Annonce
Skip to content
Artikel
Lærere på jagt efter læring med ChatGPT
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Bæredygtighed Besparelse BNP Brobygning campus
  • Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk
  • EOP Epx EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog
  • Fremmedsprogsstrategi fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt
  • Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima
  • Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn
  • Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind
  • Overenskomst Pension politik Præstationskultur Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv
  • serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst
  • Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC
  • Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
GS_05_2023_Web_Udfordret_banner
30. oktober 2023

Lærere på jagt efter læring med ChatGPT

Undervisning Kunstig intelligens
Indhold
Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ Jesper Voldgaard
Link er kopieret

Siden sommerferien har lærere på Favrskov Gymnasium eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen. Det har været en øjenåbner for både lærere og elever, men indtil videre har de svært ved at se det store potentiale i forhold til læringen.

 

ChatGPT kommer ikke til at erstatte lærerne. Det er nok også kun de færreste med indblik i læring og undervisning, der reelt frygter det på nuværende tidspunkt. Det står også krystalklart, da Gymnasieskolen besøger Favrskov Gymnasium.

I starten af dette skoleår tog skolen hul på et projekt med fem andre gymnasier, hvor de skal eksperimentere med kunstig intelligens – helt konkret OpenAI’s sprogmodel. Formålet er at udvikle og afprøve undervisnings-, evaluerings- og eksamensformer, der indtænker ChatGPT i undervisningen, og at videndele om erfaringerne.

“Jeg mener, det er meget vigtigt, at lærerne får tid til selv at få fingrene ned i chatbotten og gøre sig nogle erfaringer med den i undervisningen,” siger Bente Rose Madsen, der er pædagogisk leder og projektkoordinator på Favrskov Gymnasium.

Lærerne i projektet får 50 timer per år til at gøre deres egne erfaringer med chatbotten og deltage i videndelingen.

Oprindeligt havde Favrskov Gymnasium overvejet selv at lave et lokalt projekt med kunstig intelligens, men da Horsens Gymnasium og HF foreslog samarbejdet med flere gymnasier, sprang de til.

“Vi synes, det er kanonspændende at have et helt netværk at videndele med i stedet for kun at lave et lille lokalt projekt på skolen,” begrunder Bente Rose Madsen.

Aarhus Akademi, Randers Statsskole, Skanderborg Gymnasium og Aarhus Handelsgymnasium deltager også i det toårige samarbejde, som Region Midtjylland støtter med 1.020.000 kroner. Pengene vil gå til lærerlønninger og oplæg ved tre årlige seminarer.

Op til lærerne
Fra Favrskov Gymnasium deltager otte lærere i projektet med henholdsvis fagene dansk, engelsk, samfundsfag og matematik. Der er to lærere fra hvert fag, så de kan sparre med hinanden i det daglige, forklarer Bente Rose Madsen.

ChatGPT og anden kunstig intelligens kan komme til at skubbe til flere fag.
Morten Holm Kruse, lærer
Favrskov Gymnasium

Det er helt op til lærerne, hvordan de vil udforske ChatGPT i undervisningen. Det er også meget forskelligt, hvilke erfaringer de har gjort sig med chatbotten. Fire af de deltagende lærere har indvilget i at fortælle, hvordan de ser på projektet, og hvorfor de har valgt at være med.

“Min motivation er, at jeg følte mig komplet uvidende i forhold til ChatGPT. Men fremkomsten af chatbotten kan få så stor betydning for undervisningen og elevernes fremtidige arbejde og liv, at jeg er nødt til at sætte mig ind i det. Det er lidt, som da internettet kom frem,” siger samfundsfagslærer Anders Søding Sørensen.

Sidste år prøvede Katrine Oxenbøll Petersen sig lidt frem med chatbotten i matematik, men uden det store held.

“Jeg synes ikke rigtigt, at der var nogen oplagte bud i matematik, så jeg vil gerne være med til at eksperimentere i fællesskab. Jeg synes også, at det er befriende, at vi flytter fokus fra snyd til at udforske, om der er muligheder,” siger hun.

Morten Holm Kruse har via sit ene fag, engelsk, været meget interesseret og allerede arbejdet en del med ChatGPT, inden de gik i gang med projektet.

“Jeg har især været interesseret i, hvordan chatbotten kan påvirke mit fag. I starten havde jeg svært ved at se, at den kunne bruges til andet end snyd, men jeg synes, at videndelingen har gjort mig mere åben over for, at der måske også kan være fordele,” siger Morten Holm Kruse og tilføjer:

“Jeg er ikke i tvivl om, at ChatGPT og anden kunstig intelligens kan komme til at skubbe til flere fag. For eksempel i engelsk vil grammatik og oversættelsesarbejdet måske ikke fylde så meget, som det gør nu. I stedet kan det være, at vi i fremtiden vil have mere fokus på struktur og opbygning af argumentation.”

Blandede erfaringer
Dansklærer Klaus Rød Frederiksen beskriver sin indgangsvinkel til chatbotten som filosofisk og videnteoretisk.

“Jeg er meget optaget af videnproduktion og det teoretiske felt om, hvad viden er. Chatbotten bevæger sig jo også ind i det felt. Min indgangsvinkel afspejles nok i nogle af de ting, som jeg har valgt at arbejde med i klasserne,” siger han.

20231009-FavrskovGymnasium-002
ChatGPT kan udfordre motivationen for at lære, mener lærerne på Favrskov Gymnasium

Klaus Rød Frederiksen har ingen forbehold, i forhold til hvad eleverne bruger ChatGPT til, de skal blot angive, hvornår og hvordan de har brugt den. Han har brugt ChatGPT på forskellig vis i forbindelse med videnproduktion, for eksempel hvor elever har kigget på de svar, som chatbotten giver.

“Jeg vil gerne have eleverne til at reflektere over den viden, som de producerer med chatbotten. Hvilken karakter får den? Det er især det, der er interessant,” fremhæver han.

For nylig har han også ladet sine elever bruge chatbotten til at lave en reflekterende artikel.

“Men det var ChatGPT helt uduelig til. Den har ikke rigtig den der finfølelse af, at sproget undersøger noget. Så den store sprogmodel er både en ulempe og en fordel,” påpeger Klaus Rød Frederiksen.

Samme oplevelse har Morten Holm Kruse haft i forbindelse med elevernes arbejde med et engelsk essay:

“ChatGPT er faktisk ikke særlig god til at leve op til alle de specifikke krav for genren. Kvaliteten af sproget er meget svingende, og der mangler ofte tydelige pointer i sproget. For at indholdet skal blive bare nogenlunde, kræver det, at eleverne skriver mange og meget præcise kommandoer. Det tager næsten længere tid, end hvis de selv skriver essayet. Desuden kræver det meget af dem fagligt,” vurderer Morten Holm Kruse, der mener, at det har været en øjenåbner for eleverne.

En øjenåbner
At være en øjenåbner for, hvad chatbotten kan og ikke kan, er netop en af de helt store pointer med projektet, mener lærerne. Morten Holm Kruse har oplevet større succes med, at eleverne har brugt chatbotten som en hjælpelærer, hvis der har været noget grammatik, de har haft problemer med, når engelsklæreren ikke var i nærheden.

Jeg op­lever ikke, at ChatGPT genererer ny viden.
Klaus Rød Frederiksen, lærer
Favrskov Gymnasium

Bedre er det også gået, når eleverne har brugt chatbotten til idégenerering, fortæller han. For eksempel i forbindelse med elevernes første overvejelser om studieretningsprojektet (SRP).

Trods ihærdige forsøg leder Katrine Oxenbøll Petersen stadig efter relevante måder at inddrage chatbotten på i matematik. Hun har blandt andet brugt den til at introducere et nyt emne.

“Jeg tænkte, at siden det er en sprogmodel, så kunne den måske hjælpe eleverne med at få fagtermer på plads, da vi skulle starte på integralregning. Men det var en blandet succes,” siger hun og uddyber:

“ChatGPT skriver meget langt og bruger begreber enten over eller under niveau. Jeg havde jo håbet, at den kunne gøre det kort og præcist, men det virker, som om den bare fylder på sætningerne.”

Klaus Rød Frederiksen nikker og indskyder:

“Det er det samme, jeg oplevede i dansk, hvor det er ret tydeligt, at den fylder mange unødvendige ord i sætningerne. Jeg kalder det, at den bullshitter – både sprogligt og videnskabeligt.”

“Så er den farlig at bruge som videngenerator,” konkluderer Katrine Oxenbøll Petersen.

Hun tilføjer: “Til gengæld kan ChatGPT være god til at give flere mellemregninger.” 

20231009-FavrskovGymnasium-006
At lære eleverne om ChatGPT er en del af arbejdet med digital dannelse, mener lærer Anders Søding Sørensen.

Hvor er læringen?
I samfundsfag har Anders Søding Sørensen fået eleverne til at lave en sammenligningsopgave, hvorefter de skulle få ChatGPT til at lave samme opgave.

“Jeg synes, at det fungerede fint. Det gør eleverne mere bevidste om, hvad man præcis skal kunne, når man laver en sammenligningsopgave,” siger han.

Mindre heldigt fungerede det, da han spontant fik eleverne til at svare på nogle spørgsmål ved hjælp af ChatGPT og reflektere over svarene.

“Det betød selvfølgelig, at eleverne kom mere på banen i en time, hvor jeg oplevede, at jeg havde holdt for meget en enetale. Men jeg er ret skeptisk, i forhold til hvor stort det faglige udbytte egentlig var,” siger Anders Søding Sørensen.

Generelt er den helt store udfordring for lærerne at få aktiviteterne med ChatGPT til at resultere i læring.

“Indtil videre er min erfaring, at det højst kan give læring om et produkt – lidt som en reklame. Jeg oplever ikke, at ChatGPT genererer ny viden,” påpeger Klaus Rød Frederiksen.

Og selvom de forsøger at holde snydeaspektet ude af projektet, er det dog stadig en del af virkeligheden, bemærker Anders Søding Sørensen.

“Præmissen om, at man er i gymnasiet for at lære noget, og at læringen kræver, at man er nødt til at gør en indsats, er udfordret,” forklarer Katrine Oxenbøll Petersen og uddyber:

“Den lidt dovne elev, der ikke gider gøre en indsats, kan komme længere med de her redskaber end tidligere. Det er med til at udfordre motivationen for at lære.”

Vi håber meget, vi får dispen­sation, så vores erfaringer kan munde ud i forsøg med nye prøveformer.
Bente Rose Madsen, pædagogisk leder
Favrskov Gymnasium

I projektets første år er der fokus på undervisningen og kompetencer – lærere og elever skal gøre sig en masse erfaringer med ChatGPT. Næste år zoomer de ind på eksamensformer.

“Vi håber meget, vi får dispensation, så vores erfaringer kan munde ud i forsøg med nogle nye prøveformer,” fortæller Bente Rose Madsen.

Lærerne er enige om, at der er et stort behov for, at eksamensformerne bliver set grundigt efter. Men de erkender også, at det vil kræve en større proces, og derfor ligger løsningen ikke lige om hjørnet.

“Problemstillingen med ChatGPT og anden kunstig intelligens til eksamen er i høj grad som med internettet. Blandt mange dansklærere har der i lang tid været en frustration over, at eleverne ikke kan bruge de samme hjælpemidler til eksamen, som de kan bruge hjemme, for eksempel til research til en skriftlig opgave,” bemærker Klaus Rød Frederiksen.

Lærerne efterlyser en politisk drøftelse af, hvilken læring man i fremtiden ønsker på uddannelserne.

“ChatGPT er meget resultatorienteret – det er nok ikke tilfældigt i forhold til den uddannelsespolitiske kurs, der har været i mange år. Men man ville jo godt kunne sætte nogle rammer for gymnasieuddannelserne, der resulterede i, at det ikke ville være interessant at bruge chatbotten, fordi der var mere fokus på læring og erkendelse,” pointerer Klaus Rød Frederiksen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Fokus
    Elever.laerer.arbejde-ved-computer--aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Lærere fra 6 skoler eksperimenterer nu med chatbot i undervisningen

  • Fokus
    AI-debat-Kira-og-Stefan-aspect-ratio-348-234
    Undervisning

    Lærere i debat om kunstig intelligens: Vi kan ikke fortsætte undervisningen som tidligere

  • Fokus
    Tine-Wirenfeldt-Jensen-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Forsker: "Hvis vi forbyder ChatGPT i gymnasiet, gør vi eleverne en bjørnetjeneste"

Indhold Kunstig intelligens og undervisningen

Udviklingen af kunstig intelligens går stærkt, og den nye sprogmodel ChatGPT har rystet mange i undervisningssektoren. Gymnasieskolen zoomer ind på den nyeste teknologis udfordringer og muligheder i forhold til undervisningen i gymnasiet.

  • Kapitel 1

    Hver sjette gymnasieelev benytter chatbot til snyd

  • Kapitel 2

    Gymnasielærere: Forbud af ChatGPT giver ikke mening

  • Kapitel 3

    Ny chatbot udfordrer gymnasier: "Det kommer til at ændre fundamentalt på den læring, der er i undervisningen"

  • Kapitel 4

    Professor: Problemerne er større end snyd

  • Kapitel 5

    Undervisningen skal afspejle virkeligheden - her bruger de ChatGPT

  • Kapitel 6

    Opgaver med blyant og papir sikrer elevernes faglighed

  • Kapitel 7

    ChatGPT truer skriftligheden

  • Kapitel 8

    Læring går tabt, når elever bruger ChatGPT

  • Kapitel 9

    Forsker: "Hvis vi forbyder ChatGPT i gymnasiet, gør vi eleverne en bjørnetjeneste"

  • Kapitel 10

    Lærere: “Vi orker ikke at bekymre os om snyd med ChatGPT - Det må ministeriet klare!”

  • Kapitel 11

    Politikere enige med gymnasielærere: Behov for at se på udfordringer ved ChatGPT

  • Kapitel 12

    Lærere i debat om kunstig intelligens: Vi kan ikke fortsætte undervisningen som tidligere

  • Kapitel 13

    Lærere fra 6 skoler eksperimenterer nu med chatbot i undervisningen

  • Kapitel 14

    Mangler dit gymnasium regler for ChatGPT? Her er, hvad man gør på IB

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater