Hun vil have elever, der er kreative og tør lave fejl

Der er en aktivitet, musiklærer Nina Kjeldgaard er blevet særligt glad for. Det er en øvelse i sammenspil. Formålet er at lære eleverne, at sammenspil ikke kun handler om at sætte fingrene rigtigt eller ramme tonen perfekt, men også om nærvær, at lytte til hinanden og turde lave fejl.

”Sammenspil kommer ikke af sig selv. Det kræver kommunikation, lydhørhed, kreativitet, balance og disciplin. Man er ikke en god musiker, bare fordi man kan spille hurtigt på guitar. Det er det, øvelsen sætter fokus på, og det taler jeg med eleverne om, inden vi går i gang,” fortæller ­Nina Kjeldgaard.

Først deler hun eleverne op i grupper og sætter dem til at lære et let nummer, som de ret hurtigt kan få styr på. Hun har for eksempel brugt Seven Nation Army af The White Stripes, Ensom af Medina og Valerie af Amy Winehouse. Eleverne spiller på trommer, bas, guitar og klaver og synger.

Derefter bliver eleverne inddelt i nye grupper. De fortsætter med det samme instrument, men nu skal hver gruppe fortolke nummeret i en bestemt genre, for eksempel reggae, jazz eller rap.

”Først nu begynder øvelsen for alvor. Nu skal eleverne gøre noget nyt. Det er nu, de får brug for kreativitet, lydhørhed og for at kommunikere med de andre,” siger Nina Kjeldgaard.

Der er forskel på genrernes sværhedsgrad. Det giver mulighed for undervisningsdifferentiering, forklarer hun.

”Der er lette og karakteristiske trommerytmer i reggae, mens man kan udfordre de dygtigste med jazzgenren og kræve, at de laver en reharmonisering.”

Okay at det går galt
Hendes erfaring er, at øvelsen er let at bruge og giver et virkelig godt udbytte. Hun kan godt lide, at den kaster eleverne ud i noget, de ikke ved, hvordan ender, og lærer dem at være kreative og turde lave fejl. For det er det, de lærer noget af.

”Det bedste er, hvis en elev siger: ‘Hvad med at vi gør sådan her?’ Og en anden så siger: ‘Det kan vi godt. Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at lyde, men lad os prøve’. Det handler i høj grad om at lære dem, at de ikke kan snakke sig frem til et resultat,” siger Nina Kjeldgaard, der har undervist i fire år.

De elever, der er vant til at spille musik og være i et øvelokale, synes, det er en fed øvelse. De andre skal have en del hjælp og støtte, fortæller hun.

”Den vigtigste opgave for mig er at få dem videre, når de går i stå, og minde dem om, at det er helt okay, at det går galt. Så prøver man bare igen.”

Bagefter spiller grupperne deres numre for hinanden.

”Det giver dem en masse nye idéer til, hvad man kan gøre ved et nummer for at gøre det til ens eget,” fortæller hun.

Til sidst snakker hun med hver gruppe om, hvordan de har oplevet det. Om, hvordan det gik med at øve, og hvilken rolle de hver især synes, de har haft i gruppen.

”Det får eleverne vildt meget ud af. Her får de reflekteret over, hvordan man bedst arbejder i et øvelokale. Hvad det er for nogle ting, de skal holde fast i, så der ikke går fjol eller snak i den.”

Vil prøve det på C-niveau
Hun håber, at eleverne kan se, at noget af det, de lærer af øvelsen i musik, kan overføres til de øvrige fag i gymnasiet.

”Det med at turde at lave fejl, og at vi alle gør det, når vi skal prøve noget nyt, er jo sindssygt vigtigt i forhold til al læring,” siger Nina Kjeldgaard.

Hun fortsætter med at bruge øvelsen i dette skoleår. Hidtil har hun kun brugt den til elever med musik på A-niveau, men i år har hun tænkt sig at afprøve den på sit C-niveau-hold.

”Det tror jeg også, der kan komme noget godt ud af. Men det er klart, at der skal sættes noget mere tid af.”

Til andre lærere, der måske har fået lyst til at bruge øvelsen, anbefaler hun, at man gør det meget tydeligt for eleverne, hvad der er fokus på.

”Eleverne tror, at det er det spilletekniske, man træner i musik – og det er det jo også rigtig tit. Derfor er det vigtigt, at man får sagt, at nu zoomer vi altså ind på nogle af de andre kompetencer, man skal have for at spille i et band,” siger Nina Kjeldgaard.