Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
Malene Romme-Mølby
Artikel
Lærere: “Vi orker ikke at bekymre os om snyd med ChatGPT – Det må ministeriet klare!”
Mange lærere bekymrer sig om, at eleverne vil snyde ved hjælp af ChatGPT. Bekymringerne fylder også på Odense Tekniske Gymnasium, hvor lærerne tog fat på at teste og drøfte udfordringer og muligheder med kunstig intelligens.
“Skal vi ikke bare beslutte, at andre må tage sig af udfordringerne? Dem må ministeriet klare!” siger en lærer. Der nikkes rundt om bordet, og matematiklærerne fortsætter ufortrødent deres snak. Indimellem afprøver de ChatGPT’s matematiske kompetencer og drøfter resultaterne.
Det er onsdag eftermiddag på Odense Tekniske Gymnasium, hvor al undervisning har været suspenderet siden frokost. I stedet er alle skolens lærere samlet til temamøde om Chat Generative Pre-trained Transformer også kaldt ChatGPT. Trods kort tid på markedet har sprogmodellen, der er baseret på avanceret kunstig intelligens, skabt uro i uddannelsessektoren, fordi mange frygter, at elever vil få chatbotten til at løse deres opgaver. At den vil være en let vej til snyd.
Frygten for snyd fylder også på Odense Tekniske Gymnasium blandt andet ved engelsklærernes bord.
“Jeg føler lidt en afmagt, for selv hvis jeg er ret sikker på, at en elev ikke selv har lavet arbejdet, så kan jeg ikke rigtigt gøre noget, hvis eleven har brugt ChatGPT. Det er svært at bevise i modsætning til plagiat,” siger Lene Paulsen, der underviser i engelsk og filosofi.
“Jeg orker ikke hele den store arbejdsbyrde med at rette skriftlige opgaver, hvis jeg hver gang skal gå med bekymringen, om det er eleverne, der selv har lavet arbejdet. Derfor må ministeriet på banen og fortælle os, hvordan vi skal håndtere det,” siger hun.
Måske skal vi i højere grad til at synliggøre forskellen på personlig skrift og skrift, der er skrevet af en maskine.
Dagens arrangører har skaffet lærerne adgang til Microsoft nyeste udgave af browseren Bing, der har kunstig intelligens integreret direkte i proceslinjen. Engelsklærerne tester dens evne til at løse en engelsk eksamensopgave på B-niveau. Resultatet er nedslående.
“Sådan en besvarelse kan man kun give 12,” sukker en engelsklærer – kollegerne nikker.
“Så gider jeg ikke være skriftlig censor mere – det er spild af tid!” tilføjer en lærer opgivende.
Ny eksamensform
Engelsklærerne fortsætter snakken om løsninger med for eksempel alternative årsprøver, hvor man træner eleverne på en anderledes måde.
“Men årsprøverne skal jo træne eleverne til eksamen. Jeg tror, at vi skal være varsomme med at lade snydeperspektivet påvirke løsningerne,” påpeger rektor Jimmy Mangelsen.
Lærerne tester og drøfter chatbottens muligheder og udfordringer. De fremhæver især behovet for at ændre formen for den skriftlige eksamen.
“Jeg tror, at der i højere grad skal være en samtale mellem elev, lærer og censor – måske om et skriftligt produkt,” foreslår Lene Paulsen.
Engelsklærerne oplever, at tekster, der er skrevet af kunstige intelligens, kan virke farveløse. Derfor foreslår de, at man i fremtiden især vægter, at eleverne skriver med “deres egen stemme”.
Samme pointe kommer fra dansklærer Anne Grønborg Larsen:
“Jeg er ked af den måde, chatbotten kan få konsekvenser for skriftligheden, for det kan have stor betydning for elevernes faglige udvikling,” siger hun og indskyder:
“Måske skal vi i højere grad til at synliggøre forskellen på personlig skrift og skrift, der er skrevet af en maskine.”
Irriterende tankegang om snyd
Ved dansklærernes bord beskrives fremkomsten af chatbotten som “en krise for faget og for læringen”.
“Jeg skal hjem og rette en masse skriftlige opgaver, og det irriterer mig, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, om der er snydt med opgaverne,” siger Anne Grønborg Larsen, der dog tilføjer:
“Men indtil andet er udmeldt af ministeriet, må jeg gå ud fra, at det reelt er eleverne, der har lavet arbejdet. Jeg vil beslutte mig for at skubbe den irriterende tankegang om snyd væk, for jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det.”
Anne Grønborg Larsen håber, at det endelig kan være en anledning til at revurdere eksamenformen – det har været tiltrængt længe, mener dansklærerne.
Nogle vil måske mene, at vi skal tilbage til bare at bruge blyant og papir.
Dansklærerne ser også potentiale i den nye teknologi, for eksempel at man lynhurtigt kan orientere sig i et emne ved at indsætte en tekst og bede chatbotten om at identificere de væsentligste pointer.
“Udfordringen er bare, hvis eleverne strander ved chatbottens pointer. At de ikke forstår, at hvis ikke de selv læser tekster, så går de glip af læringen. Det er en kollektiv udfordring for alle fag,” siger en dansklærer, der underbygger det med, at elevernes manglende modenhed i starten af gymnasiet kan resultere i, at mange elever først indser det for sent i deres gymnasietid.
I den generelle debat om ChatGPT har nogle også argumenteret for et generelt forbud af chatbotten og kunstig intelligens i skolen, men forbuddet har ikke den store opbakning på Odense Tekniske Gymnasium.
“Jeg kan ikke mindes, at forbud nogensinde har ført til noget godt. Det handler mere om at lære at håndtere udfordringerne,” bemærker Anne Grønborg Larsen.
Flere lærere drøfter også det eksisterende internetforbud til eksamen som en løsning, men de erkender også, at så længe eleverne bruger computer, er det umuligt helt at eliminere muligheden for at gå på nettet via ur, internetdeling eller andet.
“De, der vil snyde, finder altid en måde at snyde på!”
“Nogle vil måske mene, at vi skal tilbage til bare at bruge blyant og papir, hvis man skal sikre, at de selv har lavet det. Det kan man måske godt i mit ene fag, matematik, men i mit andet fag, programmering, er det altså ret svært at lukke computeren,” griner lærer Lena Erbs.
Flere matematiklærere tolker ministeriets svar på udfordringerne, som at man hælder til at tilbagerulle CAS-programmer og andre hjælpemidler til eksamen.
“Fire timers eksamen i matematik helt uden hjælpemidler, det lyder som en panikløsning. Vi må ikke gå i panik!” understreger en matematiklærer.
Lena Erbs sætter ChatGPT til at løse en andengradsligning og viser resultatet på tavlen, en anden matematiklærer beder chatbotten om at bevise sinusrelationen.
Dommen kommer prompte fra matematiklærerne: “Den kan ikke regne – endnu!”
“Til gengæld fungerer ChatGPT nogenlunde til at hjælpe med metodiske ting,” tilføjer en lærer, der har fået chatbotten til at give en trinvis opskrift på, hvordan man finder monotoniforhold for en funktion.
Fokus på proces frem for produkt
Som ved nogle af de andre borde erkender også matematiklærerne, at selvom ChatGPT måske ikke kan løse opgaverne perfekt nu, så vil den digitale udvikling sandsynligvis resultere i, at der snart kommer en ny version af kunstig intelligens, der kan.
Derfor er der brug for en mere grundlæggende debat af, hvordan man tackler udfordringerne: “Kan man i højere grad skabe en skolekultur, hvor det er vigtigere at forstå og lære end at præstere? Fokusere mere på proces frem for produkt.” I snakken blandt lærerne står det klart, at de ikke ser nogen let snuptagsløsning. Både eksamensformer, bekendtgørelser, læreplaner og didaktikken skal i spil, hvis uddannelserne skal være rustet til en hverdag, hvor kunstig intelligens udvikles mere og mere.
Inden temamødet blev skudt i gang fortalte rektor Jimmy Mangelsen til gymnasieskolen.dk, at han så dagen som skolens første skridt i arbejdet med ChatGPT, kunstig intelligens og undervisningen.
“Jeg kommer ikke med faste retningslinjer eller politikker – det er alt for tidligt. Dagen er tænkt som en inspirationsdag, hvor vi har tid til at se nærmere på kunstig intelligens i faglige sammenhænge. Drøfte udfordringer og muligheder i forhold til de forskellige faggrupper, for jeg tror også, at vi anskuer dem meget forskelligt både på grund af faget, men også i forhold til individuelle kompetencer,” siger Jimmy Mangelsen.
“Her på skolen er vi fantastisk privilegerede, fordi vi har to stærke ressourcepersoner, der er frontløbere, og som også har taget initiativ til dagen. De holder skarpt øje med emnet og kan hjælpe os med forståelsen, bekymringer og perspektiverne, ikke bare i dag, men i fremtiden,” siger han.
Vi kan ikke stoppe techvirksomhederne, og kunstig intelligens er kommet for at blive. Det bliver kun vildere og vildere.
“Frontløberne” og arrangørerne af dagen er Claus Scheuer-Larsen, der underviser i kommunikation og it og mediefag og er ansvarlig for pædagogisk it på gymnasiet, og Per Størup Lauridsen, der underviser i kommunikation og it og er it-pædagogisk medarbejder.
De bruger også fritiden til at fordybe sig i den nye teknologi. De har blandt andet oprettet en hjemmeside, hvor de inviterer til vidensdeling om kunstig intelligens.
Vidensdeling om kunstig intelligens
- Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen har oprettet hjemmesiden Viden.AI.
- På Viden.AI skriver de og andre om kunstig intelligens i undervisningen.
- De håber, at flere lærere og forskere vil deltage i vidensdelingen på hjemmesiden.
Forud for diskussionerne i faggrupperne gav professor Jeppe Bundsgaard et oplæg om ChatGPT og kunstig intelligens.
Claus Scheuer-Larsen og Per Størup holdt også selv et oplæg, hvor de havde fokus på praktiske øvelser med værktøjer inden for kunstig intelligens.
“Vi oplever, at der er to positioner i forhold til kunstig intelligens i undervisningen: at prøve at bruge det i undervisningen eller at forbyde det,” sagde Per Størup.
“Men sandheden er jo, at vi ikke kan stoppe techvirksomhederne, og kunstig intelligens er kommet for at blive. Den bliver kun vildere og vildere. Derfor er vores udgangspunkt også at være nysgerrige på det og undersøge det, for kun sådan har vi mulighed for at forstå, hvilken indvirkning det kan få,” sagde Claus Scheuer-Larsen.
Gymnasieskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren eller Børne- og Undervisningsministeriet, men ministeriet har ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Jeppe Bundsgaard om ChatGPT
Professor i fagdidaktik og it på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard sagde blandt andet:
“Chat Generative Pre-trained Transformer (ChatGPT) er en sprogmodel, som kan forudsige det mest sandsynlige næste ord. Den tager ikke beslutninger, men beregner sandsynligheden.”
“ChatGPT har fået “internettet”, Wikipedia og samlinger af bøger som input. Ca. 500 milliarder ord som input at træne på.”
“På mange måder er ChatGPT en sort boks, for man kan ikke helt forudsige dens svar.”
“Fremkomsten af ChatGPT er næsten lige så stor, som da internettet kom frem.”
“I forhold til kunstig intelligens er det vigtigt at diskutere, hvad den kan og ikke kan. Og hvem ejer kunstig intelligens.”
“ChatGPT har bias. Maskinen er trænet på en måde, men det er ikke gennemsigtigt af hvem. Hvem har magten til at bruge kunstig intelligens - og hvad hvis de har onde hensigter?”
Læs også interview med Jeppe Bundsgaard: Professor: Problemerne er større end snyd
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
”Lærerne skal kontrollere AI – ikke omvendt”
-
På Roskilde Gymnasium ser de AI som en faglig kompetence
-
Lærernes fingeraftryk er tydelige i AI-anbefalinger – men svar på de vigtigste spørgsmål mangler
-
Britisk skole erstatter lærere med kunstig intelligens
-
Lærere: Vi kan ikke fortsætte med eksamen på denne måde
Copyright Gymnasieskolen 2025
“Kan man i højere grad skabe en skolekultur, hvor det er vigtigere at forstå og lære end at præstere?”
Hvis chatbotterne kan fremprovokere dén udvikling, må man byde dem varmt velkommen!