Tekst_
Martin Harvøe Kristensen
Foto_
Martin Harvøe Kristensen
Estland er ved at afslutte første år af et nationalt program, der skal lære elever og lærere at bruge AI, så den fremmer læring fremfor at fjerne den. Hvad kan Danmark lære af AI-Estland?
Danmark er verdens mest digitaliserede nation, men på trods af politiske ambitioner mangler vi stadig en plan for kunstig intelligens (AI) i uddannelserne. Derfor kan vi formentligt lære en hel del af et lille land på den anden side af Østersøen, især når det gælder kunstig intelligens.
Da Estland for 35 år siden igen blev selvstændigt efter 51 år under Sovjetunionen, var landet på mange måder bagefter Vesteuropa – ikke mindst digitalt.
Men i løbet af få år tog landet store skridt mod modernisering. Et af de mest markante var det såkaldte Tiger Leap-program, som skulle modernisere Estland, blandt andet gennem digitalisering af skoler og uddannelser.
I dag er Estland ifølge FN’s E-Government Survey 2024 verdens næstmest digitaliserede samfund – kun overgået af Danmark, men når det kommer til AI i uddannelserne, er Estland til gengæld et stort skridt foran os.
Sidste år lancerede det lille baltiske land nemlig AI Leap. Et nationalt program, der skal hjælpe skoler, lærere og elever med at integrere og bruge kunstig intelligens i undervisningen.
Estland har taget et valg: AI skal ikke holdes ude af skolerne, men den skal heller ikke have lov til at definere dem.
-
AI Leap er Estlands nationale program for kunstig intelligens i uddannelserne.
Programmet skal hjælpe skoler med at tilpasse sig en hverdag med AI og sikre, at teknologien understøtter læring i stedet for at erstatte den.
Programmet består blandt andet af:
- Et lærerprogram med nationale kurser, faglige materialer og professionelle læringsfællesskaber på skolerne.
- Et elevprogram med AI-literacy, workshops, hackathons og samarbejde med elevorganisationer.
- En særlig AI-læringsapp til estiske elever, udviklet som et alternativ til almindelige chatbots.
- Adgang til betalte AI-værktøjer – ChatGPT og Google Gemini – for gymnasielærere.
- Forskning og løbende evaluering af programmets effekt.
I indeværende skoleår skal programmet støtte 4.700 gymnasielærere og give 20.000 elever i 10. og 11. klasse (svarende til 1.g og 2.g) adgang til læringsappen. I 2026/27 er ambitionen at udvide programmet med erhvervsskoler og en ny 10. klasse-årgang og i alt 2.000 nye lærere og 38.000 nye elever.
“Vi var nødt til at gøre noget”
I Estlands Undervisnings- og Forskningsministerium arbejder Riin Saadjärv som seniorrådgiver indenfor uddannelse og teknologi.
Hun fortæller, at Estland for alvor begyndte at reagere, da ChatGPT blev lanceret i november 2022.
“Ligesom stort set alle andre lande, indså vi, at vi var nødt til at gøre noget. Estland reagerede ret hurtigt, og i januar 2024 havde vi etableret et AI-råd, der arbejder for Undervisnings- og Forskningsministeriet,” siger hun.
Estlands AI-råd består af en række forskere, lærere og iværksættere med stor viden om kunstig intelligens. Det skulle blandt andet rådgive ministeriet og hjælpe med at formulere retningslinjer for skolerne.
Allerede nu er de første råd og retningslinjer dog ved at blive forældede, og derfor forsøger ministeriet nu at flytte fokus væk fra at formulere brede principper til i stedet at give mere praktisk vejledning.
“Vi er nødt til at hjælpe skolerne til at forstå, hvad det vil sige at bruge AI i praksis,” siger hun.
AI som del af digital dannelse
I Estland er digital kompetence allerede skrevet ind i den nationale læreplan som én af de centrale kompetencer, eleverne skal lære. Det betyder, at alle lærere – uanset fag – har et ansvar for at arbejde med digital kompetence, og nu forsøger Estland at bygge AI-kompetence ind i den samme ramme, forklarer Riin Saadjärv.
”Det betyder ikke, at alle fag skal handle om AI, men det betyder, at alle lærere på en eller anden måde skal forholde sig til, hvordan eleverne bruger teknologien,” siger hun.
For selv hvis læreren beslutter, at der ikke skal bruges AI i undervisningen, ændrer det ikke på, at eleverne har adgang til teknologien.
Derfor er AI Leap ifølge hende ikke blot et teknologiprogram, det er et pædagogisk program.
“Med AI Leap tager vi et skridt fremad. Vi ønsker at vise lærere, hvordan de kan bruge AI til at forbedre elevers læringsevne og det arbejde, de laver i skolen,” siger hun.
Estland har dog ikke glemt erfaringerne fra Tiger Leap, der, efter 30 års levetid, viser, at blot at omfavne teknologi blindt ikke forbedrer noget, hvis der ikke er et system og en holistisk tilgang til, hvordan det skal implementeres.
”Vi kan se, at lærere tilgår og forstår kunstig intelligens gennem deres faglighed. De vil gerne lære at forstå, hvordan de kan bruge værktøjet i undervisningen i deres fag, og det er det, vi gerne vil hjælpe dem med,” siger hun.
På besøg på en pilotskole
AI Leap er stadigvæk et relativt nyt projekt, der nu er ved at afslutte sit pilotår. Det blev implementeret ved, at en række gymnasier blev udvalgt som pilotskoler. Et af de gymnasier er Rae Gümnaasium, der ligger lidt uden for Tallinn.
En halv time fra Tallinn står et par gymnasieelever af bussen. Vi befinder os i udkanten af en lille provinsby med udsigt til et stort skovområde, hvor der, som i stort set hele Estland, er fuld mobildækning og 5G-data.
En kort gåtur fra busstoppestedet ligger Rae Gümnaasium. Det er tydeligt, at det kun er 2 år gammelt. Store vinduer lukker masser af lys ind i splinternye og moderne klasselokaler og fællesarealer, og små grønne områder bryder flere steder med fliser og beton.
Ved siden af hovedindgangen ligger en stor garderobe. Her skal alle, både lærere og elever, hænge deres overtøj og efterlade deres udendørssko for at skifte dem ud med indendørssko.
Det er sidste skoledag, men enkelte klasser har stadig undervisning, og overalt sidder der elever, som er ved at læse op til de kommende prøver og eksamener.
I et topmoderne og lydisoleret mødelokale midt i lærerværelset sidder Kirsti Pallum. Hun er underviser, men hendes primære arbejde på skolen er som ansvarlig for digital uddannelse og implementering af den.
Hun fortæller, at eftersom AI Leap stadig er et meget nyt initiativ, har den foreløbige implementering på skolen primært bestået i at få udrullet det særligt udviklede elev AI-værktøj, såvel som at lære eleverne, hvordan de skal bruge det.
Kirsti Pallum beskriver elevværktøjet som markant anderledes end ChatGPT.
”Elevværktøjet adskiller sig fra normal ChatGPT ved, at det ikke giver direkte svar på det spørgsmål, eleven måtte stille. I stedet stiller det modspørgsmål, der skal få eleverne til at tænke selv og reevaluere, hvordan de går til opgaven,” siger hun.
En af udfordringerne har været, at lærerne fik adgang til værktøjet i august, men eleverne fik først adgang i slutningen af januar. Samtidig tog det tid, før lærerne begyndte at bruge det i undervisningen – og nogle bruger det stadigvæk ikke.
Der er også mange elever, der hellere vil bruge den almindelige ChatGPT fremfor skoleversionen, fordi den bare giver dem svaret.
“Jeg vil stadig selv finde svaret”
Dog er der også flere gode erfaringer at tage fat i og arbejde videre med.
Karel Griisa går i 2.g på Rae Gümnaasium. Han foretrækker at bruge AI som støtte fremfor svargiver, og derfor oplever han, at elevversionen hjælper ham bedre, da den ikke bare springer frem til facit, men i stedet rent faktisk indgår i en dialog med ham på en måde, så han stadig er nødt til selv at tænke.
Men han er meget bevist om, hvor meget han bruger AI.
”Jeg prøver at undgå at bruge AI for meget, fordi jeg gerne selv vil komme frem til svaret, men nogle gange er det meget svært uden en smule hjælp,” siger han.
Han ser AI som en slags mentor, især når han sidder og arbejder derhjemme, hvor han ikke har en lærer til at hjælpe sig. Samtidig lægger han dog stor vægt på, at den aldrig må erstatte lærerens rolle.
”Den menneskelige rolle, som en lærer udfylder, er virkelig vigtig. Mennesker er sociale dyr, og vi har stadig brug for lærere til at opretholde den menneskelige forbindelse,” siger Karel Griisa.
Skepsis blandt eleverne
Det er ikke alle elever på Rae Gümnaasium, der er begejstrede for AI’s indtog i deres uddannelse.
1.g-eleven Daniel Kuusik startede på gymnasiet, samtidig med at AI Leap blev igangsat, og han har dermed ikke oplevet gymnasietiden uden.
”Jeg er ikke en stor fan af ChatGPT, fordi jeg tror på, at min hjerne kan klare det meste af arbejdet selv,” siger han.
Han bruger den dog stadig i mindre grad, til blandt andet spansk, hvor den kan hjælpe med oversættelser eller i matematik og fysik, hvor den kan forklare ting, han ikke forstår. Men han foretrækker bøger og gammeldags undervisningsformer.
Og netop brugen af ChatGPT som oversættelsesværktøj, er noget som klassekammeraten Karl Erik Kompus også kan nikke genkendende til, på trods af at mange nok ville betegne det som snyd.
”Jeg bruger også ChatGPT til at hjælpe med oversættelser i spansk, selvom vi har et stort skilt hængende, hvor der står, at vi ikke må bruge det. Problemet er, at vi ikke forstår spansk, og vores lærer snakker næsten udelukkende spansk i undervisningen, så vi er nødt til at bruge det,” siger han.
Han peger på, at et af problemerne ved AI-brug på skolen er, at lærerne har ret forskellige holdninger til, om eleverne må bruge AI-værktøjer eller ej.
Det betyder, at det ofte er op til eleverne selv at finde ud af, hvordan de kan bruge det i undervisningen, hvilket han og elevkammeraterne Karel Griisa og Daniel Kuusik synes er problematisk.
”Nu hvor skolen opfordrer til, at vi bruger AI i undervisningen, synes jeg også, at lærerne bør være bedre til at hjælpe os med hvordan,” siger Daniel Kuusik.
Daniel Kuusiks kritik af AI-chatbots går både på, at de nogle gange laver fejl, men den handler også om følelsen af læring.
”Når du stiller en chatbot et spørgsmål, giver den dig svaret, men den giver dig ikke fornemmelsen af, at du har lært noget. Du kigger bare på svaret og tænker: Super, hvad så nu?” siger han.
Matematiklæreren er ikke overbevist
Også blandt lærerne er erfaringerne blandede.
Matematiklærer Kersti Kaldmäe bruger AI, men hun er skeptisk overfor, hvor godt teknologien fungerer indenfor hendes fag.
”ChatGPT er en sprogmodel, ikke en videnskabsmodel. I matematik er jeg altid nødt til at tjekke, om de svar, den giver mig, er korrekte,” siger hun.
Hun mener derfor, at noget af det vigtigste at lære eleverne i dag er kildekritik, og at de altid skal kontrollere AI’s svar, førend de tager dem for gode varer.
Samtidig ser hun også en stor fare i, at eleverne får svaret uden at have tænkt selv.
Det handler også om lærernes arbejde
For at imødekomme nogle af udfordringerne med blandet lærerengagement og AI-integrering i undervisningen vil Kirsti Pallum næste skoleår forsøge at lave mere målrettede workshops for lærere. Det skal ikke være i form af generelle AI-kurser, men snarere mere fagspecifikke forløb, hvor lærere mødes med andre lærere, der underviser inde for samme fag, og har workshops sammen.
”Matematiklærerne skal arbejde med AI i matematik. Sproglærerne med AI i sprog. Andre faggrupper med deres egne udfordringer, fordi hvis vi skal få det her til at fungere, skal det være individuelt tilpasset fremfor bredt og generaliseret,” siger hun.
Kirsti Pallum selv er generelt mere positivt stemt. Hun bruger AI allerede som et arbejdsredskab i sin egen hverdag. Ikke nødvendigvis direkte i undervisningen, men som en slags støtte, inspiration og teknisk hjælp.
”Jeg bruger det meget som lærer. Jeg behøver ikke længere at bruge lang tid på at google eller at kigge igennem manualer, og jeg kan for eksempel stille ChatGPT et meget specifikt spørgsmål og få et step-by-step svar,” siger hun.
For hende ligger potentialet især i, at læreren kan få hjælp til at udvikle sin undervisning, men hun understreger også, at der stadig skal være et menneske involveret i læringsprocessen.
”Elever skal ikke bruge deres computere hele tiden. Værktøjet er der for at understøtte læring, ikke for at erstatte alting,” siger hun.
Og eleverne er da også enige om, at de bliver nødt til at forstå teknologien, uanset hvad de synes om den.
”Selvom jeg ikke er vild med AI, så foretrækker jeg stadig at kende til det og vide, hvordan jeg bruger det,” siger Daniel Kuusik.
Klassekammeraten Karl Erik Kompus tilføjer:
”AI er her, og vi kan ikke gøre noget ved det. Det kommer til at udvikle sig, nogle jobs vil nok gå tabt, så det er vigtigt, at vi lærer, hvordan vi bruger det bedst,” siger han.
Og hvis teknologien bruges rigtigt, kan den måske hjælpe eleverne med at bevare netop det, de risikerer at miste: evnen til at tænke selv, mener Karel Griisa.
Inkluder lærerne fra dag ét.
Lærerne kom for sent med
Kernen i Estlands tilgang er: AI skal ind i skolen, men den skal ikke overtage den. AI Leap var aldrig tænkt som en løsning på alle de problemer, AI risikerer at medføre i forbindelse med undervisning og læring. Seniorrådgiver for ministeriet Riin Saadjärv understreger, at forandring tager tid, selvom teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt. Hun lægger særligt vægt på én ting:
”AI er og bør forblive ét værktøj blandt mange, og ægte læring kræver stadig kommunikation og dialog mellem mennesker,” siger hun.
Og selvom Estland ofte bliver fremhævet som foregangsland, fortæller hun åbent om de fejl, landet selv har begået.
Den største var ifølge hende, at AI Leap blev annonceret for hurtigt og for stort – uden at lærerne var ordentligt inddraget fra begyndelsen af.
”Det, tror jeg, er et af vores helt store læringspunkter, og jeg vil anbefale, at andre lande undgår det. Vi annoncerede AI Leap med et kæmpe brag uden først at fortælle lærerne, at det var på vej,” siger hun.
Det skabte forvirring blandt lærerne, og først da ministeriet begyndte at kommunikere anderledes, vendte stemningen.
”Da først vi begyndte at snakke med lærerne og sagde, ’I kender ikke alle svarene, og vi kender ikke alle svarene, så lad os finde ud af det sammen,’ vendte tingene til det mere positive,” siger hun.
Hendes råd til andre lande er derfor klart:
”Inkluder lærerne fra dag ét!”
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode