Tekst_
Martin Harvøe Kristensen
Illustrationer_
Kim Vestergaard
Regeringen har ambitioner om en national strategi for brug af kunstig intelligens, men i klasselokalerne bruger eleverne det allerede i stor stil. Tre eksperter giver deres bud på, hvordan elever lærer med AI.
Kunstig intelligens er for længst flyttet ind på landets gymnasier. Den ligger i elevernes browservinduer og i deres søgemaskiner, i oversættelsesværktøjer, i skriveprogrammer og i de chatbots, der kan forklare begreber, finde på idéer, skrive opgaver og give svar på næsten hvad som helst.
Man kan sige, at monsteret er sluppet løs i vores uddannelsessystem, men det er op til skolerne, lærerne og eleverne at finde ud af, hvad det kan, og hvordan det skal bruges.
Danmark er, ifølge FN’s nyeste E-Government Survey fra 2024, verdens mest digitaliserede samfund. Den måler alle FN’s medlemsstaters grad af digitalisering. Vi ligger nummer ét foran Estland og Singapore – og det er ovenikøbet fjerde gang i træk, at vi indtager denne førsteplads.
Alligevel har Danmark, i modsætning til for eksempel Estland, ikke en grundlæggende national politisk plan for, hvordan AI skal integreres i de dele af samfundet, hvor den har størst betydning, som for eksempel i uddannelsessektoren.
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser da også, at kun 23 procent af landets gymnasier har lettilgængelige retningslinjer på deres hjemmeside for, hvordan eleverne må bruge kunstig intelligens (AI). VIVE har gennemgået digitale politikker på 160 danske gymnasier, og ifølge forskeren bag undersøgelsen viser tallene, at gymnasierne står midt i en brydningstid.
Læs: Lærere må selv håndtere AI: 3 ud af 4 gymnasier mangler retningslinjer
Men eleverne venter ikke på, at strategien og retningslinjerne falder på plads, de bruger allerede AI-chatbots i stor stil.
-
En undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i februar, viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI-værktøjer dagligt og får AI-hjælp til deres skolearbejde mindst én gang om ugen.
Undersøgelsen viser også, at 32 % af de elever, som bruger AI til skolearbejde, er bekymrede for, at det kan have en negativ indflydelse på deres læring, og 40% oplever selv, at de bliver mere dovne.
Læs: Lærere og ledere sender “AI-gave” tilbage til Tesfaye – og efterlyser handling
Derfor er det helt centrale spørgsmål fortsat, hvordan gymnasiet kan sikre, at teknologien bliver brugt på måder, der fremmer læring – fremfor at den bliver en genvej uden om den.
AI er for god
Et af de mennesker, der de senere år har beskæftiget sig meget med kunstig intelligens i forbindelse med læring og uddannelse, er Carsten Bergenholtz. Han er lektor ved Aarhus Universitet, og han mener ikke, at AI er en dårlig ting, snarere det stikmodsatte.
“Problemet med AI, især i en gymnasie- og læringskontekst, er, at den simpelthen er for god. Den kan simpelthen løse for mange af opgaverne for eleverne, og gør det ganske udmærket,” siger Carsten Bergenholtz.
Derfor er det vigtigt at holde fast i, at læring ikke nødvendigvis skal være hurtig eller friktionsfri, pointerer Carsten Bergenholtz.
“Læring er ikke som i The Matrix, hvor man bare sætter en ledning i hovedet og downloader viden. Læring er svært. Det skal være tungt, og det skal tage tid,” siger han.
Det betyder dog ikke, at AI kun er et problem, det afgørende er måden, den bliver brugt på.
“AI kan sagtens støtte læring, hvis bare den bliver brugt på en måde, hvor man sikrer refleksion over arbejdet, eleverne bruger den til. Men det farlige ved den er, at den kan fjerne læringen fuldstændigt, hvis den bruges forkert,” siger han.
Læring kræver friktion
Også Per Størup Lauridsen mener, at AI har potentiale til både at være læringsfremmende og læringshæmmende.
Han er underviser samt it- og kommunikationschef på Tietgenskolen og har blandt andet siddet med i ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. Han er også en af bagmændene bag hjemmesiden Viden.ai.
Han begrunder det med, at AI-sprogmodeller ikke er skabt til undervisning, men med et virksomheds- og produktfokus, hvor det drejer sig om hurtigt at komme fra A til B. I modsætning til i skolen, hvor det er selve processen, der er det væsentligste for læringen.
Af samme årsag mener Per Størup Lauridsen også, at de, der får mest ud af at arbejde med AI, i højere grad er underviserne end eleverne.
“Det er underviserne, der får mest ud af AI, fordi de har deres faglighed og kendskab til faget på plads. De kan bruge teknologien til at udvide deres fag og deres undervisning. Eleverne derimod har ikke nødvendigvis et fagsprog og de faglige kundskaber endnu. Af samme årsag skal de heller ikke holdes væk fra AI, for den faglige opbygning er forudsætningen for, at de kan vurdere svarene kritisk,” forklarer han.
Han lægger samtidig vægt på at eleverne heller ikke skal holdes væk fra AI, men at arbejdet med den først er læringsfremmende for eleverne, når de selv arbejder kritisk og fagligt med de svar, teknologien kommer med.
“AI må aldrig overtage din tænkning. Når man får et svar fra en sprogmodel, skal man betragte det som en hypotese, der skal testes. Læringen ligger ikke i, at AI spytter noget ud, og man bare godtager det. Læringen ligger i, at man hele tiden bearbejder svaret, hvilket undervisere med deres faglighed på plads er gode til, men som eleverne skal lære,” siger han.
Eleverne skal ikke stå alene
At eleverne ikke nødvendigvis selv kan vurdere, hvornår deres brug af AI er læringsfremmende, er en holdning, som Tine Wirenfeldt Jensen deler.
”For selvom mange elever godt ved, at de ikke bare skal copy-paste en færdig tekst fra ChatGPT i deres aflevering, betyder det ikke, at de ved, hvordan de bruger teknologien på en måde, der faktisk hjælper dem med at lære. Derfor er det så vigtigt, at lærerne involverer sig,” siger hun.
Tine Wirenfeldt Jensen er ekstern lektor på DPU, Aarhus Universitet, hvor hun underviser i AI og uddannelse, og hun har også siddet med i ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.
Et andet stort problem, som hun peger på, er, at den offentlige debat om AI i undervisningen ofte bliver for polariseret.
“Folk kan godt lide at stille spørgsmål som: Er AI god eller dårlig? Hæmmer den læring eller fremmer den læring? Men faktum er, at eleverne bruger det, uanset hvad vi mener om det. Derfor bør vi i stedet stille spørgsmålet: hvordan hjælper vi eleverne med at leve og lære i en verden med AI?” siger hun.
Tine Wirenfeldt Jensen mener ikke, at løsningen er at overlade AI-brugen til eleverne selv og håbe på, at de selv finder ud af det. Tværtimod.
“Nogle siger, at vi svigter eleverne igen, ligesom vi har gjort med sociale medier, hvis vi giver dem lov til at arbejde med chatbots. Jeg ser det omvendt. Vi svigter dem, hvis vi overlader det hele til dem selv,” siger hun.
Derfor anbefaler hun, at lærerne skal gå ind i samtalen med deres elever om, hvad det vil sige at lære med AI.
Opgør med AI som et tabu
En anden udfordring ved AI i forbindelse med skolearbejde, som Tine Wirenfeldt Jensen ser, er, at AI-brug mange steder ender med at være tabubelagt og omgivet af mistanke og usikkerhed, hvilket er med til at skabe mistillid og dårlige lærer-elev relationer.
“Det værste er, hvis eleverne ikke føler, at de kan tale med deres lærer om AI, fordi de er bange for at blive mødt med mistanke eller fordømmelse. Hvis vi har AI-skam og tabuisering, får vi ikke en ordentlig samtale om, hvordan teknologien bruges, og uden dialog kommer vi ingen vegne,” siger hun.
Per Størup Lauridsen nikker genkendende til dette. Han fortæller om en engelsklærer, som havde en elev, der skrev markant bedre på engelsk hjemmefra end i skolen. Da læreren spurgte ind til forskellen, afviste eleven, at AI havde skrevet teksten. Efter lidt tid viste det sig, at eleven først havde skrevet teksten på dansk og derefter brugt Google Translate til at oversætte den.
I elevens optik var det ikke AI, det var bare en oversætter, og dermed mente eleven heller ikke, at det var snyd.
Eksemplet viser, ifølge Per Størup Lauridsen, at lærere og elever let kan tale forbi hinanden, hvis de ikke har en åben dialog. Hvis læreren siger, at AI ikke må bruges, hvad betyder det så konkret? Gælder det ChatGPT? Google Translate? Microsofts skrivehjælp? Søgemaskiner med AI-svar?
“Vi kan komme til at anklage elever for at snyde, uden at de selv ved, hvad der er AI, og hvad de må bruge,” siger han.
Han er derfor fortaler for, at AI i langt højere grad skal være noget, som lærere og elever har en åben dialog om i undervisningen, så det ikke går hen og bliver et skjult værktøj, som eleverne bruger derhjemme, men derimod noget, man kan undersøge, diskutere og afgrænse sammen.
”Læreren sætter rammen, men eleverne skal være med til at fylde den ud – ikke bare have reglerne trukket ned over hovedet. Ellers bliver det regler, de prøver at omgå, i stedet for noget, de selv står inde for,” siger han.
En gymnasiebot er ikke en løsning
En af de løsninger der har været foreslået, til at imødekomme udfordringerne som Large Language Models (som ChatGPT) skaber i uddannelsessektoren, er at designe en særlig ’Gymnasiebot’.
Men hvis AI skal understøtte læring, mener Per Størup Lauridsen dog, at det primært er en pædagogisk opgave.
“Det handler først og fremmest ikke om at købe en ny dyr sprogmodel. Danske og europæiske løsninger trænet i vores egen skoletradition kan være en god ting – men de løser ikke den pædagogiske opgave i sig selv,” siger Per Størup Lauridsen.
Han mener, at lærerne og faggrupperne må spørge sig selv, hvad kernen i deres fag er, hvor AI kan bidrage, og hvor teknologien risikerer at kortslutte det, eleverne skal lære.
Tine Wirenfeldt Jensen peger i samme retning.
”AI skal ikke behandles som noget separat, der ligger udover den almindelige undervisning, men flettes ind i samtalen om læring i de enkelte fag,” siger hun.
Derfor advarer hun også mod at gøre AI til et isoleret spørgsmål om prompting – hvordan man formulerer sig overfor og skriver til en chatbot, for at få det bedst mulige svar ud af den.
“Et prompting-fag ville være fuldstændig latterligt. Det får det til at lyde, som om prompting er noget andet end det at lære, og det er det ikke,” siger hun.
Hun peger på, at prompting ikke kun handler om teknik, men om at kunne stille gode faglige spørgsmål, give en præcis kontekst og vide, hvad et brugbart svar kræver indenfor det pågældende felt.
Eksamenerne skal måle det rigtige
Et af de steder, hvor AI presser gymnasiet hårdest, er i forbindelse med afleveringer, prøver og eksamener. For hvis en chatbot kan skrive store dele af en hjemmeopgave, hvad er det så egentligt, man bedømmer?
Carsten Bergenholtz mener, at gymnasierne er nødt til at tænke langt mere over forholdet mellem læringsmål og eksamensformer, og hvad det er, man gerne vil have, at eleverne skal kunne.
”Hvis eleverne skal kunne bruge AI som en del af faget, skal det også tænkes ind i prøven, men hvis de skal kunne noget selvstændigt uden hjælp, skal det testes i en ramme, hvor de ikke har adgang til chatbots,” siger han.
Per Størup Lauridsen ser også gerne, at elevernes brug af AI bliver noget, de kan reflektere over til eksamen.
”Hvis en elev har brugt AI i en projektopgave, kunne læreren for eksempel spørge, hvilken model eleven brugte, hvorfor den blev valgt, og hvordan eleven vurderede svaret, så læringen og friktionen fortsat er en del af arbejdet,” siger han.
Mangler Danmark en AI-plan?
Spørgsmålet hænger stadig i luften: Har Danmark brug for en plan, der fastlægger, hvordan AI skal integreres i undervisningen?
Det mener Per Størup Lauridsen, at vi har – men med ét væsentligt forbehold.
“Regeringen lægger nu op til en national strategi for AI i skolen, og det ville være klogt, hvis det bliver en ramme og en retning frem for faste regler, der hurtigt forældes. Men en retning er ikke nok i sig selv – den skal følges op af tid og pædagogisk støtte, så ansvaret ikke bare lander hos den enkelte lærer,” siger han.
Den retning skal efter hans mening ikke starte med at opsætte forholdsregler for teknologien, men ved at stille de rigtige spørgsmål til, hvad vi vil med skolen og dannelsen: Hvad skal mennesker kunne i et samfund, hvor teknologien fylder stadig mere? Hvad skal elever stadig lære selv uden AI? Og hvilke opgaver vil vi ikke have, at maskinerne overtager?
Tine Wirenfeldt Jensen advarer samtidig mod at tro, at regler alene kan løse problemerne i klasseværelset. Hun mener, at der både er brug for overordnede rammer, ledelsesmæssig opbakning og lokale samtaler på skolerne. Lærerne skal ikke stå alene, men de kan heller ikke vente på, at nogle udefra løser hele opgaven.
“Den største fejl er ikke at gøre noget. Hvis vi ikke gør noget, sejler eleverne i deres egen sø,” siger hun.
Skolerne skal styre teknologien
For Per Størup Lauridsen er den største bekymring, at skolen kommer til at indrette sig efter teknologien i stedet for omvendt.
AI kan allerede levere fagligt indhold, forklare begreber og give feedback. Men hvis skolen lader teknologien definere, hvad god læring er, så risikerer man at miste noget centralt.
“Hvis vi ikke får defineret, hvad vi vil med dannelse, læring og skolen, så er det teknologien, der styrer skolen – ikke skolen, der styrer teknologien,” siger Per Størup Lauridsen.
-
Den nye regering har i sit regeringsgrundlag opsat en ambition om at udarbejde en national strategi for brug af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren. Strategien har til hensigt at understøtte de muligheder, AI giver i undervisningen, samt at beskytte mod misbrug af AI i klasseværelset og til prøver, og skal desuden fremme digital suverænitet og tage udgangspunkt i danske skole- og læringsløsninger.
Læs mere i regeringsgrundlaget: Det politiske grundlag for firkløverregeringen – Statsministeriet
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
Rektorer efter nye tal: AI-problemet er større end retningslinjer
-
Lærere må selv håndtere AI: 3 ud af 4 gymnasier mangler retningslinjer
-
Lærere og ledere sender “AI-gave” tilbage til Tesfaye – og efterlyser handling
-
Ny eksamensform med AI giver højere karakterer
-
Geografi og religion udeladt af epx: Forpersoner advarer mod tab af viden og almen dannelse
Copyright Gymnasieskolen 2026
Man skal snarest muligt indføre det revolutionære gymnasium som er en pædagogisk revolution og ikke en politisk revolution. Det er et 4-årigt gymnasium med samme timetal som de 3 årige. Der hvor det giver mening skal fag deles i 2: fag-X som forståelse og fag-X som redskab. I fag-X som forståelse er det meget få hjælpemidler og en gammeldags mundtlig og skriftlig eksamen med håndskrivning. I fag-X som redskab må man bruge AI og der skal være mundtlig projekteksamen. Det skal undgås at skifte for meget mellem de forskellige fakulteter hver dag og fredag skal være fast skrivedag med håndskrivning. Det 4. år skal bruges til brobygning mod videre uddannelse hvor nogen følger indledende kurser på universitet og andre følger f.eks. kurser på teknisk skole. Ved at strække det til 4 år undgår man alt det stress som er et evigt klagepunkt nu. Længe leve det revolutionære gymnasium som er folkets gymnasium !