Tekst_
Martin Harvøe Kristensen
Grafik_
Kim Vestergaard
I skolen er processen mindst lige så vigtig som resultatet, derfor rammer generativ kunstig intelligens (GAI) gymnasiet på et ømt punkt. Teknologien er skabt til at hjælpe brugeren hurtigere frem til et resultat, men hvis eleven springer hurtigere frem til svaret ved hjælp af AI, risikerer netop den proces, der skaber læring, at forsvinde – mener flere forskere.
Det betyder ikke nødvendigvis, at AI skal holdes ude af gymnasiet, men det betyder, at skolen er nødt til at stille sig anderledes i forhold til brugen af kunstig intelligens end arbejdsmarkedet.
Efter flere års diskussioner om snyd, forbud, prøver og eksamener står et mere grundlæggende spørgsmål tilbage:
Hvordan kan gymnasiet bruge AI, så teknologien fremmer læring – frem for at overtage den?
I den sidste artikel i serien om, hvordan vi lærer med kunstig intelligens, deler flere skoler og organisationer deres erfaringer og løsningsforslag på dette spørgsmål.
På Odense Tekniske Gymnasium begyndte man allerede at arbejde med kunstig intelligens kort efter lanceringen af ChatGPT i slutningen af 2022. Først gennem pædagogiske dage og workshops for lærerne. Siden gennem konkrete forsøg i undervisningen, blandt andet i form af et obligatorisk AI kursus for alle nye 1.g’ere.
Men fra næste skoleår skal arbejdet gøres mere systematisk.
Her sætter Syddansk Erhvervsskole, som Odense Tekniske Gymnasium er en del af, gang i et større AI-projekt. Første skridt bliver et pilotprojekt i dansk og engelsk, hvor hver lærer får 40 timer til at arbejde med AI i faget.
Claus Scheuer-Larsen underviser på Odense Tekniske Gymnasium og står blandt andet bag hjemmesiden Viden.ai med sin tidligere kollega Per Størup Lauridsen. For Claus Scheuer-Larsen er det afgørende, at arbejdet ikke begynder med teknologien, men med fagene.
Derfor skal lærerne blandt andet dykke ned i læreplanerne og diskutere, hvad eleverne egentlig skal lære i de enkelte fag. Hvilke dele af faget er så centrale, at de ikke må udliciteres til en chatbot? Og hvor kan AI omvendt bruges som støtte, feedback eller sparringspartner?
“Vi skal finde ud af, hvad der er så vigtigt i fagene, at vi ikke må gå på kompromis med det,” siger Claus Scheuer-Larsen.
Et af de konkrete greb bliver at arbejde med nye opgaveformer. Skolen har blandt andet indkøbt klassesæt af bærbare computere uden internetadgang, så eleverne kan skrive første udkast uden AI. Bagefter kan de bruge AI til at forbedre teksten og reflektere over, hvad teknologien bidrager med.
Det kan også foregå omvendt, hvor eleverne må bruge AI til idéudvikling og struktur, hvorefter de skal skrive selve teksten uden adgang til AI-værktøjer.
På den måde forsøger skolen at bygge friktion ind i arbejdet med AI.
Et andet vigtigt mål er at få AI-brugen ud af skyggerne. Ifølge Claus Scheuer-Larsen skaber det ikke noget godt, hvis lærerne primært bliver politibetjente, og eleverne skjuler deres brug af AI. I stedet skal lærere og elever have et fælles sprog for, hvad teknologien må bruges til, og hvad der faktisk bliver bedømt i en opgave.
“Vi vil rigtig gerne væk fra dagsordenen om snyd, snyd, snyd. Den skaber ikke noget godt,” siger han.
Derfor skal både lærere og elever gennem et onlinekursus om AI. Kurset skal blandt andet handle om, hvordan sprogmodeller fungerer, hvad de kan og ikke kan, GDPR, ophavsret og ansvarlig brug af AI-værktøjer.
Skolen har også afprøvet konkrete værktøjer. Blandt andet chatbots, der kun må stille spørgsmål til eleverne og ikke give dem svaret, og en feedbackrobot i kommunikation og it, hvor elever får faglig feedback på skitser til logodesign.
Læs: Lærere: “Vi orker ikke at bekymre os om snyd med ChatGPT – Det må ministeriet klare!”

AI ændrer gymnasiets grundvilkår
For Danske Gymnasier og GL – Gymnasielærerne står det klart: Kunstig intelligens ændrer selve vilkårene for gymnasiet. Det er ikke længere et spørgsmål om enkelte værktøjer, lokale retningslinjer eller snyd i afleveringer. AI ændrer de fundamentale rammer for, hvordan vi tænker på undervisning, læring og bedømmelse.
Forperson for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, peger på, at skolerne ikke længere kan bygge undervisningen på en forestilling om, at elevernes arbejde derhjemme foregår uden kunstig intelligens:
”Vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke kan regne med, at eleverne laver noget derhjemme, hvor AI ikke er i spil. Det ændrer nogle grundforhold i gymnasiet,” siger hun.
Derfor handler det ifølge hende ikke kun om at formulere regler for, hvornår AI-brug er tilladt, og hvornår det er snyd, den opgave er vigtig – men den er ikke nok.
”Det her handler om en omlægning af måden, vi laver gymnasium på,” siger hun.
Hun beskriver gymnasiet som tre læringsrum, der nu skal gentænkes: Undervisningen på skolen, arbejdet derhjemme og prøver og eksamener.
Hvis AI er til stede i hjemmearbejdet, må skolen overveje om mere grundlæggende læsning og skrivning skal foregå i klasselokalet, hvor læreren er til stede. Og om eleverne kan arbejde med AI derhjemme, hvis arbejdet bagefter bringes tilbage i det faglige fællesskab, hvor det kan diskuteres, afprøves og vurderes, forklarer hun.
”Undervisning, hjemmearbejde og eksamen skal hænge sammen på en ny måde, fordi AI ændrer vilkårene for alle tre læringsrum,” siger hun.

Det umistelige i undervisningen
Forpersonen for GL – Gymnasielærerne deler vurderingen af, at gymnasiet er blevet ramt af en teknologi, der udvikler sig hurtigere, end de rammer, skolerne arbejder indenfor, kan følge med:
”AI i gymnasiet er ikke rigtigt faldet til ro endnu. Vi er i en udviklingsfase, hvor der hele tiden kommer noget nyt,” siger Anders Frikke.
Derfor mener han også, at det stadig er svært at give et entydigt svar på, præcis hvilke AI-kompetencer eleverne skal lære. Han henviser til, at man for få år siden talte om kodning som en central digital kompetence, senere blev prompting fremhævet, men selv det er allerede ved at flytte sig, fordi AI-værktøjerne bliver bedre til at forstå almindelige spørgsmål.
”Jeg savner klare svar på, hvilke AI-kompetencer eleverne skal trænes i. Når vi kender svaret på det, kan vi tage det op i undervisningen og træne de konkrete kompetencer,” siger Anders Frikke.
Selv fremhæver han især tre ting som værende helt centrale dele af det moderne gymnasium:
”Vi skal slå ring om det, vi ikke vil miste i undervisningen: kritisk faglig dialog, kritisk tænkning og demokratisk dannelse,” siger Anders Frikke.
Maja Bødtcher-Hansen er enig og tilføjer, at når elever i stigende grad kan bruge AI uden for skolen, så bliver den tid, som lærere og elever tilbringer sammen, endnu vigtigere.
”Når læreren er sammen med eleverne, er der et levende, fagligt menneske til stede, som kan hjælpe dem med alt det, som AI ikke kan – ikke mindst den menneskelige kontakt og kritisk dialog,” siger hun.
Derfor mener hun, at gymnasiet både har brug for mere analog undervisning og bedre digital undervisning – ikke som modsætninger, men som en måde at skabe tydeligere rammer for, hvornår eleverne skal arbejde med deres egen læsning, skrivning og tænkning, og hvornår AI kan være en relevant støtte.
På Roskilde Gymnasium er arbejdet med AI organiseret i faggrupper. Det er en central pointe for skolen, forklarer Henning Romme Lund, der er lærer, it- og AI-vejleder på Roskilde Gymnasium.
“Vi besluttede tidligt, at arbejdet med AI skulle foregå i faggrupperne, fordi det er dér, det giver mest mening,” siger han.
Skolen har blandt andet arbejdet med kritisk AI-undervisning med og uden AI, flere mundtlige og skriftlige evalueringer og AI-assistenter, der kan tilpasses bestemte undervisningssituationer.
“Vi prøver at få eleverne til at bruge AI til ikke at tænke for dem, men til at tænke med dem,” siger Henning Romme Lund.
På Roskilde Gymnasium er et af de vigtigste skel derfor ikke mellem tilladt og forbudt AI-brug, men mellem læringsfremmende og læringshæmmende brug.
En anden stor udfordring på skolen har været, at snyd har fyldt for meget, fortæller Torben Geilman, der er lærer og uddannelseschef på Roskilde Gymnasium.
“Snydedagsordenen har næsten sat alting i stå, fordi lærerne er så bange for, at eleverne bruger AI til at snyde - og det skaber mistillid,” siger han.
Derfor arbejder skolen med undervisningsformer, hvor AI ikke bare giver svar, men stiller spørgsmål tilbage. For eksempel i form af særlige AI-assistenter, der går i dialog med eleven eller forløb, hvor eleverne bruger AI som støtte, men bagefter skal forklare indholdet uden hjælpemidler, eller AI til feedback i skriftlige opgaver.
Skolen er fortsat i gang med at evaluere erfaringerne fra forløbene, men AI-understøttede undervisningsformer er et område, Roskilde Gymnasium forventer at arbejde videre med næste skoleår.
Læs: På Roskilde Gymnasium ser de AI som en faglig kompetence
Kompetencerne skal ind på lærerværelserne
Hvis AI skal fremme læring frem for at overtage den, kræver det ifølge Danske Gymnasier, at lærerne får bedre muligheder for at arbejde professionelt med teknologien.
Maja Bødtcher-Hansen peger på, at der er brug for et særligt fag i digital teknologi, samt en bred efteruddannelsesindsats for både undervisere og ledere.
”Vi skal have den viden ind på lærerværelserne. Derudover skal vi have en ret omfattende efteruddannelse i gang, både for undervisere og ledere, så vi kan blive klogere på, hvordan AI kan bruges på en god måde,” siger Danske Gymnasiers forperson.
Det handler ifølge hende både om at danne en generel forståelse af, hvad generative sprogmodeller er, men også om at oparbejde fagspecifik viden.
”For AI rejser ikke de samme spørgsmål og udfordringer i matematik som i sprog, samfundsfag eller billedkunst, derfor skal brugen af det tilpasses det enkelte fag,” siger hun.
Hos Gymnasielærerne peger forpersonen på, at sektoren stadig mangler et fælles billede af, hvad elevernes AI-kompetencer egentlig skal bestå af.
Anders Frikke forestiller sig blandt andet, at der kan være brug for en form for skole-AI, som ikke nødvendigvis skal kunne alt det, de mest avancerede kommercielle modeller kan, men som kan bruges til at træne eleverne i konkrete kompetencer.
Samtidig advarer han mod ukritisk at lukke kommercielle og uigennemskuelige AI-modeller ind i undervisningen:
”Jeg vil ikke have amerikanske eller kinesiske black box-algoritmer ind i undervisningen. De AI-værktøjer, som eleverne bruger, skal være gennemskuelige og basere sig på en dansk og europæisk lærings- og undervisningsforståelse,” siger han.
Politisk handling – og nye eksamensformer
Både Danske Gymnasier og Gymnasielærerne efterlyser politisk handling, men ingen af dem mener, at løsningen kan komme som en færdig pakke ovenfra.
Maja Bødtcher-Hansen peger på, at skoler og lærere allerede gør meget.
”Men der skal et større ryk til, og det kræver også politisk ansvar og ressourcer,” siger hun.

Maja Bødtcher-Hansen efterlyser, at der lægges en plan for ændringer på både kort og længere sigt.
”Noget er akut, og andet skal tænkes ind i regeringens kommende nationale strategi for kunstig intelligens på tværs af uddannelsessektoren og i ekspertgruppen for en reform af de treårige gymnasiale uddannelser,” siger hun.
Anders Frikke er enig i, at ansvaret i sidste ende ligger politisk, men sektoren skal også selv bidrage med erfaringer fra hverdagen på skolerne.
”Sektoren har været god til at råbe højt om, at der skal handles på AI-området, men nu skylder vi også politikerne at hjælpe dem med at bygge vejen til, hvordan vi kan navigere i det,” siger han.
Eksamen skal måle det rigtige
Et af de steder, hvor der er akut behov for handling, er på eksamensfronten.
”Hvis undervisning, hjemmearbejde og eksamen ikke længere hænger sammen, risikerer gymnasiet at bygge på en uholdbar mistillid,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Anders Frikke mener, at hele eksamenssystemet skal justeres.
”På kort sigt handler det om at redde eksamenssystemet ved at lave mindre ændringer, der kan indføres hurtigt,” siger han.
Han forestiller sig, at man i første omgang kunne skabe en hybrid eksamensform, hvor der både er et analogt element og et digitalt element, så eleverne for eksempel først skriver et element i hånden og derefter forsætter på computeren.
”Et håndskrevet element kan give censor en autentisk elevstemme, som kan spejles op imod det større skriftlige produkt,” siger Anders Frikke.
Han mener også, at overvågningsprogrammer bør være obligatoriske på alle skoler, men at justeringerne skal ske uden at gå på kompromis med elevernes retssikkerhed.
“På længere sigt skal vi tænke langt mere kreativt og grundlæggende over eksamenssystemet, undervisningen, og hvad teknologien kræver af os,” siger han.
På Silkeborg Gymnasium er arbejdet med kunstig intelligens rykket fra de store principdiskussioner til et mere praktisk spørgsmål: Hvad virker faktisk i undervisningen?
Det fortæller Thomas Hüche Dragsbæk, der er lærer på Silkeborg Gymnasium. Skolen har for nylig spurgt lærerne, hvor de ser de største behov i arbejdet med AI i det kommende skoleår.
Svarene peger især i fire retninger.
For det første skal flere lærere med. Der er stadig lærere, som føler, at toget er kørt uden dem, fordi AI-debatten er omgivet af så meget hype og tempo.
Derfor vil skolen både bruge kurser og workshops, men også skabe flere muligheder for, at lærerne taler sammen om AI og hjælper hinanden i de forskellige faggrupper.
For det andet vil lærerne have mere fokus på elevernes konkrete udbytte af AI.
“AI skal ikke bare servere svaret, eleven skal tales igennem problemet og ende med at forstå det faglige stof bedre,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.
I år har Silkeborg Gymnasium blandt andet arbejdet med det de kalder en “it-menu”, hvor lærerne kan booke ”forretter”, ”hovedretter” og ”desserter” i form af forløb på 20 eller 30 minutter, hvor et par undervisere kommer ud i en klasse og viser dem et konkret værktøj. For eksempel hvordan Google Gemini kan hjælpe en elev med at arbejde sig igennem en andengradsligning uden hjælpemidler.
For det tredje vil skolen bruge de almindelige læreres erfaringer mere. Ikke kun de mest it-interesserede, men også de lærere, der har opdaget et konkret AI-greb, som virker godt for dem i undervisningen. For eksempel har et par fransklærere brugt AI til at Vibe Code - en metode - hvor du bruger AI til at programmere apps, hjemmesider og lignende, til at designe små spil, hvor eleverne samler æg i en kurv, mens de samtidig træner ordforråd og bøjningsformer.
”Når lærere opdager noget sjovt, og eleverne oplever, at AI bliver brugt på en meningsfuld og legende måde i undervisningen, så sker der noget godt. Det har vi allerede benyttet os af, og det vil vi gerne bruge endnu mere i det kommende skoleår,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.
For det fjerde fylder skriftlighed stadig meget.
“Det er ikke holdbart, hvis læreren skal agere detektiv og forsøge at afsløre eller afdække, om arbejdet er elevens eget. Det skaber en utryg og ubehagelig relation mellem lærer og elev,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.
Derfor vil skolen både holde fast i, at elever kan lære noget vigtigt gennem hjemmearbejde og samtidig skabe flere situationer på skolen, hvor elevernes faglige niveau kan afprøves mere tydeligt.
“Vi er ikke i mål, og det tror jeg heller ikke, man kan være med AI lige nu. Men vi har bevæget os fra de helt store principdiskussioner til et mere praktisk arbejde med, hvad der faktisk virker i undervisningen,” siger Thomas Hüche Dragsbæk.


Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode