Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Privat
Gymnasierne skal ikke vente på politikerne. De skal allerede nu eksperimentere med undervisning, opgaver og bedømmelse, der giver mening i en verden med kunstig intelligens, mener Birgitte Vedersø.
Regeringen vil lave en national strategi for brugen af kunstig intelligens (AI) i uddannelsessektoren. Men det har gymnasierne ikke tid til at vente på, mener Birgitte Vedersø.
Hun har været rektor i 23 år, er tidligere formand for Danske Gymnasier og stod i spidsen for den ekspertgruppe, der i 2024 kom med anbefalinger til undervisning og prøver i en virkelighed med AI. I dag rådgiver hun gymnasier over hele landet.
Var hun stadig rektor, ville hun sætte lokale forsøg i gang med det samme. For når eleverne på få sekunder kan få en chatbot til at levere svar, analyser og opgaver, skal undervisningen gentænkes.
”Ude på skolerne er man nødt til at begynde på arbejdet med at udvikle nye undervisningsforløb, nye opgavetyper og nye måder at bedømme eleverne på,” siger Birgitte Vedersø.
Debatten om AI har i høj grad handlet om snyd, overvågning og forbud. Det er nødvendige diskussioner, mener hun. Men det løser ikke det grundlæggende problem.
Det gør regeringens strakspakke heller ikke, for den fokuserer også på overvågning og ikke på, hvordan man kan integrere AI meningsfuldt i undervisningen, siger Birgitte Vedersø.
”Teknologien forsvinder ikke, og jeg tror ikke et sekund på, at forbud alene er vejen ud af det. Vi får ikke løst udfordringen med AI, hvis vi ikke lærer at undervise på en anden måde.”
Forkerte opgaver
Målet med at skrue på undervisningen og stille andre typer af opgaver er ifølge Birgitte Vedersø klart: Det skal handle mindre om at producere korrekte svar og konkrete resultater og mere om at undre sig, være nysgerrig og stille de gode spørgsmål.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
”Vi skal finde en måde at undervise og stille opgaver på, der giver mening i en verden, hvor AI findes.”
Der skal både være undervisning og opgaver med og uden brug af AI. Eleverne skal både lære at bruge teknologien og at tænke selv, understreger hun.
”Når de kan bruge teknologien til at tage smutveje, er det, fordi vi stiller dem de forkerte opgaver. Hvis vi i stedet giver dem opgaver, som tvinger dem til at stille spørgsmål og reflektere, så kan de bruge kunstig intelligens på en måde, der bidrager til læring og ikke gør dem dummere og mere dovne.”
Lærerne skal turde gøre noget andet, og lederne skal støtte dem i det.
Der er også brug for en ny bedømmelsespraksis, påpeger Birgitte Vedersø. Den skal belønne den gode proces, de gode overvejelser, de gode samarbejdsevner og de gode spørgsmål.
Det hele kræver et ”kæmpestort didaktisk udviklingsarbejde” ude på skolerne, erkender hun. Ledelsen skal gå forrest, og lærerne skal arbejde tæt sammen og have tid og rammer til arbejdet.
”Mange skoler er i gang. Det allervigtigste er, at lærerne arbejder tæt sammen om det. Nye måder at undervise og evaluere på skal man være enige om på skolen. Det er et arbejde, der både kan foregå i de enkelte faggrupper og klasseteam.”
Hvis Birgitte Vedersø stadig selv stod i spidsen for en skole, ville hun bede lærerne i alle faggrupper om at tage udgangspunkt i det, de fagligt brænder allermest for, og som de gerne vil have eleverne til at fordybe sig i. Og hun ville opfordre dem til at finde på nogle nye opgavetyper, der ikke retter sig mod de nuværende eksamensformer, men mod dem, som ”man kan drømme om er på vej”.
Nogle vil måske stejle, siger hun. Men hun kan ikke se andre veje.
”Lærerne skal være lidt modige, de skal turde at gøre noget andet. Turde at ændre på undervisningen, selvom eksamensformerne er de samme. Og lederne skal støtte dem i det. Og nej, det er så ikke decideret eksamenstræning, men det er træning i meningsfuld læring. Og det er vel det, lærerne er her for, ikke?”
Bekymrende meningstab
Når Birgitte Vedersø kommer rundt på landets gymnasier og taler med lærere og ledere om AI, fordeler de sig overordnet i tre grupper: Nogle vil have flere rammer, flere forbud og mere overvågning. Andre har lyst til at ændre på undervisningen i håbet om at få vakt en nysgerrighed hos eleverne. Og så er der dem, der vil begge dele.
I en ny spørgeskemaundersøgelse svarer et stort flertal af gymnasielærerne, at brugen af AI svækker elevernes læring og deres evne til at tænke selvstændigt og fordybe sig. Mere end halvdelen svarer, at AI får meningen i lærergerningen til at forsvinde, og frustrationerne er så store, at mere end hver fjerde lærer overvejer at forlade jobbet.
647 lærere har deltaget i i spørgeskemaundersøgelsen, som Gymnasieskolen har lavet.
Læs: AI udløser dobbelt krise i gymnasiet: Eleverne lærer mindre – lærerne oplever meningstab
AI er en kæmpe fremkaldervæske på et gammelt problem.
Birgitte Vedersø kalder undersøgelsens resultater for bekymrende. Hun genkender meningstabet fra den række af gymnasier, hun kommer på, og hun mener, at der er en reel risiko for, at gymnasierne kommer til at miste lærere.
”I de mange år, jeg har været i gymnasieverdenen, har jeg aldrig oplevet en så stor følelse af meningstab som nu,” siger Birgitte Vedersø.
Når hun opfordrer skolerne til at være offensive og sætte gang i et udviklingsarbejde, handler det både om at forhindre et læringstab hos eleverne og om at få genskabt noget mening blandt lærerne.
”Meningen i jobbet kommer ikke igen, før lærerne begynder at arbejde på en anden måde,” siger hun.
Nysgerrigheden skal tilbage
Ifølge Birgitte Vedersø har kunstig intelligens ikke skabt problemet alene. Teknologien har snarere tydeliggjort og forstærket et gammelt problem.
Snyd i gymnasiet
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere på året kortlagt gymnasieelevers brug af kunstig intelligens. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti elever bruger AI.
To ud af tre angiver, at de mindst én gang har snydt med AI i forbindelse med skriftlige opgaver.
Endnu flere – ni ud af ti – svarer, at de har snydt i forbindelse med gruppearbejde.
Og fire ud af ti af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det gør dem dovne.
Hun peger på en udvikling, hvor elever i stigende grad er optaget af karakterer og præstationer. Men forskellen er, at eleverne nu har fået et ekstremt effektivt redskab til at springe direkte frem til et svar.
”AI er en kæmpe fremkaldervæske på et gammelt problem. Det ultimative instrument er dumpet ned i en i forvejen instrumentaliseret tid,” siger Birgitte Vedersø.
Hun forstår fuldt ud, at lærerne oplever et meningstab.
”De timer, hvor eleverne kommer til en kæmpe aha-erkendelse, flyver lærerne fra. Så er jobbet virkelig meningsfuldt. Men lærerne flyver ikke fra de timer, hvor en elev spørger: Hvad skal der til for, at jeg får 12 i min næste opgave?”
Når lærerne samtidig ikke længere kan vide, om eleven selv har skrevet sin opgave, bliver relationen mellem lærer og elev også udfordret. Og når et svar altid kan hentes hos en chatbot på få sekunder, melder et endnu større problem sig: Hvad skal vi egentlig med undervisning?
”En gymnasielærers drug er, når lyset bliver tændt i elevernes øjne. Men det tænder ingen lys, når eleverne kappes om at komme først med det svar, chatten giver.”
”Jeg tror, vi skal huske, at den stærke instrumentalisering ikke er en naturlov. Der var faktisk engang, hvor eleverne gik i gymnasiet, fordi de syntes, det var sjovt, og hvor nysgerrighed og mestring fyldte noget. Det skal vi have tilbage.”
En del af den meningsløshed, der lige nu præger gymnasierne, kunne være undgået.
Gå på to ben
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede regeringens strakspakke i begyndelsen af august. Han har lovet, at der er flere AI-tiltag på vej.
Læs: Heunicke åbner for en strakspakke mere
Regeringen har også meddelt, at man vil lave en overordnet national strategi for AI i hele uddannelsessektoren ”så hurtigt som muligt”.
Strakspakke
Ministerens såkaldte strakspakke indeholder tre initiativer, der skal dæmme op for snyd med AI på gymnasierne:
To af dem er opfordringer til skolerne: Lad i højere grad eleverne lave skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn, og overvåg elevernes skærme, når de er til eksamen. Begge dele gør mange skoler allerede i forvejen.
Det sidste punkt handler om, at hf’erne fremover skal til et mundtligt forsvar af deres store skriftlige opgave, SSO.
Det er vigtigt, mener Birgitte Vedersø, for alt hverken kan eller skal overlades til den enkelte skole. Men indtil videre må skolerne lave deres egne retningslinjer, råder hun.
I dag varierer regler og praksis i forhold til AI betydeligt fra skole til skole.
Læs: Flere skoler har endnu ikke retningslinjer for AI
Både Danske Gymnasier, Gymnasielærerne og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har længe efterlyst nationale retningslinjer for brugen af AI i hverdagen på skolerne og ændringer af eksamensformerne.
Birgitte Vedersø var formand for Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, der i april 2024 fremlagde anbefalinger til nye prøveformer og undervisning i en virkelighed med AI.
Læs: 7 prøveformer anbefales af ekspertgruppe – kunstig intelligens indgår i flere af dem
Men siden er der ifølge hende ikke sket det store. Hun synes, at politikerne har nølet og ladt lærere og ledere i stikken.
”En del af den meningsløshed, der lige nu præger gymnasierne, kunne være undgået,” siger hun.
Når man ændrer undervisningen, er hendes råd, at man ”går på to ben”, så eleverne både møder undervisning med pen og papir og undervisning med skærm og brug af AI. Netop balancen mellem det analoge og det digitale var også det gennemgående i ekspertgruppens anbefalinger, fortæller Birgitte Vedersø.
Hun håber, at regeringen vil bruge dem, når den skal udarbejde de nationale retningslinjer for brugen af AI – og når nye læreplaner og eksamensformer skal udformes.
”Den fornyelse, der skal ske af undervisningen, skal afspejles i nogle læreplaner, hvor man reducerer voldsomt i de faglige mål. Lærerne skal have noget spillerum,” siger Birgitte Vedersø.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode