Annonce
Skip to content
Artikel
“Mit arbejde føles meningsløst, som det foregår nu”
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • OK 26
  • Kunstig intelligens
  • Epx

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning AP APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Autoriteter Bæredygtighed Besparelse BNP
  • Brobygning campus Corona Dannelse Dans Dansk Deltid Demokratisk dannelse DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap
  • elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx EU Eux Fængsler Fagkonsulent Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23
  • Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Folketingsvalg 2026 Forsvaret i gymnasiet Forsvarslinje Forsvarsstudieretning Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi Fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser
  • Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform
  • Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens l Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring
  • Læseforståelse Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Ligestilling Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Magt Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation
  • Musik Naturgeografi Naturvidenskab navneskift Nedskæringer Nudansk Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Omsorgsdage optag Ordblind Overenskomst Overgangsalder
  • Pædagogikum Palæstina Pension politik Præstationskultur Praksisfaglighed Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Repræsentantskabsmøde 2025 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser
  • Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd social arv Sociale Medier Socialt taxameter søgetal SOP Sorgorlov SRP Stress Studiepraktik Studieretning
  • Studietur Sverige Sygdom Talblindhed Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Teoretisk pædagogikum Test Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisning Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering
  • ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Kunstig intelligens Gymnasiereform 2030 Eksamen Fremmedsprog Corona Elevfordeling Tidsregistrering OK 13 Uddannelsespolitik
luk
ai_tema_banner_2
20. august 2026

“Mit arbejde føles meningsløst, som det foregår nu”

UddannelsespolitikUndervisning Kunstig intelligens
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Creative Zoo (Modelfoto)
Link er kopieret

Læreres frustrationer over elevernes brug af AI er massive. Læringstab og evnen til fordybelse fylder meget i 165 læreres beskrivelser af en ny virkelighed med AI.

 

”Det føles som spildt arbejde at forberede og undervise, når eleverne så støtter sig til AI i stedet.”

Sådan skriver en lærer i en kommentar til en ny undersøgelse, Gymnasieskolen har foretaget.

”De har brugt tre år på en uddannelse, hvor de ikke har fordybet sig på noget tidspunkt.”

”De tænker ikke længere, og de lærer intet!,” lyder to andre kommentarer i undersøgelsen.

En række lærere er voldsomt frustrerede over, hvordan kunstig intelligens (AI) har forandret virkeligheden ude på skolerne, i undervisningen, og når de skal give feedback på skriftligt arbejde. Det viser en gennemgang af 165 læreres kommentarer og fritekstsvar i forbindelse med en stor spørgeskemaundersøgelse, Gymnasieskolen har foretaget.

165 lærere har ordet

Gymnasieskolen har foretaget en spørgeskemaundersøgelse om AI i gymnasiet, som 647 lærere har deltaget i. 165 af lærerne har skrevet uddybende kommentarer til, hvad AI betyder for elevernes læring, rollen som lærer etc.

”Mange elever bruger AI som en knap, der besvarer opgaven, uden at tænke over, om de lærer noget,” skriver en lærer.

”Det frister for mange til at få lette svar uden at tænke selv,” skriver en anden.

Fokus: AI forandrer gymnasiet

Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen. 

Faldende motivation
Det tema, som flest lærere skriver om, er læring, faglighed og elevmotivation. Beskrivelserne viser, at lærerne mener, at konsekvenserne af elevernes omfavnelse af AI blandt andet betyder mindre selvstændig tænkning, fordybelse og vedholdenhed. Eleverne får svagere læse-, skrive-, og sprogfærdigheder, og de har mindre motivation for at øve sig og gøre sig umage. Mange lærere nævner også, at eleverne har mere fokus på svar og produkt frem for læringsproces.

”Eleverne bruger i stigende grad AI i klasserummet til at besvare spørgsmål og analysere tekster. Og resultatet er, at de bliver dumme. De lærer ikke – de læser bare højt,” skriver en lærer.

”I sprogfagene oplever jeg, at nogle elever ikke kan læse tekster mere, da de bruger AI til at oversætte teksten for dem fra for eksempel tysk til dansk, og dermed får de ikke læst den tyske originaltekst og mister derfor ordforråd og at træne at læse,” skriver en sproglærer.

Det fylder især blandt lærerne

Gymnasieskolen har ved hjælp af ChatGPT kategoriseret de 165 fritekstsvar fra lærere efter temaer. Mange af lærerne skriver om flere forskellige temaer i deres svar.
De syv temaer er sat op efter andelen af lærere, som skriver om dem.

  • Den bredeste kategori samler lærernes beskrivelser af, hvad AI gør ved elevernes læring.

    • Mindre selvstændig tænkning og refleksion.
    • Mindre fordybelse og vedholdenhed.
    • Svagere læse-, skrive- og sprogfærdigheder.
    • Fokus på svar og produkt frem for læringsproces.
    • Mindre motivation for at øve sig og gøre sig umage.
    • Større fokus på hurtige resultater og karakterer.
  • Dette tema handler om de konkrete problemer med elevernes skriftlige arbejde.

    • Usikkerhed om, hvem der har skrevet opgaven.
    • Vanskeligheder ved at dokumentere AI-snyd.
    • Upålidelig karaktergivning.
    • Feedback, som eleven ikke kan bruge.
    • Meningsløst eller spildt rettearbejde.
    • Problemer med større hjemmeopgaver som SRP, SSO og DHO.
  • Her samles de relationelle og arbejdsmæssige konsekvenser.

    • Mistillid mellem lærer og elev.
    • Læreren som politi eller detektiv.
    • Ærlige elever bliver også mistænkeliggjort.
    • Konflikter om AI-brug.
    • Tab af arbejdsglæde og professionel mening.
    • Ekstra kontrolarbejde og arbejdsbelastning.
    • Overvejelser om at forlade lærerjobbet.
  • Kategorien dækker lærernes praktiske måde at håndtere den nye virkelighed på.

    • Mere papir, blyant og håndskrift.
    • Computerfri undervisning.
    • Flere opgaver og prøver på skolen.
    • Mere mundtlighed og faglig samtale.
    • Skriveværksteder i undervisningstiden.
    • Fysiske bøger, kompendier og whiteboards.
    • Nye kombinationer af hjemmeopgaver og kontrollerede tests.
  • Denne kategori samler både potentialet for at bruge AI i gymnasiet og forudsætningerne for at udnytte dem konstruktivt.

    • AI som sparringspartner eller “ekstralærer”.
    • Idéudvikling, struktur og feedback.
    • Forklaring af vanskeligt stof.
    • Sproglig og grammatisk støtte
    • Hjælp til blandt andet ordblinde elever.
    • Behov for kildekritik og faktatjek.
    • Risiko for fejl og hallucinationer.
    • Behov for faglig viden for at kunne vurdere svarene.
  • Her samles lærernes beskrivelser af, at AI påvirker eleverne forskelligt:

    • Fagligt stærke elever kan blive dygtigere.
    • Svagere eller mindre motiverede elever kan blive mere afhængige.
    • God AI-brug kræver ofte viden, som de svageste elever mangler.
    • Elever fra ressourcesvage hjem risikerer at tabe yderligere terræn.
    • AI kan omvendt være en særlig støtte for eksempelvis ordblinde elever.
  • Den sidste kategori samler de overordnede og strukturelle spørgsmål.

    Behov for klare nationale retningslinjer.

    Nye prøve- og eksamensformer.

    AI-fri prøver eller åben integration af AI.

    Mundtligt forsvar af skriftlige opgaver.

    Ansvarsfordeling mellem lærer, skole og ministerium.

    Gymnasiets dannelsesopgave.

    Selvstændighed, myndighed og uddannelsernes integritet.

    Etiske, demokratiske, samfundsmæssige og klimamæssige perspektiver.

86 procent: Svækket fordybelse
Lærernes beskrivelser af hverdagen i gymnasiet passer med den kvantitative del af undersøgelsen, hvor et massivt flertal af lærerne peger på negative konsekvenser af AI.

81 procent af lærerne mener, at brugen af AI svækker elevernes læring. 86 procent mener, at AI svækker elevernes evne til at fordybe sig, og 82 procent siger, at AI har en negativ effekt på elevernes evne til at tænke selvstændigt.

Skriftlighed er ramt
Over halvdelen af lærerne, som har skrevet et fritekstsvar i undersøgelsen, skriver om det skriftlige arbejde. Hovedkonklusionen er, at AI har haft en meget negativ indflydelse på det skriftlige element i gymnasiet. Lærerne er usikre på, om eleverne selv har skrevet opgaverne, og det kan samtidig være vanskeligt at påvise. Derfor beskriver flere lærere også en form for meningsløshed i at rette skriftligt arbejde, og at feedbacken kan være ubrugelig for eleverne.

”Det er vanvittigt demotiverende. Jeg er så træt af at skulle bruge så meget tid på at lave detektivarbejde i stedet for at give faglig relevant feedback.”

AI forstyrrer i høj grad min rolle som lærer og dermed min relation til eleverne.
Lærer
Gymnasieskolens spørgeskemaundersøgelse

Tab af relationer
En af de alvorligste konsekvenser ved udbredelsen af AI, og som mange lærere begræder, er, at tilliden mellem lærerne og eleverne har fået et knæk. Lærere beskriver, at en af de vigtigste forudsætninger for god læring og undervisning er den gode relation, og i flere tilfælde har den taget skade.

”Elevernes brug af AI går ud over min relation til eleverne. Det er ubehageligt konstant at gå med en mistanke om brug af AI.”

”AI forstyrrer i høj grad min rolle som lærer og dermed min relation til eleverne. Jeg er mere mistænksom overfor det, eleverne afleverer, da de ofte bruger AI. I selve undervisningen kan det også være et problem, da jeg oplever elever, som skriver lærerens spørgsmål ind på computeren og så læser AI-svaret op.”

Flere lærere fortæller, at de også risikerer at mistænke elever for at snyde uden grund, og det også i høj grad går ud over relationen.

Vi får en generation af unge mennesker, der ikke tør tænke selv.
Lærer
Gymnasieskolens spørgeskemaundersøgelse

Meningsløst
For nogle lærere går udviklingen med AI ud over arbejdsglæden, og flere beskriver et tab af mening med jobbet.

”Mit arbejde føles meningsløst, som det foregår nu. Jeg ved reelt ikke, hvem/hvad der har skrevet de opgaver, jeg bedømmer. En stor del af jobbet handler om relationer, og disse relationer nedbrydes, hvis jeg opdager AI-brug og indberetter det.”

Sådan har vi gjort

Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.

Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.

647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.

”Det har svækket relationen og tilliden mellem eleverne og mig, og det påvirker min arbejdsglæde.”

”Jeg er så tæt på at forlade sektoren – vi får en generation af unge mennesker, der ikke tør tænke selv. Det er så så sørgeligt,” lyder nogle af lærernes kommentarer.

AI har et potentiale
Samtidig med at mange lærere skriver om svækkelse af læring og fordybelse og en række udfordringer med skriftligt arbejde, så peger flere lærere også på potentialet ved at bruge AI i gymnasiet. Mange lærere understreger også, at de gerne vil tage ansvar for elevernes brug af AI, frem for at eleverne overlades til sig selv og ”tech-giganternes indflydelse”.

”AI brugt konstruktivt kan øge dybdeforståelsen, øge motivationen, bidrage med nye vinkler på stoffet … Som lærer ligger min frustration i, at jeg ikke synes, jeg har værktøjerne til at hjælpe eleverne over i det konstruktive arbejde og understøtte denne vej,” skriver en lærer.

“Vi skal have de positive briller på, og vi skal ruste eleverne til et liv med AI, hvor de udnytter AI som sparringspartner til at lave et produkt, hvor eleven er den kritiske chefdesigner.”

Mens AI for nogle lærere kan opleves som et meningstab i arbejdet, så er der andre som tværtimod mener, at lærerrollen aldrig har været vigtigere.

En lærer skriver:

”Samtidigt har AI også tydeliggjort, hvor meget mening jobbet giver, for vi har som gymnasielærere et stort ansvar for at hjælpe eleverne med at forstå, udforske og være samfundsborgere i en verden, der nu er i radikal og svimlende hurtig forandring.”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Fokus
    Heunicke-paa-Soroe-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik

    Heunicke om lærernes AI-alarm: Vi er på et fuldstændigt galt spor

  • Fokus
    BANNER_r2
    Uddannelsespolitik Undervisning

    4 ud af 5 gymnasielærere advarer: AI svækker elevernes læring

  • 4-1600px-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik

    Minister varsler gearskifte mod AI-snyd, men sektoren efterlyser flere greb

Indhold AI forandrer gymnasiet

Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.

  • Kapitel 1

    4 ud af 5 gymnasielærere advarer: AI svækker elevernes læring

  • Kapitel 2

    Heunicke om lærernes AI-alarm: Vi er på et fuldstændigt galt spor

  • Kapitel 3

    “Mit arbejde føles meningsløst, som det foregår nu”

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2026

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater