Nina Riise fra Campus Bornholm HTX har brugt undervisningsmetoden Flipped Classroom i mange år. Hun optager sit læreroplæg via programmet Screencast-O-Matic, hvor hun filmer sin skærm og indtaler lyd. Oplægget på 10 minutter giver hun sine elever for som lektie, og i stedet bruger de modulet på at løse opgaver.
“Jeg giver for eksempel side 8-16 for, og så ligger der et screencast. Her slår jeg ned bestemte steder på siderne og forklarer. Jeg bruger tegnepladen i One Note, hvor jeg skitserer det, jeg fortæller. Ligesom jeg ville gøre, hvis jeg stod ved tavlen,” fortæller Nina Riise.
I kemi skal man lære metoder ved at øve sig og opbygge rutiner.
Et oplæg ved tavlen er afhængigt af, at eleverne er til stede og husker det. Et screencast kan de derimod se flere gange og spole tilbage i. Dermed kan eleverne vende tilbage til forklaringen på de metoder, de skal lære.
“Man skal tilegne sig metoder til at løse spørgsmål og problemer. Hvordan løser man en redoxreaktion? Hvordan afstemmer man en fældningsreaktion? Det er ikke læsestof på samme måde som at læse en novelle. I kemi skal man lære metoder ved at øve sig og opbygge rutiner.”
Det er ikke kun Nina Riise, der er glad for undervisningsformen.
“I evalueringerne siger eleverne, at det er en ‘lifesaver’, at de kan finde tilbage til undervisningen og høre den igen,” fortæller hun.
Skole_ Campus Bornholm HTX
Fag_ Kemi
17 lærere giver deres bedste erfaringer om undervisning videre:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode