Lærere i debat om kunstig intelligens: Vi kan ikke fortsætte undervisningen som tidligere

Der skal handles hurtigt i forhold til kunstig intelligens i undervisningen – men ikke overilet. Det mener Kira Valeur Nielsen og Stefan Flensmark, der har hver deres bud på styrker og faldgruber ved kunstig intelligens.

Man kan ikke komme udenom kunstig intelligens (AI) som for eksempel ChatGPT  – hverken i undervisningen eller i fremtidens arbejdsliv. Derfor er man nødt til at finde frem til måder, man kan inddrage den på.

Det er Stefan Flensmark og Kira Valeur Nielsen fuldstændig enige om. Men de ser lidt forskelligt på hvordan og hvor meget.

Vi har sat de to gymnasielærere sammen. De har begge klare holdninger til en af undervisningens store udfordringer, kunstig intelligens. På erfaringsskalaen placerer de sig også lidt forskelligt.

“Da ChatGPT blev lanceret sidste år, greb jeg det lidt offensivt an og drøftede fordele og faldgruber med mine klasser,” fortæller Stefan Flensmark, der underviser i engelsk og historie på Køge Gymnasium. Men han synes alligevel, at det er svært at integrere for eksempel ChatGPT, så det gavner elevernes læring.

“Jeg synes, at vi står med en kæmpe udfordring. Hvordan får vi brugt de nye digitale værktøjer på en måde, hvor de bliver en styrke og ikke et frustrerende snyderedskab og en modspiller til læringen? Vi er nødt til at tage en snak om, hvad det egentlig er, vi vil have, eleverne lærer,” siger Stefan Flensmark og uddyber:

“Jeg kan sagtens se potentiale i nogle af chatbotterne, hvis man bruger dem på en fornuftig måde. Det er bare ikke det, jeg oplever særlig ofte blandt eleverne. Og indtil videre tror jeg ikke, at jeg selv er dygtig nok til at integrere dem i undervisningen.”

Hjælp elever til at forstå AI
Kira Valeur Nielsen er knap så bekymret. Hendes erfaringer med kunstig intelligens går længere tilbage end ChatGPT.

“Jeg vil beskrive det mere som en glidende overgang, hvor jeg også tidligere har haft forløb om teknologi, teknologiforståelse og kunstig intelligens: Hvordan teknologi påvirker samfundet, og at det kan have nogle konsekvenser. Personligt har jeg altid syntes, det er spændende, og med den voldsomme udvikling indenfor kunstig intelligens har jeg oplevet det mere og mere relevant at inddrage AI i undervisningen,” fortæller Kira Valeur Nielsen, der underviser i engelsk og dansk på Københavns Mediegymnasium.

Det har blandt andet resulteret i forløb om dataindsamling og overvågningskapitalismen.

“Jeg synes, det er en vigtig del af undervisningen i gymnasiet at gøre eleverne bevidste om, hvordan overvågningen og dataindsamlingen foregår. Hvordan det ikke er tilfældigt, hvilke informationer, nyheder eller butikker de bliver præsenteret for på nettet,” forklarer Kira Valeur Nielsen.

Kira Valeur Nielsen har allerede kastet sig selv og sine elever ud i alle mulige projekter med ChatGPT, Bing og anden kunstig intelligens. Til at begynde med satte hun eleverne til at undersøge den helt samme problemstilling, men svarene, som eleverne fik, var vidt forskellige.

“Det gav eleverne en forståelse af, at der ikke sidder et orakel bag chatbotten, men at der foregår en sandsynlighedsberegning. At det er algoritmerne, de kommunikerer med, og ikke et menneske,” siger Kira Valeur Nielsen og tilføjer:

“Derfra var det oplagt at gå videre til en analyse af kommunikationen – mellem mennesker og mellem algoritmer og mennesker. Hele kommunikationsvinklen er interessant og relevant i begge mine fag.”

Kira Valeur Nielsen deler flere eksempler i bunden af artiklen.

Stefan Flensmark nikker.

“Det er sindssygt vigtigt, at vi hjælper eleverne til at forstå, hvad de har at gøre med. At de ikke får serveret en objektiv sandhed. For eksempel i historie lærer vi jo eleverne at gå kritisk til kilderne og vurdere synsvinkel og motiver bag. Men stiller man et spørgsmål til ChatGPT, fremgår der som bekendt ikke en kilde eller forfatter, da svaret er genereret fra en stor datakurv, hvor der er masser af bias og censur. Derfor skal vi lære eleverne at gå til sådanne data på en helt anden måde,” siger han.

Kræver nye opgaver
Stefan Flensmark forudser, at udbredelsen af kunstig intelligens vil kræve ændringer i både undervisning, eksamensformer og læreplaner.

“For eksempel i engelsk tror jeg, at vi må sande, at den klassiske Five Paragraph Essay er ved at afgå ved døden. For den kan ChatGPT, hvis den fodres rigtigt, skrive fejlfrit på 14 sekunder,” bemærker Stefan Flensmark.

Han mener, at lærerne skal blive dygtigere til at lave opgaver, som ikke løses ved at være “mekanisk reproducerende,” men i højere grad kræver, at eleverne er kreative og innovative. Så eleverne udtrykker sig på forskellige måder med forskellige medieformer, og hvor chatbotter som ChatGPT bliver et værktøj.

“Det er helt klart et paradigmeskifte. Hvis man tror, at man kan fortsætte med at køre undervisningen, som man har gjort de seneste 15 år, så kommer det ikke til at gå godt. Undervisning som reproduktion af lærerens viden er spild af tid,” tilføjer Kira Valeur Nielsen, der selv er gået mere og mere væk fra de klassiske opgaver og i stedet deler undervisningen op i kompetencer, som eleverne skal opnå.

Værdien af skrivning
Men i søgen efter nye opgavetyper skal man være bevidst om betydningen af skriveprocessen, påpeger Stefan Flensmark og fremhæver den norske forsker Olga Dysthes forskning om, at skrivning har en stor effekt på elevernes læring.

“Der er et kæmpe potentiale i skriveprocessen. Når eleverne skriver, udvikler de deres egen stemme. De får en faglig tankegang og en faglig måde at formulere sig på. Meget forskning har vist, at det at skrive er en måde, hvor eleverne internaliserer viden og forståelse,” forklarer Stefan Flensmark og fortsætter:

“Derfor vil jeg være meget bekymret for, at der vil ske et læringstab, hvis man udliciterer al skrivning til kunstig intelligens.”

“Det er jeg altså ikke helt enig i,” indskyder Kira Valeur Nielsen.

“Argumentet om, at eleverne kun kan sikre sig den personlige stemme gennem skrivningen, kommer jo ofte op. Den lægger sig opad den klassiske dannelsestanke, som vi er vokset op med, om at når man sidder og skriver, så er det en lineær proces. Jeg oplever bare ikke, at det er sådan, elevernes skriveproces er,” siger hun.

Kira Valeur Nielsen begrunder det med, at hun selv har forsøgt at sætte sig ind i, hvordan elevernes skriveproces er. Det har hun blandt andet gjort ved at følge elevernes skriftlige progression i læringsprogrammet Min læring.

“Som undervisere har vi en forventning om, at når eleverne skriver, så starter de med en tese, som de underbygger, analyserer, og til sidst skriver de konklusionen. Det var bare ikke min oplevelse,” siger Kira Valeur Nielsen og uddyber:

“Jeg kunne se, hvordan deres skrivearbejde mere minder om en mosaik, hvor de stykker en hel masse ting sammen: nogle ting, ord, begreber og sætninger, som de selv tænker, og så hiver de også en masse ting ind udefra.”

“Det er netop også derfor, at vi skal have nogle nye opgavetyper og eksamensformer, som afspejler tiden, og den måde, eleverne arbejder på. Men samtidig mener jeg også, at vi skal fastholde den styrke og fordybelse, der ligger i skriveprocessen,” siger Stefan Flensmark.

Han understreger dog, at Dansk Folkepartis lovforslag om at overgå til analog eksamen med blyant og papir i forsøget på at bekæmpe snyd er “håbløst og bagudskuende.”

“Men jeg kan altså godt se for mig, at bare en lille del af eksamen er med blyant,” siger Stefan Flensmark, der håber, at det også kan brede sig til folkeskolen, hvor man ifølge ham har arbejdet for meget med læringsplatforme.

“Jeg kunne godt tænke mig, at de i folkeskolen – især i de mindre klasser – arbejdede lidt mere med generelle færdigheder i forhold til at skrive. At eleverne simpelthen primært lærer at skrive med blyant og dermed styrker deres kognitive udvikling. De her taktile processer er så værdifulde i forhold til læringen,” pointerer Stefan Flensmark.

“På den måde ville folkeskoleeleverne komme til gymnasiet med stærkere færdigheder, som vi kunne bygge videre på.”

Etiske overvejelser om kunstig intelligens
Kira Valeur Nielsen beskriver sig selv som en stor modstander af at lukke helt for internettet til eksamen.

“Hvornår sidder vi nogensinde afskåret fra alle ressourcer og skal lave et seriøst stykke arbejde? Tanken er fuldstændig latterlig. Vi skal jo forberede vores elever på, at de skal ud i et samfund med informationsoverload, som de skal være kritiske overfor og kunne navigere i,” siger hun.

Kira Valeur Nielsen mener, at der allerede nu er gode muligheder på htx til at tackle udfordringerne med kunstig intelligens, hvor Stefan Flensmark efterlyser nye læreplaner og lærervejledninger.

De mener begge, at der er behov for at ændre på eksamensformerne, og at de skal tilpasses de forskellige fag.

Begge fremhæver, at der også er behov for at have fokus på, at de fleste typer kunstig intelligens er skabt af techgiganter med helt andre formål end uddannelserne.

“Vi bør gøre os nogle etiske overvejelser omkring, at de digitale værktøjer er ejet og styret af techgiganter, hvis mål i livet ikke er at skabe gyldig viden til verdenssamfundet, men at tjene penge,” understreger Stefan Flensmark.

“Mange af de her AI-værktøjer er businessorienterede og fokuserer meget på effektivitet. Som undervisere har vi jo naturligvis ikke det samme fokus i undervisningen. Vi kan godt bruge dem, men det skal ske med kritisk tænkning og fokus på læring,” siger Kira Valeur Nielsen.

Mange i uddannelsessektoren udtrykker frustration over udbredelsen af kunstig intelligens, men både Stefan Flensmark eller Kira Valeur Nielsen er ved godt mod.

“Det er spændende,” siger Kira Valeur Nielsen.

“Og udfordrende,” kommer det fra Stefan Flensmark, der håber, at politikerne vil handle hurtigt, men ikke overilet.

“Man skal ikke handle i panik og lave alting om, men man er simpelthen nødt til at agere og rimeligt hurtigt få integreret AI, hvor det giver mening i forhold til læringen,” fastslår han.

“Jeg vil gerne have eleverne til at bruge AI – ikke bare fordi de kan, men hvor arbejdet bliver bedre. Muligheden er her, men vi skal lige overveje, hvad det gør ved eleverne og samfundet,” siger Kira Valeur Nielsen.

“Det er også meget vigtigt i den her proces, at man inddrager os, praktikere, og vores erfaringer,” siger Stefan Flensmark.

“Og så tænker jeg også, at vi skal holdes lidt i hånden i forhold til AI. Der er nogle, der skal komme og vise lærerne de forskellige ting som for eksempel værktøjer, prompting og grundlæggende principper,” siger Kira Valeur Nielsen.