet lære at bruge og arbejde med på en hensigtsmæssig måde.

“Da jeg startede i skole, var lommeregneren ikke opfundet. Vi sad med regnestok. Der er sket virkelig meget, og derfor har mit arbejdsliv været en spændende rejse,” fortæller Claus Seidelin Jessen, der synes, at det er spændende at afprøve de nye metoder for at finde ud af, hvordan man kan få eleverne til at lære bedst muligt.

Og det er der måske særligt brug for i disse år. Claus Seidelin Jessen oplever, at der er et problem med elevernes motivation. Før i tiden kunne han sige til sine elever, at det, de skulle lære, kunne bruges, når de skulle læse videre. Men det kan han ikke slippe af sted med at sige til eleverne i dag, fortæller han.

“De gider ikke lære den matematik, vi underviser dem i, for hvad skal de bruge den til lige nu? Hvis de ikke har brug for det lige nu, så går de på Facebook,” siger han og uddyber:

“Jeg synes, at det er spændende at finde ud af, hvordan man får fat i eleverne. Hvordan man får dem til at forstå, at det ikke bare er et fag, de får brug for om fem år, men et fag, der kan fortælle dem noget om dem selv og deres omverden.”

Han forsøger blandt andet at vække elevernes interesse ved at få dem til at undre sig. Løber fodboldspillere med lange ben hurtigere end dem med korte? Hvor sikker er vejstrækningen til skolen? Det kan de bruge matematik til at undersøge, forklarer Claus Seidelin Jessen, og eleverne synes, at det er sjovt, fordi de netop kan se, hvad det kan bruges til.

Find fagets gode historie
Efter at have arbejdet med sine fag i så mange år er det faglige ikke længere en udfordring. Han kan nemt “sprøjte forskellige opgaver ud af ærmet”, som han siger. Til gengæld er han ikke i mål med at tilrettelægge undervisningen, så eleverne bliver motiveret.

“Det er ikke faget, der er udfordringen, men formidlingen af det,” forklarer han. 

Derfor er Claus Seidelin Jessens råd til nye lærere, at de prøver at finde ud af, hvordan eleverne lærer bedst. Det er nemlig med til at gøre, at arbejdet aldrig bliver kedeligt, mener han.

“Bliv ved med at finde på nye metoder, der virker for dig. Der kommer nye programmer og teknologiske virkemidler – prøv dem! Kast dig ud i det!” anbefaler han.

Og så skal man ikke være bange for at spørge sine kolleger om deres erfaringer. Der er meget tavs viden om undervisning, siger Claus Seidelin Jessen.

Føler du, at du er kørt fast i dit fag og i gentagelsen af de brøkregneregler, som eleverne aldrig rigtig får lært, har Claus Seidelin Jessen også et råd:

“Tænk over, hvad du selv synes er sjovt. Spørg dig selv, hvad den gode historie i faget er, og hvordan du kan få dine elever til at arbejde aktivt med det.”