Undervisningen skal afspejle virkeligheden – her bruger de ChatGPT

Kommunikation og it er måske et af de fag i gymnasiet, der allerede har beskæftiget sig mest med kunstig intelligens. Generelt er der også et ønske blandt lærerne om at udforske ChatGPT og kunstig intelligens, fortæller Daniel Vognstrup Perez, der er forperson for Foreningen for kommunikation og it ved de gymnasiale uddannelser.

“Kommunikation og it findes primært på erhvervsgymnasierne, hvor fagene er erhvervsrettede og skal afspejle den virkelighed, som eleverne skal ud til. Og her bruger man jo allerede kunstig intelligens. Derfor gør vi eleverne en bjørnetjeneste, hvis ikke vi lærer dem om kunstig intelligens’ funktioner og begrænsninger,” pointerer Daniel Vognstrup Perez.

Han mener, at udviklingen af ChatGPT fordrer en ændring i den måde, man tilgår undervisningen og eleven på.

“Det kræver, at vi møder eleverne på en anden måde, hvor vi har en dialog om deres forståelse af en løsning. Hvor man tidligere har haft meget fokus på det skriftlige produkt, skal vi fremover stadig have fokus på det skriftlige, men vi skal nok i højere grad også have fokus på elevernes evne til at reflektere over, hvordan og hvorfor de er kommet frem til det, de er. Jeg tror, at fokus på processen bliver vigtigere,” siger Daniel Vognstrup Perez.

Mange af de træk ligger allerede i kommunikation og it, hvor man afslutter faget med et projekt, som eleven skal forsvare mundtligt. Til den mundtlige prøve skal eleven blandt andet fortælle om processen.
I faget skal eleverne også undervises i it og etik og gøre sig etiske overvejelser om betydningen af teknologierne.

“Der er meget fokus på at have en dialog med eleven om læring og læringspotentialet,” forklarer Daniel Vognstrup Perez.

Tænker du, at andre fag bør skele til kommunikation og it i forhold til at tackle udfordringerne med ChatGPT?
“Jeg tror, at det kræver en større diskussion, fordi det drejer sig om noget i udvikling. Kunstig intelligens er i sin vorden, og det bliver kun større. Vi skal diskutere, hvordan vi ser på udviklingen i forhold til undervisningen, og hvordan vi vil inddrage kunstig intelligens. Her vil dannelsesbegrebet igen – og fortsat – være meget vigtigt. Men der vil også være forskel på, hvordan de forskellige fag kan og vil bruge kunstig intelligens,” svarer han.

Daniel Vognstrup Perez forudser, at kunstig intelligens måske kan bruges på noget ‘rugbrødarbejde’, som man tidligere har praktiseret, men som nu kan automatiseres. Eleverne kan for eksempel bruge kunstig intelligens til idéudvikling og brainstorming og til at rette kodning.

“Jeg bruger allerede nu kunstig intelligens til at rette koder, og det siger jeg også til eleverne, at de må. De skal bare fortælle, at de gør det, og de skal kunne forklare processen. Igen er det processen, der er mere interessant end produktet,” siger han.

Lærerne skal vise vejen
Men Daniel Vognstrup Perez kan sagtens få øje på udfordringer med den nye chatbot. En af de større udfordringer er ifølge ham, at nogle fagligt udfordrede elever kan se ChatGPT som en let måde i en travl hverdag at få lavet en opgave på.

“Derfor er det så pokkers vigtigt, at vi undervisere viser, hvordan man kan anvende ChatGPT som et værktøj til for eksempel at eftertjekke og godkende skriftlighed og koder, men også hvad den ikke kan bruges til. ChatGPT kan være en form for tutor og vejleder,” siger Daniel Vognstrup Perez og sammenligner chatbotten med en synonymordbog:

“Man vælger jo ikke det første ord, man finder, men er nødt til at forstå det, man svarer, for at kunne udnytte opslagsværket optimalt.”

Som med andre værktøjer i undervisningen er det essentielt, at der hele tiden er en faglig dialog med eleverne om anvendelse og læring, understreger han.

Selvom nogle lærere i kommunikation og it måske lidt er frontløbere i forhold til kunstig intelligens, så udvikler området sig hele tiden, og det kan være svært at følge med i en travl hverdag. Derfor opfordrer Daniel Vognstrup Perez også lærerne til at samles under den faglige forening, der især bruger sin Facebook-gruppe til at dele erfaringer med hinanden.

“Vores netværk er et ret aktivt kollegialt fællesskab på tværs af landet, hvor vi især har videndeling og hjælper hinanden. Der er altid et klogt hoved, der kan byde ind på nogle af de spørgsmål, man som travl lærer går og tumler med. Det har også været relevant i forhold til ChatGPT og kunstig intelligens,” siger han.

Kræver bred drøftelse
Længere oppe i hierarkiet, i ministeriet, ligger et stort ansvar for at følge kunstig intelligens’ udvikling og påvirkning af uddannelserne, mener Daniel Vognstrup Perez.

“Set med erhvervsgymnasiale briller mener jeg, at det smarteste, ministeriet kan gøre, blandt andet er at se på, hvordan det foregår i den virkelige verden. Her anvender de jo allerede kunstig intelligens – for eksempel ChatGPT til at spille bold op ad i udvikling af projekter,” siger han.

Han mener også, at det er vigtigt at få samlet et panel af eksperter – både fra erhvervslivet, men også fra gymnasiet, der løbende følger udviklingen, gør sig nogle erfaringer i hverdagen og tager initiativ til diskussioner af, hvordan man skal håndtere kunstig intelligens i forbindelse med undervisningen.

“Der er jo tale om et paradigmeskifte – og det er vigtigt, at man anser det som det, og ikke som et skred eller en trussel. Det er en udvikling, der giver nyt potentiale: noget bliver fjernet, men noget andet opstår. Kunstig intelligens er en del af fremtiden – lad os være en del af den, udforske den sammen, og finde fordele og ulemper.”