Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Creative Zoo (Modelfoto)
”Det føles som spildt arbejde at forberede og undervise, når eleverne så støtter sig til AI i stedet.”
Sådan skriver en lærer i en kommentar til en ny undersøgelse, Gymnasieskolen har foretaget.
”De har brugt tre år på en uddannelse, hvor de ikke har fordybet sig på noget tidspunkt.”
”De tænker ikke længere, og de lærer intet!,” lyder to andre kommentarer i undersøgelsen.
En række lærere er voldsomt frustrerede over, hvordan kunstig intelligens (AI) har forandret virkeligheden ude på skolerne, i undervisningen, og når de skal give feedback på skriftligt arbejde. Det viser en gennemgang af 165 læreres kommentarer og fritekstsvar i forbindelse med en stor spørgeskemaundersøgelse, Gymnasieskolen har foretaget.
Gymnasieskolen har foretaget en spørgeskemaundersøgelse om AI i gymnasiet, som 647 lærere har deltaget i. 165 af lærerne har skrevet uddybende kommentarer til, hvad AI betyder for elevernes læring, rollen som lærer etc.
”Mange elever bruger AI som en knap, der besvarer opgaven, uden at tænke over, om de lærer noget,” skriver en lærer.
”Det frister for mange til at få lette svar uden at tænke selv,” skriver en anden.
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
Faldende motivation
Det tema, som flest lærere skriver om, er læring, faglighed og elevmotivation. Beskrivelserne viser, at lærerne mener, at konsekvenserne af elevernes omfavnelse af AI blandt andet betyder mindre selvstændig tænkning, fordybelse og vedholdenhed. Eleverne får svagere læse-, skrive-, og sprogfærdigheder, og de har mindre motivation for at øve sig og gøre sig umage. Mange lærere nævner også, at eleverne har mere fokus på svar og produkt frem for læringsproces.
”Eleverne bruger i stigende grad AI i klasserummet til at besvare spørgsmål og analysere tekster. Og resultatet er, at de bliver dumme. De lærer ikke – de læser bare højt,” skriver en lærer.
”I sprogfagene oplever jeg, at nogle elever ikke kan læse tekster mere, da de bruger AI til at oversætte teksten for dem fra for eksempel tysk til dansk, og dermed får de ikke læst den tyske originaltekst og mister derfor ordforråd og at træne at læse,” skriver en sproglærer.
Gymnasieskolen har ved hjælp af ChatGPT kategoriseret de 165 fritekstsvar fra lærere efter temaer. Mange af lærerne skriver om flere forskellige temaer i deres svar.
De syv temaer er sat op efter andelen af lærere, som skriver om dem.
Den bredeste kategori samler lærernes beskrivelser af, hvad AI gør ved elevernes læring.
Dette tema handler om de konkrete problemer med elevernes skriftlige arbejde.
Her samles de relationelle og arbejdsmæssige konsekvenser.
Kategorien dækker lærernes praktiske måde at håndtere den nye virkelighed på.
Denne kategori samler både potentialet for at bruge AI i gymnasiet og forudsætningerne for at udnytte dem konstruktivt.
Her samles lærernes beskrivelser af, at AI påvirker eleverne forskelligt:
Den sidste kategori samler de overordnede og strukturelle spørgsmål.
Behov for klare nationale retningslinjer.
Nye prøve- og eksamensformer.
AI-fri prøver eller åben integration af AI.
Mundtligt forsvar af skriftlige opgaver.
Ansvarsfordeling mellem lærer, skole og ministerium.
Gymnasiets dannelsesopgave.
Selvstændighed, myndighed og uddannelsernes integritet.
Etiske, demokratiske, samfundsmæssige og klimamæssige perspektiver.
86 procent: Svækket fordybelse
Lærernes beskrivelser af hverdagen i gymnasiet passer med den kvantitative del af undersøgelsen, hvor et massivt flertal af lærerne peger på negative konsekvenser af AI.
81 procent af lærerne mener, at brugen af AI svækker elevernes læring. 86 procent mener, at AI svækker elevernes evne til at fordybe sig, og 82 procent siger, at AI har en negativ effekt på elevernes evne til at tænke selvstændigt.
Skriftlighed er ramt
Over halvdelen af lærerne, som har skrevet et fritekstsvar i undersøgelsen, skriver om det skriftlige arbejde. Hovedkonklusionen er, at AI har haft en meget negativ indflydelse på det skriftlige element i gymnasiet. Lærerne er usikre på, om eleverne selv har skrevet opgaverne, og det kan samtidig være vanskeligt at påvise. Derfor beskriver flere lærere også en form for meningsløshed i at rette skriftligt arbejde, og at feedbacken kan være ubrugelig for eleverne.
”Det er vanvittigt demotiverende. Jeg er så træt af at skulle bruge så meget tid på at lave detektivarbejde i stedet for at give faglig relevant feedback.”
AI forstyrrer i høj grad min rolle som lærer og dermed min relation til eleverne.
Tab af relationer
En af de alvorligste konsekvenser ved udbredelsen af AI, og som mange lærere begræder, er, at tilliden mellem lærerne og eleverne har fået et knæk. Lærere beskriver, at en af de vigtigste forudsætninger for god læring og undervisning er den gode relation, og i flere tilfælde har den taget skade.
”Elevernes brug af AI går ud over min relation til eleverne. Det er ubehageligt konstant at gå med en mistanke om brug af AI.”
”AI forstyrrer i høj grad min rolle som lærer og dermed min relation til eleverne. Jeg er mere mistænksom overfor det, eleverne afleverer, da de ofte bruger AI. I selve undervisningen kan det også være et problem, da jeg oplever elever, som skriver lærerens spørgsmål ind på computeren og så læser AI-svaret op.”
Flere lærere fortæller, at de også risikerer at mistænke elever for at snyde uden grund, og det også i høj grad går ud over relationen.
Vi får en generation af unge mennesker, der ikke tør tænke selv.
Meningsløst
For nogle lærere går udviklingen med AI ud over arbejdsglæden, og flere beskriver et tab af mening med jobbet.
”Mit arbejde føles meningsløst, som det foregår nu. Jeg ved reelt ikke, hvem/hvad der har skrevet de opgaver, jeg bedømmer. En stor del af jobbet handler om relationer, og disse relationer nedbrydes, hvis jeg opdager AI-brug og indberetter det.”
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.
647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.
”Det har svækket relationen og tilliden mellem eleverne og mig, og det påvirker min arbejdsglæde.”
”Jeg er så tæt på at forlade sektoren – vi får en generation af unge mennesker, der ikke tør tænke selv. Det er så så sørgeligt,” lyder nogle af lærernes kommentarer.
AI har et potentiale
Samtidig med at mange lærere skriver om svækkelse af læring og fordybelse og en række udfordringer med skriftligt arbejde, så peger flere lærere også på potentialet ved at bruge AI i gymnasiet. Mange lærere understreger også, at de gerne vil tage ansvar for elevernes brug af AI, frem for at eleverne overlades til sig selv og ”tech-giganternes indflydelse”.
”AI brugt konstruktivt kan øge dybdeforståelsen, øge motivationen, bidrage med nye vinkler på stoffet … Som lærer ligger min frustration i, at jeg ikke synes, jeg har værktøjerne til at hjælpe eleverne over i det konstruktive arbejde og understøtte denne vej,” skriver en lærer.
“Vi skal have de positive briller på, og vi skal ruste eleverne til et liv med AI, hvor de udnytter AI som sparringspartner til at lave et produkt, hvor eleven er den kritiske chefdesigner.”
Mens AI for nogle lærere kan opleves som et meningstab i arbejdet, så er der andre som tværtimod mener, at lærerrollen aldrig har været vigtigere.
En lærer skriver:
”Samtidigt har AI også tydeliggjort, hvor meget mening jobbet giver, for vi har som gymnasielærere et stort ansvar for at hjælpe eleverne med at forstå, udforske og være samfundsborgere i en verden, der nu er i radikal og svimlende hurtig forandring.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode