Politikere enige med gymnasielærere: Behov for at se på udfordringer ved ChatGPT

Dansk Folkeparti har stillet lovforslag om, at elever i fremtiden kun må bruge blyant og papir til eksamen, hvis ikke man kan slukke helt for internettet. Flere partier er ikke enige i, at forbud er løsningen på udfordringerne med kunstig intelligens. Men de bakker op om lærernes ønske om, at eksamensformerne skal ses igennem.

På kort tid har kunstig intelligens i form af sprogmodellen ChatGPT vendt op og ned på mange uddannelser. Det er blevet lettere at snyde, og mange lærere kæmper hver dag med udfordringerne og efterlyser politisk handling.

Læs: Lærere: “Vi orker ikke at bekymre os om snyd med ChatGPT – Det må ministeriet klare!”

Bekymringerne er også store på Christiansborg, og flere politiske partier lægger op til, at der er behov for at se på, hvilke konsekvenser det skal have for uddannelserne.

Dansk Folkeparti har fremsat en folketingsbeslutning om at ændre afholdelsen af skriftlige eksamener for at undgå eksamenssnyd ved brug af internettet. Partiet ønsker, at alle skriftlige eksamener – fra grundskolen til universitetet –  fremover skal foregå fysisk på uddannelsesinstitutionerne, hvor det skal være muligt at sikre, at eleverne ikke har adgang til internet. Hvis det ikke er muligt, “skal eksamenerne besvares med pen og papir og eventuelt sammen med ordbøger og lignende hjælpemidler, som man tidligere har anvendt”, skriver partiet.

De fleste undervisningsordførere, som gymnasieskolen.dk har været i kontakt med, har endnu ikke drøftet DF’s forslag i partiet. Ingen af dem taler dog for direkte forbud.

Venstres børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen skriver til gymnasieskolen.dk, at Venstre tager spørgsmålet om kunstig intelligens i opgavebesvarelser meget seriøst, fordi nyeste teknologi indenfor kunstig intelligens udfordrer undervisningssystemet.

“Jeg tror ikke på, at vi kan løse problemstillingen ved blot at indføre et forbud, og erfaringerne viser, at det allerede i dag kan være nærmest umuligt at kende forskel på produkterne. I stedet vil jeg drøfte med ministeren, hvordan vi bedst kan sikre, at teknologien bruges på en korrekt måde i vores undervisningssystem. Hvis der er behov for at indføre regler på området, er det en diskussion, som Venstre er parat til at tage,” skriver Anni Matthiesen.

Heller ikke regeringspartneren Moderaterne går ind for forbud, siger undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.

“I stedet skal vi finde frem til eksamensformer, der umuliggør snyd med ChatGPT,” siger Rasmus Lund-Nielsen, der fortæller, at partiet vil stemme nej til DF’s forslag.

“Vi deler DF’s bekymring, men vi mener, at forslaget går for vidt, for det er ikke alle typer opgaver, man kan skrive i hånden. Det vil for eksempel være for krævende med de større opgaver. Alt i skolen kan ikke være analogt, for eleverne skal jo også lære at bruge de hjælpemidler, som bliver brugt på arbejdsmarkedet,” siger han til gymnasieskolen.dk.

Rasmus Lund-Nielsen beskriver fremkomsten af ChatGPT og anden kunstig intelligens som en fundamental trussel mod formålet med gymnasiet, og han er enig med lærerne i, at der er behov for at kigge på fagenes bekendtgørelser og læreplaner.

“Det er meget vigtigt, at vi sikrer, at den enkelte elev selv skriver sine opgaver. Men der er et endnu højere mål, nemlig at vi fortsat sikrer, at eleverne lærer noget.”

Han understreger, at han allerede har haft problematikken på radaren, og at han også har gjort børne- og undervisningsministeren opmærksom på, at det er et arbejde, der bør adresseres hurtigst muligt.

Rasmus Lund-Nielsen påpeger desuden, at man også skal overveje eksamensformer, hvor man bevidst kan gøre brug af ChatGPT som hjælpemiddel.

Regeringens og ministerens ansvar
Folketingets femtestørste parti, Danmarksdemokraterne, er heller ikke klar til deciderede forbud.

“Den rette løsning er sandsynligvis ikke, at vi går tilbage til blyant og papir – de, der vil snyde, vil finde vej alligevel. Vi må kende omfanget af problemet med snyd og de unges brug af de her teknologier, før vi drager forhastede konklusioner og handler fra politisk side,” skriver Danmarksdemokraternes undervisningsordfører Karina Adsbøl til gymnasieskolen.dk.

“Det må være regeringens og ministerens ansvar at vurdere, om de nye teknologier udgør en så stor risiko for snyd ved eksamener og for elevernes faglige udvikling, at der for eksempel er brug for at ændre i prøvebekendtgørelser og rammer for eksamensafholdelse. I den forbindelse forventer vi, at ministeren lytter til lærernes oplevelser og bekymringer, tager dem alvorligt og bruger de værktøjer, man har, til at følge tæt med i udviklingen i eksamenssnyd, elevernes faglige motivation og så videre og handler derefter. Hvis det viser sig, at der er brug for politisk handling på området, indgår Danmarksdemokraterne meget gerne i en dialog herom, ligesom vi også gerne hører fra lærere og undervisere, hvad de oplever derude i dagligdagen,” skriver Karina Adsbøl til gymnasieskolen.dk.

Danmarksdemokraterne mener, at der er to veje, der skal forsøges i forhold til udfordringerne med kunstig intelligens: eleverne skal være klar over, hvornår de snyder, og sanktionerne skal være tydelige. Desuden skal man sørge for, at mistanke om snyd kan begrundes – Karina Adsbøl nævner, at der kan være behov for nye løsninger og værktøjer, som lærerne kan benytte.

Liberal Alliance går heller ikke ind for forbud, fortæller partiets undervisningsordfører.

“Vi mener, at man skal tænke den nye teknologi ind i undervisningen. Udviklingen kommer nemlig, om vi vil det eller ej. Så i stedet for at forbyde teknologien, bør vi hellere sikre os, at uddannelsessystemet tilpasses til den forandring, som vores samfund uvægerligt vil gennemgå,” skriver Helena Artmann Andresen, der mener, at det væsentlige er, hvordan man sikrer, at elever og studerende får en god forståelse af de nye værktøjer, “så de bliver klædt på til en fremtid med teknologiske fremskridt”.

Liberal Alliance bakker op om lærernes ønske om ændrede eksamensformer.

“Eksamensformerne skal følge med tiden og den teknologiske udvikling,” skriver Helena Artmann Andresen, der kommer med to bud på, hvordan man kan teste elevers færdigheder fremover: Hvis man tillader hjælpemidler, så skal opgaverne gøres sværere, eller der skal tilføjes et mundtligt forsvar. Eller man kan vælge ikke at tillade hjælpemidler til eksamen, skriver Helena Artmann Andresen, der ikke har noget bud på, hvor den ekstra ressource, som et mundtligt forsvar vil kræve, skal komme fra.

“Det må undervisningsministeriet finde ud af i samarbejde med lærerne,” siger hun.

Socialdemokratiet, SF, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten er ikke vendt tilbage på gymnasieskolen.dk’s henvendelser.

GL savner handling
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener ikke, at Dansk Folkepartis forslag om at slukke for internettet til eksamener er realistisk.

Men der er et stort behov for, at ministeriet og ministeren hjælper lærerne og skolerne med at håndtere udfordringerne.

“Vi savner, at ministeriet og ministeren tager ansvar og melder mere seriøst ud i stedet for bare at oplyse, at vi allerede har nogle eksisterende regler for snyd, der gælder. De bør anerkende, at der er en helt ny og meget alvorlig situation, hvor det er meget sværere at afklare, om noget er plagiat eller ej,” siger Kåre Blinkenberg, der er formand for GL’s uddannelsesudvalg.

Han opfordrer ministeriet til hurtigst muligt at indkalde GL til en dialog om, hvordan man kan håndtere udfordringerne.

Kåre Blinkenberg understreger, at det ikke kun er snyd, der udfordrer skolerne.

“Det handler også om et meget større spørgsmål om, hvad vi vil med vores undervisning. Der er en stor risiko for, at vi kan komme til at stå i en situation, hvor eleverne faktisk mister motivationen for at lære, fordi de tror, at maskinen kan klare alt for dem. Derfor har vi også brug for at få tænkt eksamensformerne igennem og at få en refleksion i alle fag,” siger Kåre Blinkenberg.

Han bekymrer sig også om, at tillidsrelationen mellem lærer og elev kan bryde sammen, hvis den nuværende situation får lov at brede sig, uden at man griber ind politisk.

Børne- og undervisningsministeren vil ikke stille op til interview om udfordringerne med ChatGPT og kunstig intelligens.

Gymnasieskolen har desuden spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, om der er et arbejde eller nogle tiltag på vej, der kan hjælpe lærerne med at tackle udfordringerne med ChatGPT og AI? Ministeriet har ikke svaret inden for deadline.

I december fastslog Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet over for gymnasieskolen.dk, at det er snyd, hvis eleverne bruger ChatGPT i eksamens- eller afleveringsopgaver.

“En opgavebesvarelse skal være selvstændig og elevens egen. Hvis en chatbot enten bidrager til eller leverer hele elevens besvarelse, er der ikke længere tale om en selvstændig besvarelse,” oplyste STUK dengang.

“Styrelsen har desuden ikke intentioner om at udforme nye retningslinjer i forbindelse med ChatGPT, da den mener, at de nuværende retningslinjer er tilstrækkelige. Men styrelsen er samtidig godt klar over, at ChatGPT ikke er en døgnflue og meddeler derfor også, at Børne- og Undervisningsministeriet vil følge udviklingen på området,” skrev STUK til gymnasieskolen.dk.