Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jasper Carlberg
Artikel
AI udløser dobbelt krise i gymnasiet: Eleverne lærer mindre – lærerne oplever meningstab
Når eleverne ’chatter’ sig gennem gymnasiet, svækker det deres læring. Men konsekvenserne stopper ikke der. Mere end hver fjerde lærer overvejer at forlade lærerjobbet, viser ny undersøgelse.
Da ChatGPT og andre AI-værktøjer kom ind i klasselokalerne i 2022, var det som en bombe, der sprang. Pludselig var der en ny teknologi, som eleverne kunne bruge og misbruge, og med ét fik lærerne rollen som politibetjent. Altid på vagt.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
Indtil nu har debatten om AI i høj grad handlet om snyd, kontrol og eksamener. Men nedenunder ligger et langt alvorligere spørgsmål og problem: For hvad sker der med elevernes kognitive evner, når AI overtager deres opgaveskrivning helt eller delvist? Hvordan lærer de at tænke, når en maskine kan gøre det for dem? Kort sagt: Hvad gør det ved elevernes faglighed og læring?
Nu kommer dommen fra frontlinjen. Fra de lærere, der har været førstehåndsvidner til, hvad kunstig intelligens har betydet for den første årgang af studenter, der har haft adgang til kunstig intelligens i hele deres gymnasietid. Og lærerne er ikke i tvivl: AI har skabt en alvorlig læringskrise.
AI har i den grad sat lærernes arbejdsmiljø under pres.
I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, svarer hele 81 procent af lærerne, at elevernes brug af AI i høj eller nogen grad svækker deres læring. 82 procent oplever, at AI i høj eller nogen grad svækker elevernes selvstændige tænkning, og 86 procent mener, at AI i høj eller nogen grad svækker deres faglige fordybelse.
647 gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen.
Fundamental forandring
Tallene vækker dyb bekymring blandt uddannelsesforskere. En af dem er professor Ane Qvortrup.
”Vi står med et redskab, der har forandret gymnasiet fundamentalt,” siger Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.
Snyd i gymnasiet
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere på året kortlagt gymnasieelevers brug af kunstig intelligens. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti elever bruger AI.
To ud af tre angiver, at de mindst én gang har snydt med AI i forbindelse med skriftlige opgaver.
Endnu flere – ni ud af ti – svarer, at de har snydt i forbindelse med gruppearbejde.
Og fire ud af ti af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det gør dem dovne.
Hun savner en grundlæggende diskussion af, hvad teknologien gør ved den måde, eleverne lærer, arbejder og tilegner sig viden på, og hvordan man kan inddrage AI i undervisningen, så det bidrager til læring og ikke til det modsatte.
Lige nu står hun i spidsen for et stort forskningsprojekt om AI for Undervisningsministeriet, der involverer 10.000 gymnasieelever. Et af de foreløbige resultater er, at kun 17 procent af eleverne selv mener, at brugen af AI går ud over deres læring.
“Der er altså en stor gruppe elever, der slet ikke forstår dybden af konsekvenserne,” siger Ane Qvortrup.
Projektet viser også, at der er stor forskel på, hvordan skolerne og lærerne tackler AI.
“Nogle skoler har i høj grad implementeret AI i undervisningen, andre steder er pen og papir kommet mere i brug,” fortæller Ane Qvortrup.
Der er brug for en national strategi for brugen af AI i gymnasiet hurtigst muligt, mener hun.
Hvad skal de unge lære?
Lene Tanggaard, professor i psykologi på Aarhus Universitet og en af landets førende forskere i læring, er enig. Hun kalder tallene ”alarmerende”.
”Vi skulle have taget problematikken med AI alvorligt langt tidligere,” siger Lene Tanggaard.
Hun pointerer, at lærernes vurdering af, at AI svækker elevernes kognitive evner, flugter med international forskning.
”Det afgørende begreb er friktion. Det er i modstanden, at læringen ligger. Det er kun, når man knokler med stoffet, at udviklingen til reflekterende, kritisk tænkende mennesker sker.”
Når eleverne uden at tænke selv kan få svar, analyser og opgaver leveret på få sekunder af en maskine, er man nødt til at gentænke undervisning, lektier og eksamensformer i gymnasiet, mener Lene Tanggaard.
’Generation AI’ til eksamen
Karaktererne fra de skriftlige eksamener på landets gymnasiale uddannelser i maj er endnu ikke offentliggjort.
En stikprøve, som Danske Gymnasier har foretaget på 11 gymnasier, viser, at der er sket et fald i forhold til tidligere år.
Mens de unge har kunnet bruge chatbots til lektier og afleveringer i hverdagen, er hjælpemidlet stadig forbudt til eksamen.
Hun efterlyser et skarpt fokus på faglighed og dannelse. Både i arbejdet med en national strategi, og når man ude på skolerne lige nu kæmper med, hvordan og hvor meget man skal inddrage AI i undervisningen.
”Hvad er det, vi ønsker, at de unge skal lære? Og hvordan lærer de det bedst? Det er de spørgsmål, man skal tage udgangspunkt i – ikke i, hvad teknologien kan,” siger Lene Tanggaard.
Arbejdsmiljø under pres
Kunstig intelligens har ikke kun negative konsekvenser for elevernes evne til at tænke, fordybe sig og lære. Det påvirker også lærernes oplevelse af deres arbejde.
I Gymnasieskolens undersøgelse svarer hele 85 procent af lærerne, at AI har skabt usikkerhed om kvaliteten af elevernes arbejde og læring. 75 procent mener, at AI har gjort deres arbejde vanskeligere, 54 procent oplever, at AI har svækket meningen i arbejdet, og 49 procent svarer, at AI har svækket deres relation til eleverne.
For 28 procent af lærerne er frustrationerne over brugen af AI så store, at de overvejer at forlade jobbet som gymnasielærer.
”Det er vilde tal. AI har i den grad sat lærernes arbejdsmiljø under pres,” siger Nana Vaaben, docent, ph.d. ved Københavns Professionshøjskole.
”Når man som lærer ikke længere ved, om eleverne har forstået det, de skriver, og rent faktisk har lært noget, så ændres hele ens rolle. Mistænksomheden kiler sig ind i relationen mellem lærer og elev.”
Nana Vaaben stod for nogle år siden bag rapporten Gymnasielærernes arbejdsliv under lup. Her var det netop samspillet med eleverne, der igen og igen blev nævnt, når lærerne skulle beskrive, hvad der gav dem arbejdsglæde.
”At rykke eleverne er lærernes brændstof. At give deres egen faglige interesse videre. Se eleverne knække koden, få aha-oplevelser eller pludselig forstå noget svært. Det er i det, arbejdsglæden ligger. Omvendt frustrerer det lærerne, når de mislykkes,” fortæller Nana Vaaben.
Med den viden i baghovedet bliver de nye tal endnu mere bekymrende, mener hun.
”I vores rapport gav mange lærere udtryk for, at de var pressede af mange hold og mange lektioner, og at relationen til eleverne var i knibe. Nogle beskrev gymnasiet som en ’pølsefabrik’. Det var, inden AI for alvor tog fart. Nu bliver den følelse speedet helt vildt op,” siger Nana Vaaben.
AI er kommet som en tyv om natten og har frataget lærerne følelsen af at kunne stå inde for tingene.
”Tilliden er svækket”
Hverken Ane Qvortrup eller Lene Tanggaard er overraskede over, at mange lærere oplever et meningstab. Når man brænder for at se elever blive begejstrede og udvikle sig fagligt, er det ikke mærkeligt, at det gør ondt, når de springer hurtigt frem til et svar ved hjælp af AI og misser den proces, der skaber læring.
Strakspakke
Ministerens såkaldte strakspakke indeholder tre initiativer, der skal dæmme op for snyd med AI på gymnasierne:
To af dem er opfordringer til skolerne: Lad i højere grad eleverne lave skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn, og overvåg elevernes skærme, når de er til eksamen. Begge dele gør mange skoler allerede i forvejen.
Det sidste punkt handler om, at hf’erne fremover skal til et mundtligt forsvar af deres store skriftlige opgave, SSO.
Den svækkede lærer-elev- relation er helt central, hvis man vil forstå meningstabet, mener Lene Tanggaard.
”Tilliden er svækket. Lærerne ved ikke længere, om det rent faktisk er eleven, der har anstrengt sig og skrevet opgaven selv, og dermed ved de heller ikke, om deres vurdering er valid og retfærdig,” siger Lene Tanggaard.
Det kan give lærerne en følelse af, at deres faglige autoritet er blevet nedbrudt.
”AI er kommet som en tyv om natten og har frataget lærerne følelsen af at kunne stå inde for tingene,” siger Lene Tanggaard.
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) offentliggjorde i starten af august en strakspakke med tre initiativer, der skal dæmme op for AI-snyd på gymnasierne. Flere tiltag er på vej, lyder det fra ministeren, og regeringen vil også lave en overordnet national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren.
Men det skal gå hurtigt, hvis læringskrisen og meningstabet ikke skal vokse yderligere, mener de to professorer.
For at genskabe noget mening anbefaler Ane Qvortrup, at man i alle faggrupper på den enkelte skole sætter sig ned og bliver enige om, hvor og hvordan AI kan bruges i undervisningen. Det nytter ikke, at man kun ser det som en ‘snydemaskine’, siger hun. Og så er der brug for at gentænke hjemmearbejdet.
”De spørgsmål og opgaver, hvor det ikke gør noget, at eleverne bruger AI, må være hjemmearbejde, og så kan man arbejde man videre i klassen uden AI,” siger Ane Qvortrup.
Ud med skærmene
Også Maja Bødtcher-Hansen, forperson for rektorerne i Danske Gymnasier, er bekymret over tallene. Både over, hvad AI gør ved elevernes kognitive evner og læring – og hvad AI gør ved lærerne.
”Jeg forstår godt, at mange lærere er frustrerede og oplever et meningstab. Centrale dele af lærerarbejdet er udfordret. Vi står med et system, der nærmest er brudt sammen. Når eleverne får AI til at lave hjemmearbejdet, får de ikke trænet det, som lærerne regner med, og som de har tilrettelagt undervisningen efter,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hun er positiv over for ministerens strakspakke, men efterlyser flere tiltag og helst hurtigst muligt.
Ifølge hende er der brug for ændringer af både undervisning, lektier og eksamensformer, og i forhold til en national strategi ønsker hun sig klare regler for, hvordan AI skal bruges i gymnasiet, og hvad gymnasiets rolle er i en tid med AI.
Hun mener, at der er brug for mere analog undervisning, hvor eleverne skriver, læser og tænker på egen hånd. Det kan også genskabe noget mening for lærerne, håber hun.
”Jeg mener, at vi skal skrue meget ned for brugen af skærme i undervisningen. Det skal være en beslutning, som lærere og ledelse tager i fællesskab på den enkelte skole. Det er ikke noget, lærerne skal stå alene med.”
Men der er også brug for bedre digital undervisning, understreger hun. Lærerne skal klædes på, så de kan bruge AI på en konstruktiv måde.
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.
647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.
”Vi skal blive bedre til at bruge AI der, hvor det kan være et redskab til øget læring,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hun tror, at nogle lærere i dag kan føle, at AI har gjort dem overflødige. Men lærerne har aldrig været vigtigere, mener hun.
”Er der noget, der er brug for, er det lærere, der holder fast i, at eleverne skal kunne noget selv. Faglig dømmekraft og fordybelse bliver vigtigere end nogensinde,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode