Stine Gørup Sørensen, Forberedelsestid

En lærer skal ikke være Supermand

Som ny lærer planlagde Stine Gørup Sørensen hver eneste time til mindste detalje. I dag er hun blevet bedre til at sætte en grænse for arbejdsmængden. En kollegas kloge ord skabte kursskiftet.

”Ro på! Husk, at du altid ved mere end dine elever.”

Ordene kom fra en fagkollega, da Stine Gørup Sørensen var 27 år og helt ny lærer. I dag kan hun se, at det er det bedste råd, hun har fået. Og at det er værd at give videre til andre grønne undervisere.

”For mig har den sætning været helt afgørende. Stille og roligt fandt jeg ud af, at jeg ikke behøver at være Supermand. Alt behøver ikke at være tiptop forberedt hver eneste gang,” siger Stine Gørup Sørensen.

Hun begyndte som vikar på Egå Gymnasium i 2016 og var der i to et halvt år. I august 2018 blev hun fastansat på Svendborg Gymnasium og kom i pædagogikum. 

Ligesom mange andre nye og uerfarne lærere brugte hun i starten rigtig meget tid på at forberede sig. Også for meget – det kan hun se i dag.

”Jeg var konstant i tvivl om, hvorvidt min undervisning ramte det rette niveau. Om jeg gjorde det godt nok. Usikkerheden gjorde, at jeg overforberedte mig. Der var altid lige noget mere, jeg kunne researche på. Det var altid muligt at finde noget endnu bedre materiale,” siger Stine Gørup Sørensen.

Hver eneste time blev planlagt og tænkt igennem til mindste detalje.

”Jeg forsøgte at gennemtænke alle tænkelige scenarier. Jeg ville kunne svare på alle de spørgsmål, eleverne kunne finde på at stille,” fortæller hun.

Det var de kloge ord fra kollegaen, der fik hende til at ændre kurs og skrue ned for arbejdsmængden.

”Jeg indså langsomt, at det er okay ikke at vide alt. At man ikke altid behøver at have det forkromede overblik. Og at man sagtens kan indrømme det over for eleverne.”

Endnu sværere som vikar
Mange nyansatte starter som vikar. Det gjorde Stine Gørup Sørensen også. Det gør det endnu sværere at lægge arbejdet fra sig og sige, at ”nu er det godt nok”, understreger hun. 

”Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Jeg tænkte meget over, hvordan jeg fremstod, prøvede hele tiden at gøre noget ekstra ud af min undervisning og tog gerne ekstra opgaver. Man er usikker og har brug for hjælp, men samtidig gør man alt for at udstråle, at man har styr på det hele,” fortæller Stine Gørup Sørensen. 

Sæt en klar grænse for dig selv. Hvis et modul varer 90 minutter, så må din forberedelsestid højst være lige så lang.

Stine Gørup Sørensen, lærer
Svendborg Gymnasium

Det var ikke kun rådet fra den ene kollega, der hjalp hende. Det ­samme gjorde den store åbenhed og hjælp, hun oplevede fra sine kolleger ­generelt.

”Jeg fik en erfaren lærer som mentor i dansk, men fik i det hele taget enormt meget støtte fra alle mine fagkolleger. Det var en kæmpe hjælp at have nogle fortrolige, jeg vidste, jeg kunne spørge om alt. De har blandt andet hjulpet mig med at organisere min tid bedre,” fortæller Stine Gørup Sørensen.

Hun råder andre nye lærere til ikke at være bange for at spørge om hjælp.

”Træk på al den viden, dine kolleger har. Lån tekster, opgaver og forløb. Spørg, når der er noget, du er i tvivl om. Der er ingen grund til at starte fra nul, og de fleste vil rigtig gerne hjælpe.”

Forberedelsestid illustration

Stadig svært at finde grænsen
Efter tre år som gymnasielærer synes Stine Gørup Sørensen, at hun har fået skruet forberedelsestiden ned på et ”rimeligt niveau”. Men indimellem banker Supermand på, og hun er nødt til at minde sig selv om, alt ikke skal være perfekt.

”Når jeg skal undervise i noget helt nyt, ryger jeg tilbage til mit udgangspunkt. Så jeg må stadig minde mig selv om, at der er grænser for, hvor lækre mine Power Point og formuleringer behøver at være. Og at det, jeg præsterer, er fint nok.”

Hun kan mærke, at nedskæringerne på de gymnasiale uddannelser har givet et øget arbejdspres.

”Så man er simpelthen nødt til at skrue lidt ned for ambitionerne. Ellers kan man ikke holde til det,” siger Stine Gørup Sørensen, der har et godt råd til nye lærere:

”Sæt en klar grænse for dig selv. Hvis et modul varer 90 minutter, så må din forberedelsestid højst være lige så lang.”

I det sidste år har hun forsøgt at lægge så meget arbejde som muligt over til eleverne i timerne. Tippet har hun fået af kolleger og under pædagogikum, som hun afsluttede før sommerferien. Det har også været med til at bringe tiden ved arbejdsbordet om aftenen ned.

”Jeg er begyndt at vende situationen om, så eleverne klarer noget af forberedelsen for mig. Så det for eksempel er dem, der fortæller mig om det moderne gennembrud,” fortæller Stine Gørup Sørensen, der kalder det en win-win-situation.

”Presset bliver mindre på mig, og eleverne får mere ud af det, end hvis jeg serverer det hele for dem.”