Tekst_
Dorthe Kirkegaard Nielsen
Foto_
Creative ZOO (Modelfoto), privat, Marcus Trappaud Bjørn og Jacob Nielsen
Lærerne bruger blandt andet AI til forberedelse, undervisning og bedømmelse. Men de ønsker ikke retningslinjer for deres brug. GL, DGS og ekspert er uenig.
70 procent af gymnasielærerne bruger kunstig intelligens (AI) i deres arbejde. Men i modsætning til at der er et stort ønske om retningslinjer for elevernes brug af AI, er lærerne langt mindre positivt indstillet over for retningslinjer, når det kommer til dem selv.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Gymnasieskolen, som 647 lærere har deltaget i.
43 procent af gymnasielærerne siger nej tak til, at der politisk indføres nationale retningslinjer for gymnasielæreres brug af AI i forhold til forberedelse, undervisning og bedømmelse af skriftlige opgaver. Og 60 procent af lærerne svarer nej til, at de savner fælles nedskrevne regler på deres egen skole.
”Det er interessant, at lærerne har så stort fokus på at regulere elevernes brug af AI, men i meget mindre grad deres egen,” siger Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d. i læring og uddannelse og ekstern lektor på Aarhus Universitet.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
Hun underviser i AI, vejledning og skriveprocesser, sad med i regeringens ekspertgruppe om ChatGPT, og derudover holder hun oplæg og kurser om AI for gymnasielærere rundt på landets gymnasier.
Uklarhed rundt på skolerne
I undersøgelsen oplyser de AI-brugende gymnasielærere, at 87 procent af dem bruger AI i forberedelsen, 47 procent bruger AI som et værktøj i undervisningen, og ni procent bruger AI til bedømmelse af skriftlige opgaver. Især det sidste overrasker Tine Wirenfeldt Jensen.
”Man må ikke anvende AI i bedømmelsen af skriftlige prøver, og det er meget problematisk, hvis det alligevel sker. Hvis der er tale om feedback på opgaver med AI, så er der rigtig mange forhold, der skal være på plads først. For eksempel skal der bruges en lukket model, som skolen har godkendt til formålet, GDPR skal overholdes, og både elever og forældre skal informeres om, at der bruges AI,” siger hun.
Det er gift for en skole, hvis der ingen fælles forståelse er.
Tine Wirenfeldt Jensen
Ph.d. i læring og uddannelse
Ekstern lektor på Aarhus Universitet
Samtidig bliver Tine Wirenfeldt Jensen bekymret, når kun otte procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at deres skole har fælles nedskrevne retningslinjer for lærernes brug af AI-værktøjer.
”Det betyder, at det i høj grad er op til den enkelte lærer at afgøre, hvad AI kan og må bruges til, og det er bekymrende,” konstaterer hun.
Hun efterlyser derfor en tydelig retning og ramme – nogle overordnede retningslinjer, som skolerne skal forholde sig til.
”Jeg går ikke ind for, at vi får nogle nationale retningslinjer, der underlægger lærerne et effektivitetsparadigme, der tvinger dem til at bruge AI, men hvis retningslinjerne for eksempel stiller krav om, at alle skoler skal have et organ, der forholder sig til AI, og vi samtidig får tydeliggjort love og regler, vil det være godt,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.
Lige nu findes der allerede en del love og regler på området – blandt andet beskrevet i Undervisningsministeriets miniguide om lovlig brug af kunstig intelligens. Og der er også en EU-forordning på trapperne.
”Problemet er, at det er svært at læse – medmindre du er jurist, så der er en enorm uklarhed rundt på skolerne,” siger hun.
Der er, ifølge Tine Wirenfeldt Jensen, desuden behov for massiv efteruddannelse af lærerne.
”Når så mange lærere ikke ønsker retningslinjer om AI, tænker jeg, det handler om, at de ønsker at bevare deres metodefrihed og autonomi i lærergerningen. Men man kan ikke reelt have autonomi og metodefrihed, hvis man ikke har et solidt vidensgrundlag. Så der er brug for massiv efteruddannelse, så lærerne kan tage nogle oplyste kvalificerede didaktiske valg om brug eller ikke brug af AI,” siger hun
Et symptom på panik
Tine Wirenfeldt Jensen hæfter sig også ved, at knap halvdelen af lærerne oplever, at der slet ikke eller i lav grad er en fælles forståelse af, hvordan lærerne må og bør bruge AI på deres skole.
”Det er gift for en skole, hvis der ingen fælles forståelse er, for det kan gå ud over kollegaskabet, det gør det vanskeligt for eleverne at navigere i, og skolen får svært ved at finde sit eget ståsted i forhold til AI,” siger hun.
Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er også bekymret for den manglende fælles forståelse, for lægger man de lærere til, der i undersøgelsen svarer, at de kun i nogen grad oplever en fælles forståelse, når man helt op på 76 procent af lærerne.
”Den manglende fælles forståelse ser jeg som et symptom på panik, fordi man simpelthen ikke har taget samtalen, men det er helt afgørende at få etableret en fælles forståelse, for ellers frygter jeg, at vi kan miste det fælles grundlag for gymnasiet,” siger Oscar Tønsberg Hoffmann.
Oscar Tønsberg Hoffmann
Forperson
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Oscar Tønsberg Hoffmann er rystet over, at kun samlet 14 procent af lærerne svarer, at deres gymnasium enten har retningslinjer for lærernes brug af AI eller er i gang med at udarbejde dem.
”Vi står i en situation, hvor AI transformerer vores uddannelser, og det tal skulle helst være 100 procent. At så få gymnasier har retningslinjer, er et bærende argument for, at der er akut behov for nationale retningslinjer,” siger Oscar Tønsberg Hoffmann.
”AI er så vildt og omkalfatrende for gymnasierne, så vi kan ikke bare lade det være op til den enkelte lærer, hvordan de skal bruge AI, og hvilke hegnspæle der er nødvendige,” mener han.
Det kommer bag på DGS-forpersonen, at nogle af lærerne bruger AI til bedømmelse af elevernes opgave. Både i forhold til det helt grundlæggende med datasikkerhed og risikovurderinger, men også i forhold til det relationelle mellem lærer og elev.
”Det må være sådan, at ligesom eleverne selv skal lave deres opgaver, så skal læreren også selv rette dem. Det kan man ikke sætte en maskine til.”
”Vi risikerer jo en dødscirkel af AI infiltration med AI forfladigelse og sjusk, hvor lærere retter opgaver lavet af kunstig intelligens – med kunstig intelligens. Det er ikke en gymnasieskole værdig,” siger han.
AI i bedømmelse er meningsløs
Heller ikke forpersonen for GL – Gymnasielærerne, Anders Frikke, er begejstret for, at nogle lærere bruger AI til bedømmelse.
”Det er en glidebane, når ni procent svarer, at de bruger AI til bedømmelse. For jeg er bange for, at det kan blive en dårlig genvej, der kan komme til at give dårligere uddannelser på sigt og øge den meningsløshed, AI allerede giver hos mange lærere,” siger Anders Frikke.
”I vores optik er brug af AI i bedømmelse meningsløs, mennesker bedømmer mennesker, og ingen lærer noget af, at en maskine bedømmer, så det siger vi klart fra overfor,” fortsætter han.
Måske kan det give mening at bruge AI i nogle fag til at opsætte tabeller eller andet, men det må aldrig komme ind i kernen af bedømmelsen, mener han.
”Det er grundlæggende et skråplan, og hvis AI overtager bedømmelsen, tager vi kernen ud af lærerfaget,” siger han.
Vi må aldrig ende der, hvor man ovenfra dikterer den konkrete undervisning.
Anders Frikke
Forperson
GL – Gymnasielærerne
Når Anders Frikke læser undersøgelsen om lærernes brug af AI, ser han nærmest et billede af det vilde vesten – uden fælles retning, men hvor den enkelte lærer står med ansvaret.
”Det er et problem, og der er brug for et mere strategisk take på det her,” pointerer han.
GL ønsker nationale retningslinjer
Selvom 43 procent af lærerne i undersøgelsen siger nej til nationale retningslinjer, er Anders Frikke ikke enig i det synspunkt.
”Det er de fagprofessionelle, lærerne ude i klasselokalerne, som skal udfylde de konkrete rammer, men der er stadig behov for nationale retningslinjer for lærernes brug af AI og behov for en stærkere kollektiv autoritet på det her område,” siger han.
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.
647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.
Helt grundlæggende mener han, at fokus skal starte med, at eleverne i gymnasierne skal lære noget, og så er han helt enig med Tine Wirenfeldt Jensen i, at der er brug for efteruddannelse af lærerne, så de er i stand til at definere en retning for brug af AI i gymnasiet.
”Der venter en stor opgave for GL og fra centralt hold – lederforeninger og ministerium – i forhold til at få rammesat nogle snakke, hvor de overordnede retningslinjer for AI kan udfoldes, for vi må aldrig ende der, hvor man ovenfra dikterer den konkrete undervisning. Så den bekymring må vi tage livtag med,” pointerer Anders Frikke.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode