Lærere på jagt efter læring med ChatGPT

Siden sommerferien har lærere på Favrskov Gymnasium eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen. Det har været en øjenåbner for både lærere og elever, men indtil videre har de svært ved at se det store potentiale i forhold til læringen.

ChatGPT kommer ikke til at erstatte lærerne. Det er nok også kun de færreste med indblik i læring og undervisning, der reelt frygter det på nuværende tidspunkt. Det står også krystalklart, da Gymnasieskolen besøger Favrskov Gymnasium.

I starten af dette skoleår tog skolen hul på et projekt med fem andre gymnasier, hvor de skal eksperimentere med kunstig intelligens – helt konkret OpenAI’s sprogmodel. Formålet er at udvikle og afprøve undervisnings-, evaluerings- og eksamensformer, der indtænker ChatGPT i undervisningen, og at videndele om erfaringerne.

“Jeg mener, det er meget vigtigt, at lærerne får tid til selv at få fingrene ned i chatbotten og gøre sig nogle erfaringer med den i undervisningen,” siger Bente Rose Madsen, der er pædagogisk leder og projektkoordinator på Favrskov Gymnasium.

Lærerne i projektet får 50 timer per år til at gøre deres egne erfaringer med chatbotten og deltage i videndelingen.

Oprindeligt havde Favrskov Gymnasium overvejet selv at lave et lokalt projekt med kunstig intelligens, men da Horsens Gymnasium og HF foreslog samarbejdet med flere gymnasier, sprang de til.

“Vi synes, det er kanonspændende at have et helt netværk at videndele med i stedet for kun at lave et lille lokalt projekt på skolen,” begrunder Bente Rose Madsen.

Aarhus Akademi, Randers Statsskole, Skanderborg Gymnasium og Aarhus Handelsgymnasium deltager også i det toårige samarbejde, som Region Midtjylland støtter med 1.020.000 kroner. Pengene vil gå til lærerlønninger og oplæg ved tre årlige seminarer.

Op til lærerne
Fra Favrskov Gymnasium deltager otte lærere i projektet med henholdsvis fagene dansk, engelsk, samfundsfag og matematik. Der er to lærere fra hvert fag, så de kan sparre med hinanden i det daglige, forklarer Bente Rose Madsen.

Det er helt op til lærerne, hvordan de vil udforske ChatGPT i undervisningen. Det er også meget forskelligt, hvilke erfaringer de har gjort sig med chatbotten. Fire af de deltagende lærere har indvilget i at fortælle, hvordan de ser på projektet, og hvorfor de har valgt at være med.

“Min motivation er, at jeg følte mig komplet uvidende i forhold til ChatGPT. Men fremkomsten af chatbotten kan få så stor betydning for undervisningen og elevernes fremtidige arbejde og liv, at jeg er nødt til at sætte mig ind i det. Det er lidt, som da internettet kom frem,” siger samfundsfagslærer Anders Søding Sørensen.

Sidste år prøvede Katrine Oxenbøll Petersen sig lidt frem med chatbotten i matematik, men uden det store held.

“Jeg synes ikke rigtigt, at der var nogen oplagte bud i matematik, så jeg vil gerne være med til at eksperimentere i fællesskab. Jeg synes også, at det er befriende, at vi flytter fokus fra snyd til at udforske, om der er muligheder,” siger hun.

Morten Holm Kruse har via sit ene fag, engelsk, været meget interesseret og allerede arbejdet en del med ChatGPT, inden de gik i gang med projektet.

“Jeg har især været interesseret i, hvordan chatbotten kan påvirke mit fag. I starten havde jeg svært ved at se, at den kunne bruges til andet end snyd, men jeg synes, at videndelingen har gjort mig mere åben over for, at der måske også kan være fordele,” siger Morten Holm Kruse og tilføjer:

“Jeg er ikke i tvivl om, at ChatGPT og anden kunstig intelligens kan komme til at skubbe til flere fag. For eksempel i engelsk vil grammatik og oversættelsesarbejdet måske ikke fylde så meget, som det gør nu. I stedet kan det være, at vi i fremtiden vil have mere fokus på struktur og opbygning af argumentation.”

Blandede erfaringer
Dansklærer Klaus Rød Frederiksen beskriver sin indgangsvinkel til chatbotten som filosofisk og videnteoretisk.

“Jeg er meget optaget af videnproduktion og det teoretiske felt om, hvad viden er. Chatbotten bevæger sig jo også ind i det felt. Min indgangsvinkel afspejles nok i nogle af de ting, som jeg har valgt at arbejde med i klasserne,” siger han.

Klaus Rød Frederiksen har ingen forbehold, i forhold til hvad eleverne bruger ChatGPT til, de skal blot angive, hvornår og hvordan de har brugt den. Han har brugt ChatGPT på forskellig vis i forbindelse med videnproduktion, for eksempel hvor elever har kigget på de svar, som chatbotten giver.

“Jeg vil gerne have eleverne til at reflektere over den viden, som de producerer med chatbotten. Hvilken karakter får den? Det er især det, der er interessant,” fremhæver han.

For nylig har han også ladet sine elever bruge chatbotten til at lave en reflekterende artikel.

“Men det var ChatGPT helt uduelig til. Den har ikke rigtig den der finfølelse af, at sproget undersøger noget. Så den store sprogmodel er både en ulempe og en fordel,” påpeger Klaus Rød Frederiksen.

Samme oplevelse har Morten Holm Kruse haft i forbindelse med elevernes arbejde med et engelsk essay:

“ChatGPT er faktisk ikke særlig god til at leve op til alle de specifikke krav for genren. Kvaliteten af sproget er meget svingende, og der mangler ofte tydelige pointer i sproget. For at indholdet skal blive bare nogenlunde, kræver det, at eleverne skriver mange og meget præcise kommandoer. Det tager næsten længere tid, end hvis de selv skriver essayet. Desuden kræver det meget af dem fagligt,” vurderer Morten Holm Kruse, der mener, at det har været en øjenåbner for eleverne.

En øjenåbner
At være en øjenåbner for, hvad chatbotten kan og ikke kan, er netop en af de helt store pointer med projektet, mener lærerne. Morten Holm Kruse har oplevet større succes med, at eleverne har brugt chatbotten som en hjælpelærer, hvis der har været noget grammatik, de har haft problemer med, når engelsklæreren ikke var i nærheden.

Bedre er det også gået, når eleverne har brugt chatbotten til idégenerering, fortæller han. For eksempel i forbindelse med elevernes første overvejelser om studieretningsprojektet (SRP).

Trods ihærdige forsøg leder Katrine Oxenbøll Petersen stadig efter relevante måder at inddrage chatbotten på i matematik. Hun har blandt andet brugt den til at introducere et nyt emne.

“Jeg tænkte, at siden det er en sprogmodel, så kunne den måske hjælpe eleverne med at få fagtermer på plads, da vi skulle starte på integralregning. Men det var en blandet succes,” siger hun og uddyber:

“ChatGPT skriver meget langt og bruger begreber enten over eller under niveau. Jeg havde jo håbet, at den kunne gøre det kort og præcist, men det virker, som om den bare fylder på sætningerne.”

Klaus Rød Frederiksen nikker og indskyder:

“Det er det samme, jeg oplevede i dansk, hvor det er ret tydeligt, at den fylder mange unødvendige ord i sætningerne. Jeg kalder det, at den bullshitter – både sprogligt og videnskabeligt.”

“Så er den farlig at bruge som videngenerator,” konkluderer Katrine Oxenbøll Petersen.

Hun tilføjer: “Til gengæld kan ChatGPT være god til at give flere mellemregninger.” 

Hvor er læringen?
I samfundsfag har Anders Søding Sørensen fået eleverne til at lave en sammenligningsopgave, hvorefter de skulle få ChatGPT til at lave samme opgave.

“Jeg synes, at det fungerede fint. Det gør eleverne mere bevidste om, hvad man præcis skal kunne, når man laver en sammenligningsopgave,” siger han.

Mindre heldigt fungerede det, da han spontant fik eleverne til at svare på nogle spørgsmål ved hjælp af ChatGPT og reflektere over svarene.

“Det betød selvfølgelig, at eleverne kom mere på banen i en time, hvor jeg oplevede, at jeg havde holdt for meget en enetale. Men jeg er ret skeptisk, i forhold til hvor stort det faglige udbytte egentlig var,” siger Anders Søding Sørensen.

Generelt er den helt store udfordring for lærerne at få aktiviteterne med ChatGPT til at resultere i læring.

“Indtil videre er min erfaring, at det højst kan give læring om et produkt – lidt som en reklame. Jeg oplever ikke, at ChatGPT genererer ny viden,” påpeger Klaus Rød Frederiksen.

Og selvom de forsøger at holde snydeaspektet ude af projektet, er det dog stadig en del af virkeligheden, bemærker Anders Søding Sørensen.

“Præmissen om, at man er i gymnasiet for at lære noget, og at læringen kræver, at man er nødt til at gør en indsats, er udfordret,” forklarer Katrine Oxenbøll Petersen og uddyber:

“Den lidt dovne elev, der ikke gider gøre en indsats, kan komme længere med de her redskaber end tidligere. Det er med til at udfordre motivationen for at lære.”

I projektets første år er der fokus på undervisningen og kompetencer – lærere og elever skal gøre sig en masse erfaringer med ChatGPT. Næste år zoomer de ind på eksamensformer.

“Vi håber meget, vi får dispensation, så vores erfaringer kan munde ud i forsøg med nogle nye prøveformer,” fortæller Bente Rose Madsen.

Lærerne er enige om, at der er et stort behov for, at eksamensformerne bliver set grundigt efter. Men de erkender også, at det vil kræve en større proces, og derfor ligger løsningen ikke lige om hjørnet.

“Problemstillingen med ChatGPT og anden kunstig intelligens til eksamen er i høj grad som med internettet. Blandt mange dansklærere har der i lang tid været en frustration over, at eleverne ikke kan bruge de samme hjælpemidler til eksamen, som de kan bruge hjemme, for eksempel til research til en skriftlig opgave,” bemærker Klaus Rød Frederiksen.

Lærerne efterlyser en politisk drøftelse af, hvilken læring man i fremtiden ønsker på uddannelserne.

“ChatGPT er meget resultatorienteret – det er nok ikke tilfældigt i forhold til den uddannelsespolitiske kurs, der har været i mange år. Men man ville jo godt kunne sætte nogle rammer for gymnasieuddannelserne, der resulterede i, at det ikke ville være interessant at bruge chatbotten, fordi der var mere fokus på læring og erkendelse,” pointerer Klaus Rød Frederiksen.